Duke Ellington som komponist

80
partiturer, ligesom han bevidst brugte en kryptisk notation, bl.a. uden angivelse
af toneart og løse fortegn. Mange af hans kompositioner blev i årenes
løb udgivet af musikforlag, men altid kun i klaverudgaver, som lead-sheets
(bestående af en melodilinie med becifringer) eller i orkesterarrangementer
foretaget af andre. Ikke et af hans egne partiturer foreligger udgivet. 7
Det interesserede ham heller ikke selv at bevare dem. Når orkestret havde
lært en komposition udenad, var der ikke længer brug for den noterede
musik, og når en komposition var blevet omarbejdet, havde den tidligere
version kun historisk interesse - men ikke for Ellington. Dertil var han alt for
optaget af at komme videre, af at skabe ny musik. »1 have no interest in
posterity«, har han sagt. 8 Og et andet sted: »We hard ly ever keep scores. We
have nothing to go back to. Out of the thousands of numbers we've done,
only about ten per cent of the scores remain. They disappear. People wrap
their lunch in them«. 9
Karakteristisk er beretningen om hvordan det gik, da en kreds af Ellingtons
nærmeste besluttede sig til at samle hans kompositioner og overrække
ham dem som fødselsdagsgave. Basunisten John Sanders, der havde spillet i
orkestret, fik til opgave at indsamle materialet, men efter et års forløb havde
han kun fået fat på en mindre del, som imidlertid blev til flere læderindbundne
bind. De blev så overrakt Ellington på fødselsdagen. »Duke was impressed«,
husker lægevennen Arthur Logan. »He made polite noises and kissed
us all, but you know, the son of a bitch didn't even bother to take it home«.lo
II
Af det foregående skulle fremgå at det er sin sag at danne sig et overblik over
omfanget af Ellingtons kompositoriske værk. Den svenske Ellington-kender
Jan Bruer har i 1975 anslået det til at bestå af »ca. 2000 kompositioner«l1,
mens hans franske kollega, Andre Hodeir, så sent som i 1980 skriver at »the
exact number of his compositions is unknown, but may amount to as many as
6000«.12
En sådan usikkerhed om den væsentligste kompositoriske indsats i jazzen
er naturligvis utilfredsstillende. Det er - sammen med en mangeårig interesse
for Ellingtons musik - baggrunden for at jeg siden sommeren 1984 har arbejdet
med en systematisk kortlægning af Ellingtons kompositioner. Projektet
sigter på etablering af en annoteret værkkronologi med redegørelse for ophavsforhold
og musikalske strukturer, og angivelse af variantudgaver og -titler,
delkorrespondancer mellem værkerne og data om deres tilblivelse. Ud
fra mine hidtidige undersøgelser vil jeg anslå værk omfanget til at være på
mellem 1200 og 1300 kompositioner, altså en del færre end ovenfor angivet.
Det er jo nok endda.