Planstrategi 2011 - Ikast-Brande Kommune

Planstrategi 2011 

En strategi for den fysiske planlægning og for bæredygtig udvikling

Udarbejdet af 

Ikast-Brande Kommune 

Planafdelingen 

Endeligt vedtaget i Byrådet den 30. april 2012 

Henvendelse 


Planafdelingen 

Centerparken 1 

7330 Brande 

Tlf. 9960 4000 

Fax. 99 60 32 09 

E-post: planstrategi@ikast-brande.dk 

Fotos + kort 

Ikast-Brande Kommune, hvor andet ikke er angivet. 

2 

Ikast-Brande Kommune

Indhold 

Forord 5 

Indledning 6 

Strategi for kommunens udvikling i det åbne land 11 

Placering af produktionsanlæg 13 

Landbrugsanlæg 14 

Biogasanlæg 17 

Dambrugsanlæg 20 

Andet erhverv 23 

Naturkvalitet 27 

Beskyttelse af naturen 28 

Vandløb og søer 31 

Landskabelige værdier 34 

Skovrejsning 37 

Naturanvendelse 41 

Ferie og fritid 42 

Kulturhistoriske værdier 46 

Kommunens udvikling 50 

Hvordan er det gået 50 

Status på Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 52 

Kommunens udviklingsmuligheder 55 

Bæredygtig udvikling og sundhed 58 

Kommuneplantillæg, lokalplaner og strukturplaner 62 

Strategien er til debat 64 


3

4 

IKAST 

BRANDE 


BORDING 

ENGESVANG 

EJSTRUPHOLM 

NR. SNEDE

Forord 

Det, som du sidder og læser i, er vores strategi for den fysiske og bæredygtige udvikling i kommunen. 

Planstrategien fortæller dig blandt andet, hvilke fokusområder vi vil arbejde med, når vi 

skal revidere den kommuneplan, som vi vedtog i efteråret 2009. Strategien fortæller dig også, 

hvordan vi vurderer kommunens udvikling. 

I Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 har vi især fokus på byudviklingen og på arealanvendelsen 

i det åbne land. Når vi skal revidere kommuneplanen i 2013, har vi begrænset behov for at 

revidere afsnittene om byudvikling, da der stadig er en stor rummelighed i de arealer, vi lagde 

ud til byudvikling. Den økonomiske krise har medført en stagnation i byggeriet, og det sætter 

sine spor i byernes udvikling. 

I den gældende kommuneplan fik vi ikke mulighed for at planlægge for det åbne land, som vi 

selv ønskede. Vi skulle nemlig overføre de arealudlæg og de retningslinjer, som de tidligere 

amter havde fastlagt i regionplanerne. Vi har nu et behov for selv at vurdere, hvilke kvaliteter og 

muligheder det åbne land i kommunen rummer. Derfor vil vi igen sætte fokus på planlægningen 

i det åbne land, når vi reviderer kommuneplanen. 

Vi har valgt allerede at tage hul på debatten om det åbne land her i Planstrategi 2011. Vi har 

udpeget tre fokusområder for debatten: 

• Placering af produktionsanlæg 

• Naturkvalitet 

• Naturanvendelse 

Det åbne land respekterer generelt ikke administrative grænser, derfor er vi opmærksomme på, 

at planlægningen kræver dialog og samarbejde med såvel private som nabokommuner og staten. 

Vi vil derfor udbygge samarbejdet og dialogen i takt med det behov, der måtte vise sig. 

Det har gennem hele forarbejdet med strategien været vigtigt for os at drøfte, hvordan vi sikrer 

en fornuftig balance mellem benyttelsen af arealerne i det åbne land og beskyttelsen af de 

naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier til glæde for såvel borgerne, virksomhederne 

som naturen. I slutningen af 2010 gennemførte vi en identitets- og værdianalyse, hvor 

borgerne kunne bidrage til debatten om det åbne land tidligt i processen gennem interviews og 

besvarelser af husstandsomdelte postkort. 

Faktisk tyvstartede vi debatten om beskyttelse og benyttelse i det åbne land i sommeren 2010 

i forbindelse med vores vindmølleplanlægning. Med udgangspunkt i debatten vedtog vi i april 

i år en vindmølleplan, der udlægger fire nye områder i kommunen, hvor der kan blive opstillet 

vindmøller. 

Vi vil fortsætte den gode dialog i den offentlige høringsperiode, som løber fra den 26. oktober til 

den 21. december 2011. Læs mere på strategiens bagside. 

Vi ser frem til en god og konstruktiv debat med alle kommunens borgere. 

Venlig Hilsen 

Byrådet 

Oktober 2011 

5

Indledning 

Strategiens formål 

Vi skal i 2013 revidere Ikast-Brande Kommuneplan 

2009-2021. Som led i det arbejde 

skal vi ifølge planloven offentliggøre 

en strategi for kommuneplanlægningen 

– en såkaldt ”planstrategi”. Planstrategien 

fortæller borgerne, hvordan vi i byrådet 

ønsker, at kommunen skal udvikle sig fysisk 

i den næste kommuneplanperiode 2013- 

2025. 

Vi har besluttet at lave en temarevision 

af den kommuneplan som blev vedtaget i 

2009, hvor det kun er bestemte temaer, der 

bliver revideret. De dele af kommuneplanen, 

der ikke bliver revideret, vedtager vi 

for en ny 4-årig periode. 

6 

Fokusområder i strategien 

Byrådet har valgt tre fokusområder i 

det åbne land i den kommende 

kommuneplanlægning. 

Hvert fokusområde omfatter en række 

konkrete underemner, som vi ønsker 

at arbejde mere med i forbindelse med 

revisionen af kommuneplanen. 

I strategien har vi opstillet visioner og 

målsætninger for hvert emne. Desuden 

har vi beskrevet, hvilke konkrete 

handlinger vi vil sætte i værk for at nå 

målene. 


I planstrategien kan du se, hvilke områder 

i kommuneplanen vi vil arbejde med ved 

revisionen. Ikast-Brande Kommuneplan 

2009-2021 samlede bl.a. op på de tre tidligere 

kommuners fysiske planlægning og 

på arealanvendelserne i det åbne land, som 

var bestemt i regionplanerne for de tidligere 

Vejle- og Ringkøbing amter. 

Med planstrategi 2011 sætter vi igen fokus 

på det åbne lands arealanvendelse og 

kvaliteter. Vi har valgt tre fokusområder i 

strategien, som skal være udgangspunkt for 

debatten med borgerne. 

Placering af produktionsanlæg 

• Landbrugsanlæg 

• Biogasanlæg 

• Dambrugsanlæg 

• Andet erhverv 

Naturkvalitet 

• Beskyttelse af naturen 

• Vandløb og søer 

• Landskabelige værdier 

• Skovrejsning 

Naturanvendelse 

• Ferie og fritid 

• Kulturhistoriske værdier

”Lokal Agenda 21” 

”Lokal Agenda 21” er en dagsorden, der skal være med til at fremme en miljømæssigt 

bæredygtig udvikling globalt og lokalt i det 21. århundrede. 

Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om, at bidrage til at mindske miljøbelastningen 

og ressourceforbruget samt fremme bæredygtig byudvikling og biologisk mangfoldighed 

på et globalt plan. 

En Lokal Agenda 21-strategi gør rede for, hvordan man vil bidrage til en bæredygtig 

udvikling inden for 5 specifikke indsatsområder: 

• Mindskelse af miljøbelastningen 

• Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 

• Fremme af økologisk mangfoldighed 

• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 

• Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedr. miljømæssige-, trafikale-, 

erhvervsmæssige-, sociale-, sundhedsmæssige-, uddannelsesmæssige-, kulturelle- 

og økonomiske forhold. 

Planloven siger også, at vi skal offentliggøre 

en ”Lokal Agenda 21-strategi”, dvs. 

en strategi for, hvordan kommunen vil 

bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. 

århundrede. For at skabe sammenhæng og 

gennemskuelighed i kommunens planlægningsarbejde 

har vi valgt, at Lokal Agenda 

21-strategien skal være en integreret del af 

planstrategien. 

Derfor redegør planstrategien også for, 

hvordan vi vil arbejde helhedsorienteret, 

tværfagligt og langsigtet for en bæredygtig 

udvikling i kommunen. Vi redegør desuden 

for, hvordan vi inddrager borgere, virksomheder, 

foreninger m.v. i arbejdet for at 

realisere strategien. 

Da vi har integreret Lokal Agenda 21-strategien 

helt i planstrategien har vi ikke 

opstillet selvstændige målsætninger for en 

bæredygtig udvikling i kommunen. Vi har 

i stedet tænkt bæredygtighed ind i udarbejdelsen 

af målsætningerne for de valgte 

fokusområder. Vi har for hver målsætning 

vurderet, om vores mål vil bidrage til en 

bæredygtig udvikling. Vurderingerne har 

baggrund i afvejningen mellem beskyttelse 

og benyttelse af det åbne land samt 

i en screening af hvordan målsætningerne 

påvirker de 5 indsatsområder fra planlovens 

Lokal Agenda 21 bestemmelser. Hvilke 

tiltag, vi vil lave for at opnå en bæredygtig 

udvikling, kommer delvist til udtryk i 

målsætningerne men også i de konkrete 

handlinger i planstrategien. 

Planstrategi 2011 har fokus på det åbne land 


7

Strategiens opbygning 

Vi starter planstrategien med at gøre rede 

for baggrunden for strategien og den proces, 

der har været i forbindelse med udarbejdelsen. 

Herefter finder du vores strategi for kommunens 

fysiske udvikling af det åbne land. 

Strategien tager udgangspunkt i de tre 

valgte fokusområder og områdernes relevante 

underemner. 

For hvert underemne kan du se en statusbeskrivelse 

af de nuværende forhold og udfordringer 

samt vores vision, målsætninger 

og konkrete handlinger for de kommende 

år. For hvert underemne kan du ligeledes 

se en illustration af balancelinier, der viser 

den politiske afvejning mellem beskyttelse 

og benyttelse af det åbne land. Maksimal 

benyttelse betyder en fuld udnyttelse inden 

for lovgivningens muligheder. Maksimal 

beskyttelse betyder, at der ikke bliver inddraget 

nye arealer i det åbne land. Eksempelvis 

viser illustrationen af balancelinien 

for biogasanlæg, hvor meget areal i det 

åbne land vi vil være villige til at inddrage 

til placering af store fælles biogasanlæg. 

Balancelinierne har ligget til grund for 

visionerne, målsætningerne og de konkrete 

handlinger. 

Nogle af emnerne er suppleret med citater 

fra Identitets- og værdianalysens interviewrunder 

med borgere og interesseorganisationer. 

Ved hvert underemne kan du desuden se, 

hvilke overordnede konsekvenser målsætningerne 

har i forhold til en bæredygtig udvikling 

og til sundhed i kommunen. Du kan 

se et selvstændigt afsnit med en samlet 

vurdering af målsætningernes påvirkning 

på en bæredygtig udvikling og sundhed i 

kommunen. 

8 


Herefter gør vi rede for den fysiske udvikling 

der er sket i kommunen siden vi vedtog 

den gældende kommuneplan i 2009, samt 

for vores forventninger til den fremtidige 

udvikling i Ikast-Brande kommune. 

Sidst i strategien er der en liste over 

de kommuneplantillæg, lokalplaner og 

strukturplaner, vi har vedtaget, siden den 

gældende kommuneplan blev vedtaget i 

oktober 2009. 

På bagsiden kan du bl.a. se, hvor længe 

planstrategien er i høring, og hvordan du 

kan komme med dine bemærkninger til 

strategien. Her kan du desuden se, hvilke 

aktiviteter vi laver i høringsfasen. 

Sådan blev strategien til 

GODKENDELSE AF KOMMISSORIUM 

I november 2010 godkendte vi på et byrådsmøde 

et kommissorium for Planstrategi 

2011. Kommissoriet beskrev blandt andet 

baggrund, formål, idégrundlag og tidsplan 

for strategien. Kommissoriet fastlagde desuden, 

at strategien primært skal have fokus 

på det åbne land. 

IDENTITETSANALYSE/VÆRDIANALYSE 

Som en tidlig del af processen for planstrategiarbejdet 

har vi i slutningen af 2010 

gennemført en ”Identitets- og værdianalyse” 

for at finde frem til, hvilke natur- og 

kulturlandskabelige værdier borgerne og 

politikerne betragter som de væsentligste i 

kommunen. 

Analysearbejdet havde to tiltag: 

• interviewrunder med udvalgte 

repræsentanter for foreninger og 

organisationer, politikere og tilfældigt 

udvalgte borgere 

• husstandsomdelte postkort på 

spørgsmål

I interviewrunderne fik deltagerne mulighed 

for at give deres bud på de natur- og kulturlandskabelige 

værdier i kommunen. På det 

husstandsomdelte postkorts bagside kunne 

borgerne besvare spørgsmål, der handlede 

om kvaliteter i det åbne land og returnere 

postkortet til Kommunen. 

Hovedkonklusionerne af analysearbejdet 

kan du se i den ”Hvidbog”, som er udarbejdet 

for at samle op på identitets- og værdianalysen. 

Hvidbogen finder du på kommunens 

hjemmeside: www.ikast-brande.dk 

Postkort fra identitetsanalyse 

DIALOGMØDE 

På byrådets dialogmøde i januar 2011 gennemførte 

vi cafémøder, hvor vi drøftede 

arealanvendelsen i det åbne land, herunder 

følgende tre emner: 

• Placering af landbrug, biogasanlæg 

og dambrug 

• Erhverv i det åbne land og mindre 

bebyggelser 

• Kulturværdier i det åbne land 

GODKENDELSE AF REVISIONSEMNER 

I marts 2011 besluttede vi på et byrådsmøde, 

hvilke konkrete emner, vi ville revidere 

i forbindelse med revisionen af den gældende 

kommuneplan. 

Vi besluttede samtidig, at vi i strategien 

ville have tre fokusområder i det åbne land: 

• Placering af produktionsanlæg 

• Naturkvalitet 

• Naturanvendelse 

PROJEKTGRUPPE OG STYREGRUPPE 

Da fokusområderne for planstrategien var 

valgt, blev der nedsat en tværfaglig styregruppe 

og en tværfaglig projektgruppe, der 

skulle stå for udarbejdelsen af strategien. 

TEMADRØFTELSER MED TO 

POLITISKE UDVALG 

Projektgruppen og styregruppen inviterede 

efterfølgende Teknik- og Miljøudvalget og 

Økonomi- og Planudvalget til tre temadrøftelser 

om planstrategien. 

Møderne blev brugt til at drøfte, hvilke 

visioner og målsætninger vi skulle have for 

hvert fokusområde og hvilke konkrete handlinger, 

vi skulle sætte i gang i kommunen 

for at nå målene. 

Temadrøftelserne blev sluttet af med en 

studietur for de to udvalg - ud i det åbne 

land. Formålet med turen var at billedliggøre 

planstrategiens forskellige emner. 

Workshop med politiske udvalg 


9

10 

Vision 2016 

I april 2010 vedtog byrådet ”Vision 2016”, som er udtryk for byrådets strategiske og 

langsigtede styring af Ikast-Brande Kommune. Med visionen sætter byrådet kursen for 

kommunens generelle udvikling. 

Relevante uddrag fra Vision 2016 der vedrører det åbne land: 

• De naturmæssige herlighedsværdier i Ikast-Brande Kommune som Bakkelandskabet, 

Sølandet, de store plantager og heder, skal benyttes aktivt af alle kommunes borgere 

og besøgende. 

• I Ikast-Brande Kommune er vandløbene i en god tilstand, hvor planter og dyr har 

gode vilkår. 

• Miljø og mennesker kan i Ikast-Brande Kommune være hinanden bekendt og vi 

efterlader et godt miljø og en attraktiv natur til vores efterkommere. 

• Ikast-Brande Kommune skaber naturværdier omkring byerne. 

• Ikast-Brande Kommune udnytter muligheder i forhold til naturområder, der har 

været udsat for markante brud ved motorvejsbyggeri og råstofudvinding. 

• Ikast-Brande Kommune har en overordnet fysisk planlægning og strategi, der 

viser borgerne fremtidens visioner og rammevilkår. De inddrages i denne proces. 

Du kan se hele Vision 2016 på kommunens hjemmeside: www.ikast-brande.dk 


Strategi for kommunens 

udvikling i det åbne land 

Fokus på ”det åbne land” 

I 2007 overtog vi ansvaret for planlægningen 

af det åbne land fra Vejle Amt og Ringkjøbing 

Amt. Den opgave giver os store og 

spændende udfordringer. 

Vi har et behov for at vurdere, hvilke kvaliteter 

og muligheder det åbne land rummer. 

Vi sætter derfor fokus på planlægningen i 

det åbne land, når vi reviderer kommuneplanen 

i 2013. Vi har valgt allerede at tage 

hul på debatten om det åbne land her i 

Planstrategi 2011. 

Der er mange interesser i det åbne land. 

De fysiske kvaliteter og herlighedsværdier 

i det åbne land, er med til at danne rammen 

for, at borgerne og erhvervslivet trives 

i kommunen. Vi tænker på kvaliteter som 

f.eks. glæden ved dejlige ture i skovene, 

ved de fantastiske kig ud over ådalene, ved 

markernes markante læhegn, ved stilheden 

på heden, ved det kuperede landskab 

på den jyske højderyg og ved de historiske 

kulturmiljøer i kommunen. 

Vi har samtidig et ønske om at kunne 

kombinere naturhensyn med en offensiv 

erhvervspolitisk indsats og udstykning af 

attraktive boligområder. 

Derfor har det gennem hele forarbejdet 

med strategien været vigtigt for os at 

drøfte, hvordan vi sikrer en fornuftig balance 

mellem benyttelse og beskyttelse af 

arealerne i det åbne land. 

Vi er på den ene side udfordret af at skulle 

udlægge arealer til byudvikling, vindmøller, 

store husdyrbrug, biogasanlæg og lignende 

og på den anden side at skulle forholde os 

MAX. 

BENYTTELSE 

I strategien har vi udpeget tre 

fokusområder: 

Placering af produktionsanlæg 





Naturkvalitet 







• Kulturhistoriske værdier 

aktivt til beskyttelsen af natur, landskaber, 

kulturhistoriske værdier osv. De erhvervsdrivende 

i det åbne land - landbruget, håndværksvirksomheder 

mv. har behov for, at 

deres produktions- og udviklingsmuligheder 

er sikrede. Der ligger en udfordring i at det 

sker, samtidig med at vi fremmer bæredygtighed 

og miljøbeskyttelse. 

Afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse 

af arealerne i det åbne land kommer 

til udtryk ved hvert fokusområdes underemner. 

Hvor vi lægger ”vægten” mellem 

benyttelse og beskyttelse, kan du se på 

”balancelinier” for hvert emne. 

Balancelinierne har været grundlaget for 

vores visioner, målsætninger og handlinger. 


MAX. 

BESKYTTELSE 

11

Landbrug ved Engebækvej 

12 


Placering af 

produktionsanlæg 





Placeringen af de store produktionsanlæg i 

det åbne land bliver håndteret/administreret 

dels efter den aktuelle lovgivning, og 

dels efter retningslinjer i Ikast-Brande 

Kommuneplan 2009-2021. 

De områder, som er udlagt til landbrugsformål 

i kommuneplanen, bygger på de 

udpegninger, der var i Regionplan 2005 for 

de tidligere Vejle og Ringkøbing Amter. Vi 

har ikke udlagt arealer til biogasanlæg i den 

gældende kommuneplan. 

Vi har udpeget fire underemner i det her fokusområde, 

fordi lokale forhold, lovændringer 

eller statslige interesser gør det nødvendigt 

at foretage en revision af emnerne. 

Miljø- og Naturplan Danmark 2020 

Grøn Vækst indeholder en langsigtet plan 

for mere og bedre natur. 

Planen skal sikre en endnu bedre beskyttelse 

af miljøet, naturen og klimaet end i 

dag og en natur i fremgang. Udledningen 

af næringsstoffer og sprøjtegifte skal 

nedbringes og tilbagegangen i den 

biologiske mangfoldighed skal standses. 

Planen indebærer: 

• Et vandmiljø af god kvalitet 

• Reduktion af pesticiders skadevirkninger 

• Reduceret ammoniakbelastning 

• Færre drivhusgasser 

• Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet 

• Mere og bedre tilgængelig natur 

• Forbedret miljø- og naturovervågning 

samt planlægning 

Illustration fra ”Grøn Vækst-aftalen” 

PRINCIPPER FOR 

GRØN VÆKST 

Klare mål for indsatsen 

Grøn markedsbaseret 

regulering 

Øget fleksibilitet for 

landmanden 

Ansvarlighed og grønne 

partnerskaber 

Udnyttelse af grønne 

synergier og erhvervsmæssige 

potentialer 

Vi skal i vores planlægning følge op på de 

initiativer, som den siddende regering har 

spillet ud med i forhold til produktionsanlæg 

i det åbne land. 

Det væsentligste udspil hidtil i den sammenhæng 

er Grøn Vækst-aftalen fra 2009, 

som har til formål at få et højt niveau af 

miljø-, klima- og naturbeskyttelse til at gå 

hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig 

landbrugs- og fødevareproduktion. 

Grøn Vækst har bl.a. medført en lovændring, 

der forpligter os til at inddrage placeringen 

af biogasanlæg og store husdyrbrug i 

kommuneplanlægningen. 

Strategi for et grønt landbrugs- og 

fødevareerhverv i vækst 

Grøn Vækst indeholder en strategi for at 

skabe et mere vækstorienteret landbrugs 

og fødevareerhverv. 

Strategien skal skabe rammerne for et 

mere moderne landbrug, som beskytter 

miljø, natur og klima samtidig med, at der 

findes nye måder at skabe værdi på. 

Erhvervet skal have mere frie rammer og i 

højere grad producere grøn energi. 

Strategien indebærer: 

• Et mere selvbærende landbrugserhverv 

• Mere enkel og smidig regulering 

• Landbruget som leverandør af grøn energi 

• Fremme af markedsbaseret økologi 

• Danmark som grønt vækstlaboratorium 

• Investeringer i nye grønne teknologier 

• En mere værdiskabende fødevareindustri 

samt planlægning 


13

Landbrugsanlæg 

” 

Landbruget i vores kommune bliver som 

udgangspunkt drevet bæredygtigt og 

bidrager til at give beskæftigelse og mulighed 

for bosætning m.v. i landdistrikterne. 

Landbruget er generelt den største forvalter 

af naturen og landskabet i det åbne land. 

Vi regulerer husdyrproduktioners og øvrige 

jordbrugserhvervs miljøforhold i overensstemmelse 

med de gældende, nationale 

og internationale forpligtigelser og den 

gældende miljølovgivning. Vi foretager i 

den forbindelse konkrete afvejninger af det 

åbne lands beskyttelse og benyttelse. 

Siden vedtagelsen af den gældende kommuneplan 

i oktober 2009 har vi givet ca. 75 

tilladelser eller godkendelser vedrørende 

husdyrbrug og/eller anvendelse af husdyrgødning 

i Ikast-Brande Kommune, og der er 

årligt gennemført omkring 100 landbrugstilsyn. 

14 

VISION: 

Planlægningen i Ikast-Brande Kommune sikrer 

landbruget placeringsmuligheder, der giver investeringssikkerhed 

og udviklingsmuligheder for erhvervet 

” 


UDFORDRINGER 

I forlængelse af regeringens ”Aftale om 

Grøn Vækst” har landbrugsloven åbnet op 

for, at landbruget kan etablere jordløse husdyrproduktioner 

og husdyrproduktioner uden 

et maksimumkrav til antal dyreenheder. 

Det kan medføre, at vi kan få industrilignende 

landbrugsbyggeri i det åbne land. 

Vi skal i vores planlægning sikre, at landbrugserhvervene 

har tilstrækkelige arealer, 

så de fortsat har udviklings- og investeringsmuligheder 

og kan drive bæredygtigt 

jordbrug, der forsat kan producere fødevarer 

og bidrage til beskæftigelsen. 

Vi skal i planlægningen også tage højde for, 

at landbruget er placeret i det åbne land og 

derfor har en indflydelse på landskabet og 

naturområder. Desuden kan der være basis 

for konflikter med naboer. 

Produktionsanlæg ved Sandfeldvej vest for Brande

For at undgå konflikterne, skal vi afveje 

landbrugets benyttelsesinteresser med 

beskyttelsesinteresserne og de rekreative 

interesser i det åbne land. Vi vil blandt 

andet bruge landzoneadministrationen til at 

sikre arealer til landbrugserhvervet ved at 

friholde det åbne land for unødig ny beboelse 

og industri. 

MAX. 

BENYTTELSE 

Mark ved Sandfeldvej vest for Brande 

Et andet redskab til at imødegå konflikter 

kan være at finde frem til de bedst egnede 

arealer til landbrugets driftsbygninger og 

driftsanlæg. Folketinget har ændret planloven, 

så vi i forbindelse med revisionen af 

kommuneplanen i 2013 skal udlægge egnede 

arealer til placering af driftsbygninger 

og driftsanlæg på store husdyrbrug. 

For bedst at kunne vurdere landbrugsbygningers 

påvirkning af det omgivende landskab 

vil vi fremover stille krav om visualisering 

ved større driftsbyggeri i det åbne land. 

IKAST-BRANDE KOMMUNEPLAN 

2009-2021 

Den gældende kommuneplan har udpeget 

de særligt værdifulde landbrugsområder i 

kommunen, og planen indeholder retningslinjer 

og mål for, hvordan vi kan sikre de 

jordbrugsmæssige interesser i områderne. 

Udpegningen vil blive redigeret i forhold til 

statens nyeste analyse af jordbrugserhvervene. 

Som eksternt, uforpligtende bilag til kommuneplanen 

finder du et kort, der viser de 

områder i kommunen, hvor der er færrest 

generelle restriktioner ved placering af 

landbrugsbygninger i det åbne land. 

I forbindelse med revisionen af kommuneplanen 

vil vi i stedet - indenfor de særligt 

værdifulde landbrugsområder - udpege 

placeringsmuligheder for driftsbygninger og 

driftsanlæg på store husdyrbrug. Og vi vil 

udarbejde retningslinjer for placeringen. Udpegningen 

vil have udgangspunkt i statens 

seneste jordbrugsanalyse. 

BALANCELINIE MED AFVEJNING MELLEM BESKYTTELSE OG BENYTTELSE: 

Administrationens vurdering af kommunens nuværende status. 

”... Det er vigtigt med langtidsplanlægning, 

der ikke ændres ved et Byråd, 

gerne 15-20 år frem i tiden. Vigtigt at 

kommunen dropper ”klatudbygninger”, 

men får lavet en overordnet plan for 

kommunens udvikling...” 

Borger 

Illustrerer hvor Byrådet gerne vil placere kommunen i afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse. 


MAX. 

BESKYTTELSE 

15

16 

MÅL 

A. 

B. 

C. 

Vi vil udpege områder, hvor moderne husdyrproduktion har fortrinsret og kan 

ske uden væsentlige konflikter med omgivelserne. 

Vi vil foretage en langsigtet planlægning, som viser, hvor der fremover kan 

forventes at være intensiv husdyrproduktion. 

Vi vil skabe mulighed for at udvikle landbrugsproduktion som forudsætning 

for tilknyttede følgeerhvervs eksistens. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

Vi vil - inden for de særligt værdifulde landbrugsområder i kommunen - finde 

de bedst egnede placeringsmuligheder for driftsbygninger og driftsanlæg på 

store husdyrbrug. 

Vi vil gennem planlægningen give mulighed for, at større husdyrproduktioner 

kan placere sig optimalt i forhold til at udnytte husdyrgødningen til fælles 

biogasanlæg. 

Vi vil give midlertidige tilladelser til at afprøve ny teknologi, der kan reducere 

miljøbelastningen fra husdyrproduktioner. 

Vi vil stille krav om visualisering ved større driftsbyggeri i det åbne land for 

bedst at kunne vurdere landbrugsbygningers påvirkning af det omgivende 

landskab. 

BÆREDYGTIGHED- OG SUNDHEDSVURDERING 

• 

• 

• 

Når vi udpeger områder til placering af store husdyrbedrifter og produktionsanlæg 

medfører det en øget miljøbelastning for områdernes natur, vandløb, flora 

og fauna. Omvendt har det overvejende en gavnlig effekt på borgernes levevilkår 

i landdistrikterne, i form af flere arbejdspladser. 

Når vi friholder andre områder for placering af store husdyrbedrifter og produktionsanlæg 

medfører det en mindre miljøbelastning på disse områders natur 

og en bedre biologisk mangfoldighed. Det vil øge kvaliteten af de oplevelser 

borgerne får ude i naturen. 

Når vi foretager en opdeling af det åbne land, vil det derfor samlet set få en 

positiv betydning på folkesundheden og borgernes trivsel. 


Biogasanlæg 

” 

VISION: 

I Ikast-Brande Kommune udnyttes potentialet for 

biogas med respekt for omgivelserne 

Regeringen har i Grøn Vækst-planen et 

mål om, at op til 50 procent af gyllen i 

Danmark, skal bruges til grøn energi - og 

dermed biogas - inden år 2020. Planen 

har medført en ændring i planloven, så vi 

i forbindelse med revisionen af kommuneplanen 

i 2013 skal udlægge egnede arealer 

til placering af fælles biogasanlæg og store 

husdyrbrug. 

Vi har allerede nu fokus på, at biogasanlæg 

kan være med til at øge andelen af 

bæredygtige, vedvarende energikilder i 

kommunen. Vi har fulgt udviklingen på 

biogasområdet meget tæt i de senere år 

og ser mange fordele ved at satse mere på 

biogassen. 

Biogassen løser miljøproblemet fra gyllen 

ved at omdanne det til god gødning uden 

problematiske stoffer. Det skåner mange 

vandløb for en forureningskilde. 

” 

Der er på nuværende tidspunkt ét centralt 

fælles anlæg og to decentrale anlæg i kommunen, 

men vi ser gerne, at der bliver flere. 

Ikast-Brande kommune har ca. 30.000 

dyreenheder, som vil kunne levere gylle til 

biogasproduktionen. Også andre biomassetyper, 

som energiafgrøder og slagteriaffald 

kan bidrage til gasproduktionen. Vi 

vurderer, at varmeværkerne i kommunen vil 

kunne aftage det hele og dermed dække en 

1/3 del af varmeværkernes behov for gas. 

Varmeværkerne i Ikast-Brande kommune 

er ved at færdiggøre en langsigtet plan for 

den fremtidige energiforsyning. Arbejdet 

bliver én af grundstenene i Kommunens 

strategiske energiplan. Energiplanen, som 

forventes færdig i 2012 vil vise, hvordan vi 

i de næste 25 år, kan omlægge fra fossil til 

bæredygtig energiforsyning i Ikast-Brande 

kommune. Biogassen er kun en del af den 

plan, men en meget vigtig del. 

Fælles biogasanlæg ved Blåhøj 


17


MAX. 

BENYTTELSE 

18 

”...Hvis man kan få økonomi i biogasanlæg, 

så er det en god ide. Man skal blot 

sikre at der ikke er lugtgener...” 

Borger 

UDFORDRINGER 

Biogassen kan blive en indtægtskilde for 

landbruget på langt sigt, men anlæggene 

er så omkostningstunge i etablering, at 

landbruget ikke selv vil kunne løfte opgaven. 

Vi vil som kommune understøtte 

udviklingen ved at få plangrundlaget til 

fremtidige biogasanlæg på plads i 2013. 

Det er ikke uden udfordringer at finde 

placeringer til biogasanlæg. Der er f.eks. 

krav om en minimumsafstand på 500 m 

til nærmeste beboelse, fordi der kan være 

lugtgener, bakterier og svampespore i luften 

og gener fra den tunge trafik til og fra 

anlægget. Det er også væsentligt at finde 

ud af, hvad landskabet visuelt kan holde til 

og hvordan naturen omkring anlægget kan 

blive beskyttet mest muligt. Desuden skal 

man overveje, om vejnettet vil blive påvirket 

negativt. 


2009-2021 

Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 

indeholder ingen retningslinjer eller mål for 

placering af større, fælles biogasanlæg, da 

der hidtil ikke har været lovkrav om det. 

I forbindelse med revisionen af kommune- 




planen vil der blive et selvstændigt afsnit 

om biogasanlæg med mål og retningslinjer 

for anlæggene, og der vil blive udpeget 

arealer til dem. 

Udpegningerne sker i samarbejde med 

statens Biogassekretariat og nabokommunerne. 

Biogassekretariatet har påpeget 

mulige arealer, vi med fordel kan analysere 

nærmere. Udpegningerne af arealerne vil 

tage udgangspunkt i statens nyeste jordbrugsanalyser 

og vores egen udpegning af 

særligt værdifulde jordbrugsområder. 

Privat økologisk biogasanlæg ved Munklinde 

MAX. 

BESKYTTELSE

MÅL 

A. 

B. 

C. 

Vi vil udpege arealer til store biogasanlæg og sikrer, at de ikke er til gene for 

omgivelserne. 

Vi vil have biogasanlæg, som kan modtage gylle fra mindst 15.000 

dyreenheder om året. 

Biogasanlæg i Ikast-Brande Kommune skal skabe værdi og arbejdspladser i 

lokalområdet. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi vil udpege arealer til placering af fælles biogasanlæg. 

Vi vil arbejde tværkommunalt for at finde de bedst egnede arealer til fælles 

biogasanlæg. 

Vi vil placere fælles biogasanlæg ved veje, der tåler transportbelastningen. 

Vi vil inddrage borgerne i debatten om placeringen af de fælles biogasanlæg. 

Vi vil sikre at administrationen har den nødvendige viden til at gå i dialog med 

eventuelle investorer. 

Vi vil i dialog med LAG, så de kan være klædt på til at behandle ansøgninger 

om EU-midler til fælles biogasanlæg. 


• 

• 

• 

Når vi giver mulighed for store fælles biogasanlæg bidrager det til en reduktion 

af CO ² udledning og dermed de globale klimaændringer. 

Når vi planlægger for store fælles biogasanlæg, medfører det lokalt en bedre 

håndtering og miljømæssig forsvarlig anvendelse af husdyrgødningen. Det 

reducerer miljøbelastningen af vandløb, søer og grundvandet. 

Når vi anlægger store fælles biogasanlæg i kommunen får det en socioøkonomisk 

effekt i form af nye arbejdspladser og mulighed for at tilknytte en række 

følgeerhverv til gavn for den almene trivsel. 


19

Dambrugsanlæg 

Antallet af dambrug i kommunen er gennem 

de senere år reduceret fra 21 til 16. De 

ligger alle i tilknytning til vandløb. Tendensen 

er, at der bliver færre, men større 

dambrug. I løbet af de seneste år har vi givet 

miljøgodkendelse til tre modeldambrug 

med foderudvidelser og vi mangler stadig 4 

miljøgodkendelser, som vil være godkendt 

inden udgangen af 2012. Desuden har vi revideret 

to godkendelser med opskrivninger. 

Vi vurderer, at dambrugene i kommunen 

ikke er til væsentlig gene for lodsejere eller 

naboer. Vi er i løbende dialog med lodsejere 

om vandløbsforbedrende tiltag ved 

dambrugene i kommunen. Der er f.eks. 

fjernet fire vandløbsspærringer ved dambrug, 

hvilket har forbedret adgangs- og passageforhold 

for blandt andet laksefisk i de 

tilhørende vandløb. 

Dambrugenes erhvervsmæssige udnyttelse 

af vandløbene skal spille sammen med de 

20 

” 

Vision; I Ikast-Brande Kommune har vi et optimalt 

og bæredygtigt dambrugserhverv 


” 

nationale mål i statens Vand- og Natura 

2000-planer, som formodentligt bliver vedtaget 

i efteråret 2011. Vi forventer, at vores 

nuværende administration og reguleringer i 

forbindelse med dambrug vil være i overensstemmelse 

med de kommende nationale 

miljømål i vandplanerne. 

Når vandplanerne er vedtaget, skal vi følge 

op på dem med en kommunal handleplan, 

der fortæller, hvordan vi vil opfylde kravene 

i vandplanerne. 

Regeringen har med ”Aftale om Grøn 

Vækst” fastlagt en række virkemidler, der 

skal sikre, at vi lever op til de miljømål, der 

er i Vand- og Natura 2000-planerne, og at 

udviklingen inden for dambrugserhvervet 

sker i overensstemmelse med planerne. Vi 

bliver myndighed både i forhold til placeringen 

af dambrugsanlæggene og godkendelsen 

af dem. 

Dambrug ved Fjerderholt Å, Copyright Aiolos Luftfoto 2008

UDFORDRINGER 

Vi skal i vores planlægning sikre, at dambrugserhvervet 

fortsat har udviklings- og investeringsmuligheder, 

og vi skal også tage 

højde for, at når dambrug bliver placeret i 

det åbne land, så har de en indflydelse på 

landskabet og vandkvaliteten i de tilknyttede 

vandløb. 

Efterhånden som dambrugene bliver større 

og ofte bliver udført som betonanlæg, kan 

dambrugenes størrelse i relation til placeringen 

i ådale kræve særlig opmærksomhed. 

For at undgå interessekonflikter, skal vi 

foretage konkrete afvejninger af det åbne 

lands beskyttelse og benyttelse, når vi 

fører tilsyn med dambrugene og giver nye 

godkendelser. Et redskab til at imødegå 

konflikterne kan være at udpege de bedst 

egnede arealer til placering af dambruget. 


2009-2021 

Dambrug er i den gældende kommuneplan 

omfattet af retningslinjen for anvendelsen 

af vandløb og søer. 

Som det er nævnt i kommuneplanen skal vi 

- indtil de nye statslige vandplaner er vedtaget 

- administrere i overensstemmelse 

med de retningslinjer for vandkvalitet, der 

er i Regionplan 2005 for de tidligere Ringkjøbing- 

og Vejle amter. 


MAX. 

BENYTTELSE 




Risbjerg dambrug 

Regionplanernes retningslinjer vil blive 

ophævet i forbindelse med statens vedtagelse 

af Vand- og Natura 2000-planerne og 

vedtagelsen af de opfølgende kommunale 

handleplaner 


vil vi undersøge, om det er relevant 

at udpege placeringsmuligheder for 

dambrugsanlæggene. Og vi vil udarbejde 

retningslinjer for dambrugenes anvendelse 

af vandløbene og eventuelt for placeringen 

af dambrugene. Hvis vi udlægger arealer 

til dambrug i kommuneplanen, vil udpegningen 

tage udgangspunkt i de statslige 

vandplaner. 

MAX. 

BESKYTTELSE 

21

22 

MÅL 

A. 

B. 

C. 

Vi vil sikre en øget fødevareproduktion i form af akvakultur med tilknyttede 

følgeerhverv - uden at målsætningerne for vandområderne tilsidesættes. 

Vi vil stille krav om, at dambrug i kommunen overholder de fastsatte 

udlederkrav i vandløbsrecipienten. 

Vi vil sikre, at ingen dambrug udleder medicin og andre miljøfremmede stoffer 

i et omfang, der er uforeneligt med gældende vandkvalitetskrav. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi vil fjerne de fysiske spærringer i vandløbene, der hindrer vandgennemstrømningen. 

Vi vil undersøge, om det er relevant at udpege placeringsmuligheder for dambrugsanlæggene 

– enten i det åbne land eller et erhvervsområde. 

Vi vil i løbende dialog med lodsejere om vandløbsforbedrende tiltag 

Vi vil følge op på miljømålene i statens Vand- og Natura 2000-planer med en 

handleplan for Ikast-Brande kommune. 


Når vi skærper kravene til dambrugserhvervet mindsker vi miljøbelastningen af 

vandløb og søer til gavn for den biologiske mangfoldighed for dyr og planter. 

Når vi minimere miljøbelastningen til vandløb og søer har det en markant betydning 

for borgernes sundhed, helbred og trivsel. 

Når vi sikrer et fortsat dambrugserhverv og dets tilknyttede følgeerhverv har det 

en socioøkonomisk effekt for lokalområdet. 


Andet erhverv 

” 

VISION: 

Iværksættere skaber erhverv i kommunens tomme 

landbrugsbygninger og bidrager til livet på landet 

Det åbne land er primært forbeholdt jordbrugserhvervene. 

Som udgangspunkt kan vi 

derfor ikke tillade, at der bliver opført andet 

erhvervsbyggeri på arealer, der i forvejen 

er ubebyggede. Strukturforandringerne 

i landbruget har dog betydet, at mange 

driftsbygninger ikke længere er nødvendige 

for driften af en landbrugsejendom. 

Planlovens landzonebestemmelser giver 

mulighed for, at andet erhverv end jordbrug 

kan indrette sig i de overflødiggjorte landbrugsbygninger. 

Det er vi glade for, da det 

er med til at skabe liv i landdistrikterne. 

Det er vigtigt, at landsbyer og landdistrikter 

i Ikast-Brande Kommune bliver attraktive 

og livskraftige alternativer til de større byer. 

Erhvervsudviklingen i landdistrikterne skal 

dog ske i de områder, hvor det er mest 

hensigtsmæssigt. 

Vi vil gerne skabe de nødvendige ramme- 

betingelser for flere levedygtige virksomheder 

i landdistrikterne. Det vil vi gøre ved at 

tilbyde erhvervsservice til virksomhederne i 

landdistrikterne, og ved sammen med det 

nuværende erhvervsliv og landdistrikterne 

at udvikle idéer til, hvordan fremtidens 

erhverv kan se ud. 

Sammen med Erhvervsrådet, Vækstforum 

Midtjylland/Region Midtjylland kører vi 

et 2-årigt projekt, der skal sikre erhvervsrådgivning 

og vejledning til mindst 56 

mikrovirksomheder (1-10 ansatte) i landdistrikterne. 

Projektet løber fra anden halvdel 

af 2010 til første halvdel af 2012. Der vil 

derudover blive oprettet netværk, som virksomheder 

og iværksættere har mulighed 

for at deltage i. Rådgivningen og vejledningen 

finansieres af hhv. Ikast-Brande Kommune 

og Region Midtjylland, og er dermed 

gratis for de deltagende virksomheder og 

iværksættere. 

Autoophugger i det åbne land ved Brande, Copyright Aiolos Luftfoto 2008 


” 

23


MAX. 

BENYTTELSE 

24 

”...Man skal ikke tillade industri, men 

gerne tillade mindre erhverv, da det eller 

kan blive tomt ude på landet...” 

UDFORDRINGER 

Det kræver som udgangspunkt en landzonetilladelse 

fra Kommunen, før en virksomhed 

kan etablere sig i overflødiggjorte 

landbrugsbygninger. Visse typer af virksomheder 

kan på visse betingelser dog etablere 

sig uden tilladelse, det er f.eks. håndværks- 

og industrivirksomhed, mindre butikker 

samt lager- og kontorformål m.v. 

Planloven har tidligere hindret, at erhvervsbyggeri 

i overflødiggjorte landbrugsbygninger 

kunne udvide til mere end ca. 500 m2. 

En lovændring har nu medført, at vi generelt 

skal imødekomme mindre virksomheders 

ønsker om udvidelse med en landzonetilladelse, 

medmindre væsentlige hensyn 

til landskab, natur, miljø, planlægning eller 

naboer taler afgørende imod. 

Lovændringen understøtter vores ønsker 

om at skabe mere liv i landdistrikterne. Vi 




Borger 

skal i vores landzoneadministration dog 

huske at tage højde for, at virksomhederne 

er placeret i det åbne land og derfor har 

en indflydelse på landskab og natur. Desuden 

kan der være basis for konflikter med 

naboer. 

For at undgå konflikterne, skal vi i forbindelse 

med hver enkelt ansøgning afveje 

benyttelsesinteresser med beskyttelsesinteresserne 

og de rekreative interesser i det 

åbne land. Vi vil derfor gennem landzoneadministrationen 

sikre, at det åbne land 

bliver friholdt for industri, der bør ligge i deciderede 

erhvervsområder. Og vi vil gennem 

vilkår i landzonetilladelserne sikre, at de 

virksomheder, der etablerer sig i det åbne 

land ikke påvirker omgivelserne negativt. 


2009-2021 

I den gældende kommuneplan er ”Andet 

erhverv i det åbne land” ikke et selvstændigt 

emne med egne mål og retningslinjer, 

i stedet indgår andet erhverv under emnet 

”Byggeri i det åbne land”. 

Vi vurderer hver enkelt ansøgning om 

landzonetilladelse til erhvervsbyggeri i det 

åbne land i forhold til retningslinjer i kommuneplanen. 


vil vi redigere målene, så de afspejler 

de mål vi har sat i Planstrategi 2011. 

MAX. 

BESKYTTELSE

MÅL 

A. 

B. 

C. 

Vi vil via landzoneadministrationen fremme, at der er et erhvervsliv i 

det åbne land. 

Vi vil imødekomme ansøgninger om udvidelser til erhverv, der har etableret 

sig i tidligere landbrugsbygninger. 

Vi vil sikre, at det erhverv, der etablerer sig i tidligere landbrugsbygninger, 

ikke belaster omgivelserne mere end de tidligere aktiviteter. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi vil gennem landzoneadministrationen undgå interessekonflikter i det åbne 

land ved at opstille klare kriterier for placeringen af erhverv i det åbne land. 

Kriterierne skal være med til at beskytte natur- og landskabsværdierne i det 

åbne land. 

Vi vil undersøge, om vi kan gøre ansøgningsproceduren mere enkel, så det 

bliver nemmere for iværksættere at etablere sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger. 

Vi vil sammen med Region Midtjylland finansiere gratis erhvervsrådgivning 

og vejledning til min. 56 virksomheder og iværksættere i kommunens landdistrikter 

i et to-årigt projekt. 

Vi vil opfordre iværksættere til at benytte ledige landbrugsbygninger mm., 

hvis de konkrete bygninger kan rumme virksomhedens produkter i forhold 

til lovgivning mm. 

Vi vil allerede i forbindelse med ansøgninger vurdere om de virksomheder, 

der ønsker at etablere sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger, på sigt kan 

udvide det pågældende sted, eller om virksomheden skal henvises til andre 

og mere optimale placeringsmuligheder. 


• 

• 

• 

Når vi udnytter overflødiggjorte driftsbygninger fra landbruget til erhvervsvirksomheder 

genanvender vi en eksisterende bygningsmasse og spare miljøet for 

CO 2 til fremstilling af nye materialer. 

Når vi udnytter overflødiggjorte driftsbygninger kan det medføre en øget belastning 

af områdets natur og beboere i form af støj, lugtgener, trafik, jordforurening 

og spildevandsproblematik. 

Når vi skaber mulighed for at oprette og udvide erhverv i det åbne land, er vi 

lokalt med til at fastholde et levegrundlag og samtidig fremme udviklingsmulighederne 



25

Nåletræsplantage 

26 


Naturkvalitet 





Beskyttelsen og benyttelsen af naturen i 

kommunen bliver håndteret/administreret 

dels efter den aktuelle lovgivning, dels efter 

retningslinjer i Ikast-Brande Kommuneplan 

2009-2021. 

De områder med naturmæssige interesser, 

som er udpeget i kommuneplanen, bygger 

på de udpegninger, der var i Regionplan 

2005 for de tidligere Vejle og Ringkøbing 

Amter. 

Vi har udpeget fire underemner i det her fokusområde, 

fordi lokale forhold, lovændringer 

eller statslige interesser gør det nødvendigt 

at foretage en revision af emnerne. 

Ikast-Brande kommune har et meget varieret 

landskab med mange skønne naturper- 

Naturværdier skal forstås som 

forskellige beskyttede naturtyper og 

den biologiske mangfoldighed der 

knytter sig til de beskyttede naturtyper. 

Dvs. arter af insekter, padder, 

planter, mosser, fugle, pattedyr, 

krybdyr... 

ler. Det er vi stolte af, og derfor vil vi også 

værne om vores naturværdier, men naturen 

kan også tåle at blive brugt, så længe det 

sker med omtanke. 

I vores kommune er byerne ikke så store, 

så naturen er tæt på borgerne. Det har stor 

betydning for borgernes trivsel, at de kan 

bruge naturen aktivt – både til velvære, 

sundhed, fred og ro og fordybelse. 

Derfor vil vi som kommune gerne skabe de 

bedste rammer for både beskyttelsen og 

benyttelsen af naturværdierne i det åbne 

land. Det er en opgave, som vi allerede har 

fokus på, men vil sætte endnu mere fokus 

på i de kommende år. 


Rundbladet soldug 

27

Beskyttelse af naturen 

” 

Meget natur i kommunen har særlige 

beskyttelsesinteresser, det drejer sig om 

Natura 2000-områder, fredede områder, 

fredskove, og generelt naturområder, der er 

beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Borgerne må dog gerne benytte de 

naturmæssige herlighedsværdier rekreativt, 

med respekt for naturen. 

For at sikre kvaliteten af de naturområder, 

der har særlige beskyttelsesinteresser, 

holder vi som udgangspunkt områderne fri 

for aktiviteter og anlæg, som kan forringe 

naturkvaliteten eller forstyrre de naturtyper 

eller arter, som området er udpeget for. 

Mange af vore åbne naturarealer er dog 

afhængige af, at de bliver brugt og plejet. 

Det gælder for eksempel naturtyper som 

heder, enge og overdrev, der er skabt, fordi 

arealerne tidligere blev brugt til afgræsning 

28 

VISION: 

I Ikast-Brande Kommune beskytter vi vores 

vigtigste natur maksimalt 


” 

og høslæt. Hvis brugen af arealerne hører 

op, vil de gro til i høje urter og krat – og 

til sidst blive til skov. Naturpleje kan være 

med til at sikre de forskellige naturtyper og 

den biologiske mangfoldighed. 

Ikast-Brande Kommune har også i 2011 

afsat en Natur- og stipulje, hvor private 

personer, organisationer og interessegrupper 

kan søge om tilskud til projekter, der 

søger at genoprette naturen, pleje naturen 

eller etablere stier. 

UDFORDRINGER 

Ifølge beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser 

bliver de sårbare naturområder 

på landsplan mere og mere belastet med 

kvælstof. Det påvirker kvaliteten af naturen 

negativt, vi skal derfor stille større krav til 

de lokale udledningskilder. 

Beskyttet naturområde ved Rørbæk Sø

For at sikre de vigtigste naturværdier skal vi 

fortsat have fokus på, hvordan udvidelser af 

husdyrbrug og fremtidige anlægsprojekter, 

som f.eks. tekniske anlæg og byudvikling, 

påvirker den lokale belastning af kvælstof, 

de lokale fugtigbundsforhold (i forbindelse 

med dræning) og spredningsveje for dyr og 

planter. 

I særlige tilfælde dispenserer vi til anlægsarbejder 

i naturområder. I den forbindelse 

stiller vi krav om, at man skal etablere erstatningsnatur 

som er 1,5 til 2 gange større 

end den natur, der forsvinder. 

Kommunens indsats på naturområdet sker 

som udgangspunkt på baggrund af den 

gældende lovgivning og en vurdering og 

registrering af et områdes naturkvaliteter. 

På kommunens hjemmeside kan du se de 

arealer, vi allerede har registreret. 

Desværre har vi ikke et samlet overblik 

over, hvilke arealer det er nødvendigt at beskytte 

og hvor sårbare arealerne er overfor 

ydre påvirkninger. Vi er derfor ved at lave 

en kommunal naturkvalitetsplan, som skal 

hjælpe os med at vurdere naturkvaliteterne 

og prioritere de fremtidige naturopgaver. 

Planen skal i øvrigt spille sammen med 

statens kommende Vand- og Natura 2000planer. 

I forbindelse med naturkvalitetsplanen 

vil vi arbejde på at ajourføre den nuværende 

registrering af beskyttede naturtyper, 

(§3-beskyttet natur). 

Naturkvalitetsplanen bliver administrationsgrundlaget 

for den daglige forvaltning 

MAX. 

BENYTTELSE 

af naturen. Vi forventer, at planen bliver 

færdig til brug i 2012. 


2009-2021 


de naturområder, der har særlige beskyttelsesinteresser, 

og planen indeholder 

retningslinjer og mål for, hvordan vi kan 

beskytte områderne. Som en naturlig følge 

af Statens Vand- og Natura 2000-planer 

og arbejdet med naturkvalitetsplanen vil 

vi revidere afsnittet om naturbeskyttelse i 

forbindelse med revisionen af kommuneplanen. 

Vi skal beskytte og videreudvikle vores 

naturområder i overensstemmelse med 

kravene i Vand- og Natura 2000-planerne. 

Kommuneplanen skal derfor redegøre for 

de bestemmelser i planerne, der er relevant 

for vores planlægning. 




”...Det er her planlægningen skal 

komme ind. Planlægger hvor det er 

beskyttelse af dyr, natur og fauna der 

er det vigtigste - og så for den mere 

robuste natur, hvor der ikke sker skade 

ved en mere rekreativ anvendelse af 

naturen ...” 

Borger 


MAX. 

BESKYTTELSE 

29

30 

MÅL 

A. 

B. 

C. 

Vi vil udpege områderne med den vigtigste natur, som så beskyttes maksimalt. 

Vi vil forbedre spredningsveje for dyr og planter. 

Vi vil benytte naturen, hvor det er hensigtsmæssigt. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi vil inden udgangen af 2012 udarbejde en naturkvalitetsplan, der skal hjælpe os 

med at vurdere naturkvaliteterne i kommunen og prioritere de fremtidige naturopgaver. 

I den forbindelse vil vi lave kriterier for, hvad der er naturkvalitet. 

Vi vil ajourføre den nuværende registrering af beskyttede naturtyper 

(§3-beskyttet natur). 

Vi vil i kommuneplanen udpege nye naturarealer, som skal binde kommunens 

spredningsveje for dyr og planter bedre sammen. 

Vi vil øge dialogen med lodsejere om §3 arealer og spredningsveje for dyr og 

planter. 

Vi vil løbende forbedre skiltning af naturområder, hvor borgerne må færdes. 

Vi vil udarbejde en strategi for aktivt friluftsliv i kommunen og vi vil inddrage 

borgerne i arbejdet. Strategien kan være med til at synliggøre, hvor og hvordan 

naturen må ”benyttes til friluftsaktiviteter”. 


• 

• 

• 

• 

Når vi udpeger områder, hvor beskyttelse af naturen bliver prioriteret fremfor anden 

anvendelse, sikrer vi områdets naturtilstand og kvaliteter, samtidig med at vi 

minimerer områdets miljøpåvirkning fra landbruget. 

Når vi udpeger områder, hvor naturen bliver beskyttet maksimalt, medfører det en 

større biodiversitet. 

Når vi udpeger områder til store husdyrproduktioner, bliver naturen ikke beskyttet 

maksimalt i de områder. Det kan medføre en øget miljøbelastning af § 3-områder, 

vandløb og søer samt flora og fauna. 

Når vi optimerer vigtige naturområder, giver vi borgere bedre mulighed for rekreative 

naturoplevelser til gavn for den generelle folkesundhed og trivsel. 


Vandløb og søer 

” 

VISION: 

Ikast-Brande Kommune har rene vandløb og søer 

I vores kommune er der 350 km offentlige 

vandløb, som omfatter nogle af de helt store 

ferskvandssystemer i Danmark, blandt 

andet Skjern Å, Karup Å, Mattrup Å (der er 

et tilløb til Gudenå), Stor Å og Omme Å. 

De væsentligste søer i kommunen er Rørbæk 

Sø, Hampen Sø og Bølling Sø. Bølling 

Sø er ejet og forvaltet af Naturstyrelsen. 

Rørbæk Sø er delvist privat ejet, delvist 

ejet og forvaltet af Naturstyrelsen. 

Søerne og vandløbene skaber liv i landskabet, 

de er naturens forbindelseslinjer fra 

skove, søer, enge og moser til hav og fjord, 

og de kan rumme en stor rigdom af fisk, dyr 

og planter. Både vandløb og søer har stor 

rekreativ og naturmæssig værdi for borgerne 

og er i et vist omfang også turistmål for 

lystfiskere og kanosejlads. Den rekreative 

udnyttelse af søerne omfatter tillige sejlads 

i et begrænset område af Bølling Sø og 

bademulighed i Bølling Sø og Hampen Sø. 

De miljømæssige aspekter omkring vandløb 

og søer bliver ikke reguleret gennem 

Holtum Å, Copyright Aiolos Luftfoto 2008 


” 

vores kommuneplanlægning, men gennem 

statens vandplanlægning. Staten er ved 

at lave nye Vand- og Natura 2000-planer, 

når de er vedtaget, vil de være bindende 

for vores planlægning. Vandplanerne vil så 

at sige overtrumfe vores kommuneplan. Vi 

skal følge op på statens vandplaner med 

en handleplan, der fortæller, hvordan vi vil 

opfylde kravene i vandplanerne. 

Vi skal således beskytte og videreudvikle 

vores vandløb og søer i overensstemmelse 

med kravene i Vand- og Natura 2000-planerne. 

Det er derfor også væsentligt, at 

den erhvervsmæssige (eksempelvis dambrug) 

og rekreative udnyttelse (eksempelvis 

lystfiskeri, kanosejlads og jagt) spiller sammen 

med de nationale mål i vandplanerne. 

Anvendelsen må ikke være til væsentlig 

gene for lodsejere, naboer eller for anden 

rekreativ udfoldelse. 

De vandløbstiltag, som vi har iværksat, har 

alle et miljøforbedrende sigte. Vi er i lø- 

31

ende dialog med lodsejerne om vandløbsforbedrende 

tiltag. Vi arbejder bl.a. på at 

skabe bedre vandkvalitet og frie passager i 

vandløbene. For eksempel er det lykkedes 

at nedlægge stemmeværker i vandløbene 

og minimere udledningen af organisk stof 

fra dambrug. Resultatet er tydelige forbedringer 

af vandløbenes fauna. 

Spærringer i vandløb kan medføre, at 

specielt laksefiskene får problemer med at 

vandre op til deres gydepladser. Vi nedlægger 

derfor i stigende grad spærringer, så der 

igen kan blive fri passage for fiskene. 

Vi har også sat gang i et naturgenopretningsprojektet 

ved Karstoft Å. Projektet 

skal bl.a. forbedre vandløbenes naturværdier 

og fiskevandskvalitet og er vores bidrag 

til vandplanernes mål om at reducere især 

kvælstofbelastningen til Ringkjøbing Fjord. 

Projektet er godt i gang, og sker i samarbejde 

med lodsejerne. Projektet bliver 

koordineret med den gældende naturplan 

for Karstoft Mose. 

UDFORDRINGER 

Klimaændringerne med de tiltagende 

skybrud vil også give os en udfordring i at 

undgå oversvømmede vandløb. Vandløb 

løber ofte gennem byområder og forbi op- 

32 


dyrkede arealer. Hvis vandløbene i forbindelse 

med skybrud løber over sine bredder, 

kan det få store negative konsekvenser for 

bredejerne og deres dyrkede marker. For at 

undgå oversvømmelser er vi forpligtet til at 

fjerne grøde i de offentlige vandløb en eller 

flere gange om året. Ifølge kommende krav 

i vandmiljøplanerne skal vi udføre vedligeholdelsen 

på den mest skånsomme måde 

for at minimere påvirkningen på vandløbsøkologien. 

Når grøden ikke bliver fjernet 

effektivt, kan det øge risikoen for oversvømmelser 

og sandvandring. Til gengæld 

opererer vandplanerne med erstatninger til 

de lodsejere, der lider tab ved ophør med 

vandløbsvedligeholdelsen. 

Det bliver i det hele taget en stor udfordring 

i årene fremover at opfylde vandplanernes 

mål. 


2009-2021 

Indtil de nye statslige vandplaner er vedtaget, 

skal vi administrere i overensstemmelse 

med de retningslinjer for vandkvalitet, 

der er i Regionplan 2005 for de tidligere 

Ringkjøbing og Vejle amter. Regionplanernes 

retningslinjer har status som et 

landsplandirektiv og vil blive ophævet i 

forbindelse med vedtagelsen af de statslige 

vandplaner og de kommunale handleplaner, 

som skal følge op på vandplanerne. Den 

gældende kommuneplan henviser derfor til 

regionplanernes retningslinjer. 

Som en naturlig følge af Statens Vand- og 

Natura 2000-planer vil vi revidere afsnittet 

om vandløb og søer i forbindelse med 

revisionen af kommuneplanen. 


MAX. 

BENYTTELSE 

”...Man skal være utrolig skarp på at 

man bevarer de små sivbevoksninger, 

som man har hist og pist langs åløbene, 

og at man ikke bliver ved med at tage 

10 furer, og kommer et dræn i jorden...” 

Borger 



MAX. 

BESKYTTELSE

MÅL 

A. 

B. 

C. 

Vi vil foretage en prioriteret indsats til forbedring af tilstanden i vandløb og søer. 

Vi vil sikre målsætningsopfyldelse i vandløb og søer. 

Vi vil sikre, at vandløbsnære arealer fortsat anvendes til f.eks. landbrugsdrift 

i den udstrækning, det er foreneligt med vandplanerne. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

Vi vil følge op på statens vandplaner med en kommunal handleplan, der 

fortæller, hvordan vi vil opfylde kravene i vandplanerne. 

Vi vil i forbindelse med handleplanen sætte øget fokus på vedligeholdelse af 

de kommunale vandløbsstrækninger. 

Vi vil i samarbejde med lodsejerne fjerne spærringer for vandgennemstrømningen 

i vandløbene. 

Vi vil være i løbende dialog med lodsejerne om vandløbsforbedrende tiltag 

ved dambrugene i kommunen. 


• 

• 

• 

Når vi foretager en prioriteret indsats for at forbedre vores vandløb og søer, 

medfører det en bedre vandløbskvalitet til gavn for den biologiske mangfoldighed 

af dyr og planter. 

Når vi overholder udlederkrav, fjerner spærringer og plejet vandløbsbrederne, 

medfører det en forbedring af vandgennemstrømningen og vandkvaliteten. 

Når vi øger indsatsen for at forbedre miljøforhold og vandløbskvalitet i kommunens 

vandløb og søer, får det en væsentlig betydning for den generelle 

folkesundhed og helbred. Primært fordi der bliver udledt færre miljøfremmende 

stoffer. 


33

Landskabelige værdier 

” 

34 

VISION: 

Ikast-Brande Kommune beskytter de 

vigtigste landskabelige værdier maksimalt 

Danmark har tiltrådt den europæiske landskabskonvention, 

som forpligter os til at 

fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning 

af landskaber. Landskabskonventionen 

tager udgangspunkt i, at landskabet 

er en vigtig del af livskvaliteten for mennesker 

overalt både i byen og på landet. Det 

er konventionens mål, at bevare, styre og 

planlægge landskabers kvalitet og mangfoldighed. 

Landskaberne i Ikast-Brande Kommune er 

meget varierede med forskellige landskabelige 

værdier. 

Fra det kuperede og varierede dallandskab 

(Søhøjlandet) øst for den jyske højderyg til 

det flade slettelandskab med hede og plantager 

vest for højderyggen. Ofte kan man 

aflæse, hvordan landskabet er skabt. 

F.eks. er Søhøjlandet stærkt præget af 

sidste istid, isens bevægelser og isens 

afsmeltning. 


” 

De landskabelige værdier, som vi ønsker 

at bevare i Ikast-Brande kommune, er især 

de landskaber, der har en stor fortælleværdi, 

f.eks. ådalene i de store åsystemer 

med deres søer og dalstrøg, samt heder og 

plantager. 

De værdifulde landskaber i kommunen er 

udpeget ud fra forskellige grundlag. Og 

de forskellige tiltag for at beskytte dem er 

derfor ikke ens. Vi har i 2010 fået lavet en 

analyse af kommunens landskaber for at 

finde frem til de enkelte landskabstypers 

styrker og svagheder. Analysen skal hjælpe 

os med at prioritere vores indsats og finde 

en balance mellem beskyttelse og benyttelse. 

Vi ser gerne, at borgerne får bedre muligheder 

for at færdes i og opleve de værdifulde 

landskaber i kommunen – så længe det 

kan ske under hensyntagen til de landskabelige 

værdier. 

Harrild Hede

UDFORDRINGER 

Kommunens landskaber, herunder de 

værdifulde landskaber, er under forandring. 

Påvirkningerne kommer primært fra byudvikling 

og fra større tekniske anlæg såsom 

veje og el-ledninger. I nogen grad kommer 

påvirkningerne fra skovrejsning og enkeltstående 

byggerier og anlæg som f.eks. gylletanke, 

siloer, vindmøller og meget store 

produktionsbygninger. 

Det er derfor generelt væsentligt, at vi, på 

baggrund af en individuel vurdering, sikrer, 

at planlægningen for byudvikling, skovrejsning 

og tekniske anlæg m.v. tager hensyn 

til landskabets karakter og følsomhed. Der, 

hvor anlæg og byggeri er nødvendigt, er det 

vigtigt, at vi i hvert enkelt tilfælde finder 

den bedst mulige løsning, i såvel arkitektonisk 

henseende som i samspil med landskabet 

og dets karakter. 


2009-2021 

Den gældende kommuneplan viser de 

landskabelige værdier, der har særlige 

beskyttelsesinteresser, og planen indeholder 

retningslinjer og mål for, hvordan vi kan 

beskytte værdierne. De arealer, der er udpeget 

er stort set identisk med de tidligere 

amters udpegninger i regionplanerne. 

Som særlige landskabelige værdier er 

der i vores kommuneplan udpeget større, 

uforstyrrede landskaber. Det vil sige landskaber, 

der ikke er visuelt og støjmæssigt 

påvirkede af tekniske anlæg som større elledningsnet, 

veje, store produktionsanlæg 

m.m. 

MAX. 

BENYTTELSE 

Som opfølgning på landskabsanalysen vil 

vi i forbindelse med revisionen af kommuneplanen 

kigge på, om vi skal revidere de 

arealer, som allerede er udlagt i kommuneplanen. 

Vi har allerede lavet en aftale med vores 

nabokommuner om at revidere afgrænsningen 

af de uforstyrrede landskaber, da 

amterne arbejdede med en overordnet 

afgrænsning. 




Værdifuldt landskab ved Bølling Sø nord, 

Copyright Aiolos Luftfoto 2008 

”...Vi har både istidslandskabet med 

smeltevandslette og i den østlige del 

morænelandskabet - det er faktisk ret 

unikt, at vi fortsat kan se det..” 

Borger 


MAX. 

BESKYTTELSE 

35

36 

MÅL 

A. 

B. 

Vi vil værne om og synliggøre de landskaber, der har størst fortælleværdi, 

æstetisk værdi eller rekreativ værdi. 

Vi vil kun beskytte de vigtigste landskaber mod nyt byggeri og tekniske anlæg. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi vil i samarbejde med relevante foreninger udarbejde informationsmateriale 

om kommunens landskab. 

Vi vil i samarbejde med skolerne udarbejde undervisningsmateriale, bl.a. på 

baggrund af vores landskabsanalyse. 

Vi vil arbejde for at anlægge flere stier, der kan føre borgerne ud i landskabet. 

Vi vil samarbejde med nabokommunerne om at revidere kommuneplanens 

udpegede arealer til ”Større uforstyrret landskab”. 

Vi vil udarbejde et administrationsgrundlag for landzoneadministrationen i 

kommunen. Administrationsgrundlaget skal hjælpe os med bl.a. at styre udviklingen 

i det åbne land og finde en balance mellem benyttelse og beskyttelse. 


• 

• 

• 

Når vi udpeger de vigtigste landskaber og beskytter dem mod byggeri og anlæg, 

minimerer vi miljøbelastningen af § 3-områder, vandløb og søer til gavn 

for den biologiske mangfoldighed i de udpegede områder. 

Når vi kun udpeger visse områder, medfører det at andre landskaber fortsat vil 

have en miljøbelastning af naturen, primært fra landbruget. 

Når vi beskytter og synliggør de vigtigste landskabelige værdier i kommunen, 

kan vi bedre styre anvendelsen til gavn for borgernes mulighed for rekreative 

oplevelser og generelle trivsel. 


Skovrejsning 

” 

VISION: 

I Ikast-Brande Kommune sikrer 

planlægningen mulighed for skovrejsning 

I Ikast-Brande kommune er ca. 13.884 ha 

af kommunens samlede areal dækket af 

skove og plantager, der er på 0,5 ha eller 

derover (tal fra kommunestatistik for 

Region Midtjylland 2006). Det svarer til ca. 

18,9 procent af det samlede areal. Staten 

ønsker, at alle kommuner tilsammen skal 

udpege skovrejsningsområder, der svarer til 

15-20 procent af det ubebyggede areal på 

landsplan. Et mål vi allerede lever op til i 

Ikast-Brande kommune. 

Vi ejer selv ca. 400 ha skov, der er dog ikke 

rejst kommunal skov i de senere år. 

Skovene og især plantagerne i kommunen 

bliver udnyttet erhvervsmæssigt til træproduktion, 

men skove og plantager har også 

en stor rekreativ værdi for borgerne. For at 

fremme hensynet til friluftsliv og formidlingen 

af mulighederne i de kommunale 

skove, er vi bl.a. ved at lave kort over kommunes 

plantager til publikum. 

” 

Ud over at skove har rekreative muligheder, 

kan skove være med til at beskytte strategisk 

vigtige, sårbare drikkevandsområder og 

økologiske spredningskorridorer i naturen. 

Private lodsejere rejser løbende skov. Hvis 

de planter skov i et område, der er udpeget 

til skovrejsning i kommuneplanen, kan de 

modtage et højere tilskud til skovrejsning 

fra staten. Derfor tilplanter hver enkelt 

lodsejer typisk de 5 ha, der udløser det 

fulde tilskud. 

Vi vil gerne understøtte ønsker om privat 

skovrejsning, så længe det ikke sker i de 

udpegede områder, hvor tilplantning med 

skov ikke er ønsket. Det har været administrativ 

praksis at afvise ansøgninger om 

at rejse skov i områder, hvor skovrejsning 

er uønsket, med mindre undersøgelserne 

viser, at vi kan fravige kommuneplanens 

retningslinjer i det enkelte tilfælde. 


Løvskov 

37

I få og særlige tilfælde har vi givet tilladelser 

til små skovrejsningsarealer i områder, hvor 

vi normalt ikke ønsker skovrejsning. Tilplantningen 

må dog ikke sløre værdifulde landskabstræk 

og må ikke ske i et EF-Fuglebeskyttelses-område 

eller EF-Habitat-område. 

Tilplantningen må heller ikke være placeret 

nærmere end 2 km vest for et område, der 

enten er udpeget som et eksisterende eller 

et nyt vindmølleområde i kommuneplanen. 

Når Folketinget vedtager de statslige Vand- 

og Natura 2000-planer, vil de få indflydelse 

på vores udpegning af nye arealer til skovrejsning. 

Vi skal beskytte og videreudvikle 

vores skovområder i overensstemmelse med 

kravene i statens planer. 

UDFORDRINGER 

Det er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt 

at rejse skov på arealer, der skal 

udnyttes til råstofgravning. Det kan dog 

være relevant i den kommende tid at drøfte 

mulighederne af at rejse skov i de færdigudnyttede 

råstofgrave, der er sårbare i forhold 

til grundvandet. 

Grøn Vækst-aftalen lægger op til, at man 

skal plante en stigende del af Danmarks 

areal til med energiafgrøder. En lovændring, 

har medført, at man nu kan plante en række 

flereårige energiafgrøder inden for sø- og 

åbeskyttelseslinjer uden tilladelse, så længe 

de bliver plantet uden for internationale 

naturområder. I områder, hvor skovplantning 

er uønsket ifølge en endeligt vedtaget kommuneplan 

eller kommuneplan-tillæg, må der 

ikke høstes med længere mellemrum end 

hvert femte år. 

Hidtil har vi afvist ansøgninger om at plante 

energiafgrøder (lavskov) inden for sø- og 

åbeskyttelseslinjer, der typisk er udpeget til 

områder, hvor vi ikke ønsker skovrejsning. 

Den ændrede lovgivning giver os en udfordring 

i forhold til at beskytte de landskabelige 

værdier i f.eks. ådalene. 

38 



2009-2021 


områder, hvor vi ønsker skovrejsning og 

hvor vi ikke ønsker, skov for bedre at kunne 

sikre natur-, landskabs-, geologiske- og 

kulturhistoriske værdier i det åbne land. 

Planen indeholder også retningslinjer og 

mål for skovrejsning. 

”...Den diversitet der er i naturen, den 

skal man tage hensyn til når man planlægger 

fremtidig skovrejsning..” 

Borger 

Som en naturlig følge af Vand- og Natura 

2000-planerne og vores indsatsplaner for 

områder med særlige drikkevandsinteresser 

vil vi revidere afsnittet om skovrejsning 

i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. 

Vi mener i den forbindelse, at det 

er væsentligt at fortælle borgerne, hvor vi 

ikke ønsker skov, derfor vil vi i 2012 kigge 

på behovet for at udvide de allerede udpegede 

arealer. 

For at imødekomme skovrejsningsønsker 

fra lodsejerne, har vi besluttet, at vi vil revidere 

kommuneplanens skovrejsningstema 

hvert 4. år. Vi vil bruge planstrategiens offentlige 

høringsperiode til at opfordre lodsejere 

og andre borgere til at komme med 

ideer og forslag til, hvor vi skal udpege nye 

arealer til skovrejsning, eller hvor vi skal udpege 

arealer, hvor vi ikke ønsker skov. Læs 

mere om fristen for indsendelse af ideer og 

forslag på strategiens bagside.

MAX. 

BENYTTELSE 

MÅL 

A. 

B. 

C. 

Vi vil gennem planlægningen sikre, at der bliver mulighed for at rejse mere 

skov i kommunen. 

Vi vil udlægge arealer til skovrejsning, der hvor det er mest hensigtsmæssigt 

i forhold til beskyttelse af grundvandet, landskabelige- og kulturhistoriske 

værdier samt udnyttelse af dårlig landbrugsjord, rekreative muligheder, 

spredningskorridorer mm. 

Vi vil i videst muligt omfang understøtte borgernes ønsker om at rejse skov 

på private jorder. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

Vi vil i forbindelse med revisionen af kommuneplanen have mere fokus på at 

udlægge arealer, hvor vi ikke ønsker skovrejsning. 

Vi vil i øget omfang samarbejde med skovdyrkerforeningen og vandværker 

om at udpege nye arealer til skovrejsning, bl.a. til bynær skov. 

Vi vil gennem informationsmateriale tilskynde borgere til at rejse skov, hvor 

det er mest hensigtsmæssigt i forhold til beskyttelse af grundvandet, landskabelige 

og kulturhistoriske værdier samt udnyttelse af dårlig landbrugsjord, 

rekreative muligheder, spredningskorridorer, mm. 


• 

• 

• 

Når vi sikrer mulighed for at rejse mere skov i kommunen, forbedrer vi de respektive 

områders miljøtilstand markant. Og vi modvirker samtidig klimaændringer, 

da træer optager CO ² . 

Når vi rejser skov i områder, der før var dyrket landbrugsjord, minimerer vi forurening 

af grundvandet, og skaber samtidig flere levesteder for dyrelivet. 

Når vi rejser mere skov i kommunen, får det en positiv påvirkning på borgernes 

trivsel, specielt hvis vi rejser mere bynær skov. 





MAX. 

BESKYTTELSE 

39

40 




• Kulturhistoriske værdier 

De områder, som er udlagt til ferie og 

kulturhistoriske værdier i kommuneplanen, 

bygger på de udpegninger, der var i Regionplan 

2005 for de tidligere Vejle og Ringkøbing 

Amter. 

Vi har udpeget to underemner i det her 

fokusområde, fordi lokale forhold gør det 

nødvendigt at foretage en revision af emnerne. 

Landskabet i kommunen er præget af 

menneskets virke i årtusinder. Overalt er 

der historiske spor, som fortæller os om 

samfundets udvikling. Bevidsthed om de 

kulturhistoriske værdier i vores nærområder 

giver os et større lokalt tilhørsforhold og 

identitet. 

Gode friluftsmuligheder kan understøtte 

sundhed og livskvalitet, og er derfor væsentlige 

for lokalbefolkningen, turisterhvervet 

og bosætning. 

En del fritidsaktiviteter knytter sig til landskabet 

i det åbne land. I den forbindelse 

vil det altid være nødvendigt at afveje de 

forskellige interesser og finde en balance 

mellem udnyttelsen og beskyttelsen af de 

naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske 

værdier i det åbne land. 


Træning i det fri 

41

Ferie og fritid 

” 

42 

VISION: 

I Ikast-Brande kommune benytter 

borgerne naturen aktivt 

Ikast-Brande Kommune er ikke et typisk 

feriemål for turister, og derfor har vi heller 

ingen større ferie- og fritidsanlæg i kommunen. 

De turister, der kommer til kommunen 

er primært personer, der ønsker 

at benytte sig af vores natur- og/eller 

kulturhistoriske værdier, f.eks. fiskemulighederne 

i vores mange vandløb eller 

vandremulighederne på Hærvejen. 

Det at kunne benytte de naturmæssige 

herlighedsværdier i kommunen aktivt er 

ikke kun noget, vi har fokus på i forhold 

til besøgende, men også i forhold til 

kommunens egne borgere. Vi tror på, at 

borgernes trivsel også baserer sig på bevægelse 

og ophold i naturen. Vi får derfor 

et godt grundlag for at øge livskvaliteten, 

når vi forbedrer mulighederne for at dyrke 

friluftslivet og tilgængeligheden. Sunde og 

raske mennesker med god kondition bidrager 

med overskud til fællesskabet. 


” 

Vores indsats orienterer sig mere mod 

friluftsaktiviteter end mod egentlige ferie- 

fritidsanlæg som f.eks. campingpladser, 

vandrehjem og golfbaner. I forbindelse 

med planlægningen af friluftsområder 

og friluftsaktiviteter har vi fokus på både 

den rekreative og den sundhedsfremmende 

værdi. Vi ønsker at skabe nye og 

forbedrede muligheder for at få oplevelser 

i naturen, landskabet og kulturmiljøer, der 

samtidig styrker sundhed og velværd. Vi 

har derfor etableret en natur- og stipulje, 

som borgerne kan søge midler fra til sti- 

og naturprojekter. 

Vi anlægger stier, som borgerne kan bruge 

til motionsformål eller til at bevæge sig ud 

til friluftsaktiviteter. Vi vil f.eks. anlægge 

flere afmærkede motionsruter i de bynære 

skove og lave en bynær mountainbikerute. 

Vi renoverer også vandreruten Hærvejen 

og ”Den Skæve Bane” samt afmærker 

stier på fredede arealer. 

Lystfiskeri

I forbindelse med byfornyelsen i Nørre 

Snede etablerer vi i samarbejde med borgerne 

en otte km lang motionsrute, Hjertestien, 

omkring Nørre Snede. Der bliver 

også anlagt en motorikbane og muligvis en 

shelterplads. 

I 2008 – 2011 har vi deltaget i et samarbejde 

med nabokommuner langs Hærvejen og 

kommunernes respektive turistorganisationer 

om at skabe mere fokus på Hærvejen, 

som et aktivt turistmål. Projektet er mundet 

ud i et større ejerskab for Hærvejen på 

tværs af kommunegrænserne samt ”knopskydningsprojekter”. 

Derudover er der udarbejdet 

nyt informationsmateriale om ruten 

og dens oprindelse samt et guidekorps. I 

projektet er der lagt vægt på fremtidige 

indsatser og investeringer i forbindelse 

mede ruten. Endeligt har det været vigtigt 

i processen at få de lokale og engagerede 

aktører på banen for også at sikre ejerskab i 

lokalområdet. 

Som en udspringer af Hærvejssamarbejdet 

har vi efterfølgende indledt et samarbejde 

med Naturstyrelsen Midtjylland, 

Vejle Kommune, Hedensted Kommune 

og turistorganisationerne i de respektive 

kommuner for at afdække oplevelsespotentialet 

i og mulighederne for etableringen af 

et ”oplevelsesrum” i området omkring Det 

Store Vandskel. Rørbæk Sø er kerneområdet 

for ”Det Store Vandskel” og bygger på 

områdets særlige historie, natur- og landskabskvaliteter. 

Det forventes, at projektet 

på sigt kan promovere kommunen og sætte 

gang i en erhvervsmæssig udvikling og øge 

turismen. 

Et ”oplevelsesrum” er et område, hvor der 

er etableret en særlig formidling, er skabt 

særlige produkter, og bygget nogle særlige 

aktiviteter eller fysiske anlæg op. 

Ved bredden af Holtum Å nær Harrild 

Hede etablerer vi i samarbejde med Naturstyrelsen 

og Præstelundskolen Brande 

et naturcenter bestående af et naturrum 

og en økobase/naturskole med tilhørende 

friluftsaktiviteter. Naturcenteret, der vil stå 

færdigt i 2012, skal benyttes af kommunens 

skoler og institutioner, lokale grupper og 

foreninger samt til offentlige naturvejledningsarrangementer 

og til diverse sundhedsfremmende 

aktiviteter for kommunens 

borgere. 

Andre projekter med rekreativt indhold, 

som vi har iværksat er f.eks.: nye indhegnede 

arealer til afgræsning som borgerne 

har adgang til, opsætning af en friluftsfitnessbane, 

nye bord- og bænkesæt på 

kommunale eller fredede arealer, opstilling 

af shelters i kommunale plantager, handicaprampe 

med fiskeplads ved Skjern Å, 

etablering af kanoplads, udbygning og renovering 

af de grønne områder i Nørre Snede. 

Det er væsentligt at formidle mulighederne 

for friluftsaktiviteter ud til borgerne, derfor 

arbejder vi løbende på at sætte nye informationstavler 

op. 

”...Den grønne kile i Brande, der kan 

man gå helt ude fra det åbne land og 

faktisk helt ind til centrum - det er helt 

unikt..” 

Borger 

UDFORDRINGER 

Det kræver god planlægning og en politisk 

prioritering af indsatsområder at opnå gode 

friluftsmuligheder. Det stiller krav til by- og 

landskabsplanlægningen og ikke mindst til 

naturforvaltningen. Det er vigtigt, at man 

er opmærksom på de konflikter, som en 

udbygning af friluftsaktiviteter kan medføre 

i forhold til natur, landskab, kulturområder, 

miljø og naboer. 

For at sikre de rekreative stiers og ruters 

omgivelser mod at der bliver etableret landskabs- 

og miljøforringende anlæg m.m., 


43

har vi administrativt fokus på ruternes 

forløb. Vi vil i den kommende tid finde ud 

af, hvordan man i højere grad kan udnytte, 

forbedre og synliggøre de muligheder, der 

er i kommunen for at dyrke friluftslivet i det 

åbne land - og også i det bynære landskab. 

Vi vil have et overblik over, hvilke indsatsområder, 

der bliver arbejdet med. Vi vil 

lave retningslinjer, der kan være med til 

at imødegå de mulige konflikter og finde 

balancen mellem beskyttelse og benyttelse 

af naturen. 

Til at hjælpe os i det daglige arbejde vil vi 

i 2012 lave en strategi for aktivt friluftsliv, 

som kan pege på, hvordan vi kan forbedre 

mulighederne for friluftsliv og i hvilken retning 

udviklingen på området skal gå. 

MAX. 

BENYTTELSE 

44 

MAX. 

BESKYTTELSE 


• 

• 

• 

• 



2009-2021 

Kommuneplanen indeholder retningslinjer 

for placeringen af de forskellige fritidsformål. 

I forlængelse af arbejdet med friluftsstrategien 

kan det blive nødvendigt at 

justere de gældende retningslinjer i 2013, 

når kommuneplanen bliver revideret. Det 

vil være relevant at koordinere revisionsarbejdet 

med revisionen af kommuneplanemnet 

”Kulturhistoriske værdier”. 

Senest i forbindelse med revisionen af 

kommuneplanen vil vi udlægge støjkonsekvensområder 

rundt om de planlagte, 

særligt støjende friluftsanlæg i kommunen, 

f.eks. motorbaner og skydebaner. Og vi vil 

ajourføre de udpegede rekreative stier. 




Når vi sikrer en større tilgængelighed til vores landskaber, medfører det en 

øget bevidsthed om områdernes kvaliteter, og dermed skaber vi et ejerskab, så 

vi værner mere om naturen. 

Når vi planlægger for adgangen til og brugen af naturen i det åbne land, får 

vi en bedre styring af placeringer af anlæg og aktivitetstyper, så dyrelivet og 

vegetationen ikke lider overlast. 

Når vi øger adgangen til naturen, kan det omvendt medføre en uhensigtsmæssig 

brug af naturen til gene for dyr og planter samt områdets beboere. 

Når vi skaber flere friluftstilbud og øger mulighederne for en aktiv benyttelse 

af det åbne land og dets natur, får det en betydelig effekt på borgerens trivsel/ 

sundhed - både psykisk, oplevelsesmæssigt og kropsligt.

MÅL 

A. 

B. 

C. 

D. 

Vi vil give borgerne flere muligheder for et aktivt friluftsliv i det åbne land. 

Friluftsaktiviteter som respekterer vores naturs særlige kvaliteter. 

Vi vil have øget fokus på at formidle borgernes muligheder for et aktivt friluftsliv. 

Vi vil synliggøre snitnettet og gøre det tilgængeligt og sammenhængende. 

Vi vil samarbejde med private lodsejere og Naturstyrelsen om at udvide stinettet. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi vil øge vores fokus på sundhedsaspektet i de friluftsaktiviteter, vi laver for 

at fremme borgernes trivsel. 

Vi vil i 2012 udarbejde en strategi for aktivt friluftsliv, som kan pege på, hvordan 

vi kan forbedre mulighederne for friluftsliv og indtænke anlæg af nye stier. 

Strategien skal også pege på, i hvilken retning udviklingen på området skal gå. 

Vi vil - i forbindelse med arbejdet med friluftsstrategien – inddrage borgere og 

foreninger samt Naturstyrelsen i arbejdet med at pege på nye friluftsfaciliteter. 

Vi vil arbejde for at anlægge flere stier, der kan føre borgerne ud i landskabet, 

samt sikre sammenhæng og vedligeholdelse af de eksisterende stier. Og vi vil 

opprioritere lokale og regionale cykelruter, der går på tværs af kommunegrænserne. 

Vi vil understøtte lokale og private initiativer, der fremmer friluftsfaciliteter. 

Vi vil være behjælpelige med at opstarte lokale stilaug og koklapperlaug, 

hvorefter lauget selv overtager driften. 

Vi vil i forlængelse af friluftsstrategien øge eller bedre den skiltning i det åbne 

land, som synliggør borgernes muligheder for friluftsaktiviteter. 

Vi vil formidle friluftsaktiviteter og kommunens stinet, dels på hjemmesiden, 

dels gennem informationsfoldere og dels via skoler og sfo’er (fra børn til forældre). 

Vi vil undersøge, om vi kan udnytte geocaching som redskab i forbindelse med 

nye fritidsfaciliteter 

Vi vil finde medfinansiering eller fuld finansiering af nye fritidsfaciliteter og 

stianlæg hos LAG Ikast-Brande og forskellige fonde og puljer. 

Vi vil have mere fokus på børn, når vi anlægger fritidsfaciliteter. 


45

Kulturhistoriske værdier 

” 

46 

VISION: 

Ikast-Brande Kommune beskytter de vigtigste 

kulturhistoriske værdier maksimalt 

Vi skal sikre, at de kulturhistoriske værdier 

i kommunen – herunder kulturmiljøer, 

bevaringsværdige bygninger og kirkeomgivelserne 

– ikke bliver forringet. Ved alle 

ansøgninger om byggeri i områder med 

kulturhistoriske interesser/værdier og i forbindelse 

med miljøvurdering af forskellige 

planer vurderer vi derfor, om de kulturhistoriske 

værdier vil blive forringet. 

For at fremhæve fortidsminder i landskabet 

og sikre dem mod forringelse i form 

af tilgroning og erosion har vi iværksat en 

fortidsmindeplejeordning af fortidsminder 

på private arealer. Plejeordningen tilbyder 

lodsejere, at vi plejer fortidsminder på privat 

jord. Plejeordningen er bygget op omkring 

bekendtgørelsen om pleje af fortidsminder, 

som gør det muligt for kommunen 

at pleje privatejede fortidsminder. Borgerne 

har mulighed for at byde ind med ønsker til 


” 

prioritering af fortidsminder på deres ejendom, 

i deres lokalområde og så videre. Der 

er afsat 30.000 kr. årligt til ordningen, som 

vi skyder i gang i efteråret 2011. 

På kommunale arealer har vi pligt til at 

pleje fortidsminderne. Vi besigtiger og plejer 

alle kommunale fortidsminder årligt. 

Vi har ikke vedtaget en egentlig formidlingspolitik 

på området, men der er igangsat 

enkelte formidlingsaktiviteter. Vi har 

bl.a. udarbejdet nye informationstavler til 

nogle af de fredede arealer i kommunen 

f.eks. Hærvejen. Informationstavlerne fortæller 

om områdets naturværdier, landskabets 

dannelse og kulturhistorie. Vi ønsker 

at udarbejde yderligere informationstavler 

om kommunes mest markante fortidsminder 

i kommunen. 

Det bevaringsværdige kulturmiljø Moselund

Vi vil fremover koordinere vores indsats for 

at sikre kommunens bevaringsværdier med 

vores indsats for at bevare landskabelige 

værdier og indsatsen for at anlægge flere 

friluftsaktiviteter. 

UDFORDRINGER 

De bevaringsværdige kulturmiljøer i det 

åbne land bliver undertiden presset på 

grund af ønsker om at opføre byggeri eller 

tekniske anlæg i de udpegede kulturmiljøer. 

Vi må derfor gennem landzone-administrationen 

sikre, at kulturmiljøerne ikke lider 

overlast. 


2009-2021 

Kommuneplanen indeholder retningslinjer 

for, hvordan vi kan sikre de kulturhistoriske 

bevaringsværdier i kommunen. 

Der er ikke udpeget nye kulturmiljøer siden 

kommuneplanen blev vedtaget i 2009. De 

udpegede arealer i kommuneplanen er 

overført uden ændringer fra regionplanerne. 


vil vi gennemgå de udpegede 

kulturhistoriske værdier og vurdere, om 

det stadig er relevant at udpege dem og 

vi vil kigge på, om vi skal justere afgrænsningerne 

af dem. Det vil være relevant at 

koordinere revisionsarbejdet med revisionen 

af kommuneplanemnet ”Ferie og fritid”. 

MAX. 

BENYTTELSE 

I forbindelse med revisionen vil vi desuden 

udpege de bevaringsværdige bygninger i 

kommunen, som er registreret i kommuneatlasset 

for tidligere Brande Kommune. Når 

bygningerne bliver udpeget, er de omfattet 

af bygningsfredningslovens beskyttelse. Vi 

vil også ajourføre de udpegede kirkeomgivelser. 



”...Vi må opprioterer nogle områder, 

hvor vi skal kunne se hvordan det har 

set ud igennem tiderne..” 



Borger 

Bording Kirke 

MAX. 

BESKYTTELSE 

47

48 

MÅL 

A. 

B. 

C. 

Vi vil kun bevare og beskytte de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen 

mod nyt byggeri og tekniske anlæg. 

Vi vil sikre optimal pleje af de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen. 

Vi vil øge borgernes kendskab til de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen. 

HANDLINGER 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi vil øge vores fokus på sundhedsaspektet i de aktiviteter, vi laver for at 

fremme borgernes viden om de kulturhistoriske værdier i kommunen. 

Vi vil i 2012 udarbejde en strategi for aktivt friluftsliv, som kan pege på, hvordan 

kommunen kan forbedre mulighederne for friluftsliv, herunder hvordan man kan 

inddrage de kulturhistoriske værdier i friluftsaktiviteterne. 

Vi vil - i forbindelse med arbejdet med friluftsstrategien – inddrage eksterne 

rådgivere, borgere og foreninger samt Naturstyrelsen i arbejdet med at pege på 

eventuelt nye kulturhistoriske værdier. 

Vi vil i forlængelse af friluftsstrategien øge eller bedre den skiltning i det åbne 

land, som synliggør de kulturhistoriske værdier. 

Vi vil bruge flere ressourcer på at formidle de kulturhistoriske værdier på 

hjemmesiden og gennem informationsfoldere, mobilscanning og undervisningsmateriale 

i samarbejde med skoler. 


• 

• 

• 

• 

Når vi udpeger, beskytter og synliggør de vigtigste kulturhistoriske værdier i 

kommunen, skaber det en øget forståelse for områdernes unikke kvaliteter og 

rekreative, oplevelsesmæssige og biologiske betydning. Det medfører, at vi får 

et ejerskab, der gør at vi værner om de kulturhistoriske værdier. 

Når vi øger adgangen til og brugen af de kulturhistoriske landskaber, kan det 

medføre en uhensigtsmæssig brug af naturen, til gene for dyre- og plantelivet 

og med risiko for nedslidning af arealerne. 

Når vi øger borgernes kendskab og adgang til kulturhistoriske værdier og landskaber, 

skaber vi rekreative oplevelsesmuligheder til gavn for borgernes trivsel 

og sundhed. 

Når vi øger folks bevidsthed om de kulturhistoriske værdier i deres nærområder, 

medfører det et større lokalt tilhørsforhold og større fælles identitetsfølelse. 


Område med særlig kulturhistorisk værdi - Engvandingssystemet Sandfeld Hesselvig kanal 


49

Kommunens udvikling 

Hvordan er det gået 

Ikast-Brande Kommune dækker et samlet 

areal på 736,41 km², svarende til 73.440 ha. 

Der bor i alt 40.571 indbyggere i kommunen 

(folketal pr. 1. jan. 2011), hvoraf over 80 % 

bor i byer med over 200 indbyggere og de 

resterende ca. 20 % bor i landdistrikterne. 

Fødevareministeriet har inddelt landets 

kommuner i fire klasser: By-, yder-, land- 

og mellemkommuner. Ikast-Brande Kommune 

er ud fra den definition en landkommune. 

Finanskrisen har også i vores kommune 

præget udviklingen siden 2009, og den har 

sat sine tydelige spor i den fysiske udvikling. 

Grundsalget er faldet, og vi har været 

nødt til at begrænse vores anlægsprojekter 

til det mest nødvendige. I perioden har vi 

set en mindre nedgang i antallet af arbejdspladser 

i kommunen i forhold til de tidligere 

år. Sammenlignet med andre kommuner 

har vi dog en mindre nedgang i antallet af 

arbejdspladser. Nedgangen har betydet en 

stigning i ledigheden. Det er især træ- og 

byggebranchen, der er ramt af konjunkturerne; 

men også tekstilbranchen mærker 

krisen. Vindmølleindustrien og dens følgeerhverv 

samt nicheproduktionerne ser dog 

ud til at klare sig bedre. Små virksomheder 

synes mere fleksible, mens de mellemstore 

virksomheder er mere sårbare. 

I 2009 havde Ikast-Brande Kommune det 

næstlaveste uddannelsesniveau i Region 

Midtjylland. Det gør arbejdsstyrken sårbar 

i en krisetid, hvor produktionsvirksomheder 

typisk bliver ramt hårdest. Det lave uddannelsesniveau 

medfører også, at ca. 9.000 

personer dagligt pendler ind i kommunen 

- primært fra den østlige del af Jylland. 

50 


NØGLETAL: 

Nøgletallene er baseret på fakta fra 

Region Midtjyllands Kommunestatistik, der 

primært baseres på informationer fra 

Danmarks Statistik. 

Befolkningsudvikling 2011-2030 

Folketal pr. 1. januar 2011: 

Ændring i antal pers. I alt: 

Ændring i antal pers. 0-15 år: 



Ændring i antal pers. 65+ år: 

Befolkning land-by (2011) 

Procentdel af befolkningen 

i byer over 200 indb.: 

Andel i byer, 200-3.000 indb.: 

Andel i byer, over 3.000 indb.: 

Andel i landdistrikterne: 

Uddannelsesniveau (2010) 

Højest fuldførte uddannelse: 

Andel grundskole 

Andel Ungdomsuddannelse 

Andel erhvervsuddannelse 

Andel videregåendeuddannelse 

Velstandsniveau 

Gennemsnitlig indkomst 

pr. indbygger (kr.) 

40.571 

2.641 

52 

-285 

-446 

3.318 

81,7 % 

27,5 % 

54,2 % 

18,3 % 

38,6 % 

5,8 % 

37,5 % 

18,1 % 

279.439

Beskæftigelse 

Der er i alt 19.811 beskæftigede indbyggere i 

kommunen (2010). Kommunen har i juni 2011 

i alt 1.222 fuldtidsledige indbyggere. 

Ikast-Brande Kommune har dermed den højeste 

ledighed sammenlignet med de andre 

kommuner i Region Midtjylland, med 6,1 % 

ledige af arbejdsstyrken. 

Antal arbejdspladser (2010) 

Pr. 1000 indbyggere 

I alt 

Andel primære erhverv 

Andel industri m.v. 

Andel Bygge og anlæg 

Andel private service erhverv 

Andel offentlige tjeneste ydelser 

Pendling (2010) 

Nettoindpendling i personer 

Indpendling 

Udpendling 

Andel indpendling i pct. 

Andel udpendling i pct. 

Befolkningsprognose 

Aldersgrupper 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 

0 år 470 489 484 483 481 481 480 480 481 482 483 485 

1-2 år 1.010 1.002 983 1.003 1.001 1.000 999 998 998 999 1.001 1.003 

3-5 år 1.549 1.523 1.538 1.533 1.557 1.541 1.563 1.561 1.562 1.562 1.562 1.563 

6 år 

547 

524 

532 

526 

21.902 

5,2 % 

27,6 % 

6,0 % 

39,9 % 

21,5 % 

1.398 

8.810 

7.412 

41,5 % 

37,4 % 

512 

506 

7-13 år 3.854 3.846 3.821 3.819 3.816 3.789 3.772 3.768 3.759 3.767 3.768 3.785 

14-16 år 1.751 1.772 1.750 1.702 1.673 1.663 1.697 1.696 1.704 1.671 1.687 1.663 

17-25 år 3.390 3.553 3.570 3.605 3.600 3.617 3.602 3.570 3.564 3.585 3.564 3.569 

25-49 år 13.263 13.165 13.180 13.075 12.996 12.901 12.810 12.772 12.735 12.757 12.762 12.769 

50-59 år 5.396 5.370 5.370 5.419 5.460 5.544 5.623 5.626 5.677 5.656 5.690 5.700 

60-66 år 3.630 3.705 3.701 3.620 3.566 3.491 3.470 3.542 3.530 3.564 3.546 3.543 

67-79 år 3.853 4.008 4.165 4.394 4.613 4.814 4.963 5.056 5.168 5.271 5.365 5.459 

80-89 år 1.344 1.352 1.366 1.391 1.402 1.421 1.456 1.489 1.545 1.568 1.597 1.651 

90+ år 255 255 266 274 286 302 317 331 339 355 380 387 

Hovedtotal 40.312 40.564 40.726 40.830 40.957 41.108 41.263 41.420 41.593 41.766 41.934 42.108 

544 

509 

530 

529 

Erhvervsudvikling i Brande 


Boligudvikling Engbækparken i Ejstrupholm 

Luftfoto 2010 

530 


530 

530 

pr. 01. januar 2011 - revideret maj 2011 

51

Status på Ikast-Brande 

Kommuneplan 2009-2021 

KOMMUNEPLANTILLÆG 

Siden vi vedtog kommuneplanen i 2009, 

har vi vedtaget en række kommuneplantillæg. 

Vi har generelt ikke udlagt nye arealer 

til byudvikling i planerne, de er primært 

lavet for at opnå en mere hensigtsmæssig 

byudvikling ved at ændre på kommuneplanens 

gældende rammebestemmelser for 

de eksisterende byområder. Der er hovedsageligt 

lavet planer for boligområder og 

erhvervsområder i de større byer, men vi vil 

dog også nævne vores vindmølleplan, som 

blev et tematillæg til kommuneplanen. 

Kommuneplantillæggene er som regel fulgt 

op af en lokalplan, der har fastlagt den 

mere detaljerede planlægning. Den første 

lokalplan for ét af de udlagte vindmølleområder 

er klar til at komme i offentlig høring. 

Vindmølleplanen: 

Vi udlagde ikke nye vindmølleområder i 

Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021, 

men vi beskrev, at vi ville lave en vindmølleplanlægning 

inden næste revision. Siden 

vi begyndte på den planlægning i 2010 har 

vindmøller fyldt en del i debatten. 

Den 11. april 2011 vedtog vi en endelig vindmølleplan 

for kommunen. Vindmølleplanen 

er en samlet plan for i hvilke områder af 

kommunen, der kan blive rejst vindmøller. 

Planen udlægger blandt andet fire nye 

områder til vindmøller med en højde på 

mellem 100-150 meter. 

Hvis planen bliver udnyttet fuldt ud, vil 

vindmøllerne kunne producere 40% af den 

strøm, der samlet bliver brugt i kommunen. 

Det vil reducere vores udledning af klimagasser 

betydeligt, fordi elforbruget i kommunen 

er baseret på fossile brændstoffer 

som kul og naturgas. 

I det forslag til vindmølleplanen, som vi 

sendte i offentlig høring i slutningen af 

52 


2010, pegede vi på flere end fire nye vindmølleområder 

i kommunen. Af forskellige 

årsager valgte vi at kigge nærmere på 

nogle af områderne, inden vi besluttede os 

endeligt for at udlægge dem til vindmølleområder. 

Vi vil arbejde videre med de uudnyttede 

muligheder i den kommende tid. Det vil 

bl.a. sige mulighed for at opstille vindmøller 

langs med motorvejene, eller i nærheden 

af større uforstyrrede landskaber. 

BYUDVIKLINGEN 

Vi vurderer, at de arealer, som vi lagde 

ud til forskellige byformål i Ikast-Brande 

Kommuneplan 2009-2021, også rækker til 

den næste planperiode 2013-2025. Vi er kun 

lige begyndt på den videre planlægning af 

områderne. Indtil videre har det omfattet to 

vedtagne strukturplaner for boligudviklingen, 

én plan for den nordlige del af Bording 

og én for den sydlige del af Brande. 

Indtil 2009 havde vi i flere år et byggeboom, 

som gav et godt salg af byggegrunde 

både til nye boliger og til nyt erhverv 

- især i de to største byer Ikast og Brande. 

På grund af den økonomiske krises påvirkninger, 

har vi siden begyndelsen af 2009 

mærket et markant fald i boligbyggeriet i 

kommunen, men ikke så meget i erhvervsbyggeriet. 

I 2008 solgte vi 75 kommunale boliggrunde, 

18 af dem blev tilbageskødet i 2009, hvor 

grundsalget også faldt markant til kun 11

oliggrunde. I 2010 var salget på 20 grunde 

plus 2 ha jord til storparceller. Pr. 1. juli 2011 

er der blot solgt én byggegrund - boligbyggeriet 

er stort set stagneret. 

I 2008 solgte vi ca. 3,7 ha erhvervsjord. 

Lige efter årsskiftet 2008/2009 blev der dog 

ekstraordinært solgt yderligere ca. 43 ha 

erhvervsjord i Pårup, så der ved udgangen 

af året 2009 var solgt i alt 46,7 ha. Ved 

udgangen af 2010 var salget på 13,9 ha. 

Selv om udviklingen har sat grundsalget i 

stå, ønsker vi ikke at tage nogle af de nyudlagte 

boligområder ud af kommuneplanen 

ved revisionen i 2013. Vi håber og tror på, at 

der nok skal kommer gang i byggeriet igen i 

nær fremtid. 

DETAILHANDEL 

På detailhandelsområdet er der ikke sket de 

store forandringer, siden vi vedtog kommuneplanen 

i 2009. Også her mærker vi den 

økonomiske afmatning. 

Vi har således kun brugt lidt af den ramme, 

som vi fastsatte i kommuneplanen til nye 

dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i 

de to største byer. I Ikast har vi brugt 1.000 

m² af rammen til en ny dagligvarebutik, 

som er opført i en del af et tidligere erhvervsområde 

ved Marienlunds Alle - uden 

for bymidten. Og i Brande har vi brugt 

500m² til en ny dagligvarebutik ligeledes 

uden for bymidten ved Østrealle, hvor der 

tidligere lå en mindre dagligvarebutik. 

Ikast by 

Brande by 2.000 

Dagligvarer Udvalgsvarer 

2.000 

10.000 

6.000 

Kommuneplanens ramme for nyt butiksareal i kommunen 

frem til 2021 - jf. anbefalinger i detailhandelsanalysen 

(bruttoareal i m2) 

BYFORNYELSEN I NØRRE SNEDE 

I 2009 begyndte vi på et byfornyelsesprojekt 

- en såkaldt områdefornyelse - i Nørre 

Snede midtby. Områdefornyelsen skal 

forbedre forholdene i midtbyen, som er 

præget af tung trafik og fysisk nedslidning. 

Projektet får støtte fra Socialministeriet, fra 

Trafikministeriet og fra Fødevareministeriet 

og EU (via Landdistriktsgruppen LAG Ikast- 

Brande). 

Det har været vigtigt for os at involvere 

byens borgere og andre relevante aktører 

i områdefornyelsen. Vi ønskede, at byfornyelsen 

blev rammen omkring en social og 

kulturel opblomstring i Nørre Snede. Der 

har været en god proces og en god dialog 

med borgerne undervejs. 

Borgerne har sammen med os fundet frem 

til byfornyelsens indsatsområder: 

• Det meget trafikerede kryds – som skal 

erstattes af et torv 

• Flytning af rutebilstationen, 

• De grønne områder i byen som ikke har 

identitet eller formål 

• Et medborgerhus som kan danne ramme 

om et nyt fællesskab i byen. (Medborgerhuset 

er ikke konkret omfattet af 

områdefornyelsen) 

• Byens unge, som mangler kreativ tilstedeværelse 

i deres egen by, 

• Nye cykelstier fra Toftevej til Ege Allé 

Borgerinddragelsen har her i 2011 nået sin 

slutfase, og vi har påbegyndt de konkrete 

anlægsprojekter, bl.a. det nye torv, som vil 

være færdigt ved udgangen af året. 

Det nye torv i Nørre Snede. Arkitektfirmaet Gustin 


53

LANDSBYERNE 

I planlægningssammenhænge definerer vi 

landsbyer som en bebyggelse på mellem 

200 og 1.000 indbyggere (Danmarks Statistiks 

definition). 

Der er således otte landsbyer i Ikast-Brande 

Kommune: Klovborg, Isenvad, Blåhøj, 

Hampen, Gludsted, Uhre, Pårup og Tulstrup. 

Dertil kommer en række mindre bebyggelser 

i landdistrikterne, som har under 

200 indbyggere. 

Vi har i de senere år set et fald i befolkningstallet 

i de små landsbyer og i landdistrikterne. 

Faldet er en naturlig konsekvens 

af den udvikling, der har været i landbruget 

- med flere maskiner og dermed færre 

ansatte til følge. Hertil kommer, at konkurrencen 

fra de større byer gør det svært for 

landsbyerne at fastholde serviceudbud. 

Vi har altid haft fokus på at understøtte 

udviklingen i kommunens landsbyer og 

landdistrikter. Sammen med de lokale 

indbyggere har vi bl.a. lavet udviklingsplaner 

for alle landsbyerne og for mange af de 

mindre bebyggelser. Vi har desuden afsat 

forskellige puljer til udvikling, der er nedsat 

et landdistriktsråd og senest er der udarbejdet 

retningslinjer for kommunens opkøb af 

faldefærdige ejendomme. 

Vi uddeler hvert år et grundtilskud til 

landsbyerne. Formålet er at skabe positiv 

udvikling i landsbyerne til gavn for hele 

lokalsamfundet. I 2011 er grundtilskuddet 

på 37.500 kr. til de 8 landsbyer, mens de 12 

bebyggelser med under 200 indbyggere kan 

søge et grundtilskud på 20.000 kr. Tilskuddet 

kan de bruge til f.eks. legepladser eller 

til maling af det lokale forsamlingshus. 

I september vedtog vi en Landdistriktspolitik 

for Ikast-Brande kommune. Et forslag 

til politikken var i offentlig høring i foråret. 

Med landdistriktspolitikken ønsker vi at 

sætte yderligere fokus på udviklingen i 

landdistrikterne. Politikken har taget ud- 

54 


gangspunkt i bl.a. landsbyernes udviklingsplaner, 

udviklingsstrategien for LAG Ikast- 

Brande og Landdistriktsrådets vedtægter og 

ønsker. 

REVISION AF KOMMUNEPLANEN 

Da den gældende kommuneplan stadig har 

en god rummelighed i de udlagte arealer 

til byudvikling, vil vi primært have fokus 

på arealanvendelsen og kvaliteterne i det 

åbne land i forbindelse med revisionen af 

kommuneplanen. Det betyder så også, at vi 

ikke laver en fuld revision af kommuneplanen; 

men i stedet laver en revision af de temaer, 

som er relevante for vores udvikling. 

Vi vil lave en temarevision af det åbne 

land, dels fordi vi ønsker at revurdere de 

tidligere amters arealudpegninger og selv 

finde ud af, hvilke kvaliteter og muligheder 

det åbne land i kommunen rummer. Dels 

fordi forskellige lovændringer samt nye 

statslige planer og aftaler nødvendiggør en 

revision af kommuneplanens retningslinjer 

og arealudpegninger for flere emner, der 

vedrører det åbne land. 

I temarevisionen for det åbne land vil 

følgende emner fra planstrategien indgå: 

• Lokalisering af landbrugsanlæg 

• Lokalisering af biogasanlæg 

• Lokalisering af dambrug 

• Andet erhverv i det åbne land 

• Naturbeskyttelse 


• Landskabelige bevaringsværdier 



• Kulturhistoriske bevaringsværdier 

Ændret lovgivning, mål i planstrategien og 

aktuelle behov i vores kommune gør det 

også nødvendigt at revidere følgende 

emner/afsnit i kommuneplanen: 

• Råstoffer 

• Rammebestemmelserne for 

lokalplanlægningen 

• Detailhandel 

• Bæredygtig udvikling – herunder 

klimaforanstaltninger.

• Støjbelastende arealer 

• Beskyttelse af grundvand og 

drikkevand 

• Højspændingsanlæg og 

gasledninger 

Den samlede revision skal sikre, at kommuneplanen 

bliver opdateret og harmoniseret, 

hvor det er nødvendigt. Desuden 

skal revisionen sikre, at retningslinjer og 

rammebestemmelserne i kommuneplanen 

kommer til at stemme overens med de 

politiske ønsker samt de faktiske forhold og 

lovændringer. 

Kommunens 

udviklingsmuligheder 

Den fysiske planlægning, som vi gennemfører, 

vil også i fremtiden være påvirket af 

ydre omstændigheder. Planlægningen skal 

f.eks. afspejle landsplanlægningen, og den 

skal være i overensstemmelse med den 

regionale udviklingsplan. 

Et nøgleord i kommunens fysiske udvikling 

de kommende år bliver dialog. Dialog bliver 

en vigtig brik til at opfylde vores målsætninger 

for planlægningen både i byerne og 

i det åbne land. Vi tror på, at vi gennem 

dialog og samarbejde med borgere, lodsejere, 

erhvervsliv, foreningsliv, nabokommuner, 

Naturstyrelsen, Vejdirektoratet 

og andre myndigheder kan opnå en langt 

bedre udvikling. 

Vi er blevet kendt for vores gode erhvervsklima 

og for vores internationalt favnende 

virksomheder, der har rødder i tekstilindustrien 

og vindmølleindustrien. Det håber vi 

kan åbne mange døre for vores udvikling. 

KLIMATILPASNING 

I august 2010 ramte et skybrud kommunen, 

det gik især ud over Brande, hvor åen gik 

over sine breder. Kloakkerne kunne ikke 

følge med, da de ikke er dimensioneret til 

så store regnmængder. 

Oversvømmelser i forbindelse med skybrud 

er bare én af følgerne af de begyndende 

klimaforandringer. Klimaforandringerne kan 

også give os andre udfordringer i planlægningen, 

f.eks.: 

• udtørring af moser og vandløb på 

grund af varmere klima 

• indvandring af nye dyre- og plantearter 

og uddøen af eksisterende arter 

• udfordringer i forbindelse med 

vandindvinding 

For at undgå lignende situationer rundt om 

i kommunen skal vi i fremtiden håndtere 

regnvandet på en ny måde. Vi er ved at 

udarbejde en klimapolitik, som skal hjælpe 

os og borgerne med at forberede os bedst 

muligt på klimaforandringernes negative 

konsekvenser. Vi vil imødegå og håndtere 

klimaforandringerne i forbindelse med 

kommune- og lokalplanlægning og gennem 

handleplaner og konkrete initiativer. 

Vi vil inden for de næste år bl.a. lave sårbarhedskort, 

der viser, hvor der er risiko for 

oversvømmelse i kommunen – på grund af 

overfladevand, grundvand i terræn, opstuvning 

af kloakker eller en kombination af 

alle. Sårbarhedskortene kan således pege 

på, hvor man ikke bør udstykke eller bygge. 

Når der er lavet en sårbarhedsanalyse, vil 

vi lave handleplaner for at afværge skader i 

forbindelse med oversvømmelse. 

Vi har allerede lavet en folder, der kan 

inspirere grundejerforeninger og grundejere 

til at lede regnvandet derhen, hvor 

det gør mindst mulig skade. Folderen giver 

samtidig gode bud på, hvordan man kan 

lade regnvandshåndteringen indgå som et 

naturligt og rekreativt element i nye attraktive 

udearealer. Se folderen ”Regnvand 

kan gøre din have smuk” - Håndtering af 

regnvand” på vores hjemmeside: 

www.ikast-brande.dk. 

Spildevandsselskabet er også godt i gang 

med at indarbejde foranstaltninger, der kan 

imødegå klimaforandringerne. Der arbejdes 

bl.a. på at øge dimensioneringen af kloak- 


55

ker og bassiner og separere regnvand fra 

spildevand, samt håndtere regnvand lokalt. 

Principperne er indarbejdet i spildevandsplanen. 

BYUDVIKLING 

På grund af den økonomiske krise forventer 

vi ikke de store opsving i grundsalget de 

nærmeste år, og vi ser derfor heller ikke et 

behov for at udlægge nye arealer til boligformål. 

Vi mener dog, at det endnu er for 

tidligt at vurdere, om vi skal tage boligarealer 

ud af kommuneplanen. 

Ikast-Brande Kommune er i 2011 for andet 

år i træk kåret som kommunen med det 

bedste erhvervsklima. Det er Dansk Industri 

(DI) og deres medlemsvirksomheder, 

som står bag kåringen. Vi har brugt prisen i 

2010 til at sætte kommunen på landkortet, 

og det vil vi også gøre i år. Vi håber, at der 

med denne dobbeltkåring følger en synergieffekt, 

som får endnu flere virksomheder til 

at etablere sig i vores kommune. 

BYOMDANNELSE 

Planloven giver mulighed for, at vi kan afgrænse 

såkaldte byomdannelsesområder i 

kommuneplanen, f.eks. centralt beliggende 

områder, hvor miljøbelastende erhvervsformål 

eller lignende aktiviteter er ophørt eller 

under afvikling. Loven giver mulighed for 

at anvende særlige ”værktøjer” til at sætte 

skub i byomdannelsen. F.eks. en midlertidig 

overskridelse af de vejledende støjgrænser, 

så man i en overgangsperiode kan have 

f.eks. et boligområde tæt op ad fungerende 

erhverv - indtil erhvervet er ophørt. 

Vi har vurderet, at der bliver behov for at 

gennemføre byomdannelse i erhvervsområdet 

ved Dørslundvej i Brande i de 

kommende år. Vi mener, at den centrale 

placering er velegnet til boligformål. Vi vil 

lave en analyse af erhvervsområdet for at 

vurdere, hvordan vi skal afgrænse byomdannelsesområdet 

i kommuneplanen. Den 

konkrete afgrænsning af området vil senest 

ske i forbindelse med revisionen af kommuneplanen 

i 2013. 

56 


BYUDVIKLINGSPROJEKT I BORDING 

Bording oplever i disse år en drastisk nedgang 

i byens handelsliv. Butikker lukker og 

virksomheder flytter til andre større byer. 

Endnu er den sociale sammenhængskraft 

god, men det udfordrer Bording i fremtiden, 

at byens gamle identitet som handels- og 

elite idrætsby langsomt, men støt forsvinder. 

Vi vil gerne hjælpe med at pege på Bordings 

kvaliteter og nye muligheder for at 

reetablere og udvikle sig til en attraktiv by 

– regionalt så vel som lokalt. 

Bording er et godt eksempel på en udvikling, 

som vi genkender fra mange andre 

mindre byer. Derfor har vi netop søgt Real 

Dania om medfinansiering til et byudviklingsprojekt, 

der har demonstrationsværdi 

for andre byer. Vi vil bruge en medfinansiering 

til at gennemføre et forprojekt, der 

skal udvikle grundlaget for den fremtidige 

udvikling i Bording. 

Byudviklingsprojektet består dels af et forprojekt, 

der skal afklare Bordings udfordringer 

og potentialer, dels af en visionsproces, 

der kan danne udgangspunkt for et fremtidigt, 

visionært byudviklingsforløb – med 

en byplankonkurrence som mulig fase 2 i 

processen. 

DETAILHANDEL 

Det er altid den gældende lovgivning, der 

danner rammen for kommunens planlægning 

og administration af detailhandlen. 

I september trådte en ændring af planloven 

i kraft, som bl.a. har givet os muligheden 

for at planlægge for en eller flere 

store udvalgsvarebutikker på over 2.000 

m² i bymidten i en af kommunens byer på 

over 3.000 indbyggere. Vi har besluttet, at 

muligheden for at planlægge for en stor udvalgsvarebutik 

på over 2.000 m2 skal indgå 

i vores kommuneplanrevision i 2013. Vi vil 

i den forbindelse tage stilling til butikkens 

placering og størrelse, og vi vil fastsætte 

retningslinjer og rammer for butikken.

Lovændringen har også medført, at 

Miljøministeren nu i særlige tilfælde kan 

fastsætte regler i et landsplandirektiv, der 

gør det muligt for at udlægge arealer til 

udvalgsvarebutikker - uden for bymidten 

– hvis der er tale om at udlægge arealer 

til en integreret del af en større, allerede 

etableret virksomhed med særlig erhvervsmæssig 

betydning. 

I forlængelse af lovændringen er vi gået i 

dialog med Miljøministeriet om at udarbejde 

et landsplandirektiv, som gør det muligt 

at udlægge et areal til udvalgsvarebutikker 

i forbindelse med Bestsellers virksomhed i 

Brande. 

MOTORVEJENE 

Inden for de næste par år åbner der to motorvejsstrækninger 

i kommunen. Omfartsvejen 

i Brande bliver inddraget i den kommende 

motorvej mellem Herning og Vejle. 

Og motorvejsstrækningen mellem Bording 

og Funder bliver åbnet, hvilket vil medføre 

et betydeligt fald i trafikken på hovedvej 

A15 mellem Herning og Silkeborg. Vi håber 

og tror på, at motorvejene kan være med til 

at øge bosætningen og etableringen af nye 

erhvervsvirksomheder i kommunen. 

Motorvejen ved Brande forlænges inden for de næste par år, 


DET ÅBNE LAND 

Udviklingen i det åbne land vil i de kommende 

år i høj grad blive præget af krav og 

forpligtelser i statens nye Vand og Natura 

2000-planer og regeringens aftale om Grøn 

Vækst. 

Vi skal følge op på Vand og Natura 

2000-planerne ved f.eks. at udbygge sammenhængende 

naturnetværk med Natura 

2000-områder, lavbundsarealer, skove, 

naturområder og økologiske forbindelser, 

og ved at sikre, at de lavbundsarealer, der 

er udpeget i kommuneplanen, kan blive 

genoprettet som vådområder. 

Vi skal også på forskellig vis følge op på 

Grøn Vækst-aftalen, som er en helhedsplan 

for natur, miljø og landbrug. 

Du kan læse mere om, hvilke udfordringer 

vi ser i det åbne land i plastrategiens afsnit: 

”Strategi for kommunens udvikling i det 

åbne land”. 

LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER 

Det er vigtigt, at vores landsbyer og landdistrikter 

er attraktive og livskraftige alternativer 

til de større byer som f.eks. Ikast og 

Brande. Vi ser det som en fælles opgave, 

som vi skal løfte sammen med landsbyerne 

og landdistrikterne. 

Vi har nyligt vedtaget en landdistriktspolitik, 

som tager udgangspunkt i bl.a. 

landsbyernes udviklingsplaner, udviklingsstrategien 

for LAG og vedtægterne for 

Landdistriktsrådet. I landdistriktspolitikken 

opstiller vi en række indsatsområder: 

• Bosætning og erhverv 

• Infrastruktur/kollektiv trafik og 

trafiksikkerhed 

• Kultur- og fritidsaktiviteter 

• Natur og landskab 

• lokalt engagement, samarbejde og 

partnerskaber 

Ændringen af planloven i år har medført, at 

der er blevet bedre muligheder for at udvide 

mindre erhverv i tidligere landbrugsbygninger. 

Vi skal nu meddele landzonetilladelse 

til at udvide mindre erhvervsvirksomheder 

i tidligere landbrugsbygninger, medmindre 

der er væsentlige hensyn til landskab, 

natur, miljø, planlægning eller naboer, som 

taler afgørende imod. 


57

Bæredygtig udvikling 

og sundhed 

I arbejdet med Planstrategi 2011 har vi 

vurderet, om målsætningerne er med til at 

fremme eller hindre en bæredygtig udvikling. 

Vurderingen af fokusområderne i dette 

afsnit er baseret på en screening, der har 

baggrund i de 5 indsatsområder i planlovens 

Lokal Agenda 21-bestemmelser. Derudover 

er der lavet en screening af målsætningernes 

påvirkning på folkesundheden. 

Vi har vurderet hvert af de tre fokusområder 

set i forhold til kommunens nuværende status 

- inden vedtagelsen af planstrategien. 

Bæredygtig udvikling handler om at skabe 

betingelser for det gode liv. For at opnå 

bæredygtighed skal vi skabe balance i 

samfundet både lokalt og globalt; en balance 

mellem både miljømæssige, sociale, 

økonomiske og kulturelle forhold. 

Et bæredygtigt samfund hænger nøje 

sammen med folkesundheden. Begrebet 

sundhed handler overordnet set om vores 

generelle trivsel i det samfund og de fysiske 

rammer, der omgiver os. Sundhed og 

trivsel afspejler sig gennem flere faktorer, 

der direkte og indirekte påvirker hinanden; 

fra genetik og arv, individuelle livsstilsfaktorer 

og sociale relationer og netværk til 

levevilkår og generelle socioøkonomiske, 

kulturelle og miljømæssige forhold. 

58 


Placering af 

produktionsanlæg 

LANDBRUGSANLÆG 

Når man laver en zonering af arealerne i 

det åbne land, hvor visse områder bliver 

udpeget til placering af de større og moderne 

husdyrbrug, og hvor visse områder bliver 

friholdt til natur, opnår man en koncentrering 

af de mest miljøbelastende anlæg. Det 

betyder på den ene side, at visse naturområder 

bliver friholdt for store anlæg, og 

dermed er der ikke så stor miljøpåvirkning 

og påvirkning af den biologiske mangfoldighed. 

På den anden side betyder det en 

forøget miljøbelastning i de områder, der 

bliver udlagt til intensiv landbrugsproduktion. 

Det medfører en påvirkning af områdets 

beskyttede natur (§ 3-områder), vandløbskvaliteten 

og områdernes flora og fauna. 

Overordnet set vil et øget areal til landbrugsformål 

få en direkte og indirekte effekt 

på folkesundheden. Set ud fra et socioøkonomisk 

aspekt vil det medføre en overvejende 

positiv effekt på borgernes sundhed 

og trivsel, fordi der bliver genereret flere 

lokale arbejdspladser, når der sker udvidelser 

af de enkelte landbrug, og når der bliver 

mulighed for flere tilknyttede følgeerhverv. 

Derudover vil det, at borgerne får adgang til 

koncentrerede naturområder med forbedret 

naturtilstand og biologisk mangfoldighed 

få positiv effekt på menneskers trivsel, 

sundhed, livskvalitet og helbred. Dog vil 

nærområderne til de store husdyrbrug få 

en øget miljøbelastning og øgede risikofaktorer 

for sundheden - primært i form af 

lugtgener og øget trafik.

BIOGASANLÆG 

Placering af store fælles biogasanlæg 

påvirker miljøet og folkesundheden på både 

et globalt- og et lokalt plan. Overordnet 

set vil biogasproduktionen være med til at 

fortrænge brugen af fossile brændstoffer 

og bidrage til en forbedring af det samlede 

CO 2 regnskab. Etableringen af biogasanlæg 

betyder desuden en bedre håndtering og 

miljømæssig forsvarlig anvendelse af husdyrgødningen 

fra landbruget, og dermed en 

minimering af risikoen for forurening af § 

3-områder, vandløb, søer og grundvand. 

Lokalt vil det få en overvejende positiv 

effekt på borgernes trivsel. Opførelsen af 

flere biogasanlæg giver flere arbejdspladsser 

og vil medføre en øget beskæftigelse, 

også i forbindelse med tilknyttede følgeerhverv. 

Der vil desuden være en markant 

reduktion i lugtgenerne i forbindelse med 

gylleudbringningen. I anlæggenes opland 

vil biogasanlæg dog medføre en øget trafikbelastning 

for nærområdet. 

DAMBRUGSANLÆG 

En skærpelse af kravene til dambrugserhvervet 

betyder en mindskelse af miljøbelastningen 

til vandløb og søer. Overholdelse 

af udlederkrav, fjernelse af spærringer 

og skæring af grøde i vandløbene betyder 

en forbedring af vandgennemstrømningen 

og vandkvaliteten til fordel for den biologiske 

mangfoldighed for dyr og planter. 

En minimering af udledningen af eksempelvis 

medicinrester og andre miljøfremmende 

stoffer til vandløbene har en positiv betydning 

for folkesundheden på flere niveauer: 

genetik, livsstilsfaktorer og levevilkår. En 

sikring af et fortsat dambrugserhverv har 

desuden en socioøkonomisk effekt, da de 

tilknyttede følgeerhverv er med til at sikre 

og generere arbejdspladser i nærområdet. 

ANDET ERHVERV 

Der er et bæredygtigt perspektiv i at genanvende 

eksisterende bygningsmasse til 

nye erhvervsvirksomheder i det åbne land. 

Når man benytter overflødiggjorte drifts- 

bygninger til mindre erhverv og iværksættervirksomheder, 

kan det dog medføre en 

øget miljøbelastning af nærområdet, i form 

af støj og lugtgener, jordforurening og øget 

trafik. Desuden kan det medføre en spildevandsproblematik 

i forhold til at opretholde 

vandkvaliteten i omkringliggende vandløb. 

Muligheden for at oprette og udvide erhvervsvirksomheder 

i tidligere landbrugsbygninger 

er lokalt med til at fastholde et 

levegrundlag, og samtidig fremme udviklingsmulighederne 


Naturkvalitet 

NATURBESKYTTELSE 

Når man udpeger områder, hvor naturen 

har fortrinsret i forhold til landbruget og 

store husdyrproduktioner, sikrer man kvaliteterne 

og naturtilstanden i den vigtigste 

natur og i § 3-områderne. I de områder vil 

miljøbelastningen fra pesticider og kvælstof 

blive mindre til fordel for biodiversiteten 

af dyr og planteliv. Det vil også have 

en positiv betydning for flora og fauna i 

spredningskorridorerne. Det betyder dog 

samtidig, at der vil ske en større påvirkning 

af miljøet på de arealer, der bliver udpeget 

til store husdyrproduktioner, fordi arealerne 

så ikke bliver beskyttet maksimalt. Det har 

betydning for områdernes natur, vandkvalitet 

og flora og fauna. 

Det vurderes overordnet set, at en zonering 

af arealerne overvejende vil have en positiv 

påvirkning på naturkvaliteten og naturbeskyttelsen. 

Når man prioriterer de vigtige 

naturområder og fremmer sammenhængende 

natur i spredningskorridorerne, vil 

det have en positiv effekt på sundheden og 

borgernes trivsel, da adgangen til bedre natur 

og grønne rekreative oplevelser har en 

positiv effekt på livskvaliteten og helbredet. 

VANDLØB OG SØER 

Når man forbedrer tilstanden i vandløb og 

søer og samtidig opfylder målsætningerne, 

vil det have en positiv effekt på vandløbs- 


59

kvaliteten og dermed på den biologiske 

mangfoldighed af dyr og planter. Overholdelse 

af udlederkrav, fjernelse af spærringer 

og skæring af grøde betyder en forbedring 

af vandgennemstrømningen og vandkvaliteten. 

Samlet set vil en øget indsats mod bedre 

miljøforhold og dermed vandløbskvalitet i 

kommunens vandløb og søer have en væsentlig 

betydning for den generelle sundhed 

for kommunens borgere. En minimering af 

udledningen af eksempelvis medicinrester 

og andre miljøfremmende stoffer har en positiv 

betydning for sundhed på flere niveauer: 

genetik, livsstilsfaktorer og levevilkår. 

En forbedring af kvaliteten af kommunens 

vandløb og søer giver også forbedrede, rekreative 

oplevelsesmuligheder for borgerne 

- f.eks. flere fisk til lystfiskerne. 

Der er en balancegang imellem beskyttelse 

og pleje af eksempelvis vandløbsbreder og 

udnyttelsen af tilstødende landbrugsjord. 

Klimaændringer kan eksempelvis medføre 

oversvømmelse af markarealer, og få en 

stor effekt på landmændenes erhverv og 

indtjening, og dermed deres almene trivsel. 

LANDSKABELIGE VÆRDIER 

En udpegning af de landskaber og naturområder 

der har den største fortælleværdi, 

æstetiske og rekreative værdi i kommunen 

betyder at disse friholdes for store landbrug 

og tekniske anlæg, der kan medføre en 

øget miljøbelastning. Dermed vil der være 

en begrænset belastning af § 3-områder, 

vandløb og søer fra pesticider og kvælstof. 

Det betyder dog samtidig at der i de områder 

af kommunen hvor der ikke udpeges 

fortsat vil være en miljøbelastning af naturen, 

primært fra landbruget. 

Det vurderes, at en beskyttelse og synliggørelse 

af de vigtigste landskabelige 

værdier i kommunen vil have en positiv 

påvirkning på borgernes trivsel. Synliggørelse, 

optimering og friholdelse for tekniske 

60 


anlæg m.m. vil give borgerne flere muligheder 

for at komme ud i værdifulde landskaber 

og naturområder og nyde gavn af 

deres rekreative værdi. 

SKOVREJSNING 

Muligheden for at rejse mere skov i kommunen 

vil have en positiv effekt på miljøet 

og den biologiske mangfoldighed. 

Det danske landskab ville ikke være det 

samme uden skove og skovbryn, der har 

stor indflydelse på mangfoldigheden af dyr 

og planter. Skovrejsning kan hjælpe med 

at modvirke klimaændringer, da skovene 

optager kuldioxid (CO2) gennem bladene og 

modvirker de globale klimaændringer. 

Grundvandet er også godt sikret mod forurening, 

når det ligger under skov. I skovbruget 

udnytter man jorden ekstensivt, dvs. 

med enten et meget lille eller intet forbrug 

af gødning og kemiske bekæmpelsesmidler. 

Muligheden for at rejse mere skov i kommunen 

vil have en betydelig positiv påvirkning 

på borgernes trivsel, specielt ved 

bynær skov. Mere skov vil betyde flere 

naturområder og rekreative muligheder. 

Skovene betyder meget for den måde, vi 

oplever landskabet på, og undersøgelser 

har vist, at skoven er et af de steder mennesker 

føler sig bedst tilpas. Det vil derfor 

få en stor rekreativ værdi at der bliver mere 

skov og dermed bliver nemmere adgang til 

dem for alle kommunens borgere. Et øget 

fokus på bynær skov vil ligeledes have en 

stor betydning for borgerens trivsel, da afgangen 

til naturen i ens nærområde har en 

stor betydning. 


FERIE- OG FRITID 

En større tilgængelighed til naturen og de 

særlige landskabelige-, kulturhistoriske og 

naturmæssige kvaliteter skaber en øget bevidsthed 

og respekt for områderne og dets

natur. En affødt effekt heraf er en større 

forståelse og et ejerskab der gør, at vi værner 

mere om områderne og implicit naturmiljøet. 

Ved at planlægge for adgangen og 

brugen af naturen i det åbne land får vi en 

bedre styring af placeringer og aktivitetstyper, 

så dyrelivet og vegetationen ikke lider 

overlast. Dog kan en øget adgang medføre 

en uhensigtsmæssig brug af naturen med 

gener for dyr og områdets beboere i form af 

mere trafik, affald og støj fra friluftsaktiviteter. 

Overordnet set vil flere friluftstilbud og 

mulighederne for en aktiv benyttelse af det 

åbne land og dets natur, have en betydelig 

effekt på borgerens trivsel/sundhed - både 

psykisk, oplevelsesmæssigt og kropsligt. 

Et øget fokus på formidlingen og adgangen 

til det åbne lands mange rekreative muligheder, 

for et aktivt friluftsliv for børn, unge 

og gamle, bidrager både fysisk og psykisk 

til den almene trivsel. Det har stor indvirkning 

på de generelle livsstilsfaktorer og 

giver mulighed for sociale netværk. 

1 

Mindskelse af 

miljøbelastning og 

ressourceforbrug 

2 

Fremme en bæredygtig 

byudvikling 

og byomdannelse 

3 

Fremme af biologisk 

mangfoldighed 

4 

Inddragelse af 

borgere og erhvervsliv 

5 

fremme af samspil; 

miljø, trafik, erhverv, 

socialt, sundhed, 

uddannelse, kultur og 

økonomi 

6 

Påvirkning på 

folkesundheden; 

menneskers trivsel, 

sundhed, livskvalitet 

og helbred 

1. 

2. 

3. 

4. 

1. 

2. 

3. 

4. 

1. 

2. 

3. 

4. 

1. 

2. 

3. 

1. produktionsanlæg 2. naturkvalitet 3. naturanvendelse 

positiv påvirkning negativ påvirkning positiv påvirkning negativ påvirkning positiv påvirkning negativ påvirkning 

4. Interviewrunde (drøftelse om lokalisering) 

4. 

Sikring af tværfaglig bredde ved projekt- og styregruppe drøftelser, 

1. bredden i interviewrunde (alle interessenter repræsenteret - erhverv, 

foreninger og borgere) 

1. 

2. 

Sikring af tværfaglig bredde ved projekt- og styregruppe drøftelser, 

bredden i interviewrunde, Biogassekretariatet, netværk med nabokommuner 

2. 

3. 

4. 

1. 

2. 

3. 

4. 

Zonering, koncentering betyder at vi 

friholder områder 

Bæredygtig energikilde, mindre co², Luft (lugt) Udslip fra anlæg af am- 

bedre gødning, reduktion af lugtgener moniak og kvælstof til vandløb og 

ved udbringning 

natur, øget trafikbelastning 

Vandløb - især hvis placering i 

- 

erhvervsområder bliver aktuel 

Genanvendelse af eksisterende 

bygningsmasse 

Ikke relevant da vi er udenfor 

byudviklingsområder 

Mindsker forbrug af fossile br;ndsler 

og dermed mindre luftforurening fra 

ekst. anlæg i byer 



- 

Zonering, koncentering betyder at vi 

friholder områder 

Vandløbskvalitet, gødning bliver mere 

ensartet - mindre miljøbelastning 

Vandløbskvalitet, bedre 

vandgennemstrømning 

- 

Interviewrunde (drøftelse om lokalisering af landbrug), 

postkort (tilbagemelding om lokalisering) 

I mindre grad - muligheden ved interviews + postkort 

I mindre grad ekstern, men internt 

Lugt, luft, vandløb (pesticider), øget 

trafikbelastning 

Luft, jordforurening, vandløb. 

Lugt og støj, trafik, affald(nabogener) 



Ikke relevant (påvirkning hvis 

placering i erhvervsområde) 

Ikke relevant (påvirkning hvis 

placering i erhvervsområde) 

Understøtter ikke landsbyernes 

udvikling 

§ 3 områder, vandløbskvalitet, 

skovbyggelinjer, pesticidpåvirkning 

af flora og fauna 

§ 3-områder, Vandløbskvalitet 

(udslip) 

Arbejdspladser (socioøkonomisk perspektiv) 

tværfaglige drøftelser ifm. landzoneadministrationsgrundlag 

Overvejende positiv effekt på sundhed/trivsel - socioøkonomisk perspektiv og 

affødt effekt ved adgangen til koncentrerede naturområder. Nærområderne til 

de store husdyrbrug få en øget miljøbelastning + øgede risikofaktorer 

- 

Vandløbskvalitet 

(spildevandsproblematik) 

Interviewrunde (drøftelse om lokalisering af landbrug), 

postkort (tilbagemelding om lokalisering) 

Store fælles biogasanlæg vil påvirke den generelle folkesundhed væsentligt 

i en positiv retning. Det vil dog medføre en øget miljøbelastning, primært 

trafikalt, for nærområdet i anlæggets opland 

Vandløbskvaliteten og miljøet spiller en meget større rolle, og dermed vil 

være en forbedring af nuværende forhold - positiv betydning for folkesundheden 

på alle niveauer (genetik - livsstilsfaktorer - levevilkår m.m.) 

Bedre muligheder for erhverv og udvidelsesmuligheder vil få en positiv 

effekt for trivslen og dermed folkesundheden. Forsat ”liv på landet”/hindre 

en affolkning af landområderne. Identitet i nærområdet, og bidrager til det 

sociale lokalmiljø (serviceydelser og social identitet) 

1. 

2. 

3. 

4. 

1. 

2. 

3. 

4. Bynær skov (borgernes trivsel) 

1. 

2. 

3. 

4. 

1. 

2. 

3. 

3. 

4. 

1. 

2. 

3. 

4. 

Minimering af miljøpåvirking af vand- Miljøbelastning af vandløb/søer 

løb/søer (gødning og pesticider), lugt (gødning og pesticider), lugt (am- 

(ammoniak), Samlet set et lille plus! moniak) 

Påvirkning af vandløb/søer (gødning 

og pesticider) Samlet set + 

Minimering af miljøpåvirking af 

vandløb/søer (gødning og pesticider), 

Samlet set et lille plus! 

Grundvandsforbedring, CO²-reduktion 

(pesticider, gødning) 

Ikke relevant 

- Ingen nyudlæg til byudvikling 

Spildevandsproblematik fra by/bebyggelse 

til vandløb (oversvømmelser 

/fjernelse af spærringer) 

Ikke relevant 


§ 3-omr., bedre biodiversitet (forbedre/fremmerspredningskorridorer, 

pesticid/kvælstof påvirkning) 

Bedre vandløbskvalitet, bedre 

vandgennemstrømning 

§ 3-områder, biodiversitet (spredningskorridorer, 

pesticid/kvælstof 

påvirkning), Samlet set et plus 

Mere skov = biotoper for dyr og 

planter (fredskov) 

KULTURHISTORISKE VÆRDIER 

En udpegning og formidling af de vigtigste 

kulturhistoriske miljøer vil være med til at 

sikre værdien af dem for borgere og myndigheder, 

og dermed bidrage til et højere 

pleje niveau. En forståelse for områdernes 

unikke kvaliteter og rekreative, oplevelsesmæssige 

og biologiske betydning kan 

medfører et ejerskab der gør, at vi værner 

om dem. 

En større brug og adgang til de kulturhistoriske 

landskaber og enkeltelementer kan 

medføre en uhensigtsmæssig brug af naturen 

til gene for dyre- og plantelivet og med 

risiko for nedslidning af arealerne. 

Fokus på de kulturhistoriske værdier og 

synliggørelsen af disse, vil give stor oplevelsesværdi 

for borgerne. I nærområderne 

kan de kulturhistoriske elementer og sammenhænge 

være med at skabe et større 

lokalt tilhørsforhold og identitet, og dermed 

bidrage til en større grad af fællesskabsfølelse/socialt 

fællesskab der overordnet set 

bidrager til en større trivsel. 


og pesticider) 


og pesticider), lugt (ammoniak) 

- 

Ikke relevant 


- 

Ikke relevant 


- 

Forringelse af biodiversitet de steder 

vi ikke beskytter maksimalt (spredningskorridorer, 

pesticid/kvælstof) 

- 

Biodiversitet (spredningskorridorer, 

pesticid/kvælstof påvirkning) 

Interviewrunde + postkort, fremadrettet ved Naturkvalitetsplan og 

Friluftsstrategi, dialog med lodsejere om § 3-områder 

I mindre grad - borgere, dialog med lodsejere om at fjerne spærringer/ 

skæring af grøde 

Interviewrunde + postkort, fremadrettet ved Friluftsstrategi, 

dialog med lodsejere om § 3-områder 

Interviewrunde, indkaldelse af borgerønsker til skovarealer efter 

planstrategien og frem mod Kommuneplanrevision 

Projekt- og styregruppe drøftelser, bredden i interviewrunde (alle interessenter 

repræsenteret), bliver hægtet op på landzoneadministrationsgrundlag 

Bedre vandkvalitet medfører øget fiskeriturisme, samspil mellem nationale 

vandplaner og kommunale handlingsplaner, samspil om beslutninger ved 

øget dialog mellem alle parter (internt og eksternt) 

Projekt- og styregruppe drøftelser, bredden i interviewrunde (alle interessenter 

repræsenteret), bliver hægtet op på landzoneadministrationsgrundlag 

Borgerønsker i samspil med kommunens ønsker (hensyntagen til 

placering) 

En mere optimal beskyttelse af naturen er primært til gavn for naturen 

(flora og fauna), men adgangen til gode, velplejede og værdifulde naturområder 

vil have en positiv effekt på menneskers trivsel og velbefindende. 

Forbedre forholdene for dyr (specielt fisk) og planter + rekreativ værdi. 

Bedre vandløbskvalitet og dermed minimering af udledningen af giftstoffer 

- væsentlig betydning for den generelle sundhedstilstand 

Synliggørelse, optimering og friholdelse for tekniske anlæg m.m. vil uden 

tvivl give borgerne flere muligheder for at komme ud i naturen og nyde 

gavn af den rekreative værdi - betydelig positiv påvirkning på trivslen 

Mere skov = naturområder og rekreative muligheder for kommunens 

borgere. Muligheden for at rejse mere skov vil have en betydelig positiv 

påvirkning på borgernes trivsel, specielt ved områder for bynær skov. 

- 

1. 

2. 

1. 

2. 

1. 

2. Optimal pleje af de vigtigste områder 

1. 

2. 

1. 

2. 

1. 

2. 

Adgang til naturen skaber større 

forståelse for at værne om kvaliteter 

og miljø (ejerskab), bedre styring af 

placering og aktivitetstyper (respekt 

for naturen) 

Adgang til naturen skaber større 

forståelse for at værne om kvaliteter 

og miljø (ejerskab), bedre styring af 

placering og aktivitetstyper (respekt 

for naturen) 

Bedre forbindelse mellem by og land 

(bedre trivsel) 

Ikke relevant 

Aktiviteter skal være i respekt for 

naturen, bedre styring af placering 

og aktivitetstyper. 

Kan skabe fokus på pleje via bedre 

forståelse/øget bevidsthed (fordi 

folk kommer ud i naturen) 

Interviewrunde + postkort 

Indragelse i processen ved Friluftsstrategien 

Interviewrunde + postkort 

Indragelse i processen ved Friluftsstrategien 

Trafik (flere borgere ud i naturen), 

affald (efterladenskaber), støj fra 

aktiviteter (gene for dyr og naboer) 

Trafik (flere borgere ud i naturen), 

affald (efterladenskaber), støj fra 

aktiviteter (gene for dyr og naboer) 

Samspil i forbindelse med udarbejdelse af Friluftsstrategien - tværfagligt i 

kommunen og med borgerne 

Samspil i beslutninger om bevaring og udnyttelse af areal til andet formål 

(landbrug, skovbrug) 

1: Landbrugsanlæg, 2:Biogas, 3: Dambrug, 4: Andet erhverv i det åbne land 1: Beskyttelse af naturen, 2: Vandløb og søer, 3: Landskabelige værdier, 4: Skovrejsning 1: Ferie og fritid, 2: Kulturhistoriske værdier 

- 

Ikke relevant 

Støj i forhold til dyr, nedslidning af 

naturområderne, uhensigtsmæssig 

brug af naturen 

Støj i forhold til dyr, nedslidning af 

naturområderne, uhensigtsmæssig 

brug af naturen 

Flere friluftstilbud og mulighederne for en aktiv benyttelse af det åbne land 

og dets natur - betydelig effekt på borgerens trivsel/sundhed( psykisk, 

oplevelsesmæssigt og kropsligt) Øget fokus på formidling og adgangen 

til det åbne lands mange rekreative muligheder for et aktivt friluftsliv for 

børn, unge og gamle bidrager både fysisk og psykisk til den almene trivsel 

- indvirkning på de generelle livsstilsfaktorer og giver mulighed for sociale 

netværk. 

Forbedrede oplevelsesmuligheder og lokal identitet, vil have en betydelig 

positiv påvirkning på borgernes trivsel, specielt i lokalmiljøerne. 

I nærområderne kan de kulturhistoriske elementer og sammenhænge være 

med at at skabe lokalt tilhørsforhold og identitet – fællesskabsfølelse/socialt 

fællesskab. 

Screeningsskema der har været anvendt i vurderingen.Kan ses i fuld størrelse på kommunens hjemmeside www.ikast-brande.dk 


61 

* Vurderet på målsætninger og i forhold til kommunens status inden vedtagelse af kommuneplanstrategien

Kommuneplantillæg, 

lokalplaner og 

strukturplaner 

Siden vi i oktober 2009 vedtog Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021, har vi 

vedtaget følgende planer: 

17 tillæg til Kommuneplanen 

27 lokalplaner 

2 strukturplaner 

Kommuneplantillæg: 

Tillæg nr. 1 For et kursuscenter ved Solbakkevej i Nørre Snede 

Tillæg nr. 2 For et rekreationscenter ved Ruskærvej, Bording 

Tillæg nr. 3 For et område til teknisk anlæg - solvarmeanlæg - ved Ejstrupholm 

Tillæg nr. 4 For erhverv ved Myl. Erichsensvej i Brande 

Tillæg nr. 5 For et boligområde ved Sverigesgade i Ikast 

Tillæg nr. 6 For et erhvervsområde ved Falkevej i Nørre Snede 

Tillæg nr. 7 For et blandet bolig- og erhvervsområde ved Norgesgade i Ikast 

Tillæg nr. 8 For et butiksområde ved Marienlunds Allé i Ikast 

Tillæg nr. 9 For et sommerhusområde ved Rørbæk Sø 

Tillæg nr. 11 for et område til bycenter i Bording 

Tillæg nr. 12 For et boligområde ved Svaneparken i Ikast 

Tillæg nr. 13 For et offentligt område ved Svaneparken i Ikast 

Tillæg nr. 14 For udvidelse af erhvervsområde i Ejstrupholm 

Tillæg nr. 17 For et et boligområde ved Markvænget i Bording 

Tillæg nr. 18 Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommuneplan 

Tillæg nr, 20 For et erhvervsområde ved Eli Christensens vej i Ikast 

Tillæg nr. 21 For et butiksområde ved Østrealle i Brande 

Tillæg nr. 24 For et kursuscenter ved Arvad Møllevej, Brande 

Tillæg nr. 25 For et blandet byområde ved Gl. Kongevej i Engesvang 

Tillæg nr. 30 For udvidelse af erhvervsområde, Drantum 

Tillæg nr. 32 For et vindmølleområde ved Flø, Brande 

62 


Lokalplaner: 

Lokalplan nr. 12.4 For et erhvervsområde nord for omfartsvejen i Brande 

Lokalplan nr. 206 For et blandet bolig- og erhvervsområde ved Norgesgade i Ikast 

Lokalplan nr. 209 For et boligområde ved Bakken i Bording 

Lokalplan nr. 218 For et område til erhverv ved Løhdesvej syd i Engesvang 

Lokalplan nr. 221 For et etageboligområde ved Østreallé i Brande 

Lokalplan nr. 227 For et boligområde ved Markvænget i Bording 

Lokalplan nr. 229 For Hotel og restaurant i et sommerhusområde ved Rørbækvej Ejstrupholm 

Lokalplan nr. 231 For et boligområde ved Remmebakken i Ikast 

Lokalplan nr. 232 For et kursuscenter ved Solbakkevej i Nørre Snede 

Lokalplan nr. 233 For et boligområde ved Bakkevænget i Bording 

Lokalplan nr. 234 For et erhvervsområde ved Myl. Erichsensvej i Brande 

Lokalplan nr. 235 For et sommerhusområde ved Rørbæk Sø 

Lokalplan nr. 241 For et kursuscenter ved Ruskærvej nord for Ikast 

Lokalplan nr. 242 For en ny daginstitution i Ejstrupholm 

Lokalplan nr. 243 For et tæt lav boligområde ved Kirkegade i Ikast 

Lokalplan nr. 244 For et boligområde ved Tjørnevej i Engesvang 

Lokalplan nr. 245 For et solvarmeanlæg ved Brandevej, Ejstrupholm 

Lokalplan nr. 246 For et erhvervsområde ved Falkevej i Nørre Snede 

Lokalplan nr. 249 For et område til offentlige formål ved Svaneparken i Ikast 

Lokalplan nr. 250 For et detailhandelsområde ved Vestergårdsvej i Brande 

Lokalplan nr. 251 For et boligområde ved Sverigesgade i Ikast 

Lokalplan nr. 253 For et lokalcenterområde ved Marienlunds Allé i Ikast 

Lokalplan nr. 256 For et område til detailhandel ved Strædet i Bording 

Lokalplan nr. 258 For et boligområde ved Svaneparken Ikast 

Lokalplan nr. 259 For en busstation ved Engholmvej i Nørre Snede 

Lokalplan nr. 260 For et erhvervsområde ved Hestlund nær Bording 

Lokalplan nr. 263 For et område til butiksformål ved Østrealle Brande 

Lokalplan nr. 268 For et område til kursuscenter ved Arvad Møllevej, Brande 

Lokalplan nr. 272 For forsøgsmøller ved Flø, Brande 

Strukturplaner: 

Strukturplan Bording Nord - for et nyt boligområde 

Strukturplan Brande Syd - for et område til bycenter i Bording 


63

” 

Strategien er til debat ” 

Vi vil gerne høre DIN mening om 

planstrategien. 

Derfor er strategien i offentlig 

høring i perioden fra den: 26. oktober til 

den 21. december 2011. Herefter vedtager 

vi den endeligt i Byrådet. 

Måske synes du, at vores målsætninger 

og handlinger for de valgte fokusområder 

ikke er tilstrækkelige. Eller måske 

synes du, at vi burde have andre eller 

flere fokusområder. 

I høringsfasen arrangerer vi 3 busture 

ud i det åbne land. Turene foregår 

søndag d. 13. november kl. 10-14, tre 

forskellige steder i kommunen: 

• Området omkring Brande 

• Området omkring Ikast 

• Området omkring Nørre Snede 

Send dine bemærkninger 

Hvis du har bemærkninger til 

planstrategien, skal du sende dem til: 

Ikast-Brande Kommune, 

Teknik og Miljøområde, 

Centerparken 1, 

7330 Brande. 

eller 

planstrategi@ikast-brande.dk 

Vi skal have modtaget bemærkningerne 

senest onsdag den 21. december 2011 

Tag med os på én af busturene, hvor vi 

sætter levende billeder på fokusområderne 

i planstrategien. Turen "klæder 

dig på" til at kunne deltage i debatten 

om strategien. 

Du kan se flere informationer om 

busturene i lokalavisen Focus eller på 

Kommunens hjemmeside: 

www.ikast-brande.dk. 

Planstrategien er første skridt frem 

mod en revision af Ikast-Brande Kommuneplan 

2009-2021. 

Et forslag til kommuneplanen vil blive 

offentliggjort og debatteret i foråret 

2013 i mindst 8 uger inden endelig 

vedtagelse. Også i den forbindelse vil 

du få mulighed for at give din mening 

til kende. 

Forslag til 

SKOVREJSNING? 

Har du ideer og/eller forslag til, hvor 

vi skal udpege nye arealer til skov, 

eller hvor vi skal undgå at rejse skov? 

Så hører vi gerne fra dig! 

Brug planstrategiens høringsfase til at 

sende os dine ideer og/eller forslag til 

skovrejsning.

Planstrategi 2011 - Ikast-Brande Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?