Sejltur_files/Safir Sangbog.pdf - Dansk Safirklub

Fra Danmark lyner Tordenskjold
hver give sig i Himlens vold
og fly!
Du danskes vej til ros og magt
sortladne hav!
Modtag din ven, som uforsagt
tør møde faren med foragt
så stolt som du mod stormens magt
sortladne hav!
Og rask igennem larm og spil
og kamp og sejer før mig til
min grav!
Mandaley
Ved den grå Moulmein Pagode,
med sit blik mod havets blå,
sidder der en Burma-pige,
det er mig hun tænker på.
Hvisker palmesuset ikke,
synger templets klokker ej:
Kom igen, soldat fra England,
kom igen til Mandalay!
Mandalay,
ad flotillens gamle vej,
husker du pagajens dunken
fra Rangoon til Mandalay?
Oh, den vej til Manadalay,
fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden
frem bag Kina-bugtens kaj!
Gult var skørtet, grøn var huen,
som min Burma-jomfru bar,
Supiyawlat hed hun - samme navn,
som Theebaws dronning har.
På en hvid cerut hun røg,
da første gang hun for mig stod,
og hun ødsled kristne kysse
på en hedensk afguds fod.
Kun af snavs den gud bestod,
kaldtes Buddha, vis og god,
men da vi tog til at kysse,
hun sin gud i stikken lod.
Oh, den vej til Mandalay,
fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden
frem bag Kinabugtens kaj!
Når hver rismark drev af tåge,
og det led mod solnedgang,
greb hun i sin lille banjo,
og Kulla-lo-lo hun sang.
Kind mod kind vi sad og så på
bugtens både, stavn ved stavn,
så den store hathi gøre
som en tømmerlæmper gavn.
Stable teaktræ favn på favn,
i den sjip-sjap-våde havn,
hvor der var så tavst, jeg næppe
turde viske hendes navn.
Oh, den vej til Manadalay,