2013 no.1 - Husby-Tanderup

- Tanderup skole
Jeg kørte forbi Tanderup skole, og holdt
ind på parkeringspladsen for at se hvordan
det gik med nedrivningen jeg havde
hørt var gået i gang.
Det var overvældende at se hvordan de
røde træbygninger nu lå som pindebrænde,
mens en grab sorterede alt det revne
i forskellige bunker.
Skolen er væk, men der åbenbarede sig
en udsigt, som bygningerne tidligere har
skjult, ned over Brænde Ådal, og jeg følte
mig underlig lettet, for i stedet for tomme
bygninger, der aldrig vil blive skole
igen, opstår der nu muligheden for at der
sker noget nyt.
Jeg kunne kende udsigten fra alle de
gange jeg har været til juleklip og under
påskud af, at jeg var på vej til det ene
eller andet barns klasselokale sammen
med forskellige rygeafhængige skoleledere,
lærere, tapper og forældre, har sneget
mig om til den hemmelige og overdækkede
rygeterrasse bag skolen, hvor
man over en smøg eller to kunne disku-
4
tere vind og vejr og lære hinanden lidt
bedre at kende.
I dag faldt jeg i stedet i snak med en nedriver
fra Sønderjylland, der egentlig bare
kom over for at fortælle mig, at jeg havde
parkeret, så jeg holdt i vejen.
Men hurtigt faldt snakken i stedet på udsigten
og det gode vejr, han fortalte at de
havde prøvet at sove i det hvide hus i
nat, men der var sgu for koldt, så de måtte
drage hjem.
Jeg fortalte ham at det snart vil blive sat
til salg for en slik, og om det ikke var noget
for ham? Men han var mere optaget
af multihuset, som han syntes var et
prægtigt hus, og spurgte til hvad det havde
været. Jeg fortalte, at det kan også
snart købes, men at det nok ville blive
noget dyrere, han kløede sig i det røde
skæg og sagde,” her er nu smukt på Vestfyn,
det er ikke som vores flade forblæste
marsklandskab ude vestpå, men der
er nok for langt til æ grænz!”, grinede
han. ... Fortsættes side 6