Utterslev Mose - Brønshøj-Husum lokaludvalg - Københavns ...

(Figur 4) Oversigt fra 2004 over sedimentets tykkelse.
I de mørkeblå områder er tykkelsen over 1 meter (10)
Forureningens omfang
Den interne belastning
Ved ”den interne belastning” forstås forurening, som allerede
er til stede i et søområde.
I 40erne var Utterslev Mose en ren sø, idet den dengang blev
udgravet ned til lerlaget i størstedelen af søområdet. Kun et
antal holme blev efterladt stående med rørskov. Søen var
en ren sø, der blev fyldt op af grundvand og naturlige tilløb.
I 60erne blev lokale beboere ved mosen opmærksomme på
den tiltagende forurening af Utterslev Mose.
Forurening var dengang ikke noget, der var større offentlig
opmærksomhed på. det tog derfor flere år, inden protesterne
blev taget alvorligt af beslutningstagerne(4).
Forureningen skyldtes, at nyanlagt kloakering i en del af København
og store dele af Gladsaxe var udformet, så alting
bare løb ud i Utterslev Mose.
Især Gladsaxe Kommunes såkaldte Gyngemoseværk, der
blev udfaset først i 70erne, bidrog til forureningen. Gyngemoseværket
var i princippet et renseanlæg, men ikke i moderne forstand.
her blev blot frarenset cykelhjul, telefonpæle og anden
større forurening. Alt, hvad der var flydende, løb urenset videre,
og det skønnes, at der årligt blev udledt en halv snes tons fosfor
fra Gyngemoseværket (5).
Forureningen herfra kan tidsmæssigt i princippet opdeles i to faser:
Først i 60erne var det især industrielt spildevand fra det nye
Gladsaxe industriområde. det gik dog helt galt, da kloakkerne fra
de mange husstande i høje Gladsaxe blev koblet på sidst i 60erne,
hvilket medførte en kraftigt øget tilførsel af brunt kloakvand.
Som følge heraf blev mosens bassin på knap 15 år halvt fyldt med
et forureningssediment, som ligger der den dag i dag. Tykkelsen
varierer mellem 10 centimeter og op til 1½ meter (2,5,10).
Sedimentet har en konsistens som sej rabarbergrød, og er rigt på
kvælstof, fosfor og andet godt. der er også forurening med tungmetaller.
hvis man som et forenklet regneeksempel forestiller sig mosen
som et 200 meter bredt og 3 kilometer langt bassin med i gennemsnit
½ meter sediment, svarer det meget rundt regnet til 300
000 kubikmeter sediment.
Fosfor
den forureningskomponent, som for praktiske formål er vigtigst,
når man beskriver forurening i søer og vandløb, er fosfor.
Foruden lys, kultveilte, varme og vand skal planter have næringssalte
for at vokse. de to vigtigste byggesten blandt næringssaltene
er kvælstof og fosfor. I det åbne hav findes typisk rigeligt
fosfor, og tilførsel af kvælstof vil derfor øge opblomstringen af
plantevækst i havet, mens yderligere tilførsel af fosfor er uden betydning.
hvis kvælstoftilførslen i et havområde er moderat, vil havet kunne
udskille et kvælstofoverskud via bakteriel denitrifikation, der omdanner
nitrat til frit kvælstof, som naturligt kan optages i atmosfæren.
denne bakterielle proces er dog iltkrævende, og kan ikke
finde sted, hvis vandet er iltfattigt (10).
helt anderledes forholder det sig i en sø. her er der typisk totalt
overflod af kvælstofforbindelser, mens fosforforbindelser kun er
til stede, hvis der er sket menneskeskabt forurening.
hvis man ønsker en klar sø, er det derfor især nødvendigt at mindske
koncentrationen af opløst fosfor i søvandet. her handler det
om at nå en koncentration af total-Phosphor på under 15 miligram
pr. liter.
Fosforforureningen af Utterslev Mose er imidlertid unik, idet den i
sedimentet måles i tons. hvis dele af sedimentet opslemmes i det
overliggende vand, vil det i sig selv forurene kraftigt.
Den eksterne belastning af søen
Ved ”den eksterne belastning” forstås alle de næringsstofbelastninger,
der tilføres søen udefra, - eksempelvis via overløb fra kloakker,
urent overfladevand, ekskrementer og fodring af fugle.
en del af den tilførte næring fra den eksterne belastning kan optages
direkte af alger (planktonalger) og vandplanter. en anden
del er bundet til organisk materiale, og vil bundfælde sig i form
af slam.
I Utterslev Mose er der i perioden 1990-2004 sket et stort fald i
den eksterne tilførsel af næringsstoffer. det skyldes primært en
betydelig reduktion i tilførsel af næringsstoffer fra overløbshændelser
fra afløbssystemet i Københavns Kommune, da der i perioden
1993-2000 blev etableret flere store forsinkelsesbassiner til
opsamling af regnvand og spildevand.
Under store regnskyl opbevares vandet nu i bassinerne, indtil der
igen er plads i kloakledningen. Forsinkelsesbassinet ved Pilesvin-
side 9