Dagbog fra ferieturen til Frankrig, Italien og Korsika fra 14. april til 1 ...

Vi havde ikke kørt ret langt i kastagne området før vi mødte de første grise på vejen, jeg gik ud
for at fotografere dem, de var nysgerrige og løb hen til mig. Det var jeg nu ikke så dristig ved,
sådan en stor orne skal man jo være lidt forsigtig med, det så ud til at være nogle sunde grise,
de smager rigtig godt. Vi har købt en røget filet og nogle koteletter fra kastagne grisene, vi har
aldrig smagt så gode og kraftige koteletter som disse og filetten var meget kraftig.
Sonja på Col de Vergio.
Vi passerer Vergio passet, her i højden er foråret først lige kommet, her er masser af blomstrende
juleroser.
Omkring Calacuccia mødte vi en flok geder, der skulle på nye græsgange, det var sjovt at se. De
spiste alt hvad de kom om ved af nye skud på træer og buske, selv de mest stride og stikkende
buske spiste de.
Mellem Calacuccia og D18 havde vi en helt fantastisk køretur, smal vej og vilde høje forrevne
klipper. Vi tog nu D18 sydpå til Corte, der er Korsikas gamle hovedstad. Vi gik en tur i byen,
købte et par flasker vin.
Vi kører nu sydpå mod Ajaccio ad vej N193, vi vil tage den første campingplads, den viste sig at
være lukket, så vi fortsatte sydpå, lige før Ajaccio fik Sonja øje på en masse campingvogne, det
måtte være en campingplads, vi kørte derind, der var ingen campingskilt, men vi kunne se, at
det ikke var sigøjnere.
Så stod der et stort skilt med Lutersk Evangelisk. Sonja sagde, at her kunne vi sikkert få lov at
sove, det var heldigvis mig der kørte, så sølvpilen blev vendt i en fart og vi blev reddet.
I Ajaccio fandt vi ingen campingplads, vi tog så vej D111 ud til Ponte de la Parata.
Vi kørte forbi en rasteplads, hvor der holdt 2 motorhome, vi kørte ind og spurgte om vi måtte
holde her for natten, (det var en franskmand ), han viste os et skilt hvorpå der stod camping forbudt.
Vi spurgte så om de blev her for natten, vi, vi, sagde han, hvis vi kun var 3 gik det nok, hvis
19