Gennerhus 2012.pdf - Grænseforeningen

11 [Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Deltog bl.a på Kunstnernes efterårsudstilling 1913 derefter på Charlottenborgs
forårsudstillinger 1915-24 og igen 1931; senere en separatudstilling på Åbenrå
museum i 1937. Hernede var der jo også omkring 1990 en flot udstilling på Kalvø.
De udstillede værker var: 1915 Portræt af en gammel mand; 1916 En lille pige; 1917
Udsigt fra et vindue på Thorvaldsensvej; 1921 Kløften ved Buerup, Sjælland;1924
Ung pige, der syr. Og meget senere i 1986, er der som gave kommet et billede til
Brundlund Slot med motiv fra Genner Bugt.
Jeg nævnede før 1936 og det var jo netop det år, hvor han flyttede til Sønderjylland
og herefter koncentrerede han sig helt om landskabsmaleriet, hvor han tydeligt
knytter sig til den naturalistiske danske malerkunst.
Hvorfor blev det så netop Sønderjylland?
I 1933 annoncerede han, som mange unge kunstnere dengang gjorde, efter ophold på
landet, hvor man kunne betale med billeder. Han fik to tilbud. Et fra Ollerup Skovmark
på Fyn og et fra Slibe Mølle, her. Det passede med tiderne, så han kunne tage imod
begge tilbud og det var så her han hos gårdejer Lund fik muligheden for at købe hans
tidligere ”Hønsehus”, som efterhånden blev omdannet til sommerbolig om end i en
noget mere primitiv stand, end dem vi i dag ser tilbudt i annoncerne.
For at nævne en enkelt ting, så var toilettet, som i deres sprog hed ”et Das”, det er jo
lidt pænere end at sige ”et lokum”, selvom det betyder det samme. et lille separat
hus, der lå her øst for selve ”Hytten”, som de nu kaldte boligen.
På et spørgsmål fra journalisten, som jeg før refererede fra, om hvordan det var for
en københavner pludselig at dumpe ned i Sønderjylland? Svarer han:
Citat: ”Tjae, jeg blev skam heller ikke accepteret lige straks – man ville først se mig
an. Jeg tror man tænkte: Sådan en med en malerkasse, han bestiller vist ikke noget
”rigtigt”. De var ikke klar over, at maleriet var mit erhverv. Men da man så havde set
mig an i nogen tid, gik det fint.”
Og nu skal De høre, nu får De karakter: ”Jeg kan godt lide sønderjyderne. Når man
lærer dem nærmere at kende, er de rede til at lukke sig op på den ærligste måde og
som venner er de uhyre trofaste.
Min Far var med ved Dybbøl og jeg er opvokset i et hjem, hvor det var en næsten
selvfølgelig ting, at Sønderjylland skulle tilbage til Danmark. Ikke mindst derfor er jeg
glad for at bo i landsdelen” Citat slut.
Det er så det, der ender med, at de to gamle mennesker i deres testamente har
besluttet at forære huset og grunden til Grænseforeningen, som jeg omtalte det i
starten.
11