Carl Bro Gruppen - Rapport

B. UORGANISKE IMPRÆGNERINGSMIDLER
De første imprægneringsmidler bestod af simple salte som f.eks. kviksølvchlorid, HgCl2,
zinkchlorid, ZnCl2, natriumfluorid, NaF eller kobbersulfat, CuSO4, 5H2O. /2, 3/. Kviksølv
har dog formentligt ikke været benyttet i Danmark, og skulle det have været benyttet, da
må dette være sket før år 1900.
Senere blev de hyppigst anvendte imprægneringsmidler til beskyttelse mod svamp, insekter
og skadedyr de midler, der indeholder uorganiske kobber-, chrom-, arsen- og
fluorforbindelser.
Fælles for langt de fleste af de uorganiske midler, der har været anvendt i Danmark, er
indhold af hexavalent chrom, /2/. Chromsaltene blev tilsat fra midten af 1950-erne for at
forbedre fikseringen, /5/. Chromsaltene har ikke i sig selv nogen særlig beskyttelseseffekt,
men virker dels som antikorrosionsmiddel og navnlig som fikseringsmiddel for de øvrige
komponenter. Ved kontakt med træsubstansen reduceres det hexavalente chrom til trivalent
chrom, der derefter ragerer med kobber-, arsen- og fluorforbindelserne til meget
tungtopløselige salte. Det er denne proces, der betegnes som fiksering. Især de salte, der
dannes af kobber, arsen og chrom er så tungtopløselige, at der selv ved intensiv udvaskning
af det imprægnerede træ i laboratoriet kun kan udvaskes omkring 10%. /2/.
Imprægneringsmidler, der indeholder kobber, chrom og arsen, kaldes ofte “CCA-midler”.
Salte i denne gruppe er f.eks. følgende:
• Boliden K33 (CCA)
• Tanalith C (CCA)
• Basilit (CCA) (ikke anvendt i Danmark)
• Celcure A (CCA)
CCA midlerne har som oftest følgende sammensætning, /3/:
• Kobber (Cu) 20-30%
• Hexavalent chrom (Cr 6+ ) 25-47%
• Arsen (As) 30-50%
Nedenstående figur B.1 illustrerer brugen af uorganiske imprægneringsmidler i Danmark i
perioden 1920 til 1986.