Unges trivsel År 2008 - Statens Institut for Folkesundhed

More documents

Recommendations

Info

Familierelaterede risikofaktorer Det er vist i tidligere undersøgelser at en række familiære faktorer, fx forældres erhvervstilknytning, fortroligheden til mor, samværet mellem forældre og unge samt alkoholvaner i familien, kan have eller få betydning for unges udsathed for vold (29) og for deres trivsel (30). De fleste unge er ikke udsat for nogen af disse faktorer, mens andre oplever en række problemer i familien, såsom arbejdsløshed, manglende fortrolighed med forældre og alkoholmisbrug. For at skabe overblik over hvor mange unge, som er særligt udsatte, har vi analyseret en samlet risikoudsættelse ud fra en sammentælling af risici. Forældres manglende erhvervstilknytning betragtes i denne forbindelse som en risiko, hvis begge forældre enten er døde, syge/pensioneret eller arbejdsløse. Ligeledes betragtes det, at have svært eller meget svært ved at tale med sin mor om problemer (fordi mor afspejler også far), samt det at familien har store økonomiske vanskeligheder som risikofaktorer. Forældres daglige eller ugentlige skænderier, sjælden fællesspisning i familien, dvs. højst en gang om ugen, forældres manglende viden om unges omgangskreds samt alkoholmisbrug i den nærmeste familie vurderes ligeledes som risikofaktorer for de unges trivsel og udvikling. I alt drejer det sig om syv forskellige risikofaktorer: • Begge forældre er uden for erhverv (dvs. er døde, syge/pensioneret, arbejdssøgende) • Svært eller meget svært ved at tale med mor • Store vanskeligheder i familiens økonomi • Spiser sjældent middagsmad sammen med forældre (højst en gang om ugen) • Forældre skændes dagligt eller ugentligt • Forældre har næsten aldrig kendskab til, hvem man er sammen med i fritiden • Alkoholproblemer i nærmeste familie. Det er en større andel af pigerne end af drengene, der rapporterer en eller flere af disse risikofaktorer i familien, knap 50 pct. af pigerne mod 40 pct. af drengene. Det er en relativ lille andel af de unge, der rapporterer en forekomst af tre eller flere risikofaktorer, knap 3 pct. af drengene og knap 6 pct. af pigerne (Figur 5.4). Der er ingen af de unge, der har rapporteret, at alle syv forskellige risikofaktorer forekommer i deres familie. I analyserne indgår alle unge også selv om de ikke har svaret på alle spørgsmål. 59 Figur 5.4 Andel af drenge og piger, der rapporterer fra ingen op til 6 forskellige familiære risikofaktorer. 70 60 50 40 Procent 30 20 10 0 Ingen En enkelt faktor To faktorer Tre faktorer 60 Fire faktorer fem faktorer Seks faktorer Drenge 60,3 27,9 9,2 1,9 0,4 0,1 0,05 Piger 50,5 32,1 12,2 4,2 1,1 0,2 0,05
Fritid De fleste af de unge tilbringer oftest fritiden sammen med venner, enten en enkelt ven eller grupper af venner, men hver tiende af de unge er mest alene. Pigerne er oftere end drengene sammen med en kæreste, henholdsvis 12 pct. og 9 pct. Oplysninger om de unges fritid er præsenteret i Tabel 5.9. De unge er oftest sammen med deres venner mindst 2-3 dage om ugen. Det er knap 3/4 af drengene og pigerne. Mindre end hver femte er højst sammen med venner en dag om ugen, og få, ca. 7 pct. er mest alene. De unges venner er overvejende jævnaldrende med dem selv, dog er der knap 12 pct. af drengene og 17 pct. af pigerne som svarer, at deres venner er ældre end dem selv og 1-2 pct. af de unge som svarer, at de venner, som de oftest er sammen med, er voksne. De unge er også blevet spurgt om, hvor ofte og hvornår de opholder sig på offentlige steder, såsom gadehjørner, cafeer og indkøbscentre. Det er en mindre andel af pigerne, 10 pct., end af drengene, 20 pct., der aldrig opholder sig disse steder. Der er tilsvarende en større andel af pigerne, der er sådanne steder 2-3 dage om ugen. Relativt få af de unge, 1-2 pct. opholder sig på disse offentlige steder hver dag inklusiv i weekenden. 61 Tabel 5.9. De unges relationer til venner og deres ophold på offentlige steder. Hvem er du oftest sammen med i fritiden? Én til tre venner En gruppe venner Kæresten Familien Jeg er mest alene Hvor tit er du sammen med venner efter skole? Højst én dag om ugen 2-3 dage om ugen 4-6 dage om ugen Hver dag også i weekenden Jeg er mest alene Hvor gamle er de venner du oftest er sammen med? Yngre end dig Jævnaldrende Lidt ældre Voksne Ikke relevant Hvor ofte opholder du dig på offentlige steder (cafeer, indkøbscentre mv.)? Aldrig Højst én dag om ugen 2-3 dage om ugen 4-6 dage om ugen Hver dag også i weekenden 62 Drenge Piger Total Antal Procent Antal Procent Antal Procent 630 601 168 324 246 362 795 457 212 145 39 1636 234 22 44 389 967 565 111 35 32,0 30,5 8,5 16,5 12,5 18,4 40,3 23,2 10,8 7,4 2,0 82,8 11,9 1,1 2,2 19,8 44,1 28,7 5,6 1,8 561 581 223 403 152 364 790 444 203 122 36 1492 327 38 32 182 880 717 123 20 29,2 30,3 11,6 21,0 7,9 18,9 41,1 23,1 10,6 6,3 1,9 77,5 17,0 2,0 1,7 9,5 45,8 37,3 6,4 1,0 1191 1182 391 727 398 726 1585 901 415 267 75 3128 561 60 76 571 1747 1282 234 55 30,6 30,4 10,1 18,7 10,2 18,6 40,7 23,1 10,7 6,9 1,9 80,2 14,4 1,5 2,0 14,7 44,9 33,0 6,0 1,4
Page 1 and 2: Unges trivsel År 2008 En undersøg
Page 3 and 4: Indhold 1. Sammenfatning 10 Deltage
Page 5 and 6: 9 1. Sammenfatning Denne rapport be
Page 7 and 8: Kønsforskellen er også tydelig i
Page 9 and 10: mor, de omgås hyppigt ældre venne
Page 11 and 12: og hvad man kan gøre for at foreby
Page 13 and 14: 3. Undersøgelsens design En spørg
Page 15 and 16: Praktisk tilrettelæggelse Der blev
Page 17 and 18: Der blev desuden spurgt, om de unge
Page 19 and 20: • Alvorlig sygdom • Alvorlig ul
Page 21 and 22: Geografisk dækning, 122 skoler i d
Page 23 and 24: Sprog, der tales i hjemmet Der blev
Page 25 and 26: Forældre De unge blev spurgt om de
Page 27 and 28: Fortrolighed og samvær i familien
Page 29: Skænderier mellem forældre De ung
Page 33 and 34: Fritidsaktiviteter De unge blev spu
Page 35 and 36: Helbred i forhold til herkomst Det
Page 37 and 38: Overvægt På basis af de unges sel
Page 39 and 40: Euforiserende stoffer De unge blev
Page 41 and 42: Sundhedsmæssig risikoadfærd Tobak
Page 43 and 44: De elever, der ikke har villet svar
Page 45 and 46: Kæresteforhold Der var i alt 2.856
Page 47 and 48: Forekomst af uønskede seksuelle er
Page 49 and 50: Fortalt om oplevelse til andre Det
Page 51 and 52: Sted De unges uønskede seksuelle e
Page 53 and 54: De unges vurdering i forhold til st
Page 55 and 56: Tabel 7.8. Uønskede seksuelle erfa
Page 57 and 58: Seksuel kontakt med voksne Alle de
Page 59 and 60: Relation til den voksne og omstænd
Page 61 and 62: 121 8. Uønsskede seeksuellee oplev
Page 63 and 64: 9. Internetrelaterede seksuelle erf
Page 65 and 66: Vold i familien På trods af at for
Page 67 and 68: Vold fra forældrene og de unges he
Page 69 and 70: Skænderi mellem forældre Det er h
Page 71 and 72: De forskellige typer af vold, som d
Page 73 and 74: Vold mod søskende De unge blev ogs
Page 75 and 76: Den seneste vold I alt 421 unge, 15
Page 77 and 78: Har du fortalt det til nogen? De fl
Page 79 and 80: 12. De unges ulovlige handlinger og
Page 81 and 82:
Familiefaktorer Familiens socioøko
Page 83 and 84:
Samlet kan det konkluderes, at unge
Page 85 and 86:
Ud fra svarene på de 20 spørgsmå
Page 87 and 88:
Modificeret Hopkins symptomchecklis
Page 89 and 90:
I lighed med SDQ skalaen kan der ud
Page 91 and 92:
For drenges vedkommende er den gene
Page 93 and 94:
16. Udsættelse for vold og psykisk
Page 95 and 96:
189 17. Unges viden om forebyggelse
Page 97 and 98:
Mobning Der har inden for de senest
Page 99:
(27) Fergusson DM, Horwood LJ. The
show all

Unges trivsel År 2008 - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?