Verdenshistoriens store landsbrugsrevolutioner [Maj 2010]

Verdenshistoriens store 

Landbrugsrevolutioner 

»Verdenshistoriens store 

landbrugsrevolutioner« er en rapport om 

nogle af menneskehedens sandsynligvis 

største teknologiske bedrifter. 

I rapporten belyses de altafgørende 

parametre, som igennem menneskets 

historie ultimativt har haft mest 

indflydelse på landbrugets udvikling. 

Lad rapporten føre dig igennem 

en række revolutioner, som 

forklarer den verden, vi i 

dag lever i. 

God læselyst. 

Forfatter: Simon Traberg-Larsen 

Fag: Teknologihistorie 

Underviser: Helene H. Bengtson 

Dato: 4. januar – 31. maj 2010

Forfatter: {Simon Traberg-Larsen} 

Fag: {Teknologihistorie v. hhb} 

Dato: {april 2010} 

Indholdsfortegnelse 

Indledning Side 3 

Problemformulering Side 4 

Spørgsmål til emnet Side 4 

Det interessante… Side 4 

Besvarelse af problemformulering Side 5 

Overblik Side 5 

Fra begyndelsen Side 6 

Den Neolitiske Revolution Side 7 

Den Muslimske Landbrugsrevolution Side 9 

Arabiske innovationer Side 9 

En betydningsfuld opfindelse… Side 10 

Revolutionerne i Storbritannien Side 11 

Engelske opfindelser Side 12 

En side-revolution Side 12 

Nutidens Grønne Revolution Side 12 

Konklusion Side 14 

Litteraturliste Side 16 

Figurliste Side 18 

{ side 2 af 18 }




Indledning 

I dagens Danmark ser det måske ud til, at landbrug i traditionel forstand bliver en mere og mere sjælden 

branche. Mange mennesker har indtryk af, at globaliseringen er skyld i en mindre efterspørgsel 

efter dansk jordbrug og avl; at Danmark er et højteknologisk land, som siden industrialiseringen har 

forflyttet mængden af agrokulturelle produkter fra egenproduktion til import fra både lande i Europa 

(Holland, Spanien etc.) og udviklingslande. 

Dette er alt sammen misforståelser! Danmark har været et landbrugsland i adskillige tusinde år 1, og 

selvom antallet af landbrug og bondegårde er faldet fra 140.200 til 48.300 i perioden 1970 til 2005 2 er 

de enkelte landbrug vokset gevaldigt. I år 2005 beskæftigede landbruget 180.600 personer og dækkede 

et landareal på 2,781 millioner hektar – altså mere end 60 % af Danmarks samlede areal 3. Alle disse 

landbrug producerer tilsammen fødevarer til 15 millioner mennesker, og indbragte ved eksport 58 

milliarder danske kroner i 2005. 4 Det er en stigning på 5 % i forhold til året før. Det er hovedsagligt 

lande som Tyskland, England og Kina, der importerer 

store mængde landbrugsprodukter fra Danmark. 

F.eks. minkskind, mejeriprodukter og kød. Over de 

sidste 10 år er eksporten endda steget med totalt 20 

milliarder kroner! 5 

Så landbrug er, på trods af dets diskrete virke, et 

centralt erhverv i Danmark, både økonomisk og 

kulturelt, ligesom i stort set alle andre lande i verden. 

Landbruget er et maskineri, som fungerer selvstændigt, 

uden at en stor del af landets befolkning er klar 

over det. Derfor mener mange, at landbruget i Danmark 

vil miste dets økonomiske indflydelse i fremtiden. 

{ side 3 af 18 } 

Figur 1.1: Sprøjtning af mark (mini-entreprenoren.dk) 

Men landbrug er og har altid været et ideelt eksempel på menneskets teknologiske fremskridt. For 

mange tusinde år siden i de tidligste landbrugsrevolutioner, havde opfindelsen af simple flinteværktøjer 

stor 

betydning for den senere udvikling - ligesom indførslen af dyr som hjælpemidler var en milepæl i 

landbrugsudviklingen. Landbruget er en kulturel gren af menneskets historie, som har overlevet i mere 

tid end nogen anden. Men hvad der helt konkret har været af teknologiske bedrifter, som har medvirket 

til dette, er uoverskueligt. 

I rapporten belyses de vigtigste aspekter, som tilsammen har formet den landbrugskultur vi har i dag. 

Tidsperioden er enorm: den strækker sig helt fra den Neolitiske Revolution 10.000 år tilbage 6 til i dag 

år 2010. 

1 www.da.wikipedia.org/wiki/Danmark 

2 www.avisen.dk/fakta-om-landbrugets-historie_82672.aspx 

3 www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/Danmark_-_landbrug 

4 www.landbrugsraadet.dk/view.asp?ID=11557 

5 www.blog.politiken.dk/engelbreth/2010/04/16/levende-natur-eller-d%C3%B8d-kulturarv/ 

6 www.en.wikipedia.org/wiki/Agricultural_revolution




Problemformulering 

Nogle af verdenshistoriens store landbrugsrevolutioner har spillet en stor rolle i forhold til menneskets 

syn på teknologi. Og ikke nok med det, landbrugsrevolutionerne har også revolutioneret vores 

samfund rent teknologisk og produktionsmæssigt pga. de oldtidsinnovationer, der fandt sted for adskillige 

tusinde år siden. 

Med udgangspunkt i teknologihistoriemodeller (f.eks. trekassemodellen) vil jeg belyse de forudsætninger 

og/eller tilfældigheder, som iværksatte menneskets muligvis største teknologiske fremskridt. 

Jeg vil betragte emnet igennem en teknologisk samt samfundsmæssig optik, da disse perspektiver 

hænger tæt sammen i emnet. 

Mine kilder er teknologihistoriske værker, tekster og hjemmesider, som forklarer, hvad der skete i 

oldtiden, hvad der skete i de senere landbrugsrevolutioner, hvordan mennesket har taget stilling til 

teknologi igennem verdenshistorien, og hvilke helt konkrete opfindelser fandt sted. 

Jeg vil altså anvende litteratur fra SDU biblioteket, OTG biblioteket og fra internettet til at fremstille en 

detaljeret tidslinje over landbrugets historie. 

Spørgsmål til emnet 

Hvilke store landbrugsrevolutioner har fundet sted? 

Hvad var tidens forudsætninger og konsekvenser for hver revolution? 

Hvilke opfindelser og innovationer har drevet revolutionerne? 

Hvem var grundlæggerne bag revolutionerne? 

Hvor fandt landbrugsrevolutionerne sted, og var det tilfældigheder eller geografiske omstændigheder, 

der gjorde udslaget? 

Hvad har landbruget gjort for samfundet, som vi kender det i dag? 

Hvorfor er landbruget blevet så vigtigt? 

Hvad var der før landbruget? 

Hvordan udvikler landbruget sig i dag? 

Hvilke katastrofer har landbrug oplevet igennem tiderne? 

Det interessante… 

Emnet er interessant at beskæftige sig med, fordi landbrug er et ufatteligt gammelt erhverv. I oldtiden 

skete ét af menneskehedens største skridt nogensinde: nemlig skiftet fra jagt til agerbrug. Hvad dette 

har haft af betydning for verden både den gang og i dag er meget relevant i forhold til fremtidsprognoser. 

Ved at få en dyb indsigt i landbrugets verdenshistorie kan jeg komme med et autentisk bud på 

landbrugets fremtid. 

Landbrug er en kobling mellem menneske og teknologi, og at forstå dette i dybden er uhyre interessant 

og spændende. 

{ side 4 af 18 }




Overblik 

Besvarelse af 

problemformulering 

Lige siden vi for første gang stiftede bekendtskab med landbruget har vi konstant opfundet nye metoder, 

nye værktøjer og ændret vores adfærd for at forbedre udbyttet af landbruget. Alligevel taler man 

kun om fem store revolutioner, som hver har medbragt så store forandringer, at de transformerede 

den verden og den tid, de opstod i. 

Figur 1.2: Tidslinje over de fem store landbrugsrevolutioner 

Ovenfor ses en overordnet tidslinje over de fem store landbrugsrevolutioner. 7 Længst til venstre, ca. 

10.000 år f.Kr., opstod den Neolitiske Revolution, også kaldet Den Første Landbrugsrevolution. Her skete 

de første og mest basale forandringer, som udgør grundlaget for landbrug i dag. Senere, ca. fra år 

1000 til år 1100, opstod der en række interessante evolutioner i den muslimske verden, blandt andet 

teknikken at implementere ikke-regionale afgrøder i et isoleret og ensrettet landbrug. 

I det 18. århundrede udviklede landbruget sig igen - denne gang simultant med Den Industrielle Revolution. 

Det var i denne periode, at mennesket rigtigt koblede avanceret, næsten nutidig teknologi og 

landbrug. Man opdeler revolutionen i hhv. Den Skotske Revolution og Den Britiske Revolution, som 

hver især bidrog med nye teknologier og filosofier. 

Den nyeste revolution har foregået siden slutningen af 2. Verdenskrig, og byder på helt nye gennembrud, 

som stadigvæk øger udbyttet af afgrøder i forhold til den brugte energi og den brugte mængde 

resurser. 

7 www.en.wikipedia.org/wiki/Agricultural_revolution 

{ side 5 af 18 }




Fra begyndelsen 

For 250.000 år siden antager man, at menneskeracen Homo sapiens opstår. Dette er indtil videre den 

yngste evolution inden for vores race. 8 I 250.000 år spreder mennesket sig, bosætter sig på forskellige 

dele af jordkloden og skaber forskellige kulturer, traditioner og religioner. Menneskets virke er i omtrent 

240.000 år som jæger; vi levede af at indsamle bytte og at dele det med resten af stammen eller 

klanen. Denne samler-kultur byggede på et solidarisk 

system, hvor den individuelle havde lidt eller 

ingen indflydelse. Der var intet, som havde en 

egentlig brugsværdi for den enkelte, eller som besad 

en handelsmæssig valuta. Al forråd, dvs. kød og akkumulerede 

bær og planter, blev indsamlet og fordelt 

blandt indbyggerne på ligelig manér. 9 Dette betød, 

at der ikke var behov for en kompleks organisering 

af samfundene, og at det enkelte individ ikke 

behøvede egenkapital. 

Men samler-kulturen havde dens begrænsninger: 

den tvang de involverede til konstant at flytte efter 

naturens præmisser, hvilket altså gjorde jægerne og 

samlerne afhængige af dyrenes vandringsvaner, 

årstidernes forskellige vejrforhold samt den omkringværende 

beplantning. 10 Godt nok krævede denne 

overlevelsesmetode ikke ret meget energi per 

jæger og samler, men behovet for kontinuerlig mobilitet 

begrænsede stammernes kapacitet indbygger- 

mæssigt og resursemæssigt. Desuden var mennesket i højere grad end i dag en del af den naturlige 

fødekæde, idet deres overlevelse forudsatte, at de laverestående dyr også overlevede. 

Med den Neolitiske Revolution – eller Den Første Landbrugsrevolution – ca. fra år 10000 f.Kr. til år 

2500 f.Kr. ændredes menneskets historie og fremtid sig for altid. Fund, som er dateret til denne periode, 

indikerer, at man her for første gang etablerede agerbrug, altså dyrkning af jorden. Det var et 

kæmpe skridt for menneskets måde at leve på, og det har haft kæmpe, måske endda altafgørende, indflydelse 

på den verden vi i dag lever i. 

Da mennesket erkender, at agerbrug er en bæredygtig, effektiv og selvstændiggørende opfindelse, 

begynder flere og flere stammer og klaner, at benytte den. De umiddelbart største fordele ved landbruget 

var, at samfundene nu kunne bosætte sig mere ideelle steder, og oprette stationære tilholdssteder. 

Bosættelsen betød at de forskellige stammer voksede, fordi idéen om et velfungerende, omfattende 

fællesskab var tiltrækkende for de mindre, og konstant bevægende stammer. Mennesker 

strømmede til disse baser, som derved resulterede i en betydelig befolkningstilvækst 11, og som er de 

første tegn på menneskelig urbanisering. 

8 www.en.wikipedia.org/wiki/Human_evolution 

9 www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311147:Historie--Da-verden-gik-af-lave?all=1 

10 www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?historyid=ab63 

11 www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311147:Historie--Da-verden-gik-af-lave?all=1 

{ side 6 af 18 } 

Figur 1.3: Tidsmæssig og geografisk fordeling af forskellige 

menneskelige populationer. 

(www.en.wikipedia.org/wiki/Human_evolution)




Den Neolitiske Revolution 

Hele konceptet omkring agerbrug viste sig at have mange rige fordele. For det første kunne man som 

nævnt samle en langt større gruppe af mennesker, og man fik derfor rådighed over flere arbejdere, 

herunder for eksempel dem, som stod for dyrkningen af jorden, og dem, som stod for madlavning. 

Konceptet var selvforstærkende, og behøvede umiddelbart ingen nødvendig autoritær regulering eller 

organisering. Dog var agerbrug hårdt arbejde; hårdere end den tidligere jage og samler-teknik. Til 

gengæld var udbyttet også væsentligt større og dertil også af meget højere kvalitet. 

Efterhånden som disse første forholdsvist primitive civilisationer udviklede sig, opstod der også et 

hierakisk og ulige samfund, fordi udviklingen af byerne forudsatte, at der var ledere, høvdinger etc. til 

stede. Denne lille befolkningsgruppe, som stod ophøjet over den større gruppe begyndte at 

akkumulere værdigenstande. Fund fra denne periode, som starter ca. år 8000 f.Kr., viser også, at man 

begynder at udvikle genstande, som ikke har nogen praktisk anvendelse. Eksempelvis op til 

femogfyrre centimeter lange knivsblade af flint, som forudsætter stor teknisk kunnen, men er for 

skrøbelige til at kunne bruges til noget. Ligesom at man finder grave, hvori de pårørende til den 

afkomne har lagt værdigenstande, og andre grave, hvor der intet er. 

Figur 1.4: Fund af redskaber fra stenalderen (Den Neolitiske Revolution faldt sammen med skiftet fra den gamle stenalder til 

den nye stenalder). (wikipedia.org) 

De rigdomme, der blev opbygget i byerne, udgjorde fundamentet for en af nutidens største konflikter: 

krig! 

Selv i et tidligt stadie af de nyopståede civilisationer, begyndte værdigenstande hurtigt at blive 

sammenflettet med magt, med åndelighed og med overlegenhed. 12 Det medførte at tyveri blev et mere 

almindeligt begreb, og grundlæggende var det her at konkurrencen for første gang blev alvorlig; 

konkurrencen om at eje mest, om at bygge størst og om at have det bedst. Ca. i år 7500 f.Kr. til år 5700 

f.Kr. eksisterede den første store civilisation: Uruk i Mesopotamien. 13 Den havde et sted imellem 5.000 

og 10.000 indbyggere, og har dermed tilegnet sig titlen som verdens tidligste by. Den er også det første 

civiliserede eksempel på infrastruktur såsom vejnet og afløb. Mesopotamien var desuden også det 

land, hvor både datidens 2., 3. og 4. tidligste byer befandt sig i. Den anden tidligste – Ur – havde 

desuden en imponerende størrelse: op imod 65.000 boliger. 

Byerne var omgivet af høje mure, hvis formål var at forhindre udefrakommende tyve og røvere i at 

trænge uvelkomment ind. 14 Denne form for beskyttelse af byerne er et tydeligt tegn på, at 

lokalsamfundene skulle tilpasse sig tyverierne. Hvad der startede som ”mildt tyveri” af 

12 www.history-world.org/neolithic.htm 

13 www.heritage-key.com/blogs/michael-kan/earliest-urbanisation-first-10-cities-world 

14 www.history-world.org/neolithic.htm 

{ side 7 af 18 }




værdigenstande, udviklede sig senere til noget, som man i dag ville betegne som krigsførsel. De største 

byer konkurrede hårdt om, at bevise sig mest åndelige og magtfulde, og i dens grundtræk gik krig ud 

på, at tilegne sig noget af de andres magt. 

Hele essensen bag konkurrence, magt, krig og intern kamp stammer fra den Neolitiske Revolution, 

hvor man altså for første gang udviklede civilisationer, som principielt er baseret på de samme 

normer, som i dag. 

Noget af det mest interessante ved den Neolitiske Revolution er, at den fandt sted forskellige steder på 

jorden nogenlunde samtidigt, uden at de enkelte civilisationer havde nogen forbindelse til hinanden. 15 

Uden nogen mulighed for indbyrdes kommunikation, hvordan kunne disse revolutionære 

begivenheder så indtræffe simultant? 

Forklaringen ligger måske i, at den seneste istid, Weichsel-istiden, var ophørt ca. 5.000 år tidligere (år 

15000 f.Kr.), hvilket havde skabt nogle nye temperede og mere menneske-venlige natur- og 

klimaforhold på jordens før så kolde egne. 16 Klimaforandringerne havde haft stor betydning på 

dyrelivet – bl.a. mamutten som uddøde, og bisonoksen, som trak nordpå til koldere områder – og 

dermed også på den menneskelige befolkning. Mennesket har på dette tidspunkt muligvis følt en 

spontan trang til at opgive jagten på bisonokser, og i stedet slået sig ned for at dyrke jorden, som i 

øvrigt var en mulighed, der kun var opstået pga. istidens virkninger på naturen. 17 

Det viste sig, at størstedelen af mennesker tilpassede sig de nye omstændigheder, og altså bosatte sig, 

mens en mindre del fortsatte jagten på kød. Der gik ikke mange år, før man kom på den idé, at tæmme 

og kontrollere dyr, og lade dem bo hos mennesket, på samme måde som med agerbruget. Og endelig 

havde man opnået en idéel fødevarebalance mellem kød, urter og grøntsager, og den i dag følger man 

samme princip, dog med nye, effektive teknologier. Nu var landbruget skabt! 

Figur 1.5: Den teknologiske udviklingshastighed i dag og 10.000 år tilbage. 


16 www.da.wikipedia.org/wiki/Istid og www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Historisk_geologi- 

_Tidsskala_og_inddelingsprincipper/istider 


{ side 8 af 18 }




Den Muslimske Landbrugsrevolution 

Efter den første revolution, som har formet grundlaget for den civilisation, vi i dag følger, gik der 

mange tusinde år inden mennesket igen revolutionerede dets levevis. 

Man kan illustrere hvordan mennesket igennem tiden, med højere og 

højere tempo, har udviklet al slags teknologi. Figur 1.5 illustrerer netop 

dette fænomen, og det er i overensstemmelse med bl.a. 

videnskabshistorikeren David Edgertons teori. Han mener, at 

efterhånden som menneskets teknologiske fremskridt har vist os, at 

videnskabelig problemløsning er en idéel tilgang til løsning af konflikter, 

er vi blevet blinde overfor den gamle teknologi. I vores tilstræbelse efter 

at forbedre vores verden, udvikler vi konstant ny teknologi, men oftest, 

mener Edgerton, er det gammel teknologi, som løser vores problemer. 18 

I hvert fald gik der mere end 6-7.000 år inden man for alvorlig satte det 

teknologiske maskineri i gang igen. I begyndelsen af højmiddelalderen 19 

omkring år 1000 e.Kr. sker der nogle udslagsgivende udviklinger i den 

arabiske verden. Noget af det, som havde stor betydning for 

revolutionens opståen var, at muslimerne udøvede det, der kaldes ”cash 

cropping”, altså dvs. de havde gjort landbrug til en profitabel forretning. Derudover havde de udviklet 

et yderst moderne vekseldriftssystem (lignende treskiftesystemet 20), hvor jordens effektivitet blev 

forøget med mere end 400 % over en periode på to år. 21 Generelt havde muslimerne udviklet en 

utrolig rationel og naturvidenskabelig tilgang til måden at dyrke jorden på. 

For det første havde de med succes fået vekseldriftsystemet til at fungere, hvilket øgede deres udbytte 

af afgrøder væsentligt. 22 For det andet har man fundet rester af datidens højtudviklede 

vandingsteknikker, der allerede var blevet anvendt 500 år før vha. vindmøller, og som effektiviserede 

landbruget. 23 Og for det tredje var muslimerne enormt dygtige til at introducere mange nye, 

forskelligeartede afgrøder, som hver især blev studeret, kategoriseret og organiseret i store leksikon – 

blot endnu et eksempel på deres naturvidenskabelige tankegang. De sorterede afgrøderne efter sæson, 

jordtype og vandingsbehov, og kunne dermed overskue store varierende jordarealer med forskellige 

afgrøder. 

Arabiske innovationer 

Man taler om fire punkter, som var skyld i Den Muslimske Landbrugsrevolution – eller Den Arabiske 

Landbrugsrevolution: 24 

Udvikling af sofistikerede vandingssystemer vha. maskiner som for eksempel noriaer, 

vandmøller, vindmøller, vandløftemaskiner, dæmninger og reservoirer. 

Udvikling af den naturvidenskabelige tilgang til landbrug (fra empirisk teknologioverlevering 

til naturvidenskabelig). 

18 www.guardian.co.uk/technology/2006/aug/01/news.g2 

19 www.da.wikipedia.org/wiki/Middelalderen 

20 ”Skruen uden ende” af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3. udgave, s. 616 og 

www.teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=708 

21 www.en.wikipedia.org/wiki/Muslim_Agricultural_Revolution 

22 www.oisat.org/control_methods/cultural__practices/crop_rotation.html 

23 www.irrigationmuseum.org/exhibit1.aspx?app=1 

24 www.muslimheritage.com/uploads/AgricultureRevolution2.pdf 

{ side 9 af 18 } 

Figur 1.6: Eksempel på et 

vandhjul, som hæver vandet 

adskillige meter. Også kendt som 

en noria. (wikipedia.org)




En ny tankegang i forhold til arbejdernes rettigheder, bl.a. med indførslen af bonusordninger, 

hvilket øgede effektiviteten. 

Implementering af ikke-regionale afgrøder, samt eksport af disse til hele verden. 

Udover at muslimerne forandrede hele verdens synspunkt på landbrug, var det også dem, som 

påbegyndte den første internationale handel og specialisering. Muslimerne tiltrak lande fra hele 

kloden, som var interesserede i de veldyrkede afgrøder, hvilket styrkede konkurrence-princippet, 

samt den måde handel fungerer på. Her kan man tale om, at de første økonomiske markedskræfter var 

født, og de lever stadig i dag. 

Ovennævnte punkter er blot de vigtigste; muslimerne, og i det hele taget den arabiske verden, var 

utroligt opfindsomme både på den teknologiske front, hvor de eksempelvis introducerede gødning 25, 

kunstige vandingssystemer, vandpumper, botanisk videnskab, astronomisk videnskab og 

naturvidenskabelige metoder, men helt klart også på den samfundsmæssige og humanitære front. Som 

nogen af de første i verdenshistorien begynder man i de arabiske lande, at diskutere 

menneskerettigheder (herunder retten til ejendom og land), ligestilling, handel og frie 

markedskræfter, hvilket har påvirket den verden, som vi i dag lever i. 

Efter Den Muslimske Revolution var der for alvorlig sat skub i international handel, højteknologisk 

jordbrug og menneskerettigheder! 

En betydningsfuld opfindelse… 

Er der én ting, som mennesker forbinder med 

landbrug er det ploven, ja, det er ligefrem en 

association man får, når man tænker landbrug. 

Ploven er en opfindelse, der kan dateres tilbage til 

år 3000 f.Kr. 26 og som stammer fra Mesopotamien. 

Det var meget simple, men dog alligevel innovative 

redskaber, som gjorde det arbejdet ved jordbrug 

nemmere og hurtigere. 

Ploven som landbrugsredskab har gradvist 

igennem tiden tilegnet sig en mere og mere betydningsfuld rolle, fordi de enkelte landbrug vokser sig 

større og større, og man dermed får behov for bedre redskaber. Omkring år 600 e.Kr. opfindes den 

tunge plov 27, som redefinerer plovens anvendelse. Den tunge plov er effektiv, plover dybt (dvs. fugter 

og ilter jorden) og kan grave over et bredt areal, men er til gengæld besværlig at manøvrere med. Det 

hænger tæt sammen med, at man i landsbyerne reformerer landbrugstraditionerne, så man nu høster 

på lange, smalle, rektangulære marker. På et senere tidspunkt tilføjes hjulet også, hvilket endnu gang 

effektiviserer plovearbejdet. 

Udover plovens teknologiske betydning, fik den også en samfundsmæssig rolle. Den nye type af plove 

var effektive, men kostbare, og den enkelte landmand kunne umuligt betale for et sådant redskab. 

25 www.en.wikipedia.org/wiki/Muslim_Agricultural_Revolution 

26 www.patentpending.blogs.com/patent_pending_blog/2004/10/history_of_the_.html og 

www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsmaskiner,_-bygninger_og_redskaber/plov 

27 ”Skruen uden ende” af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3. udgave, s. 616 

{ side 10 af 18 } 

Figur 1.7: Oldtidens plove, her sandsynligvis afbilledet i 

Egypten (patentpending.blogs.com)




Derfor begyndte landmændene at samarbejde indbyrdes, og købe plovene sammen. Dette medførte, at 

det mest fornuftige også var at fordele arbejdet på markerne i fællesskab, og sådan begyndte de første 

store gårde og landbrug. 28 

Denne stribe af nyskabelser inden for landbruget kan have været medvirkende i opfindelsen af 

treskiftesystemet, som også er nævnt i afsnittet Den Muslimiske Landbrugsrevolution side 9. 

Treskiftesystemet erstattede det gamle toskiftesystem, og går grundlæggende ud på, at inddele 

marken i tre dele. Systemet forløber over tre år. 

Ved treskift ligger marken kun brak hvert tredje år, og da man her sår en af afgrøderne om 

efteråret, bliver det samlede udbytte ca. 1/3 større end ved toskiftsdrift. Samtidig bliver der 

lidt mindre pløjearbejde. 

Her roteres på denne måde: 1. år sås om foråret; marken høstes om sommeren, hvorefter 

den pløjes. 2. år ligger marken brak og bliver typisk pløjet to gange ligesom ved 

toskiftedriften. Om efteråret sås imidlertid en ny afgrøde, der kan høstes næste sommer, 

altså det 3. år. Forårsafgrøden var havre eller byg og efterårsafgrøden rug eller hvede. 29 

Revolutionerne i Storbritannien 

Den Industrielle Revolution begyndte ca. fra år 1750, og varede omkring 100 år. 30 Man taler om, at Den 

Industrielle Revolution tog form i England på grund af en række afgørende faktorer: 

Englands begyndende forbrugermarked, som skabte nye fabrikker, flere arbejdspladser og øget 

urbanisering. 

En teknologisk udvikling inden for tekstilindustrien, som indførte mekanisering på 

fabrikkerne. 

En mekanisering af de engelske landbrug, som udkonkurrede mange små, kapitalfattige 

landbrug. Dette medførte en stigende arbejdsløshed på landet og derved en strømning og 

centralisering af mennesker i byerne – urbanisering. 

Det, der særligt har forbindelse til denne rapport, er punktet omkring landbrug. I 1712 blev den første 

velfungerende dampmaskine offentliggjort. 31Dampmaskinen vandt meget hurtigt indpas i adskillige 

industrielle sammenhænge, fordi dens utrættelighed og mekaniske styrke effektiviserede 

produktionsprocesser på fabrikkerne. Mekaniseringen var i overensstemmelse med den nyopståede 

ideologi, kapitalismen, som byggede på, og stadig gør, frie markedskræfter, konkurrence samt frihed 

under ansvar. Effektiviseringen var særdeles tiltalende for virksomhedsejerne, fordi den optimerede 

fabrikkernes udbytte af tid og resurser, og øgede fortjensterne. 

Den samme interesse fandt man på landet, hvor bl.a. John Fowler, i 1850’erne og 1860’erne 

introducerede dampmaskinen i landbruget. Den kunne anvendes som et mekanisk trækdyr foran 

ploven, og var desuden i stand til at udgrave vanddræningskanaler. 32 Udover mekaniseringen af 

landbruget, skete der også et anden fundamental udvikling: skiftet fra treskiftesystemet til 

28 

”Skruen uden ende” af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3. udgave, s. 60ff 

29 www.teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=694 

30 www.leksikon.org/art.php?n=1194 og 

www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/%C3%98konomisk_historie/den_industrielle_revolution 

31 www.da.wikipedia.org/wiki/Dampmaskine 

32 www.en.wikipedia.org/wiki/British_Agricultural_Revolution 

{ side 11 af 18 }




fireskiftesystmet. Dette indebar hovedsagligt, at landmændene adskilte sig for at arbejde individuelt. 

Siden opfindelsen af den tunge plov (ca. år 600 e.Kr.) havde landbrugene været store kollektive 

arbejdspladser, hvor både rige, fattige og jordløse landmænd havde arbejde. Kapitalismen og 

fireskiftesystemet fremmede konkurrencen, og det medførte et stort fald i antal landbrug i England. 

Kun de store, kapitalrige blev tilbage. Denne pludselige arbejdsløshed for en meget stor 

befolkningsgruppe resulterede i en kraftig urbanisering til de store byer, hvor ugaranterede løfter om 

nemt arbejde på fabrikkerne tiltrak de arbejdsløse og uuddannede landmænd. 

En person ved navn Jethro Tull bidrog også med en innovation til landbruget i England. Han havde 

med inspiration fra kinesiske tegninger fra det fjerde århundrede f.Kr., genopfundet såmaskinen, som 

effektivt og optimalt såede frø i den gennemplovede jord. 33 Andre gennembrud omfatter opfindelsen af 

traktoren og udviklingen af jernindustrien. 

Kombinationen af den kraftige urbanisering, samt den samtidige befolkningstilvækst fra 8,3 millioner 

mennesker i år 1801 til 16,8 millioner i 1851, udgjorde tilsammen industrialiseringen af England, som 

gennemrøstede store dele af Europa. 34 Industrialiseringen lagde et nyt teknologisk grundlag, og 

forandrede i høj grad den nationale og internationale handel, politik (fx kapitalismen), produktion (fx 

masseproduktion) og sociale normer (fx rettigheder mht. arbejdsvilkår). 

England, og i nogen grad Skotland 35, spillede en stor rolle både i Den Industrielle Revolution og i den 

teknologiske udvikling af landbruget. 

Engelske opfindelser 

I England var det hovedsagligt nedenstående punkter, som forårsagede landbrugsrevolution imellem 

år 1800 og år 1900: 

Mekaniseringen af landbruget: effektiviserede og optimerede udbyttet af afgrøder, og 

forstærkede kapitalismen på landet såvel som i byerne. 

Indførslen af fireskiftesystemet, som på måde som ovenstående optimerede landbruget, med 

fokus på det økonomiske. 

Selektiv avl, som var begyndelsen på genteknologi, og som i dag er centrum for en stor debat. 

Nutidens Grønne Revolution 

Efter et teknologisk kapløb med tiden på mere end 10.000 år, hvor mennesket radikalt har ændret 

livssyn, både teknologisk, socialt og politisk, leder vi i dag stadig efter nye innovative udveje på nogle 

af alverdens agrokulturelle konflikter. I forhold til oldtiden er verden i dag et højteknoligisk maskineri. 

Men på trods af det, er alt, hvad vi kender, alt hvad vi bygger vores viden og erfaring på og alt hvad 

teknologien udspringer fra et skjult og urgammelt fundament. Et fundament, som mennesket støbte 

efter den sidste istids slutning, og som siden da har støttet kulturer, trosretninger, teknologier, 

ideologier osv. i at blive opbygget. 

I dag er det ikke længere blot et mål, at effektivisere landbruget, men også at gøre det bæredygtigt og 

sundt. Vi arbejder med genteknologi, automatiserede markanlæg, intelligente landbrugssystemer, 

33 www.en.wikipedia.org/wiki/British_Agricultural_Revolution 

34 www.en.wikipedia.org/wiki/Industrial_Revolution#Factories_and_urbanisation 

35 www.electricscotland.net/canada/library3.htm 

{ side 12 af 18 }




gødningsmidler, som ikke forurener grundvandet og naturen, og stadigvæk bedre plove. Vi er gået fra 

dampmaskinen til forbrændingsmotoren, og nu er vi på vej videre til næste teknologiske generation af 

kraftkilder. 

Økologi og klima er centrale emner for nutidens landbrug. Nutidens Grønne Revolution er kun lige 

begyndt, og den vil udiskuterbart fortsætte langt ud i fremtiden, fordi mennesket har erkendt, at når 

man begynder at kontrollere naturen og pille ved nogle af de naturlige kredsløb, tager man også 

ansvaret for dets overlevelse. Og dette sker bedst ved en sund tankegang i forhold til landbrug. 

Landbruget har en kæmpe økonomisk og strukturmæssig indflydelse i et samfund; det har mange 

fordele og få ulemper, og er sandsynligvis noget af det eneste, som mennesket under alle 

omstændigheder – fx krig - vil have ved dets side. 

Figur 1.8: En frodig eng sået med nutidens teknikker. (vocuspr.vocus.com) 

{ side 13 af 18 }




Konklusion 

Kan menneskets samfundsmæssige og teknologiske position i verden forklares ved skiftet fra samlerkulturen 

til agerbruget? Ja – ét af menneskets højst sandsynligvis største teknologiske bedrifter fandt 

sted for omkring 10.000 år siden, hvor man efter en hård og lang istid spontant ændrede livsstil. Hvor 

man før havde rejst rundt i små, selvforsynende grupper, og jaget og samlet jordens naturlige 

herkomster, begyndte man nu at dyrke at jorden. Dyrkningen af jorden betød, at man kunne samle 

langt større og langt mere civiliserede samfund, fordi agerbruget tilbød dette; mere kapacitet, mere 

føde og frem for alt muligheden for at bosætte sig. 

Overordnet har det fundet 5 store landbrugsrevolutioner sted: 

Den Neolitiske Revolution ca. 10000 – 3000 år f.Kr. 

Den Muslisme Landbrugsrevolution ca. 1000 – 1100 år e.Kr. 

De to revolutioner i Storbritannien ca. 1800 – 1900 år e.Kr. (Den Industrielle Revolution) 

o Den Britiske Landbrugsrevolution 

o Den Skotske Landbrugsrevolution 

Nutidens Grønne Revolution ca. 1950 – i dag 

Forudsætningerne for de enkle revolutioner har varieret. I den første havde istiden en vigtig rolle, 

fordi den forandrede klimaet så bisonokserne rejste til nordligere områder og jorden blev egnet til at 

dyrke. De senere revolutioner bar klart præg af et menneskeligt ønske om at forbedre landbruget, 

enten af økonomiske eller politiske årsager. Revolutionerne har bidraget med mange af de apparater, 

som vi i dag tager for givet. Ploven, vind- og vandmøllerne, vekseldriftsystemerne og 

vandingsteknikkerne er blot eksempler på essentielle elementer, som er afgørende for at nutidens 

landbrug kan eksisterer. 

I de tidligiste revolutioner er det svært at sige, om der har været nogen udslagsgivne, konkrete aktører 

med. Dette bliver i hvert først synligt hen mod revolutionerne i Storbritannien, hvor forskellige 

ingeniører, landmænd (fx Jeroth Tull), industriarbejdere (fx tekstilvæveren Hargreaves), opfindere (fx 

James Watt – dampmaskinen) og filosoffer (fx Adam Smith - kapitalismen) kommer med 

banebrydende idéer. 

Revolutionerne er geografisk set spredt ud over hele kloden. Det begyndte i det, som i dag er Tyrkiet 

og Egypten. Senere var Asien en teknologisk stormagt, og atter senere var Vesteuropa den førende 

verdensdel inden for landbrugsudvikling. Der har også indimellem været bidrag fra andre lande, og i 

dag er stort set hele kloden med i udviklingen. Man kan diskutere hvorvidt det var tilfældigheder, der 

bestemte de geografiske placeringer for revolutionerne. Der har muligvis været særlige forhold, som 

var afgørende i de forskellige tilfælde, men hovedsagligt er revolutionerne opstået på tilfældigheder. 

I dag er landbrug en livsvigtig kilde for stort set alle samfund. Landbrug forsyner os mennesker med 

fødevarer, tekstiler, afgrøder, kød, bioprodukter osv.. Økonomisk er deres tilstedeværelse en 

nødvendighed. Kulturelt er de, uanset set hvilket land man omtaler, nationale kendingsmærker. Og 

teknologisk er de det mest synlige billede af vores fortid som urmenneske. Landbrug er et vidne om 

den beslutning, som mennesket tog for tusinde år siden, og som i dag adskiller os væsentligt fra alle 

andre dyr på jorden. 

{ side 14 af 18 }




Landbruget er, på trods af dets diskrete virke, stadig et stabilt og faktisk også økonomisk 

selvforstærkende erhverv. Statistikker fortæller os, at landbruget i Danmark over de sidste 10 år har 

oplevet en økonomisk eksportstigning på 20 milliarder kroner. Og det er da heller ikke sært, når al 

landbrug i Danmark dækker over 60 % af det samlede land areal. Man kan kalde et land for et 

industriland, et olieland eller et uland, blot for at nævne nogle eksempler, men én ting kan man kalde 

alle lande på et hvert tidspunkt: et landbrugsland. 

Figur 1.9: Landbrug: et teknologisk og historisk mirakel. (www.mnstate.edu) 

{ side 15 af 18 }




Litteraturliste 

www.en.wikipedia.org/wiki/Agricultural_revolution 

Forfatter: Wikipedia.org 

www.avisen.dk/fakta-om-landbrugets-historie_82672.aspx 

Forfatter: Rikke Berg, 25. januar 2007 v. Avisen.dk 

www.silkeborgmuseum.dk/dk/industri_danmark.htm 

Forfatter: Keld Dalsgaard Larsen, 2000 

www.kulturhistorier.dk/landbrug.php 

Forfatter: Kulturhistorier.dk 

www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt 

/Danmark_-_landbrug 

Forfatter: Den Store Danske 

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311147:Historie--Da-verden-gik-af-lave?all=1 

Forfatter: Birthe B. Pedersen, 21. januar 2009 v. Kristeligt Dagblad 

www.inventors.about.com/od/indrevolution/a/AgriculturalRev.htm 

Forfatter: Mary Bellis 

www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/urbanis 

ering 


www.en.wikipedia.org/wiki/Human 


www.en.wikipedia.org/wiki/Human_evolution 


www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?historyid=ab63 

Forfatter: HistoryWorld.net 

www.en.wikipedia.org/wiki/Hunter-gatherer 


www.history-world.org/neolithic.htm 

Forfatter: R. A. Guisepi 

www.leksikon.org/art.php?n=709 

Forfatter: Leksikon.org 

www.heritage-key.com/blogs/michael-kan/earliest-urbanisation-first-10-cities-world 

Forfatter: Michael Kan, 12. marts 2009 

{ side 16 af 18 }




www.irrigationmuseum.org/exhibit1.aspx?app=1 

Forfatter: Irrigation Museum (vælg ”Pre-1800s”) 

www.en.wikipedia.org/wiki/Muslim_Agricultural_Revolution 


www.oisat.org/control_methods/cultural__practices/crop_rotation.html 

Forfatter: PAN Germany 

www.da.wikipedia.org/wiki/Istid 


www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Historisk_geolo 

gi-_Tidsskala_og_inddelingsprincipper/istider 


www.muslimheritage.com/uploads/AgricultureRevolution2.pdf 

Forfatter: Zoho Idrisi, 2005 

www.en.wikipedia.org/wiki/Fertilizer#History 


www.en.wikipedia.org/wiki/Plough#History_of_the_plough 


www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsmaskine 

r,_-bygninger_og_redskaber/plov 


www.patentpending.blogs.com/patent_pending_blog/2004/10/history_of_the_.html 

Forfatter: Patens Pending Blog 


Forfatter: Teknologihistorie2.systime.dk 


Forfatter: Teknologihistorie2.systime.dk 

www.landbrugsraadet.dk/view.asp?ID=11557 

Forfatter: Landbrugsrådet, 14. marts 2006 

www.blog.politiken.dk/engelbreth/2010/04/16/levende-natur-eller-d%C3%B8d-kulturarv/ 

Forfatter: Rune Engelbreth Larsen, 16. april 2010, v. Politiken 

www.leksikon.org/art.php?n=1194 

Forfatter: Leksikon.org 

www.en.wikipedia.org/wiki/Steam_engine#History 


”Skruen uden ende” s. 60ff og s. 616 

Forfatter: Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3. 

udgave 

{ side 17 af 18 }




”Tenants of the State” kapitel 2 (s. 31,62-68) 

Forfatter: Teketel Abebe Kebede 

“Agriculture and the Industrial Revolution” kapitel 1 (s.67ff) 

Forfatter: E.L. Jones, 1974 

“Population Growth and Agrarian Change” kapitel 2 (s. 83ff), kapitel 3 (s.163ff) 

Forfatter: David Grigg, 1980 

Figur 1.1, side 3: 

Sprøjtning af mark 

(www.mini-entreprenoren.dk) 


Tidslinje over de fem store landbrugsrevolutioner 

Figurliste 


Tidsmæssig og geografisk fordeling af forskellige menneskelige populationer. 

(www.en.wikipedia.org/wiki/Human_evolution) 


Fund af redskaber fra stenalderen (Den Neolitiske Revolution faldt sammen med skiftet fra den gamle 

stenalder til den nye stenalder). 

(www.wikipedia.org) 


Den teknologiske udviklingshastighed i dag og 10.000 år tilbage 


Eksempel på et vandhjul, som hæver vandet adskillige meter. Også kendt som en noria. 

(www.wikipedia.org) 


Oldtidens plove, her sandsynligvis afbilledet i Egypten 

(www.patentpending.blogs.com) 


En frodig eng sået med nutidens teknikker. 

(www.vocuspr.vocus.com) 


Landbrug: et teknologisk og historisk mirakel. 

(www.mnstate.edu) 

{ side 18 af 18 }

Verdenshistoriens store landsbrugsrevolutioner [Maj 2010]

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?