2005-03 - Skanderborg Roklub

Gåtur ved Vrads
Søndag den 6. marts var det igen muligt
at gå en tur i den smukke natur ved Vrads
og i Velling Skov. Vejret var køligt, der
var faldet sne, og det gjorde, at der kun
mødte Karen Bodil, Birgit, Poul Erik,
Niels og turlederen Erik frem. Men det
blev selvfølgelig en smuk tur alligevel.
Vi startede med at gå til veteranjernbanen,
og i år blev vi ikke overrasket
af et tog (sidste år proklamerede jeg,
at veteranbanen først åbnede til påske,
men kort tid efter hørte vi toget, der var
ude på en prøvetur). Dog mødte vi en
skiløber. Inden da havde vi og et rådyr
set på hinanden i et lille minut, inden
det havde fået nok af synet.
Sneen var nogle steder lidt dyb, og det
betød, at der var 4, der gik i formandens
fodspor. Skal man mon lægge noget
22
symbolsk i det? Et par gange lød der
klage over formandens skridtlængde eller
kurs, der kunne være slingrende.
Vi gik ad (jernbane)sporet og krydsede
(dyre)spor til Kulsø, hvor vi så Lystuphave
ligge smukt i snedækkede omgivelser.
Ved den lille ’jernbanestation’
Skåningbro holdt vi en lille pause, og
mens vi var der, kom 4 vandrere. De
havde overnattet i shelter om natten, og
de trængte vist snart til at komme inden
døre. Derefter vi gik øst om Kulsø,
forbi Lystruphave og bibelcampingpladsen
og langs naturstien tilbage mod
Vrads Station. Lige inden Vrads Station
gik vi på Snabe Igelsø, da vi kunne se,
at der var andre, der havde vovet det før
os. Isen knagede et par gange, hvilket
fi k os til at søge tæt på land, men den
var nu sikker nok.
Ved stationen undersøgte vi shelteret,
og det var ganske rigtigt ganske koldt.
Derefter gik vi forbi Koppels lysthus i
kampesten og ned til Lystrup Å, som betagende
smukt bugter sig inde i skoven.
Vi fulgte Lystrup Å de 500 meter tilbage
til det nedlagte Lystrupminde Savværk,
hvor bil og madpakker opholdt sig. Vi
så en vandstær, mens vi kæmpede os
frem i naturens fascinerende omgivelser.
Ved det nedlagte savværk fandt vi
både læ og sol mod syd, og det var
skønt at sidde der. Hele Herning Cykel
Klub asede op ad den stejle bakke, så vi
havde da lidt at fornøje os med.