"Forstå dine blodprøver". - Hivzonen

12
Thrombocytter
Thrombocytter, eller blodplader, som de også kaldes, er med til at lappe huller i blodkarrene.
Hvis der kommer hul i et blodkar på grund af en blødning hæfter blodpladerne sig til hinanden, og
stopper således blødningen. Det er lidt det samme som, at lappe et hul i slangen på et cykeldæk,
så luften ikke siver ud af hjulet. Thrombocytterne er derfor med til at opretholde blodets evne til
at størkne. For lavt antal thrombocytter kan medføre en større blødningstendens og kan forårsage,
at du lettere får blå mærker eller næseblod.
Hos hiv-smittede kan der forekomme et lavt niveau af thrombocytter, idet selve hiv-infektionen,
såvel som visse former for hiv-medicin kan påvirke disse.
Koagulationsfaktor 2, 7 og 10
Koagulationsfaktoren er i lighed med thrombocytterne med til at få blodet til at størkne, dog
på en lidt anden måde. Hvor thrombocytterne lapper og fylder hullerne, fungerer koagulations-
faktorerne mere som selve limen, der får blodpladerne til at klistre til hullet, der hvor blødningen
er opstået. Koagulationsfaktorerne får altså lappen til at sidde fast på cykelslangen. Den har derfor
et samspil med thrombocytterne. Koagulationsfaktoren er derfor medvirkende til, at blodet ikke
bliver ved med at løbe fra et sår. Man kan sige, at thrombocytterne aktiverer koagulationsfaktoren,
og sammen får de blodet til at størkne, på hver sin måde.
Et for lavt tal betyder, at blodets størkningsevne er dårlig, og du har større tendens til at bløde.
Til tider udtrykkes koagulationsfaktorerne som INR, hvilket er en omvendt faktor for, de før nævnte
koagulationsfaktorer 2, 7 og 10 og benyttes primært i behandlingsøjemed, når man får blodfortyndende
medicin. Værdierne er således modsatte og en høj værdi udtrykker her, at du har øget blødningstendens.