Nærværende E-bog er gratis og må kopieres og distribueres frit. Odense V, den 29. marts 2013.
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 1) Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 172 af 12. marts 2008, § 1 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, § 1 i lov nr. 507 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 508 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 509 af 17. juni 2008, § 27 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 97 af 10. februar 2009, lov nr. 251 af 31. marts 2009, § 1 i lov nr. 460 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 513 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1383 af 21. december 2009, § 2 i lov nr. 1519 af 27. december 2009, § 2, nr. 1, 5, 6 og 10, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og nr. 1-11, 15, 16 og 18-22, i lov nr. 653 af 15. juni 2010. De ændringer der følger af § 2, nr. 3, 4, 7, 8 og 9, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenæv<strong>net</strong> m.v.), og som vedrører § 32, stk. 3, alle steder i loven, hvor der står Miljøklagenæv<strong>net</strong>, § 91, stk. 1 og 2, § 96, stk. 2 og kapitel 12, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft. Tidspunktet for ikrafttrædelse fastsættes af miljøministeren. De ændringer der følger af § 1, nr. 12-14 og 17, i lov nr. 653 af 15. juni 2010 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzonemærker for udenlandske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af transportmidler m.v.), og som vedrører § 15 b, stk. 1, § 15 b, stk. 2, § 15 b, stk. 6, og § 15 e, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft. Tidspunktet for ikrafttrædelse fastsættes af miljøministeren. Kapitel 1 Formål m.v. § 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særligt 1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, 2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker, 3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, 4) at fremme anvendelse af renere teknologi og 5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. § 2. Loven omfatter 1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund, 2) rystelser og støj, 3) produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller ved den senere håndtering som affald kan medføre forurening, 4) transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og 5) dyrehold, skadedyr og andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne. Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser, uheld eller forsætlige skadevoldende handlinger kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1. § 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på 1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og 2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt. § 4. Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt. Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og håndtering af affald. Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne, og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt. Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet. § 5. Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og energimæssige ressourcer. Stk. 2. Der skal herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning og udformning, at varen eller produktet 1) sikres den længst mulige levetid, 2) i videst muligt omfang lader sig genbruge eller genanvende og 3) ved den endelige behandling som affald ikke giver anledning til forurening eller anden miljøbelastning. Stk. 3. Den, der anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved anskaffelsen og ved affaldshåndteringen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen og begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndteringen. § 6. Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. § 6 a. Forurenende virksomheder skal organisere miljøarbejdet således, at medarbejderne inddrages. Miljøministeren kan efter forhandling med de berørte parter fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.