X - Brøndby Cykel Motion
X - Brøndby Cykel Motion
X - Brøndby Cykel Motion
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
6<br />
Nostalgi……… (fortsættelse fra bogen om DBC 1881-1941)<br />
Underligt var det, at den lille, spinkle, magre, unge Pige, der med sine<br />
Pince-nez lignede en forlæst Studine eller en engelsk Guvernante, skulde<br />
bo saa megen moralsk Styrke, at hun skulde blive den første kvindelige<br />
Cyclist, der vovede i Storbyen København at vise sig paa Cykle i stramtsiddende<br />
Knæbenklæder. Der blev piftet godt af hende i Begyndelsen, og frem<br />
for at udfordre Borgerskabet foretrak hun diplomatisk at iføre sig en let<br />
Kjole, medens hun kørte inde i Byen. Den hang frit ned, men naar hun saa<br />
naaede uden for Byen, smed hun kjolen – og saa var det i 3 Mils Fart. Hun<br />
trænede energisk og satte sig som Maal at slaa de Rekorder, Mændene<br />
satte. Paa 12 Timer kørte hun 33½ Mil og slog dermed Ingeman-Petersens<br />
Rekord med 2½ Mil, til Trods for at hun kørte i Storm og Regn og paa<br />
opblødte Veje. Hun kørte sine første Rekorder paa massive Ringe, de<br />
senere paa pneumatiske Ringe. Som medlem af D.B.C. gjorde hun denne<br />
Forening kendt over hele Jorden, og hendes billede figurerede som<br />
Forsidestof i Dag- og Sportsblade overalt i Europa og Amerika. Da Frk.<br />
Johanne Jørgensen trak sig tilbage fra det aktive liv, blev hun straks<br />
Medlem af D.B.C´s Landevejskomité, og hun var den dominerende ogsaa her.<br />
Den danske kvindelige <strong>Cykel</strong>rytter Nr. 2, der skulde blive<br />
verdens-berømt , var Frk. Susanne Lindberg, Datter af<br />
Frimenighedspræsten Niels Lindberg i Kerteminde. Fra<br />
Barnsben var Susanne Lindberg vant til at gaa lange<br />
Fodture. Sammen med Broderen, den senere Nationalbankdirektør<br />
Jack Chr. Lindberg, gik hun med Lethed op til 10<br />
danske Mil paa en Dag. Hun havde lige lært at køre paa<br />
Cykle, da hun som Pinsetur kørte fra København til Aarhus.<br />
Ved Faderens Død flyttede Moderen og hun til København, hvor hun kom til at gaa paa<br />
Akademiet for at blive uddannet til Maler. Hun var lille og tilsyneladende spinkel, men der var<br />
kræfter i den spæde Muskulatur, som man ikke skulde tro hos en Spirrevip paa 45 Kilo. Hun<br />
sagde ikke meget, men var en fortræffelig Iagttager, der til at begynde med ganske stille og<br />
ubemærket sneg sig ind i de mandlige Væddeløbskøreres Baghjul for at prøve , om hun<br />
skulde have Kræfter nok til selv at køre. Sin første start fik hun i DBC’s ”Stjerneløb” i 1895,<br />
efter at hun gennem Foraarsmaanederne havde henledt sine mandlige Kammeraters<br />
Opmærksomhed paa sig ved en gennemført Træning. Det var dog ikke ventet, at hun skulde<br />
blive Nr. 5 af de 25 Deltagere. Senere samme Aar deltog hun i ”Sjællandsløbet”, hvor hun<br />
holdt Spidsen i løbets første halvdel, men blev tvunget til at udgaa grundet paa et Fald, der<br />
ødelagde hendes Baghjul. I det første ”Esbjergløb”, der afholdtes af D.B.C i Juli 1895, satte<br />
Regn og Blæst de 34 Deltagere paa saa haard en Prøve, at kun seks Mand fuldførte. Frk.<br />
Susanne Lindberg var naaet til Esbjerg som Nr. 7, men havde haft det Uheld at komme lidt<br />
bagud over Fyn, og saa opgav hun lige inden Nyborg. Det skete i Forbindelse med en lille<br />
Pudsighed. Den trætte, udasede og af Snavs ukendelig kvindelig cyklist i den maskuline<br />
Paaklædning søgte ind til en Gaard for at faa noget at drikke. Bondekonen fikserede hende<br />
først skarpt. Man var jo ikke vant til at se den Art Fremtoninger, og saa spurgte hun med<br />
nysgerrigt Venlighed: ”Haar du vaaren Soldat?” Det benægtede Frk. Lindberg og lettede paa<br />
Huen, saa hendes Haarknude i Nakken kom til syne. Den brave Bondekone gik helt fra<br />
snøvsen og slog Hænderne sammen i det maabende Udbrud: ”Ja, tænkte a det itte nok, at du<br />
it´ var et Karlfolk!”<br />
Fortsætter næste nr. ---->