Download-fil: TALSYMBOLIK - Erik Ansvang - Visdomsnettet

Den grafiske udformning af tallene er kendt af alle, og tallenes betydninger kan let
sammenholdes med tilsvarende former. Tal anvendes symbolsk i verdens hellige
skrifter, og her er de naturligvis et udtryk for en ide og ikke for mængde. Det er
oven i købet muligt at give overensstemmende fortolkninger, fordi grundformerne er
dannet af de samme grundlæggende figurer. Disse enkle figurer i deres forskellige
kombinationer rummer komplekse informationer om mennesket og Universet.
De grundlæggende former er cirklen, den lige linje − både i lodret og i vandret
position − samt halvcirklen i den ene eller den anden position. I disse grundformer
ser man en fuldkommen balance mellem form og symbolsk indhold. De kan ikke
udvikles, og tilføjelser kan ikke ændre deres betydning.
Der findes forskellige systemer til fortolkning af talsymbolik, men der er en overraskende
overensstemmelse, som mange, der beskæftiger sig med symbolik, som
regel ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på. Det mest håndgribelige system
kaldes Pythagoras’ tal, selvom systemet var kendt længe før Pythagoras, men
systemets logiske opstilling og forståelse er uden tvivl Pythagoras’ fortjeneste.
Fra åndsvidenskaben ved man, at der i den atlantiske periode eksisterede andre
talsystemer, men man ved så lidt om dem, at de i praksis er uanvendelige.
NUL
Mærkeligt nok begyndte Pythagoras ikke med nullet, selvom det var velkendt i det
gamle Egypten. Nullet repræsenterer ”intet”, og symboliserer derfor urstoffet før al
skabelse. Nullet er et billede på det ”stofløse moderskød”, hvoraf alt er skabt − og
hvor alt stadig befinder sig i kaos. Nullet fremstilles ofte som et æg, men i denne
forbindelse er der tale om det ubefrugtede ver dens æg.
4