Gør hverdagen til en god dag - EFG Bondo

Lys skaber
glæde
Med alderen bliver vi dårligere til at
skel ne kontraster. En 60-årig har brug
for 6 gange me re lys end en 20-årig
for at se det sam me.* Samtidig bliver
øjnene dårligere til at klare blænding,
så genskin skal und gås.
Der skal være lyst i bolig og
fælles rum og gerne et miks
af dagslys og øvrig belys ning,
som kan justeres, så den
passer til si tuatio nen. Der
må ikke være mørke om -
gi velser, som ska ber skygger
og så bør lam perne være lette
at be tjene.
* Trivsel & Plejeboligens udformning,
Servicestyrelsen 2008.
Viden om rum og mennesker
skaber trivsel
De fysiske rammer påvirker naturligvis trivs len på et plejecenter. Mange ældre
mangler kræfter til at kom me udenfor, så de er afhængige af et godt in deklima
og noget, der kan stimulere dem indendørs. Med alderen sker der på den ene
side en ge nerel svæk kelse af sanse appa ratet, men på den an den side er sanserne
aktive hele livet. Derfor vil sollys, rigtigt placerede lyskilder, god aku stik, frisk
luft og et pænt interiør stimulere san se appa ratet både hos de ældre og personalet.
Farver skaber rum
Farver styrker rumfornemmelsen, når f.eks. gulvet er mørkere end væggen eller når døre og vægge har for skellige
farver. Far ver gør det let tere at skelne rummene og gen stan de fra hinan den, så en hvid sofa op af en hvid væg
duer ikke. Mørke far ver på mø bel stof fer gør det svært at skelne konturer. Tænk på at variere far ver og mønstre,
som man gør det i en privatbolig. Der må gerne være klare og tyde lige farver, da al erfaring vi ser, at far vesansen
gene relt er svækket hos ældre.*
* Modelprogram for plejeboliger, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010
Plads til dialog
De ældre sætter stor pris på personalets og
familiens tilstedeværelse i fællesrummene –
det er derfor vigtigt, at disse rum indbyder til
at både beboere og andre opholder sig der.
Et hyggeligt miljø med læne stole, sofa og
borde vil indbyde til at sætte sig en time eller
to i samvær med andre, og hvis der er rart
at være for de ældre, så er det også rart for
familien at komme på besøg.
Fællesrum bør indrettes med flere fleksible
mindre grupper, som giver mulighed for
at man kan sætte sig der med sin familie
eller frit vælge, hvem eller hvad man ønsker
at hygge sig med.
Udover de åbenlyse ”kaffe-pladser”, kan
man også vælge at indrette uformelle, stående
samtalestationer, hvor personalet kan
tage en snak med familien eller indbyrdes.
Der bør dog også være rum til mere afskærmet
dialog mellem både kolleger og med de
pårørende. Der er mange udfordringer ved
at arbejde med svage ældre og demensramte
og den faglige sparring er derfor vigtig.
god og dårlig lyd
Ca. 50 % af alle over 75 år har nedsat hø relse*,
og mange har høreapparat. Det gør det svært
at høre, når mange taler sam men, især i rum
med meget stål, glas og træ med ”lang efterklangstid”.
Et godt og dæmpet lyd bil lede har en
kort efter klangs tid, hvor f.eks. pol stre de møbler,
bøger og gardiner skaber den ”samtale venlige”
korte efterklang. Man kan lydisolere vægge og
lofter eller læg ge tæpper på gulvene og ge nerelt
indrette mindre opholds rum.
* Modelprogram for plejeboliger, Erhvervs- og
Byggestyrelsen 2010
FAKTA
Dårlig akustik og støjkilder mindsker
lysten til at opholde sig i rummet.
Men ”hjemlige” lyde som tv, radio,
musik og trin medvirker sammen med
andre sanseindtryk til at skabe rammerne
for et socialt liv og skabe erindring.
Det understreger hjemligheden
og relationer til livet før plejeboligen.
5