Bolig og velfærd 27 forskningsprojekter - Center for Boligforskning

More documents

Recommendations

Info

12 vi skaber vores hjem, det skaber os, og det bliver en del af os selv. så meget, at vi mister noget af os selv, hvis hjemmet forsvinder. sådan lyder nogle af de svar, som antropolog mark vaCHer fandt, da han besøgte forskellige hjem i seks danske forstæder. et Hjem er noget
man gør Onsdag den 3. november 2004 opstod der brand i en fyrværkerifabrik i Seest i Sønderjylland. Eksplosioner lyste himlen op, jorden rystede, og først efter flere dage var branden slukket. Parcelhuskvarteret fra 1960’erne, der lå lige ved siden af fabrikken, lignede ikke mere sig selv. Mere end 300 huse var svært beskadiget, og 176 af dem så raserede, at beboerne ikke kunne flytte ind i dem igen. Antropolog Mark Vacher har talt med nogle af de boligejere, der mistede deres hus, og for ham åbner deres fortællinger et vindue til forståelsen af, hvad et hjem er, og hvordan et hjem bliver til. ”Et hus er en genstand. Men et hjem er en tilstand – en relation, et forhold, en forbindelse mellem et menneske og en genstand. Hvis genstanden forsvinder, så kan man pludselig italesætte forholdet. Mennesker kan paradoksalt nok bedre fortælle om, hvad de har mistet, frem for hvad de har. De kan bedre beskrive, hvad et hjem er, når det er væk.” du kan ikke købe et Hjem En af de centrale pointer i Mark Vachers analyser af fortællingerne fra Seest og de øvrige forstæder er, at et hjem er noget, man gør: ”En bolig kan man købe, og vi kan godt tale om huse uden at tale om dem, der bor i dem. Men taler vi om et hjem, er det altid nogens. Et hjem er noget, man gør – noget, som man skaber over tid.” Mark Vacher henter et eksempel fra hverdagen: ”Den første nat i en ny bolig går du ud for at tisse. Du famler efter lyskontakten, tænder lys, snubler måske lidt over dørtrinnet og kan ikke helt falde til ro, når du er tilbage i din seng igen. Det er ikke et hjem. Men efter et stykke tid kan du knap nok huske, om du har været oppe om natten. Boligen er blevet til et hjem.” Hjem er en tilstand Men det tager tid at etablere tilstanden hjem. ”Det er en dobbelt tilpasning. Den nye fysiske genstand, boligen, skal smelte sammen med os, så vi bliver et. Det sker ved, at vi gør noget ved boligen. Vi maler, forandrer og sletter sporene fra de tidligere beboere. Det nye hus er en skal, man ikke kender, som man putter noget ind i, man kender. Vi sætter møbler og ting ind i boligen, og er allerede hjemme i den. Efter et stykke tid stråler tingene ind det nye. Hjemligheden vokser. Men boligen gør også noget ved os. Vi ændrer os, tilpasser kroppen til de nye omgivelser og indretter os på husets særheder. Det er hele denne tilegnelse af tingene, der gør, at vi etablerer hjem omkring os. Hjem er en tilstand – en forbindelse mellem os og genstanden hus. Og det er en stadig proces at hjemliggøre.” Mark Vacher kalder hjemmet for kulminationen af en til- egnende praksis: ”Vi skal i relation med tingene for at tilegne os dem og gøre dem til hjem. Et hjem er noget, der opstår, når tilegnelsen finder sin mest intense form, nemlig i inderliggørelsen, hvor den kulminerer og bliver en tilstand.” vi lægger fliser for evigHeden Mark Vacher påpeger en væsentlig forskel mellem almene og private boliger: ”I de almene boliger skal boligen vende tilbage til udgangspunktet, når beboerne flytter. Alt det, der kan give problemer i en boligforening, bliver i den privatejede bolig til ren livsenergi og identitetsdannelse: Vi graver, leger i haven, synger, maler og hamrer. At lægge fliser er blevet vor tids overgangsrite – den overskridelse af en tærskel, hvor en mand bliver en mand, som konfirmationen var i gamle dage. Men alt det kan ikke leves ud i de almene boliger.” 13
Page 1 and 2: 2010 center for bolig og velfærd B
Page 3 and 4: olig og velfærd 27 forskningsproje
Page 5 and 6: forord Boligen fylder mere i vores
Page 7 and 8: indHold intro Drømmen om hjemmet B
Page 9 and 10: fem års forskning Gennem fem år h
Page 11 and 12: når Center for bolig og velfærd a
Page 13: et slot, et skjold, en hule. en fæ
Page 17 and 18: Hjemmets indretning viser os altså
Page 19 and 20: HjemligHed som projekt ”Tidligere
Page 21 and 22: kunsten beskriver og skaber At nedb
Page 23 and 24: Inger Sjørslev lagde ikke skjul p
Page 25 and 26: ting som et æstetisk eller et funk
Page 27 and 28: olig både i byen og på landet De
Page 29 and 30: fotos af de to Caseområder taget a
Page 31 and 32: For antropolog inger sjørslev er a
Page 33 and 34: oligen gennem fire generationer “
Page 35 and 36: velfærdsstatens børn Den tredje g
Page 37 and 38: ”flere unge fik egen bolig i løb
Page 39 and 40: ”enlige med børn bor til leje, f
Page 41 and 42: de vigtigste ændringer fra 1981 ti
Page 43 and 44: to generationer vælger parcelhuset
Page 45 and 46: ”parcelhuset er i stigende grad b
Page 47 and 48: Hvad bør man, og hvad gør man i f
Page 49 and 50: ”forældrene giver for at beholde
Page 51 and 52: Svagere tilknytning til arbejdsmark
Page 53 and 54: ”på en række parametre hører d
Page 55 and 56: ”det private udlejningsmarked spi
Page 57 and 58: ”det er oftere kvinderne end mæn
Page 59 and 60: seniorforsker georg gottsCHalk, sbi
Page 61 and 62: ”især de yngste ældre har svær
Page 63 and 64: Jørgen Elm Larsen undersøger, hvo
Page 65 and 66:
får dårligt helbred og kommer på
Page 67 and 68:
Yderområderne i Danmark er genstan
Page 69 and 70:
kommunen byder tilflyttere velkomme
Page 71 and 72:
men indtil omkring 1940 var der ikk
Page 73 and 74:
”kollegieværelser er ikke attrak
Page 76 and 77:
oligkrisen påvirker ikke drømmen
Page 78 and 79:
oligudgifter belaster ikke Undersø
Page 80 and 81:
”forstadskvartererne har spist st
Page 82 and 83:
80 Hedvig vestergaard Økonom, seni
Page 84 and 85:
privat boligudlejning under lup 82
Page 86 and 87:
”de private udlejningsboliger spi
Page 88 and 89:
86 ”der er brug for ændringer, s
Page 90 and 91:
andelsboligen tidligere var det nø
Page 92 and 93:
Tidligere var det attraktive ved an
Page 94 and 95:
mange af det moderne samfunds socia
Page 96 and 97:
”der er et misforhold mellem boli
Page 98 and 99:
opgør med de stramme navneskilte m
Page 100 and 101:
oligopolitikken forandres uden refo
Page 102 and 103:
”ikke at tage beslutninger er ogs
Page 104 and 105:
oligens rum 102
Page 106 and 107:
104 ”Hvad gør i ved jeres bolig?
Page 108 and 109:
pæreHaven tv. åben bolig før ind
Page 110 and 111:
”der er et stykke vej endnu, til
Page 112 and 113:
på ekspedition i boligens rum de v
Page 114 and 115:
Foto: Claus Bech-Danielsen Man talt
Page 116 and 117:
vi både bor og arbejder bag glas.
Page 118 and 119:
Foto: Hausenberg 116 marie stender
Page 120 and 121:
den anden bolig 118
Page 122 and 123:
sommerHuse ressource og udfordring
Page 124 and 125:
viser, at en del af denne fornyelse
Page 126 and 127:
Foto: Anne-Mette Hjalager af parker
Page 128 and 129:
en ny HjemligHed Foto: Claus Bech-D
Page 130 and 131:
Foto: Claus Bech-Danielsen såsom r
Page 132 and 133:
terrassen lukkes af, pyntesten og k
Page 134 and 135:
”i stedet for at etablere en forb
Page 136 and 137:
feriebolig i udlandet terrasser på
Page 138 and 139:
Foto: Sofie Kyllesbech det nemme og
Page 140 and 141:
138
Page 142 and 143:
140
Page 144 and 145:
foredrag nationalt og international
Page 146 and 147:
pH.d.-studerende Birgitta Gomez Nie
Page 148:
forskning i Bolig og velfærd Genne
show all

Bolig og velfærd 27 forskningsprojekter - Center for Boligforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?