Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
OL<br />
Poul Erik Andersson fortæller<br />
om oplevelser fra en lang karriere<br />
som sportsjournalist – denne<br />
gang fra Vinter-OL for handicappede<br />
i 1984.<br />
Hvem skulle tro, at jeg under De<br />
olympiske Vinterlege for handicappede<br />
i 1984 var i overhængende<br />
livsfare – og endda på en komisk<br />
måde.<br />
Forhistorien var denne, at Danmarks<br />
Radio ønskede en dækning<br />
af OL i Innsbruck, så jeg blev udstyret<br />
med så megen vintertøj,<br />
støvler, hue og handsker, at jeg<br />
lignede Michelin-manden, da jeg<br />
gik ned ad gaden. Problemet var,<br />
at termometret viste 7 plusgrader,<br />
så folk vendte sig om på gaden, da<br />
jeg var ude og kigge på bylivet.<br />
Men samme aften inviterede borgmesteren<br />
til journalistfest langt<br />
oppe i bjergene, så jeg tog igen mit<br />
vinterudstyr på og vraltede af sted<br />
til en traktor med ladvogn. Den<br />
skulle køres os op til en restaurant<br />
1400 meter over havets overflade.<br />
Vel ankommet til restauranten gik<br />
jeg ned i kælderen og afførte mig<br />
overtøjet. Det tog flere minutter,<br />
14<br />
Poul Erik Andersson<br />
En kælketur, der kunne have<br />
kostet mig livet.<br />
før jeg var klar til at drikke godt og<br />
grundigt af den lokale vin.<br />
På et tidspunkt gik en seddel rundt,<br />
hvor vi skulle skrive vores navne. I<br />
min lettere beruselse opfattede jeg<br />
det som, at man ønskede min autograf,<br />
men vi skrev under på, at det<br />
var på egen risiko, at vi klarede os<br />
ned ad bjerget, idet man havde<br />
besluttet, at det skulle foregå på<br />
kælk.<br />
Da afgangen indfandt sig, gik jeg<br />
igen ned i kælderen for at tage alt<br />
tøjet på, og det varede præcis så<br />
længe, at selskabet glemte mig. Da<br />
jeg kom op i restauranten var lyset<br />
slukket og døren låst.<br />
Byens gave til journalisterne var<br />
en kobjælde, så jeg dinglede og<br />
bamlede rundt i lokaliteterne for at<br />
finde en dør.<br />
Det lykkedes og uden for stod en<br />
kælk, som jeg satte mig på. Stadig<br />
lidt tummelumsk i hovedet. Jeg<br />
lænede mig tilbage for at finde<br />
hvile, mens jeg kiggede op på<br />
stjernerne. Men pludselig satte<br />
kælken sig i bevægelse og susede<br />
med 120 km i timen ned over bjerget.<br />
Jeg passerede flere udenlandske<br />
kolleger, der sad oprejst og
Change language