Gør hverdagen til en god dag - EFG Bondo

efgbondo.dk

Gør hverdagen til en god dag - EFG Bondo

Lys skaber

glæde

Med alderen bliver vi dårligere til at

skel ne kontraster. En 60-årig har brug

for 6 gange me re lys end en 20-årig

for at se det sam me.* Samtidig bliver

øjnene dårligere til at klare blænding,

så genskin skal und gås.

Der skal være lyst i bolig og

fælles rum og gerne et miks

af dagslys og øvrig belys ning,

som kan justeres, så den

passer til si tuatio nen. Der

må ikke være mørke om -

gi velser, som ska ber skygger

og så bør lam perne være lette

at be tjene.

* Trivsel & Plejeboligens udformning,

Servicestyrelsen 2008.

Viden om rum og mennesker

skaber trivsel

De fysiske rammer påvirker naturligvis trivs len på et plejecenter. Mange ældre

mangler kræfter til at kom me udenfor, så de er afhængige af et godt in deklima

og noget, der kan stimulere dem indendørs. Med alderen sker der på den ene

side en ge nerel svæk kelse af sanse appa ratet, men på den an den side er sanserne

aktive hele livet. Derfor vil sollys, rigtigt placerede lyskilder, god aku stik, frisk

luft og et pænt interiør stimulere san se appa ratet både hos de ældre og personalet.

Farver skaber rum

Farver styrker rumfornemmelsen, når f.eks. gulvet er mørkere end væggen eller når døre og vægge har for skellige

farver. Far ver gør det let tere at skelne rummene og gen stan de fra hinan den, så en hvid sofa op af en hvid væg

duer ikke. Mørke far ver på mø bel stof fer gør det svært at skelne konturer. Tænk på at variere far ver og mønstre,

som man gør det i en privatbolig. Der må gerne være klare og tyde lige farver, da al erfaring vi ser, at far vesansen

gene relt er svækket hos ældre.*

* Modelprogram for plejeboliger, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010

Plads til dialog

De ældre sætter stor pris på personalets og

familiens tilstedeværelse i fællesrummene –

det er derfor vigtigt, at disse rum indbyder til

at både beboere og andre opholder sig der.

Et hyggeligt miljø med læne stole, sofa og

borde vil indbyde til at sætte sig en time eller

to i samvær med andre, og hvis der er rart

at være for de ældre, så er det også rart for

familien at komme på besøg.

Fællesrum bør indrettes med flere fleksible

mindre grupper, som giver mulighed for

at man kan sætte sig der med sin familie

eller frit vælge, hvem eller hvad man ønsker

at hygge sig med.

Udover de åbenlyse ”kaffe-pladser”, kan

man også vælge at indrette uformelle, stående

samtalestationer, hvor personalet kan

tage en snak med familien eller indbyrdes.

Der bør dog også være rum til mere afskærmet

dialog mellem både kolleger og med de

pårørende. Der er mange udfordringer ved

at arbejde med svage ældre og demensramte

og den faglige sparring er derfor vigtig.

god og dårlig lyd

Ca. 50 % af alle over 75 år har nedsat hø relse*,

og mange har høreapparat. Det gør det svært

at høre, når mange taler sam men, især i rum

med meget stål, glas og træ med ”lang efterklangstid”.

Et godt og dæmpet lyd bil lede har en

kort efter klangs tid, hvor f.eks. pol stre de møbler,

bøger og gardiner skaber den ”samtale venlige”

korte efterklang. Man kan lydisolere vægge og

lofter eller læg ge tæpper på gulvene og ge nerelt

indrette mindre opholds rum.

* Modelprogram for plejeboliger, Erhvervs- og

Byggestyrelsen 2010

FAKTA

Dårlig akustik og støjkilder mindsker

lysten til at opholde sig i rummet.

Men ”hjemlige” lyde som tv, radio,

musik og trin medvirker sammen med

andre sanseindtryk til at skabe rammerne

for et socialt liv og skabe erindring.

Det understreger hjemligheden

og relationer til livet før plejeboligen.

5

More magazines by this user
Similar magazines