Slægtsbog for Dorthea Raahede - Peter Havskov Christensen

Kapitel 2
Dorthea Raahede
Dorthea Raahede er født den 16. januar 1834 i Nr. Nissum og døbt den 19. januar 1834 i Nr. Nissum.
Død den 19. februar 1909 i Nr. Nissum.
Hun blev hjemmedøbt den 19. januar 1834 og fremstillet i kirken den 9. marts samme aar;
faddere var Niels Brundgaards hustru, Marianne Andersdatter i præstegaarden, Peder Eidahl,
Christen Touborg, Søren Geilgaard og Peder i Lindsboel.
Christen Christensen
Dorthea Raahede blev gift med Christen Christensen den 4. april 1860 i Nr. Nissum.
Han er født den 8. maj 1826 i møllerhuset i Gjellerup sogn, som søn af landsbysmed Christen
Christensen og hustru Apollone Sørensdatter, og han døde den 23. juli 1912 i Nr. Nissum. Han blev
hjemmedøbt den 19. maj 1826 og fremstillet i kirken den 25. juni samme aar; pigen Mette Kirstine
Christensdatter fra Lund bar ham til daaben, og faddere var husmand Christen Pedersen Smed fra
Skinderholm, karlen Peder Christensen fra Frølund, Svend Christensen fra Hammerum og Apollone
Jensdatter Fonnesbeck. Christen Christensens skudsmaalsbog, der endnu bevares i familien,
fortæller lidt om, hvad han foretog sig inden giftermaalet. Den første indførsel i bogen er dateret
den 6. april 1841 og underskrevet af degnen H. P. Hybertz ved Gjellerup skole. Heri fortælles først
om, hvornaar han er født, og hvem hans forældre var, samt at han blev vaccineret den 14. januar
1836 af distriktskirurg Kjær. Derefter skriver degnen: Ved Prøve efter Anordningerne er han
i Dag fundet duelig til at udskrives af Skolen og har erholdt god Karakteer, baade for Kundskab
og Opførsel. Næste indførsel i skudsmaalsbogen er ligeledes underskrevet af degnen og dateret
den 4. maj 1841. Heri bevidner og attesterer degnen, at Christen Christensen efter forudgaaende
undervisning fremstod den første søndag efter paaske i Gjellerup kirke til sin daabs bekræftelse
og her havde afsløret gode religionskundskaber og gode forhold, hvorefter han sammen med andre
christne havde været delagtiggjort i Den hellige Nadver. Derpaa følger i skudsmaalsbogen en
indførsel, som fortæller, at Christen Christensen fra den l. maj 1841 til den l. november samme
aar havde tjent hos Niels Pedersen Frølund, som gav ham det skudsmaal, at han i den Tiid har
været mig fuldkommen til Fornøielighed. Dernæst følger i bogen et skudsmaal fra Peder Thomsen
Gedbierg der bevidnede, at Christen Christensen havde tjent ham ærlig og troe fra l. november
1842 til l. november 1844. Saa følger et skudsmaal fra ovennævnte degn, H. P. Hybertz, dateret
Lund præstegaard den l. november 1844, hvori degnen bevidner, at Christen Christensen er mig
bekjendt som et meget sædeligt og skikkeligt ungt Menneske, samt at han sidste gang var til alters
i Gjellerup kirke den 27. oktober samme aar. Det fremgaar derpaa af skudsmaalsbogen, at Christen
Christensen fra den 1. november 1844 til den 8. april 1851 var i tjeneste hos Jens Knudsen Frølund,
hvorpaa han flyttede til Tjørring. Her bevidnede N. johannesen den ll. juni 1852, at han om Christen
Christensen ikke vidste andet end godt, og at han nu forlod sognet efter at være hjemkommet
fra Militairtienesten. Christen Christensen flyttede nu tilbage til Gjellerup, og efter i et halvt aar at
have tjent hos Niels Pedersen Siggaard i Frølund, kom han den 1. november 1852 i tjeneste hos Ole
Jensen i Krogslund, hvor han var indtil den 1. november 1854, da husbonden i skudsmaalsbogen
bevidnede, at han havde opført sig til hans fulde tilfredshed, og at han kunne anbefale Christen
Christensen paa det bedste og fremover ønskede ham held og lykke. Fra Sulkjærs bog om Nr. Nis-