Byer - Næstved Kommune

Recommendations

Info

58 Redegørelse Landsbyerne er den ældste bydannelse i Danmark. De får deres nuværende beliggenhed i slutningen af jernalderen, og landsbymønstret ligger således nogenlunde fast ved indgangen til historisk tid omkring 1000-tallet. Landsbyernes bebyggelse bestod af gårde, som lå sammenklumpet inde midt i deres jordtilliggende eller produktionsjord. En landsby kunne før landboreformerne rumme op til 15-20 gårde foruden husmands- og håndværkerhuse. Desuden var der i de større landsbyer også en kirke, skole, smedje og evt. et fattighus. Bygningerne lå som regel samlet omkring et fælles areal, forten eller gaden. Her kunne husdyrene græsse, og mange steder lå der også et gadekær, hvor dyrene kunne vandes, og hvor man kunne hente vand, hvis der opstod brand. Igennem århundreder var landsbyerne den fremherskende byform, hvor langt de fleste mennesker boede. Med indførelsen af landboreformerne fra slutningen af 1700-årene ændrede dette forhold sig markant i løbet af de næste halvtreds år. Med udskiftningen af jorderne og indførelse af selvejet, blev den enkelte bondes jord samlet på et sted, og jordbruget blev et individuelt anliggende, hvor det før havde været en kollektiv affære. Reformerne førte til en gradvis udtynding af landsbyerne, idet mange gårde flyttede inde fra byen og ud på marken. De tiloversblevne jordstykker omkring gårdene inde i byen, tofterne, blev efterfølgende bebygget med huse, hvor der boede håndværkere og lønnede landarbejdere. Dette bymønster holdt sig nogenlunde uantastet helt op til midten af 1950’erne. Fra dette tidspunkt blev den landbrugsbaserede økonomi overhalet af den byindustrielle vækst, og de gamle købstæder bredte sig udover det omliggende land. Mange landsbyer blev opslugt i velfærdssamfundets nye byområder. Hvorimod andre landsbyer endnu engang blev udtyndet, fordi et moderne og tidssvarende landbrug ikke længere kunne rummes indenfor landsbyernes ældgamle fysiske form og struktur. Var landboreformerne årsag til den første separation mellem landsbyen og landbruget, så er tilsynekomsten af det moderne virksomhedslandbrug årsag til den endelige skilsmisse mellem de to. Århundreders sammenhørighed Byer mellem jordbrug og landsby er ikke længere til stede. Den “frisatte” landsby skal med andre ord til at finde sig til rette i en ny verden eller gentænke sig selv i en moderne, meningsfuld sammenhæng. Beliggenhed og omgivelser har stor betydning for den “frisatte” landsbys tiltrækningskraft. For de landsbyer, der er placeret tæt ved de større byer med arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, ligger en ny bosætningsprofil lige for. For de landsbyer, der ligger mere perifert i forhold til de større byer, men i tilknytning til eller i nærheden af naturområder eller interessante kulturmiljøer, vil de stedsbetingede herligheder give plads for ferie, fritid, turisme og “bolig nr. 2”. Den ideelle sammensætning er selvfølgelig den landsby, der kombinerer begge dele - og den mindst interessante er selvfølgelig den, der hverken ligger tæt på en større by eller har herlighedsværdier indenfor rækkevidde. Landsbyafgrænsning De tidligere kommuners landsbyafgrænsninger, er ikke bestemt efter et entydigt princip, og landsbyafgrænsningerne i denne kommuneplan er derfor revideret efter fælles principper med henblik på et ensartet grundlag for kommunens fremtidige lokalplanlægning og landzoneadministration. Princippet for landsbyafgrænsningerne er, at grænsen mellem byområdet og det åbne land defineres rumligt og funktionelt. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af en specifik vurdering af landsbyens karakter og potentiale, med særlig fokus på kulturmiljø og bevaringsinteresser. Værdifulde og bevaringsværdige bygninger, beplantninger, belægninger mv. skal søges bevaret, og der skal tages hensyn til eventuelt beskyttet natur, nærhed til aktive landbrug mv. Samtlige tættere bebyggelser i det åbne land i Næstved Kommune er blevet undersøgt for at fastslå om de har karakter af landsby og dermed egnede til afgrænsning, med henblik på anvisning af mulighed for bebyggelse. Udvælgelseskriterierne har blandt andre været bebyggelsestæthed og -struktur, landskab, beliggenhed og tilstedeværelsen af større jordbrugsvirksomheder. Herefter er de landsbyer, der har en størrelse eller en tæthed, der kan bære en udnyttelse af potentielle byggemuligheder indenfor den centrale landsbystruktur udvalgt.
Næstved Museum har udpeget en række kulturmiljøer i tilknytning til landsbyerne i kommunen. De afgrænsede landsbyer, der indeholder kulturmiljø er markeret med stjerne i nedenstående tabel. Ved ny bebyggelse, tilbygning til eksisterende bebyggelse eller ændret anvendelse i øvrigt i de markerede landsbyer, skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes om det har indflydelse på oplevelsen eller forståelsen af det udpegede kulturmiljø. I tilfælde af at ændringer i det byggede miljø har konsekvens for det udpegede kulturmiljø, skal der udarbejdes en bevarende lokalplan for hele landsbyen. Landsbyer Agerup Arløse Aversi* Bendslev Bistrup Blangslev Bonderup Brandelev Bøgesø Dysted* Engelstrup Everdrup* Fodby* Gl. Tappernøje Gødstrup* Haldagerlille Hammer* Hammer-Torup Holløse Hårslev Karrebækstorp Klinteby Krummerup* Kvislemark* Kyse Ladby* Menstrup * landsbyer indeholdende kulturmiljø Nyrup Næsby* Næstelsø* Næstelsø Præstemark Ravnstrup Ring Rislev* Sandby* Skafterup* Skelby* Snesere Sneslev Spjellerup Stenbæksholm Stenstrup St. Røttinge Svenstrup Ting-Jellinge Trælløse Tybjerg* Tybjerglille Bakker Tystrup* Tyvelse* Vallensved Vejlø* Vester Egesborg Vinstrup* Vridsløse* Eksisterende rammeområde for følgende områder ophæves: Haldagermagle, Kalby, Postrækken og Sørup. Jordbrugsparceller I landsbyer, i de befolkningstynde områder, kan en mulighed for at supplere med nye jordbrugsparceller (hobbylandbrug) stabilisere eller udvikle et landsbysamfund. Etablering af boliger med mulighed for hobbylandbrug skal ske på baggrund af en samlet planlægning for udvikling i landsbyerne. Ekstensiv arealudnyttelse med jordbrugsparceller kan hindre eller spærre for en hensigtsmæssig, langsigtet byudvikling omkring centerbyerne. Derfor skal parcellerne placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer i tyndt befolkede områder, og det samlede arealforbrug må ikke overstige 1 ha pr. bolig. For at minimere forbruget af landbrugsjord kan kun planlægges for et mindre antal jordbrugbrugsparceller pr. landsby. Udstykning til jordbrugsparceller skal ske på baggrund af en lokalplan. For at hindre spredt bebyggelse i det åbne land skal lokalplaner for jordbrugsparceller sikre, at beboelsesbygningerne på de store grunde ikke opføres som fritliggende huse uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Byer 59
Page 1 and 2:
KOmmUnEplan 2009-21 HOVEDSTRUKTUR B
Page 3 and 4:
Kommuneplan 2009-21 Næstved Kommun
Page 5 and 6:
Kapitel 3 Miljøbeskyttelse 85 3.1
Page 7 and 8:
100 kulturmiljøer Kulturmiljøerne
Page 9 and 10: Hovedindholdet i planlægningen Det
Page 11 and 12: Planlægning af det åbne land Vand
Page 13 and 14: Den Regionale Udviklingsstrategi N
Page 15 and 16: spektiv. På baggrund af de overord
Page 17 and 18: På det nuværende strategiske nive
Page 19 and 20: • I forbindelse med inddragelsen
Page 21 and 22: Sammenfattende redegørelse til mil
Page 23 and 24: Kapitel 1 Byer Arealudlæg og servi
Page 25 and 26: By Funktion Indbyggertal I bysamfun
Page 27 and 28: Figur 2 - Centrenes indhold Byråde
Page 29 and 30: Byer 27
Page 31 and 32: 1.1.2 Byvækst Formål Der skal udl
Page 33 and 34: 1.1.3 Arealer til erhvervsformål F
Page 35 and 36: Brøderup-Tappernøje I udviklingsc
Page 37 and 38: 1.1.4 Arealer til boligformål Form
Page 39 and 40: Nye byvækstarealer Områder med st
Page 41 and 42: Herlufmagle/Gelsted Der udlægges 1
Page 43 and 44: Brøderup/Tappernøje Der udtages c
Page 45 and 46: Byrådet er indstillet på at tilve
Page 47 and 48: • Samlet 1.000 m2 bruttoetagearea
Page 49 and 50: 3.000 m2 fordelt på 1.500 m2 til d
Page 51 and 52: Tabel 5: Maksimal butiksstørrelse
Page 53 and 54: Grønstruktur 11. Parkerne i bymidt
Page 55 and 56: Redegørelse Bymidten i Næstved er
Page 57 and 58: 1.2.2 Kulturmiljøer i byerne Form
Page 59: Retningslinjer Generelt 1. De afgr
Page 63 and 64: 1.2.5 Byomdannelse Formål At skabe
Page 65 and 66: 1.2.6 Kystnære byzoner Formål Må
Page 67 and 68: Kapitel 2 Trafik, forsyning og tekn
Page 69 and 70: Redegørelse Udbygning af det overo
Page 71 and 72: 2.1.2 Kollektiv trafik Formål At d
Page 73 and 74: 2.1.4 Cykelruter Formål Målet er
Page 75 and 76: 2.2 Forsyning og tekniske anlæg 2.
Page 77 and 78: Redegørelse Kommunen vil understø
Page 79 and 80: Anlæg Afstandskrav Deponeringsanl
Page 81 and 82: 2.2.3 El- og Varmeforsynings anlæg
Page 83 and 84: 2.2.5 Telemaster Formål Formålet
Page 85 and 86: 2.2.6 Højspændingsanlæg Formål
Page 87 and 88: Kapitel 3 Miljøbeskyttelse Støj V
Page 89 and 90: ninger. Det kan ske ved en hensigts
Page 91 and 92: På dette grundlag er der opstillet
Page 93 and 94: 3.2 Vand Vandplanerne Beskrivelsen
Page 95 and 96: krav for de enkelte vandløbsstræk
Page 97 and 98: Da søer ofte reagerer meget langso
Page 99 and 100: 3.2.4 Spildevand Formål Kommunens
Page 101 and 102: Forureningsfølsomme vandområder e
Page 103 and 104: grundvandsindvinding må ikke medf
Page 105 and 106: hyppigere offentligt tilsyn. De ska
Page 107 and 108: vandsbeskyttelsen, skal fremmes. De
Page 109 and 110: Gimlinge” i Fuglebjerg Kommune. D
Page 111 and 112:
Kapitel 4 fritidsformål Fritidsanl
Page 113 and 114:
4.1.2 Sommerhusområder Formål De
Page 115 and 116:
4.1.4 Forlystelsesparker og besøgs
Page 117 and 118:
lægning for fritidshavne sker unde
Page 119 and 120:
4.1.6 Golfbaner og større anlæg t
Page 121 and 122:
Regulering af arealanvendelsen inde
Page 123 and 124:
4.2.2 Naturparker Formål De region
Page 125 and 126:
4.2.3 Rekreative forbindelser Form
Page 127 and 128:
4.2.4 Særlige friluftsområder For
Page 129 and 130:
Kapitel 5 Natur og landskab Naturom
Page 131 and 132:
5.1.2 Internationale naturbeskyttel
Page 133 and 134:
der sker en påvirkning, som nævnt
Page 135 and 136:
langt større område end det areal
Page 137 and 138:
kulturhistorie, kirkeomgivelser og
Page 139 and 140:
5.1.5 Økologiske forbindelser Form
Page 141 and 142:
udgår. Natur og landskab søges og
Page 143 and 144:
skal således ske en vurdering af,
Page 145 and 146:
ved Kommunes historiske udvikling o
Page 147 and 148:
5.2.4 Kirkeomgivelser Formål Udpeg
Page 149 and 150:
5.3 Kystnærhedszonen 5.3.1 Kystnæ
Page 151 and 152:
5.4 Geologi 5.4.1 Geologiske bevari
Page 153 and 154:
5.4.2 Råstofindvinding Ny myndighe
show all

Byer - Næstved Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?