profil af en arbejdsplads

NR. 4 – 2012
FOKUS PÅ ENERGIBESPARELSER 3
KOMMUNIKATIONSPRISEN GIK TIL … 4
PROFIL AF EN ARBEJDSPLADS 6
21

2
INDHOLD
FOKUS PÅ ENERGIBESPARELSER 3
KOMMUNIKATIONSPRISEN GIK TIL … 4
PROFIL AF EN ARBEJDSPLADS 6
OM FERIE 8
STAFETTEN 9
MØD EN KOLLEGA 10
GÆT EN KOLLEGA 12
Liljen udgives af Glostrup Kommune, Rådhusparken 2, 2600 Glostrup, tlf. 4323 6100
Redaktionsgruppe
Britta Berg (ansv. redaktør),
Politisk Administrativt Center
britta.berg@glostrup.dk
Christian Mahrt,
Politisk Administrativt Center
christian.mahrt@glostrup.dk
Dorte Soltic,
Center for Skole
dorte.soltic@glostrup.dk
Leif Jensen, Center for
Økonomi og Styring
leif.jensen@glostrup.dk
Martin Simonsen,
Politisk Administrativt Center
martin.simonsen@glostrup.dk
Lena Østerlund,
KABS
lena.osterlund@glostrup.dk
GLOSTRUP BIO 12
INTERNE KURSER 13
CENTER FOR IT OG UDVIKLING 14
PÅSKEÆGSKONKURRENCE 15
PALETTEN 16
KRYDS OG TVÆRS 18
KOMMUNALDIREKTØRENS HJØRNE 19
Referencegruppe
Lene Jensen, HU • l.jensen@glostrup.dk
Katrine Norup, Center for Personale •
katrine.norup@glostrup.dk
Trine Lehmann, Glostrup Bibliotek • tl@glostrupbib.dk
Torbjørn Nicolajsen, Vej og Park •
torbjorn.nicolajsen@glostrup.dk
Har du forslag til bladet, bedes du kontakte redaktionen.
Send indlæg som uformateret Word-dokument på mail til
britta.berg@glostrup.dk.
Næste nummer udkommer 31. maj 2012.
Der er afleveringsfrist 7. maj.
Forside: Uddeling af Kommunikationsprisen for 2011
(læs mere side 4)
Oplag: 1500
Layout: KLS Grafisk Hus A/S
Denne tryksag er produceret
CO 2 neutralt hos KLS Grafisk
Hus A/S og på svanemærket papir.
Bladet fordeles til alle ansatte i Glostrup Kommune. Fratrådte
medarbejdere kan få bladet tilsendt – kontakt redaktionen.

Fokus på
ENERGIBESPARELSER
Vi har igennem flere år haft fokus på energibesparel-
ser og har mange flotte eksempler på, hvor langt man
kan nå, når man fokuserer målrettet på energioptime-
ring. Fritidscenterets arbejde med Grøn Nøgle er ét.
Et andet er udskiftning af computere og opsætning
af sparepærer på rådhuset.
Især udskiftning til nye computere med et mindre
energiforbrug har betydet en væsentlig reduktion i
forbrug.
Udskiftningen blev samtidig brugt til at få rådhusets
computere tilsluttet elspareskinne, så lampe, skærm,
hæve-sænkebord, radio, mobillader mv. automatisk
slukkes, når computeren lukkes ned.
”Men vi vil gerne nå endnu længere – til gavn for
både klimaet og kommunekassen – der er nemlig
mange penge at spare ved energivenlige tiltag.
Tiltagene behøver ikke kun at være store investe-
ringer – langt fra. Ved at ændre vores adfærd kan vi
nå rigtig langt,” udtaler borgmester John Engelhardt.
Energirigtig institution
Men ændret adfærd forudsætter, at man ved, hvad
man konkret kan gøre på sin arbejdsplads for at spare
på energien.
Det er ikke altid ligetil – og specielt ikke i en
presset hverdag, hvor fokus ofte er på andre ting.
Derfor har kommunens daginstitutioner i efteråret
haft besøg af Energitjenesten til en snak om energi-
forbrug, adfærd og sparemuligheder.
Efterfølgende har en medarbejder fra Center for
Miljø og Teknik hjulpet institutionerne med at udpege
målere, se på ventilationsanlæg og registrere forbru-
get af el, vand og varme.
Hvorfor miljøstyring?
I forbindelse med besøget fra Energitjenesten og
hjælp til registrering af forbrug har institutionerne
udpeget miljøansvarlige.
De miljøansvarlige er netop nu sammen med deres
institutionsledere på kursus i miljøstyring.
Klimasekretariatet
Center for Miljø og Teknik
Klimahandlingsplaner vedtages, computere bliver udskiftet, sparepærer
skrues i, ventilationsanlæggene trimmes, tekniske serviceledere er sendt på
kursus, og alle kommunens institutioner skal have indført miljøstyring inden
årets udgang. Vi er godt på vej til en mere energirigtig hverdag – men der er
potentiale til meget mere
Miljøstyring handler om at arbejde målrettet med
at spare på energi, vand og varme.
På kurset får hver institution overblik over deres
energiforbrug og nemme redskaber til at spare på
energien i en travl hverdag.
”Vores skoler, institutioner og ældrecentre er nu
godt på vej til en mere energirigtig hverdag.
Næste skridt er at sætte fokus på vores forbrug
på rådhuset.
Her bør vi tænke alvorligt på at installere flere
følere, så lyset slukker af sig selv i tomme lokaler
og på gangene.
Samtidig vil jeg opfordre alle ansatte til at tænke
over de små ting i hverdagen: ’huskede jeg at
slukke lyset, da jeg gik til frokost?’, ’slukkede jeg
min computer, da jeg gik hjem?’ osv.” slutter borg-
mesteren.
3

4
Britta Berg
Politisk Administrativt Center
KOMMUNIKATIONSPRISEN
gik til …
For 11. gang blev kommunens kommunikationspris uddelt,
denne gang – for anden gang – til Glostrup Bibliotek
Direktionen havde modtaget fem indstillinger til
Kommunikationsprisen for 2011. Af de fem nomi-
nerede vurderede direktionen, at der var en enkelt,
som skilte sig markant ud, nemlig Glostrup Bibliotek,
som har ydet en prisværdig kommunikationsindsats
på hele tre områder:
✿ Kampagnen Glostrup Bibliotek
✿ Biblioteksklubberne på Glostrup Bibliotek og bor-
gerkontakt
✿ Kommunikation generelt
Med deres kampagne i 2011 gjorde Glostrup Biblio-
tek for første gang en samlet og aktiv indsats for at
udbrede kendskabet til bibliotekets mange tilbud og
funktioner.
Via et magasin, en outdoor kampagne og generel
markedsføring er alle bibliotekets funktioner blevet
formidlet på en ny og anderledes måde, hvor kombi-
nationen af informative artikler og et visuelt stærkt
design har skabt opmærksomhed, som har givet
rigtig mange positive tilbagemeldinger.
Glostrup Bibliotek har gennem biblioteksklubberne
etableret en direkte kontakt til en stor gruppe
brugere. Klubberne har dermed åbnet op for øget
brugerinddragelse, og brugerne deltager nu mere
aktivt i bl.a. afvikling af arrangementer, afholdelse af
læsekredse og udvikling af biblioteket generelt. Helt
konkret har biblioteket fået en gruppe af frivillige
tilknyttet biblioteket samt opnået at tiltrække flere
deltagere ved bibliotekets arrangementer.
Glostrup Bibliotek har ikke blot fokus på mere stra-
tegiske tiltag og skabelse af relationer, de er også
meget opmærksomme på at kommunikere deres
aktiviteter ud til: Lokale og regionale medier, Liljen,
Kulturkalenderen og Glostrup Kulturguide samt at
gøre brug af elektroniske medier såsom bibliotekets
hjemmeside og et elektronisk nyhedsbrev.
Eksempelvis har Glostrup Biblioteks pressemedde-
lelser i 2011 givet anledning til 45 artikler i lokale og
regionale medier. Derudover har bibliotekets aktivi-
teter givet anledning til omtale 16 gange i lokale- og
regionale medier – uden at biblioteket har fremsendt
pressemateriale.
Biblioteket kommunikerer også flittigt om aktivi-
teter og initiativer til kommunens ansatte via Liljen.
Både med information og beskrivelse af aktiviteter
og indsatser og med inspiration til læsning.
Glostrup Bibliotek har haft et særdeles højt akti-
vitetsniveau i det forløbne år, og de har, med stor
kreativitet, formået at skabe en række spændende
kulturaktiviteter for en bred kreds af borgere og bru-
gere.
De har især haft et meget stor fokus på det kommu-
nikative aspekt, så omtale af aktiviteterne er kom-
met bredt ud. Medieomtale er i høj grad med til at
danne folks opfattelse af kommunens institutioner og
af kommunen som helhed.

Og borgmester John Engelhardt afsluttede sin tale
med: ”Jeres engagement er stærkt og tydeligt for
alle. Ikke alene har I formået at skabe opmærksom-
hed omkring jeres arbejde, I har også skabt nye
fællesskaber og en række kulturformidlende arran-
gementer – samtidig har I skabt positiv omtale for
kommunen og vist, at Glostrup er en kommune med
et blomstrende kulturliv. I er, kort sagt, med til at
placere Glostrup Kommune på landkortet.
Vidste du ...
Det sætter direktionen og jeg selv stor pris på.
Det er mig derfor en stor fornøjelse at overrække
Kommunikationsprisen for 2011 til Glostrup Biblio-
tek."
At vi har modtaget 3,3 ton klimaneutral tryksag – Liljen – i 2011?
Bibliotekschef Anne Marie Brems takkede for pri-
sen, takkede sine medarbejdere og sluttede af med:
”Det er en dejlig dag at være bibliotekschef!”
For det har vi modtaget et certifikat, som er et bevis på, at vi gennem vores trykkeri KLS Grafisk Hus A/S
har købt klimakompenserende tryksager. Der er indkøbt klimakvoter modsvarende den faktiske CO 2-udled-
ning, som det indkøbte papir og øvrige råvarer står for.
Klimaneutralitet indebærer, at man kompenserer for den udledning af CO 2, som råvarerne påfører miljøet
ved at reducere tilsvarende udledning af drivhusgasser et andet sted i verden.
For yderligere information om klimakvoter: www.co2focus.com.
5

6
Nynne Kjeldsen
Politisk Administrativt Center
PROFIL AF en arbejdsplads
Lokalhistorisk Arkiv bygger bro mellem fortid og fremtid.
Historiker og arkivleder Camilla Boysen står netop nu over for en større
revolution af vores lokalhistoriske arkiv
Med en ny handlingsorienteret strategi, der varsler ny-
skabelse og udvikling, skal arkivets nye profil centrere
sig omkring synlighed, formidling, tilgængelighed og
bevaring.
”Det er en revolution af arkivet, ikke fordi det, der var
her før, ikke fungerede, men hvis vi skal udvikle os, og
vi skal være i front, så er vi nødt til at arbejde i en ny
retning. Vi skal sikre, at vi har et eksistensgrundlag i
fremtiden.”
Glostrup Lokalhistorisk Arkiv har siden slutningen af
1980’erne arbejdet med at styrke den lokale identitet og
historiebevidsthed ved at udbrede kendskabet til Glo-
strups særlige kulturarv
og udvikling fra lands-
bysamfund til moderne
forstad. Derudover skal
arkivet sikre, at rele-
vant historisk materiale
indsamles og bevares for eftertiden.
I den nye strategiplan lyder det: ”Glostrup Lokalarkiv
skal være en synlig, levende og lokal kulturinstitution,
som formidler byens mangfoldige historie til alle bor-
gere.”
Tidligere har der været fokus på mere traditionelle
formidlingstiltag og registrering. Vigtige opgaver, der nu
for en periode kommer til at stå lidt i skyggen til fordel
for de nye fremtidsrettede satsninger på digitalisering
og tilgængelighed.
Arkivet vil fremover arbejde på at tiltrække nye mål-
grupper og samtidig sikre, at der er nye tilbud for dets
eksisterende kernemålgruppe.
Da man skulle udpege en ny vision for arkivet, var før-
ste skridt at se sig lidt om i arkivlandskabet og overveje,
hvilken retning man godt kunne tænke sig at gå i – og
en klar målsætning var, at arkivet skulle være mere
udadvendt.
”Da jeg blev ansat i marts sidste år, så var det klart,
at vi skulle have lavet en strategi for, hvordan det skulle
føres ud i livet.”
Intentionen er, at arkivet skal være meget mere syn-
ligt. Camilla Boysen er godt klar over, at der er fordom-
me omkring historiske arkiver:
”Der er rigtig mange, som tror, at et arkiv er et sted,
man ikke må komme eller ikke har lyst til at komme,
fordi der er rigtig støvet”, og det er vigtigt for Camilla at
fremhæve, at et arkiv ikke kun er støvede dokumenter,
men at det også gemmer på en masse gode historier.
Derfor vil arkivet også satse på flere kreative formid-
lingstiltag. ”Folk skal vide, at vi eksisterer.”
Glostrup det er da bare en forstad til
København, hvor spændende er den lige?
I fremtiden vil arkivet tilbyde en større tilgængelighed.
For det første i form af arrangementer og formidlingstil-
tag og en mere publikumsvenlig indretning, men også
større tilgængelighed digitalt. Det har noget at gøre
med, at flere og flere i dag søger deres informationer på
internettet, og det er et område, hvor arkivet allerede
møder stigende efterspørgsel. Derfor vil arkivet også
gerne være mere aktive
på den front og følge
med tiden, så der kom-
mer en direkte adgang
til arkivet, hvor folk kan
gå ind og søge og se
arkivalierne hjemmefra. På sigt skal alt digitaliseres.
Arkivet arbejder også for at få lavet en hjemmeside
– med mulighed for aktiv involvering. Arkivet udvikler
bl.a. en ny YouTube-kanal, som også vil blive tilgængelig
via hjemmesiden. Det bliver et nyt og levende lokalhi-
storisk arkiv.
”Vi skal være up-to date og udadvendt på en anden
måde, end man før har været vant til. Vi oplever alle-
rede nu, at skolerne har fået øjnene op for vores tilbud.
Det skal de selvfølgelig ha’ endnu mere. Det begynder
at brede sig som ringe i vandet, men selvfølgelig skal vi
også selv yde en langt mere aktiv indsats.”
Det digitale kommer på sigt også til at spille en væ-
sentligt rolle på børneområdet, og i fremtiden er ønsket
at skabe en hjemmeside målrettet børn, der fx kan bru-
ges i historieundervisningen. En aktiv hjemmeside med
mulighed for interaktion og eksempelvis filmklip.
”Børn helt ned til børnehavealderen synes faktisk, at hi-
storie er rigtig spændende, når bare de får det serveret
på den rigtige måde.”
Det er også et spørgsmål om at komme mere ud af
huset. Arkivet er allerede i gang med at lave en masse
aktiviteter sammen med fx biblioteket. De har også et
ønske om at komme mere ud på institutionerne og sko-
lerne og vil fremadrettet udbyde kulturpakker, som man
kan tilmelde sig. Camilla drømmer om at få indrettet en

gammel skolestue i arkivet til undervisning, så børn kan
opleve en skoledag som i gamle dage. Et eksempel på
et konkret tiltag, som skal fange det unge publikum, har
været en historisk skattejagt for en gruppe spejdere.
”Det er også sådan et tiltag, som de synes er super
morsomt, samtidig med at de får noget viden om lokal-
historie. Vi skal ud og møde brugerne der, hvor de er.”
Tilsvarende er målet, at de eksisterende brugere skal
have nye muligheder. Arkivet har ændret åbningstiden,
så den er mere tidssvarende. Fx er der første torsdag
i måneden åbent til kl. 21, hvor Glostrups borgere kan
komme og deltage i arrangementer og opleve udvalgte
arkivalier på forskellige temaudstillinger. De første par
gange har det været en kæmpe succes. I februar havde
arkivet fundet alle deres skolebilleder og en masse sko-
learkivalier frem. Der var 50 besøgende på den første
temaaften, hvilket var en stor forøgelse i forhold til det
normale besøgstal. Efterfølgende var der også mange,
som kom for at se udstillingen.
”Det er rigtig fedt at se, at vi på så kort tid har opnået
en så stor succes – på et lille område. Det siger noget
om, at arkivet er på vej i den rigtige retning.”
De lange torsdage har tiltrukket både eksisterende
og nye brugere. Som en del af den nye formidlings- og
synlighedsstrategi gør Camilla samtidig mere ud af at
få annonceret i bl.a. Folkebladet, så informationen om
arkivets aktiviteter når længere ud. Tanken er, at arkivet
skal gøre større brug af medier, der når bredere ud, så
fremadrettet satses der på større synlighed på internet
og i Folkebladet. Det er vigtigt for arkivet at nå ud til
flere nye brugergrupper, da de er med til at sikre arki-
vets eksistensgrundlag – nu og i fremtiden.
Derudover bliver der lagt vægt på samarbejdet med
de lokale foreninger og frivillige. Der er allerede stor hi-
storisk interesse i Glostrup, som fx Glostrup Samlingen,
Historisk Selskab og studiegrupper i Aktivitetscenteret,
og et godt samarbejde med de lokale foreninger vil være
med til at udbrede og forankre arkivets nye profil.
Det er også et håb, at de forskellige samarbejder og
aktiviteter vil inspirere frivillige. Den borgergruppe, der
primært er frivillige – den ældre borgergruppe – ligger
inde med en viden, som er uvurderlig, og den vil arkivet
meget gerne have gemt for eftertiden. Her vil der mulig-
vis også blive arbejdet med videointerview.
”Vi skal ha’ gemt alle de gode historier – en ting er
alt det, der står på skrift, men det er de mundtlige
overleveringer, der gør historien sjov, nærværende og
levende. På den måde kan vi også gøre op med folks
fordomme om, at arkiver kun er støvede papirer.”
Igen kommer en kreativ formidling af disse historier til
at danne rammen om den fremtidige udvikling af arkivet.
Camilla Boysen i arkivets nyindrettede læsesal ‘Herreværelset‘.
Som Camilla siger, er der lige nu mange, der tænker:
”Glostrup det er da bare en forstad til København,
hvor spændende er den lige?”
Der er dog nok af de spændende fortællinger, og hun
fortæller, at Glostrup bl.a. har været en af Danmarks
fire første stationsbyer – og at der har ligget et bryggeri,
som havde påtænkt at være konkurrerende med Carls-
berg.
”Der er mange af den slags sjove historier, som folk
slet ikke ved, er her.”
Camilla håber, at arkivet fremadrettet kan give
lokalbefolkningen en ny anderledes oplevelse af deres
by. Arkivet oplever dog allerede nu positiv respons på
aktiviteterne og de lange torsdage.
”Jeg synes også, der er blevet taget rigtig godt imod
mig, og der er blevet bakket op om de nye tiltag.”
Hun er både glad og positivt overrasket over, at ar-
kivet allerede er nået ud til nye brugere og glæder sig
over, at folk somme tider tager deres børn eller børne-
børn med, så de også får lysten til at lære mere.
Et arkiv løber aldrig tør for opgaver, og den største ud-
fordring er derfor også tiden – tiden til at føre alle de
gode ideer ud i livet. Det er igen her, at frivilligt engage-
ment bliver en vigtig del af arkivets fremdrift. Der står
allerede et par stykker parat til at gå i gang, når det hele
falder på plads. Og der skal nok blive nok at lave, for
den forestående digitaliseringsproces vil kræve mange
ressourcer og tid, hvor der er brug for ekstra hjælp til
scanning og registrering. Derudover er der brug for fri-
ske frivillige til at afholde arrangementer.
”Jeg vil gerne ha’ det hele sat i værk, og jeg brænder
for at komme i gang. Men jeg er sikker på, at vi nok skal
få fat i alle de ønskede målgrupper, og at vi skal få tin-
gene ført ud i livet – det er kun et spørgsmål om tid. Vi er
godt i gang. Og det er bestemt også det, vi får at vide.”
7

8
Helle Sørensen
Center for Personale
Om ferie
Her følger nogle overskrifter fra Ferieloven med uddybende bemærkninger:
En lønmodtager har ret til 25 dages ferie om
året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie
En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie
for hver måneds ansættelse i et kalenderår (optje-
ningsår). Der er ret til at holde 5 ugers ferie, med løn
eller uden løn – uanset om der er optjent ferie med
løn her i kommunen, fra anden arbejdsgiver eller slet
ikke har optjent ferie i et ansættelsesforhold.
Herudover kan man have optjent ret til at holde
6. ferieuge, som kan holdes i hele ferieåret. Ferie skal
holdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april, og
honorering af ferie afhænger af, om man har optjent
retten i optjeningsåret (kalenderåret før).
Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng
(hovedferien). Hovedferien skal holdes i ferieperioden
1. maj til 30. september.
Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt
meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal
holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen
senest 3 måneder før, hovedferien begynder,
og senest 1 måned før, ferien begynder
for øvrige feriedage, medmindre særlige
omstændigheder hindrer dette
Ferie skal planlægges i god tid ud fra en drøftelse
mellem leder og medarbejder. Lederen skal forsøge at
tage størst muligt hensyn til medarbejdernes ønsker,
også hvis der er skolesøgende børn, og der ønskes
ferie i skolens sommerferieperiode.
Planlægning af ferie skal ske ud fra et hensyn til
arbejdets udførelse, så i sidste ende er det lederen,
der afgør, hvornår i perioden der kan afholdes.
Optjent ferie skal holdes forud for ikke
optjent ferie. Overført ferie skal holdes
forud for anden ferie
Ferie afvikles i den rækkefølge, den er optjent. Har
medarbejderen et feriekort fra anden arbejdsgiver,
når man tiltræder i Glostrup Kommune, skal dette
feriekort bruges først, og feriedagene vil blive fratruk-
ket i lønnen. Når der er tale om overført ferie,
skal det af overførselsblanketten fremgå, hvornår
ferien afvikles.
Indberetning af ferie
Ferie skal altid indberettes til Center for Personale
på en ferieseddel, som lederen underskriver og frem-
sender. Hver gang, der er afholdt ferie, udskrives der
automatisk en ny ferieseddel.
Er man ansat på rådhuset og er i flex-systemet,
skal man selv huske registrering af ferien i Astrow.
Overførsel af ferie
Ferieloven giver mulighed for, at arbejdsgiver og må-
nedslønnede medarbejdere kan aftale, at antal uafvik-
lede ferietimer ud over 4 uger pr. år kan overføres til
det følgende ferieår. Det kræver som sagt en aftale,
og det skal vurderes i forhold til arbejdets tarv.
Udbetaling af 5. ferieuge
Udbetaling af 5. ferieuge kan ske ved ferieårets udløb,
hvis timerne fra 5. ferieuge ikke er aftalt overført til
kommende ferieår, hvis medarbejderen ikke har fået
arbejdsløshedsdagpenge, ydelse til orlov om børne-
pasning eller kontanthjælp i ferieåret.
Udbetaling af 6. ferieuge
Ikke-afholdte dage/timer fra 6. ferieuge bliver over-
ført til det kommende ferieår – medmindre man –
senest den 1. oktober i ferieåret inden – har givet sin
arbejdsgiver besked om, at man ønsker 6. ferieuge ud-
betalt ved ferieårets udløb. Eksempelvis var fristen for
at ønske 6. ferieuge udbetalt for ferieåret 2011/2012
den 1. oktober 2011.
Hvis du har spørgsmål omkring ferie, som du ikke kan
finde svar på her eller på Globen, så kontakt din leder.

Stafetten
Stafetten er en fast klumme, hvor ordet er frit. Stafetten kan indeholde alt – fra
den gode, sjove eller dårlige oplevelse, den skæve holdning, den overraskende
hobby, det lille tip til det søde eller sure opstød (maks. 350 ord)
Når ØJNENE STRÅLER
Vi kender det alle – de glade øjne, der stråler, fordi
forventningens glæde er enorm. Denne udtrykte glæ-
de udspiller sig i mange af livets forhold – julegaven,
som funkler og barnets øjne, som stråler, alt imens
spændingen stiger om pakkens indhold.
Øjne, der stråler ved den store sportsbegivenhed
samt spændingen om, hvad udfaldet måtte blive.
Jeg kunne blive ved og ved. Ovenstående eksem-
pler er oplevelser, som primært hører privatsfæren til.
Vi kan så spørge os selv – ser vi disse øjne, der
stråler på arbejdspladsen? – hvor vi bruger så mange
timer af vores vågne liv.
Øjne, der stråler, ses heldigvis ofte hos medarbej-
dere, der har løst en opgave professionelt.
Virksomhedspraktik på Skovvangskolen
Jeg har set borgere i virksomhedspraktik, hvis øjne
ofte har været tæt på at være slukket.
Det drejer sig om de borgere, som vi af forskellige
årsager har i arbejdsprøvning og virksomhedspraktik.
Skovvangskolen har i en årrække haft et formaliseret
samarbejde (en virksomhedskontrakt), som betyder,
at vi har et forpligtende samarbejde om at være aktive
medspillere til at afklare borgernes arbejdsevne.
André Clausen
SFO-leder på Skovvangskolen
En del borgere kommer med bekymring for denne
form for ’jobaktivering’. De spørger sig selv: ”Hvad
kan jeg få ud af det – jeg kunne da bruge min tid
bedre på noget andet!”
Når det lykkes, og vi ser øjnene stråle
Vi ser den positive udvikling hos hovedparten af de
borgere, vi har haft i virksomhedspraktik. De indser,
at deres virksomhedspraktik giver nytte. De indser,
at der ikke er tale om slavelignende vilkår, hvor de
blot er at forstå som billig arbejdskraft. De oplever
derimod, at der er brug for dem på en anerkendende
måde.
Sidst i perioden er de nemlig i stand til selv at stille
spørgsmålet: ”Hvad vil jeg med resten af mit aktive
arbejdsliv – jeg kan jo godt – jeg kan indgå i et socialt
fællesskab med kolleger – jeg har meget at byde på.”
Se … i de situationer oplever vi virkeligt øjne, der
stråler, og når det lykkes, så skyldes det ikke mindst
alle de professionelle omkring borgerne, som har ydet
et godt stykke arbejde – og så stråler deres øjne ligeså.
Næste nummers stafet skrives af Birgit Henriksen,
konst. skoleder på Skovvangskolen.
9

10
Mød en kollega
HELENE HØIMARK
Helene er sekretær ved Skovvangskolen og Daginstitutionen Skovager
(Bøgen og Egen)
Hvor længe har du arbejdet i Glostrup
Kommune?
I februar 1989 blev jeg ansat i Glostrup Kommune i
Sundhedsplejen og havde arbejdsplads på Skovvang-
skolen, Søndervangskolen, Vestervangskolen og
Ejbyskolen samt en ugentlig arbejdsdag på rådhuset.
I 1999 startede jeg som skolesekretær.
I maj 2011, blev jeg – pga. besparelser – skåret
5 timer ugentligt i sekretærtimer på Skovvangskolen,
men var til gengæld så heldig at få tilbudt 5 timer
ugentligt i Daginstitutionen Skovager (Bøgen og
Egen) som administrativ medarbejder, og det er et
job, jeg er rigtig glad for.
Det har også givet mig ny viden, og her har jeg
mødt en masse søde og imødekommende mennesker.
Beskriv dit arbejde/dit arbejdsområde
Det kan være nærmest umuligt kort at beskrive mit
arbejde på Skovvangskolen.
For ud over nogle af de primære opgaver, som
bl.a. består af KMD-elevadministration, opdatering
af Skovvangskolens hjemmeside, vedligeholdelse af
Skovvangskolens data i UNI-C, så er mit ansvarsom-
råde også alt fra at tage mig af Folkeskolens afgangs-
prøver, indskrivning af nye elever, indberetninger til
Danmarks Statistik, oprette ansættelseskontrakter
på elever, der har fritidsjob på skolen, tegning af for-
sikringer, administration af skolens nøglesystem og
UNI-login, til at udføre det, der populært kaldes ’fore-
faldende kontoropgaver’.
I daginstitutionen Skovager har jeg bl.a. opgaverne
med at skulle betale regninger, indberette tillæg og
ferie for pædagogerne m.m.
Henvendelser fra personale, forældre og elever,
som har brug for hjælp, fylder også meget; ting der
er blevet væk, nogen der har slået sig eller ikke kan
finde sin klasse osv. …
Der er i det hele taget mange henvendelser,
men det er også det, der gør mit arbejde så levende.
Hvad er det bedste ved at arbejde i
Glostrup Kommune?
For mit vedkommende betyder det rigtig meget,
at jeg har et udadvendt job og nogle gode kollegaer.
Det har også en stor betydning for mig, at jeg efter mine
mange års ansættelse i Glostrup Kommune har fået en
stor berøringsflade til en masse andre medarbejdere i
kommunen uden for Skovvangskolen, som altid er parate
til at hjælpe, eller som jeg kan sparre med, når jeg har
brug for det.
Under mit ansættelsesforhold i Glostrup Kommune
har jeg også vikarieret lidt omkring i kommunen, bl.a. i
Børne- og Kulturforvaltningen, PPR, SFO-Skovvang og
Vestervangskolen – og man tager bestemt ikke skade af
at komme rundt og se, hvad der sker – hvordan det fore-
går andre steder.
For mig har det givet en meget god sammenhæng
i forhold til at løfte mine arbejdsopgaver. Det har gjort
mig mere forstående over for mine kollegaer rundt om-
kring i kommunen.
Man får skabt nogle kontakter og får ansigt på
personerne.

Det har været meget spændende og lærerigt, og det
har flere gange været med til at lette mit arbejde på
skolen, at jeg netop har fået indsigt i andre afdelingers
arbejdsgange og opgaver. Jeg har endvidere fået skabt
nogle arbejdsrelationer til andre kollegaer, som jeg har
kunnet trække på, når jeg har haft brug for hjælp.
Hvad optager dig mest i dit arbejde lige nu?
Den nye skolestruktur fylder i øjeblikket rigtig meget i
mine tanker.
Mens man venter på afklaring, er vi jo stadigvæk
frustrerede, nysgerrige, nervøse og spændte. Nu er
klassedannelsen kommet på plads, og personalet ven-
ter spændt på den nye ledelsesstruktur.
Det er jo også den, der kommer til at berøre
mig – hvordan ser min arbejdssituation ud?
Fra første gang jeg hørte om, at der skulle
etableres en ny skolestruktur og til nu, føler jeg,
at der er gået rigtig lang tid, og jeg ser frem til,
at det hele falder på plads.
Forhåbentlig vil den nye struktur medføre en masse
nye spændende muligheder, også inden for mit
arbejdsområde.
Hvad ser du som den største udfordring i
dit arbejde?
At arbejde på en skole giver mange daglige udfordrin-
ger, men tiden kan indimellem være en stor
udfordring.
Jeg føler ikke altid, at tiden slår til, da der ofte – i
løbet af arbejdsdagen – dukker en masse uforudsete
opgaver op.
Dette, at jeg ikke altid lige ved, hvad dagen bringer
af udfordringer, er dog samtidig også med til at gøre
mit job så alsidigt og spændende.
Har du et arbejdsmæssigt forbillede?
Ikke umiddelbart, men jeg har haft nogle rigtig dygti-
ge kollegaer igennem årene, som med deres viden og
ekspertise har lært mig en masse, som jeg kan bruge
i mit daglige arbejde.
Hvad beskæftiger du dig med i din fritid?
Jeg elsker at rejse, både på storbyferie, hvor det fore-
går i højt tempo, men også på daseferie, hvor ’batte-
rierne’ bliver genopladet – så jeg bruger meget tid på
at søge efter flybilletter til billige penge.
Mit lille rækkehus i Gadager er også ved at gen-
nemgå en lille opfriskning, og mit næste projekt bliver
at slibe og male vores trappe til førstesalen.
Lidt frisk luft bliver det også til, da et af familiemed-
lemmerne er en livlig dansk/svensk gårdhund.
Min familie betyder rigtig meget for mig, og jeg
sætter meget stor pris på vores timer sammen.
Hvad læser du i øjeblikket?
I øjeblikket er jeg i gang med at læse ’Det forsvundne
tegn’ af Dan Brown, forfatteren, der også har skrevet
Da Vinci mysteriet.
Den handler om frimurernes skjulte skatte, gammel
visdom og moderne videnskab, og den er på dejligt
mange sider, så der er til et par dages læsning.
Hvad kan få dig til at grine?
Nynne Kjeldsen
Politisk Administrativt Center
Selvom jeg har set alle afsnit af Klovn utallige gange,
så kan jeg stadig grine ad alle de sjove hverdagsepi-
soder, Frank og Casper kommer ud for. Der kommer
også mange ’guldkorn’ fra de små elever på skolen,
som simpelthen ikke er til at stå for, og som ofte får
mig til at trække en ekstra gang på smilebåndet.
11

12
Martin Simonsen
Politisk Administrativt Center
GÆT EN
kollega
Denne pige er en af dine kolleger i Glostrup Kommune.
Personen er ansat i Politisk Administrativt Center.
Hvis du kan gætte, hvem personen på fotoet er,
skal du sende dit svar til Martin Simonsen på martin.
simonsen@glostrup.dk eller til Britta Berg på
britta.berg@glostrup.dk senest den 9. maj 2012.
Så deltager du i konkurrencen om to biografbilletter
til Glostrup Bio med to øl eller vand og to mellemstore
popcorn.
I næste nummer vil der være et interview med den
pågældende kollega samt et barndomsfoto af en ny
kollega.
Vinder af sidste nummers ’Gæt en kollega’ blev
Charlotte Andersen, Vestervangskolen, som kan
hente gevinsten efter aftale hos Britta Berg, vær. 114
på Glostrup Rådhus (tlf. 4323 6212).
GLOSTRUP BIO
Fra filmen ‘Hvad med Kevin’ (Eva Khatchadourian
(Tilda Swinton) og Franklin (John C. Reily))
Titanic 3D
12. - 25. april
The Lady
26. april - 2. maj
The Descendants
3. - 6. maj
Ekstremt højt –
utrolig tæt på
4. - 6. maj
The Best Exotic Marigold
Hotel
7. - 10. maj
Hvad med Kevin?
11. - 16. maj

Interne kurser
Kursusnyt
Helene Christensen
Center for It og Udvikling
Du kan altid se det aktuelle kursusudbud samt links til de uddybende kursusbeskrivelser på Globen under
Kursusnyt. Find dette under Andet > Nyheder > Nyt til alle > Kursusnyt.
Ledere, hvis medarbejdere ikke har adgang til Globen, bedes orientere medarbejderne om kursustilbuddene.
Kursusinformationer Kursusindhold
Acadre-introduktionskursus
Målgruppe: Alle medarbejdere, der skal til at arbejde med Acadre
Dato: Kurset strækker sig over 2 hele dage: 9. og 16. maj
Pris: Kurset er gratis. Du skal dog betale 300 kr. ved manglende fremmøde
Brug af sikker e-post
Målgruppe: Alle medarbejdere, både centralt og på institutionerne, der
behandler sager for borgere eller kommunikerer med virksomheder eller
privatpersoner
Dato: 23. maj kl. 10-11.30
Pris: Kurset er gratis. Du skal dog betale 300 kr. ved manglende fremmøde
SiteCore 6 – hjemmesideredigering, grundlæggende kursus
Målgruppe: Alle medarbejdere, der arbejder med eller skal til at arbejde
med redigering af kommunens hjemmeside, og som har brug for et
grundlæggende kursus.
Dato: 25. maj kl. 8.30-14
Pris: Kurset er gratis. Du skal dog betale 300 kr. ved manglende fremmøde.
Sådan tilmelder du dig kurserne
De medarbejdere, der har adgang til det digitale
tilmeldingsmodul, skal tilmelde sig her. Der vil være en
vejledning i kursusbeskrivelsen på Globen. I tilfælde
hvor det ikke er muligt at tilmelde sig digitalt, tilmelder
du dig ved at sende en mail til kursus@glostrup.dk.
I mailens emnefelt skal du skrive navnet på kurset.
Oplys dit navn, arbejdsplads og kontaktoplysninger.
Skriv desuden det kontonummer, som din arbejds-
plads ønsker kurset (eller gebyret ved manglende
fremmøde) betalt fra.
Månedens sprogtip
• Se nærmere på Globen
• Lær, hvordan du håndterer
sikker e-post korrekt. Du lærer
at modtage, besvare og sende
sikker e-post
• Se nærmere på Globen
Du kan få kontonummeret af din leder. Kontoen skal
være uden moms.
Alle, der tilmelder sig et kursus, skal forinden have
fået sin leders godkendelse.
Kontakt vedr. kurser
Har du spørgsmål, kommentarer, ønsker eller andet
vedr. kurser, er du altid velkommen til at kontakte
Center for It og Udvikling på tlf. 4323 6308 eller på
e-mail: it.udvikling@glostrup.dk
Skriver man ’diametral’ eller ’diamentral’? SVAR: ’diametral’
13

14
Henrik Nellager
centerchef
Center for It og Udvikling
Det er blevet sagt om Center for It og Udvikling, at
vi fagligt favner meget bredt. Og det er sandt, at
der er et stort spænd i de 21 medarbejderes faglige
spidskompetencer: Byplanlægning, erhvervsudvikling,
GIS-udvikling, organisationsudvikling, kompetence-
udvikling, HR-ydelser, it og telefoni – for nu blot at
nævne de mest oplagte.
Men til trods for den store bredde i faglighed er der
også klare ligheder. En af mine medarbejdere sagde
for nylig, at vi er et homogent center, fordi vi har
samme indstilling til opgaverne i Glostrup Kommune.
Vi vil forandre, vi vil udvikle. Ja, vi har driftsopgaver –
det følger med alle faglige opgaver – men vores fæl-
les interesse er, at vi vil forandre, forbedre og udvikle
Glostrup Kommune. Og her har vi netop en chance for
at lykkes, fordi vores synsvidde er stor.
Center for It og Udvikling er inddelt i fem forskellige
fagområder med hver sin faglige koordinator: HR,
Organisation, It og Telefoni, GIS samt By, Plan og
Erhverv. Vores ansvar som kompetencecenter er in-
den for vores faglige område at understøtte de øvrige
12 centre, så de kan varetage deres ansvar.
I Organisation arbejder vi med organisationsudvikling.
Vi har ansvaret for udvikling af strategier, politikker,
planer, koncepter mv. for kommunen som helhed og
på tværs af centre. Det er derfor, vi p.t. blandt andet
beskæftiger os med projekter vedrørende kommunens
Artikelserie om de 13 centre.
Læs i næste nummer om Center for Personale
overordnede fireårige udviklingsstrategi, et muligt
ejendomscenter, inklusion på 0-18 års området samt
strategi- og politikudvikling inden for strategisk kom-
munikation.
Hvor Organisation kigger indad på kommunen,
kigger By, Plan og Erhverv udad. Vi har ansvaret for
den fireårige kommuneplan og for lokalplanerne. Vi
beskæftiger os med udvikling af Glostrup som by
og er blandt andet i gang med projektet Fremtidens
Forstæder, hvor tre arkitektteams netop nu kappes
om at vinde en konkurrence om, hvordan erhvervs-
området i Ejby skal se ud som en del af en moderne
by. Vi er også involveret i Ringby-samarbejdet, der vil
udvikle området langs Ring 3 – og vi er med i drøftel-
serne, der leder frem mod en letbane mellem Ishøj og
Lundtofte i år 2020.
På HR-området beskæftiger vi os med de ’bløde’
ydelser på personaleområdet, og vi har et tæt sam-
arbejde med Center for Personale, der tager sig af de
’hårde’ ydelser såsom løn, ansættelse, afskedigelse
mv. Vi er tovholder for MED-organisationen og arbej-
der med rekruttering, MUS-koncept, LUS-koncept,
trivselsundersøgelse, lederevaluering, APV, arbejds-
miljø, kompetenceudvikling (kurser og videregående
uddannelse), afholdelse af lederdage for kommunens
ledere, afholdelse af temadage for centerchefer og
meget, meget mere. Det er også HR-området, der
arbejder med sparring, rådgivning,
coaching, facilitering af processer
mv.
I GIS arbejder vi med at udvikle,
hvordan vi kan anvende geografiske
data i forskellige sammenhænge.
Det gælder både til kommunens
egne analyser og som værktøj til
borgerne på hjemmesiden. GIS er
traditionelt vokset ud af det tekni-
ske område og har i stedet bevæget
sig ind på et mere bredt favnende
organisatorisk område, hvilket
netop Center for It og Udvikling
understøtter.
It og Telefoni adskiller sig fra de øv-
rige områder ved at have et større
fokus på drift. Vi har ansvaret for
at drive kommunens administra-
tive it-portefølje bestående af net-

værk, servere, pc’er, programmer mv. Desuden har
vi udvidet ansvarsområdet i forhold til den tidligere
it-afdeling med både mobiltelefoni og print/kopi, og
vi har fortsat ansvaret for rådhusets telefoni. Vi har
i slutningen af 2011 gennemført to store projekter,
nemlig opgraderingen af ESDH-systemet Acadre og
udskiftning af pc’er på rådhuset. Netop nu er vi i fuld
gang med en omlægning af hele vores administration
af pc’er. Det gælder både den økonomiske model,
indkøbet (hvor vi gennemførte udbud i efteråret) og
styringen af programmer på pc’er, hvor vi internt har
skabt fundamentalt nytænkende og mere effektive
arbejdsgange.
Vi har siden september arbejdet med at få sam-
menhæng i de fem fagområder, hvor HR og Organisa-
tion er sammensat af medarbejdere, der ikke før hav-
de arbejdet sammen, mens de tre andre fagområder
mere kan genkendes fra tidligere. Vi er nu i gang med
næste skridt, hvor vi skal forbedre den synergi, der
var tænkt, da man skabte Center for It og Udvikling.
Derfor har centret også etableret et udviklingsforum,
hvor godt halvdelen af centrets medarbejdere cirka
en gang om måneden drøfter udvikling på tværs. Øn-
sket om et tværfagligt syn er også en god grund til,
at mange medarbejdere ikke ligger fastlåst i ét af de
fem fagområder, men derimod udfører arbejde i flere
af dem – og på tværs.
Og sammenhængene er der. Vi kan udvikle orga-
nisationen på it-området – det kalder vi for digitali-
sering. Vi kan forbedre vores møder med borgerne
som led i byudvikling ved at tilføre HR-kompetencer
om fx facilitering. Der er tykt samarbejde mellem HR
og It og Telefoni, når vi massivt kompetenceudvik-
ler kommunens medarbejdere via interne it-kurser.
Vi kan forbedre styringen af organisationen, når vi
tilvejebringer GIS-data som led i vores analyser. Og
vi kan fortsætte den klare sammenhæng, når udar-
bejdede politikker og strategier for organisationen
skal implementeres over for medarbejderne med
HR-ydelser.
Eksemplerne her viser, at centret og dets sammen-
hæng har et formål. Center for It og Udvikling vil
forandre, forbedre og udvikle – og dermed bidrage
til, at Glostrup Kommune kan følge den samfunds-
mæssige udvikling og indfri de til stadighed stigende
krav om bedre service for færre udgifter. Men vi vil
også huske på, at vi skal bidrage til at værne om
kommunens medarbejdere, sørge for, at vi alle trives
og skabe attraktive arbejdspladser. Foranderlige,
men attraktive arbejdspladser.
Påskeægs-konkurrencen
blev vundet af Dorte Lindholm
Gevinsten kan afhentes efter aftale hos Britta Berg, vær. 114 på Glostrup Rådhus.
15

16
MÅNEDENS VINDER
April: Heidi Gøtze har vundet en kunstplakat.
Gevinsten kan afhentes hos Gitte Krogsgaard.
Ferniseringsgevinst: Mette H. Hansen vandt
et billede af Ulla Storm
Mette H. Hansen vandt ferniseringsgevinsten, som blev trukket
af hendes barnebarn. Gevinsten var et billede af Ulla Storm.
Kunstkalenderen
MAJ 2012
Fernisering onsdag 9. maj 2012, kl. 15.30
Mor og datter, Caroline & Dorthe Krabbe fra Malaga,
udstiller keramik og malerier – www.carolinekrabbe.
com & www.dorthekrabbe.com.
Dorthe Krabbes keramik har fine krakeleringer efter
rakubrændingen.
De indridsede organiske mønstre og farvespillet
mellem den dybe middelhavsblå og de brændte jord-
farver minder om fiskernes daglige virke på de solbe-
skinnede kyster.
Også i Caroline Krabbes kunst fornemmer man
tydeligt den sydeuropæiske inspiration og indflydelse.
I sine opstillinger af frugt, i sine fortættede land-
skabsbilleder med små hvide kubiske huse, i sine
levende portrætter skaber Caroline Krabbe værker
fulde af intimitet, livslyst, varme.
Udstillingen varer til sidst i juni.
Kunstudflugt
Onsdag 13. juni kl. 16
Tilbydes Palettens medlemmer en guidet rundvisning i
SkulpTUR12 i Albertslund, det er en stor international
skulpturudstilling i Hyldespjældet/ Birkelundgård.
Der deltager ca. 50 billedhuggere fra Danmark,
Sverige, Holland, Irland, Tyskland og Frankrig.
De mange store udendørsværker er placeret på
torve og stræder i den almene boligbebyggelse Hylde-
spjældet, og op mod 100 mindre værker udstilles på
Birkelundgård, som er tæt nabo til Hyldespjældet.
Turen guides af de lokale initiativtagere Gitte
Krogsgaard og Ole Kristensen. Rundvisningen i
Hyldespjældet er på en kunstrute, som kommer
forbi mange af Hyldespjældets miljøprojekter, og
varer ca. 1½ time.
Den afsluttes med mulighed for se indendørsudstil-
lingen på Birkelundgård. Vi sørger for noget vin og
sandwich, som kan købes.

SEPTEMBER
Fernisering onsdag 5. september kl. 15.30
Udstilling med maler Michael Grønlund – www.mgart.dk
Sidste dag for denne udstilling er fredag 28. september.
OKTOBER
Fernisering mandag 1.oktober kl. 15.30
Udstilling med maler Helle Borg Hansen –
hbh@hbh-art.dk
Udstillingen varer til mandag 29. oktober.
Paletten deltager i Kulturnatten lørdag 27. oktober.
NOVEMBER
Fernisering mandag 30.oktober kl. 15.30
Udstilling med maler Kirsten Terp – www.kirstenterp.dk
Udstillingen varer til onsdag 28. november.
Paletten udsender invitationer mv. via mail til medlem-
merne. Hvis du ikke modtager invitationer, bedes du
kontakte Gitte Krogsgaard gitte.krogsgaard@glostrup.dk.
Hjemmeside
Besøg vores hjemmeside www.palettenglostrup.dk og
følg med i arrangementer, udstillinger mm.
Malerier af
Caroline Krabbe
Lisbeth Brandis
formand
Medlemskab
Vi afholder i løbet af et år 6-8 ferniseringer og mindst
2 kunstudflugter. Paletten indkøber værker af de
kunstnere, der udstiller. Disse bliver bortloddet på
generalforsamlingen. Hvis du kunne tænke dig at
blive medlem, så henvend dig til en fra bestyrelsen.
Jo flere medlemmer, jo flere aktiviteter og jo mere
indkøb af kunst til bortlodning.
Så har du fået lyst til at blive medlem af Paletten,
så kan du henvende dig til en fra bestyrelsen:
Lisbeth Brandis, Gert Kornum, Gitte Krogsgaard,
Inge Hjorth, Lotte Warming, Niels Brinch, Anne Marie
Brems og Birthe Frederiksen.
Medlemskabet trækkes over lønnen.
Foreningen har p.t. 173 medlemmer.
Er du medlem og fratræder du kommunen
Beder vi om, at du vil give os besked, om du ønsker
at fortsætte dit medlemskab, eller om du ønsker at
melde dig ud.
Keramik af Dorthe Krabbe
17

18
Sidste nummers vinder blev Katrine Norup, som har vundet to biografbilletter til Glostrup Bio inkl.
popcorn og øl/vand for to.
Gevinsten kan afhentes hos Britta Berg, vær. 114.
John &
Michael
2
piger
Er i
Vestskoven
mas-
sere
løfte
12. & 19.
bgst.
fag-
forb.
duft
By & drik
arvemateriale
Tropeø
E / I
LILJEKRYDS
linie
tone
1
Venskabsby
efterskrift
åbnede
10.4.
vej
rutebiler
Før O
as
US. by
dæknavn
ikke
eje
Før T
snyltere
pen-
ge
gud
sele
bådtype
egnene
pureredefedteri
udgift Før E 1100 fristed
vokal
redskab
meteorsværm
2
Før S
dyr
bådtype
Ty. ny vej
partikelvandløb
tone
rom.
tal
madtur
Israelsk
by
3
Five
o´clock
vokal
flod
ting
navn
Mols
by
Før P
musik træ Før V
rovdyr
fugl
dryp fornuft filmhelt
farve
vejleder
nomade busk
spist Gunnar
Vaudeville
Fiskeudstyr
6
vinderne
fynsk
dyr
Fiatmodel
Komet
tændt
Kodeord: 1_____ 2______ 3______ 4______ 5______ 6______
Send kodeordet til britta.berg@glostrup.dk senest den 9. maj 2012
Krydsogtværsen er udarbejdet af Henrik Andersen, Ungdomsskolen
4
drik
løfte
101
forfattergudinde
fabel
-dyr
dragt
Udd.
sted
er
Send løsningen til
britta.berg@glostrup.dk
drik vokal
vokal
ikke
ens
aberi
5

KOMMUNALDIREKTØRENS HJØRNE
Kommunefarvet!
Når min kone og jeg har mulighed for det, så tager vi
til vores sommerhus. Her er både mulighed for lange
vandreture langs kysten og afslapning på grunden, hvis
der altså ikke lige er træer, der skal fældes eller andre
praktiske gøremål, der presser sig på.
Det er altså et dejligt afbræk i den daglige rutine, og
derfor så tog vi også af sted i påsken i år.
Med bærbar computer og smartphone inden for ræk-
kevidde, så er jobbet alligevel nærværende,
og denne kombination fungerer godt i vores familie.
Når man sådan er væk, er man jo også blevet borger
i en anden kommune – i hvert fald på deltid – og så
lægger man jo som borger mærke til den service, der
leveres.
Det gælder fx hjemmeplejen på besøg hos den ældre
dame lidt længere nede ad vejen, lastvognen fra tek-
nisk forvaltning, der afleverede et læs stabilgrus, så vi
selv kan fylde hullerne i vejen op, og genbrugspladsen,
hvor jeg påskesøndag kl.
otte om morgenen fik en
lille sludder med en mor-
genfrisk medarbejder, som
kunne fortælle alt om,
hvor jeg skulle aflevere
mit meget blandede læs, der var en konsekvens af
påskeoprydningen.
Altså alt i alt en fin kommunal service, akkurat som
der også bliver ydet masser af her i Glostrup.
Men så hørte jeg ligeledes i påsken i radioen en ef-
terlysning af en kvinde, der havde været forsvundet i
et døgns tid. Som sædvanlig i sådanne situationer blev
kvindens signalement læst op, og heraf fremgik, at
hendes hår var ’kommunefarvet’.
Jeg har jo ofte hørt den betegnelse, men har aldrig
tænkt nærmere over, hvad det egentligt betød.
I denne omgang var det så anderledes, og jeg slog
ordet op i Ordbog over det Danske Sprog. Her fremgår
af begrebet ’betydninger’: "Af en lidt ubestemmelig
kedelig farve, mørkere end blond og lysere end brun".
Det fremgår videre, at synonymet er ’leverpostejfarvet’.
Det følges op med følgende tekst: "En anonym herre
... med kommunefarvet hår og grå øjne. Kort sagt et
menneske, man ikke ville kunne huske, lige meget hvor
mange gange man så ham".
Begrebet er altså ikke ligefrem positivt ment, er vel
nærmest slang for noget – altså ’kommune’ – der hver-
ken er køn eller noget at prale af.
Så kommer man uvægerligt til at tænke på, hvad det
nu er for en virksomhed, vi arbejder i hver dag.
Ole Toftegaard
konstitueret kommunaldirektør
En virksomhed, der på rigtig mange områder er tæt
på borgerne – ja, der er vel næppe nogen borgere,
som ikke har brug for service af en eller anden art. Og
sammen med andre myndigheder sikrer kommunen
i døgndrift, at samfundet fungerer velorganiseret og
tilgængeligt.
Og så på den anden side en virksomhed, der af
mange opfattes som gennemsnitlig – ’leverpostejagtig’
– altså ikke rigtig noget at prale af.
Så hvorfor bliver en virksomhed, hvis konkrete
ydelser efterspørges og værdsættes af rigtig mange
mennesker, alligevel til en sådan lidt nedladende karak-
teristik, og hvorfor bliver summen af de mange gode
oplevelser, borgerne har af den indsats, vi yder, allige-
vel aldrig til noget, der rykker positivt på kommunens
image?
"Der skal mindst ti gode historier
til at opveje en dårlig historie, når det
drejer sig om kommunernes image".
Vi taler ofte, når sådanne udfordringer debatteres,
om at huske at fortælle om de gode historier. Jeg er
enig i, at vi skal fortælle
dem til vores omgivelser.
Men tror vi på, at det for
alvor rykker ved den gene-
relle opfattelse af, hvad en
kommune er for en størrel-
se, og at ’kommune-’ er et tillægsord, der kan sættes
foran eksempelvis ’hår’ for at karakterisere noget, der
hverken er det ene eller andet og i hvert fald hverken
er kønt eller noget at prale af?
Jeg tror, at kommunerne fortsat vil være under
skarpt opsyn fra borgerne, fordi borgerne meget forstå-
eligt vil have valuta for skatten, og at der skal mindst
ti gode historier til at opveje en dårlig historie, når det
drejer sig om kommunernes image.
Det er et vilkår, der gælder for alle os, som arbejder
i kommunerne. Det skal vi hverken beklage eller ærgre
os over. Men i stedet bruge energien på at forsøge at
få hver eneste kontakt med en borger til at blive en så
god oplevelse for både borgere og os selv som medar-
bejdere.
Og så er det min vurdering, at borgerne – også i
Glostrup – er ganske godt tilfredse med den service,
vi leverer. Men at det sandsynligvis ikke på den korte
bane ændrer ret meget på den – heldigvis overvejende
– humoristiske karakteristik af ’kommunefarvet’.
Og fandt politiet så kvinden?
Se, det har jeg jo fulgt op på. Og her ved min deadline
er hun ikke blevet fundet. Jeg håber, at hun har det godt
og forhåbentligt er dukket op, når Liljen udkommer.
God arbejdslyst!
19

Foto: Martin Simonsen
20
GLOSTRUP KOMMUNE
Glostrup har masser af skov og natur.
Her et foto fra Vestskoven tæt ved
Hvissingestenen