RESPEKT FOR LIV RESPEKT FOR LIV - Vegan Outreach

RESPEKT RESPEKT FOR LIV

OMDANNELSEN AF DYR TIL MAD
Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt
har ført til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale
tendens er, at smålandbrug erstattes af dyrefabrikker - store lagerhaller, hvor dyr
holdes indespærret i trange båse eller overfyldte stalde. 1
For det moderne landbrug gælder
det, at jo mindre kendskab
forbrugerne har til, hvad der
egentlig sker, før kødet når
tallerkenen, desto bedre er
det.
Hvis det er sandt, er det så
ikke en etisk problemstilling?
Skal vi [landbruget] tøve med at
lade folk vide, hvad der i
virkeligheden foregår, fordi vi
ikke er særligt stolte af det, og
fordi vi er bange for, at det vil
gøre dem til vegetarer ?
PETER CHEEKE, PhD, Oregon State
University, Professor of Animal Agriculture, fra bogen
Contemporary Issues in Animal Agriculture, 1999
Dette [filmen Babe - den kække
gris] er et udtryk for den måde,
mange ønsker at opfatte grises
liv på.
Mange søer tilbringer hele deres
voksne liv i fikseringsbokse, hvor
de ikke kan vende sig.
Virkelighedens ”Babes” ser ikke
solen i deres begrænsede liv, de
har ikke noget hø at ligge på og ikke
noget mudder at rulle sig i. Søerne
lever i små båse, der er så trange, at
de ikke engang kan vende sig i dem.
MORLEY SAFER
”Pork Power”, 60 Minutes, 9/19/97
INDUSTRIALISERET GRUSOMHED:
DYREFABRIKKER
Landbrugsdyr er i realiteten ikke
beskyttet af dyreværnsloven, og
de fleste paragraffer omtaler
ikke de mest almindelige
arbejdsrutiner i landbruget.
Dette gælder bl.a. kastrering,
afskæring af horn, afnæbning
og halekupering, som ofte bliver
udført uden bedøvelse.
Bernhard Rollin, PhD, forklarer, at ”det bedre kan
betale sig at sætte et større antal fugle i hvert
bur, idet man accepterer lavere produktivitet pr.
fugl, men større produktivitet pr. bur… Enkelte dyr
“producerer“ f.eks. øget vægt, delvist fordi de
ikke har mulighed for at bevæge sig, men samti-
dig lider de, fordi de er ude af stand til at
bevæge sig...Kyllinger er billige, bure er
dyre.” 2
I en artikel, der anbefaler, at man reducerer pladsen
fra 0,75 til 0,5 m 2 pr. gris, skriver landbrugsbladet
National Hog Farmer: ”At sammenstuve grise betaler
sig“. 3
Se filmen ‘Meet Your Meat’
http://www.goveg.com/r-mym.html
FJERKRÆ
I Danmark opdrættes stort set alt fjerkræ
på dyrefabrikker.
afskæres op til 2/3 af hønsenes næb med
4 Under de trange og
stressende forhold hakker hønsene ofte
på hinanden. For at undgå hakkeri
en rødglødende kniv, hvilket
medfører voldsomme smerter i
ugevis. 5 Nogle høns er ikke i stand til
at spise efter afnæbningen og sulter
ihjel. 2 Dampe fra afføring irriterer åndedrætsfunktionen,
hvilket kan forårsage
øjeninfektioner og andre lidelser. 6
Kylling bliver afnæbet.
Slagtekyllingers væksthastighed er på blot 40 år steget
250% - fra 1473 gram på 84 dage i 1956 til 1983
gram på 42 dage i 1998. 7 DAVID MARTIN Feedstuffs, 5/26/97
Pga. for hurtig vækst kan
kyllingernes skelet ikke følge med, hvilket resulterer i
deforme knogler og smerter.
Høne med betændt øje
ÆGLÆGGENDE HØNS
Der lever op til fire æglæggende høns i
i et bur. Burene er lavet af metaltråd og
nævnte metode udsættes kroppen for chok, og en ny
cyklus starter. 8
har et gulvareal svarende til 1 A4-ark pr. høne. 4 Disse
forhold fører til halten, knogleskørhed og muskelsvaghed.
2
I 1930’erne lagde en gennemsnitshøne
50 æg pr. år - i 2001
var tallet ca. 300. 4 Danske
høns bliver i slutningen af
deres æglægningscyklus enten
slagtet eller får fjernet foder og
vand i flere dage. Ved den sidst-
Der er ikke brug for hanekyllingerne i ægproduktionen,
så de aflives ved kvælning eller i „et apparatur, som
indeholder hurtigt roterende mekanisk drevne knive“. 9
1) Scientific Farm Animal Production, 6.th edition, 1998.
2) Contemporary Issues in Animal Agriculture. Bernard E. Rollin, PhD, 1999.
3) National Hog Farmer 15/11/1993.
4) Udtalelse om æglæggende høner. Det Dyreetiske Råd, juni 2001.
5) Br Poultry Sci 1989;30:479.
6) Diseases of Poultry, 1997.
7) Udtalelse vedr. slagtefjerkræ. Det Dyreetiske Råd, 1995.
8) Contemporary Issues in Animal Agriculture. Peter Cheeke, PhD, 1999.
9) Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, kapitel 12.
Broileropdræt af slagtekyllinger.
Ifølge eksperter vokser slagtekyllinger
nu så hurtigt, at deres
hjerter og lunger ikke udvikles
nok til at understøtte resten af
kroppen, hvilket resulterer i
hjerteanfald og høje dødstal.
Æglæggende høns i bure.
Den øgede viden om kyllingers adfærd
og kognitive evner har fremmet
forståelsen for, at kyllinger ikke
er en laverestående art og ikke
udelukkende skal behandles som
en kilde til mad.
LESLEY J. ROGERS, PhD The
Development of Brain and
Behaviour in the Chicken, 1995
Burhøns kan blive fastklemt og
dø af kvælning eller dehydrering.
Forrådnede kroppe findes
ofte i bure med levende fugle.

MAREN MALKEKOS VIRKELIGE LIV
Det er ikke profitabelt at lade køer leve, når deres
mælkeproduktion begynder at falde - hvilket typisk sker,
når de er 5 til 6 år gamle. 1 En kos naturlige levealder er
20-25 år. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem
det at bruge mælkeprodukter og slagtning af køer.
En ko producerede i 1980 5,3 ton mælk om året. Knap
10 år senere, i 1998, producerede en ko tæt på 7,5 ton mælk. 10 Forøgelsen af mælkeproduktionen
resulterer i mange smertefulde sygdomme for koen, såsom lammelse og yverbetændelsen
mastitis. 1,8
Ko med mastitis. Foto: Michael Fox, DVM
„Smertesystemet hos fisk er
stort set det samme som
hos fugle og pattedyr“
—DR. DONALD BROOM,
professor i dyrevelfærd ved
Cambridge Universitet
En syg ko er blevet efterladt til at dø,
mens dens kalv og andre dyr ser på.
Mellem hver malkeperiode gøres koen gravid, og
kalven tages fra koen umiddelbart efter fødslen.
Mellem malkeperioder goldes koen. Dyrlæge Mette
Olaf Nielsen forklarer om goldning, at:
„en højtydende malkeko skal stå med op
til 25 kg mælk i yveret, som skal nedbrydes
og reabsorberes i kroppen, hvilket må
være meget smertefuldt. Hvis produktionen
af mælk ikke stopper hurtigt nok, tager
man foderet og i sjældne tilfælde også
vandet fra dyret“ 11
HVAD MED FISK ?
Kalve til opdræt af kalvekød
Mange fisk lever længe og har et
komplekst nervesystem. Dvs. at fisk er i
stand til at føle smerte, f.eks. når de kvæles
ved at blive taget op af vandet. 12
Foto: David Falconer
Hvert år hænger omkring 80.000 delfiner og tusinder
af andre havpattedyr fast i fiskenet over hele verden
og dør. 13 Fiskeindustrien udtømmer fødenet og
beskadiger verdenshavenes økosystemer. 14
DYRETRANSPORTER
Dyr bliver ofte skadet under transport,
hvilket illustreres af, at „fjerkræslagterierne
accepterer 5%
friske frakturer (det vil sige knoglebrud
opstået ved transport
til eller under
slagtning)“. “15
Stress under transport bevirker, at alle landbrugsdyr
taber sig mindst 3% pga. urinering og afføring
under den første times rejse. 1 Dette svarer til, at en
gennemsnitlig slagtegris taber sig 3 kg på en time.
Dyrlæger påpeger,
at dyr ofte har
været skadet
længe, når de bliver
transporteret.
Dyrene har knoglebrud
eller er halte
pga. skader. Det er
tvivlsomt, hvilken
beskyttelse dyrene ydes mod selv sådanne
åbenlyse lidelser. Veterinærkontrollen skriver:
“Begge dele forekommer jævnligt på Danish
Crowns kreaturslagteri ...og har tidligere af
veterinærkontrollen været politianmeldt uden
resultat“. 16
Danske dyr transporteres også til udlandet
for at blive slagtet eller opdrættet
under former, som er ulovlige i
Danmark. F.eks. sendes ca. 60.000
tremmekalve til Holland hvert år. 10
13) Science 14/5/99.
14) Overfishing Disrupts Entire Ecosystems. Science, 2/6/98.
15) Lang dags rejse mod det sidste skrig. Birgit Agner Petersen i
10) Agriculture in Denmark. De danske landboforeninger, 2000.
Dansk Veterinærtidsskrift #13, 01/07-2001.
11) Væksthormoner giver patter der batter. Bioinfonyt, September 2000. 16) Transport af slagtedyr- Er dyrebeskyttelsen i orden?,
12) Guyton & Halls Textbook of Medical Physiology,1996.
Caspersen, Ole i Dansk Veterinærtidsskrift 15/9-2002.
Da jeg første gang mødte en
vegetar, fortalte han, at han ikke
havde spist kød i 14 år.
Jeg kiggede på ham, som om
han havde holdt vejret i al den tid.
I dag ved jeg, at der ikke er noget
spartansk eller underligt ved ikke
at spise kød.
Eric Marcus Vegan: The New
Ethics of Eating, 1998.
Hilda (nederst til højre) var blevet
smidt på en bunke døde dyr på
et slagteri, selvom hun stadig var
i live. Øverst: Hilda efter at være
reddet af Farm Sanctuary. Hun
levede de sidste år af sit liv på
deres store gård sammen med
mange andre dyr i frihed.

Det tager 25 minutter at gøre en
levende tyr til bøffer i det moderne
slagteri, hvor Ramon
Moreno arbejder
Kvæget skulle være dødt, når det
kommer til Moreno. Men alt for
ofte er det det ikke.
„De blinker. De laver lyde“, siger
han stille. „Hovedet bevæger sig,
øjnene er åbne og kigger rundt.“
Alligevel skærer Moreno. På
dårlige dage, siger han, når
dusiner af dyr frem til hans
arbejdsstation, mens de tydeligt er
i live og ved bevidsthed. Nogle
overlever så længe, at de når til
haleskæreren, maveudriveren,
hudaftageren.
„De dør,“ siger Moreno, „stykke
for stykke.“
„Modern Meat: A Brutal Harvest,“
Washington Post 10/4/01
På slagteriet er denne gris
kollapset i sit eget opkast.
HVIS SLAGTERIER
HAVDE GLASVÆGGE...
Hvis dyrene overlever farmene og transporterne,
bliver de alle slagtet i sidste ende - uanset om de
er opdrættet i det industrialiserede landbrug eller
som fritgående.
Dyreværnsloven kræver, at alle dyr bedøves inden
slagtning. Almindelige bedøvelsesmetoder er:
◗
Boltpistol - En „pistol“ sættes mod dyrets
hoved og en metal-pæl skydes ind i hjernen.
Det er vanskeligt at skyde et kæmpende dyr,
og pælen rammer ofte ved siden af. 17,18
Elektrisk bedøvelse - Elektrisk strøm anvendes
til at fremkalde slagtilfælde, hvorefter halsen
skæres over. Temple Grandine, PhD, udtaler:
„Utilstrækkelig spænding kan betyde, at et dyr
bliver lammet uden at blive bedøvet“ 19
◗
Dyr på slagterier kan lugte, høre og ofte se de
dyr, der slagtes før dem. Når de kæmper imod,
reagerer slagterne tit med utålmodighed over for
dyrene. Det høje tempo betyder, at en slagter
kun har 3,6 sek. til at hænge en kæmpende
kylling på slagtebøjlen. 20
Dyrlæge Rune Espefält skriver: „Med den slagtehastighed,
som findes, så er det umuligt at få dyr
ind i bedøvelsesanlæg uden konstant brug af eldrivstave.“
21 El-drivstave giver smertefulde stød.
Den hårdhændede behandling på farme, under transport
og på slagterier skader mange dyr. F.eks. slagtes 22
mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca 8 mio. får
sygdomsbemærkninger på slagteriet. 22
Der slagtes årligt omkring 100 millioner høns i Danmark.
Fjerkræ lammes med elektrisk stød for at lette
håndteringen.
Danske dyrlægers blad
beskriver, at bedøvelse af
fjerkræ i elektrisk vandbad
med efterfølgende
automatisk overskæring
af dyrenes hals
er problematisk
„...idet nogle af dyrene
kan passere forbi uden
at være ordentligt stukket,
således at de ikke afbløder og dør, men
vågner op inden de nedsænkes i skoldekarret“. 23
Således bliver dyr kogt levende.
Dyreetisk råd bemærker, at „ved bedøvelse af
slagte-kyllinger og ænder forekommer det
jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret
tilsyneladende ved fuld bevidsthed.“ 7 Der er
betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør
fuglene bevidstløse. Det er muligt, at stødet er en
”voldsom smertefuld oplevelse”. 24
17) Meat & Poultry, 3/97.
18) Bedøvelse/aflivning ved bolt-skydning. U. Beiring-Sørensen, 1990.
19) USDA, Survey of Stunning & Handling, 1/7/97.
20) Information 9/9-2001.
21) Dyreværn på slagterier. Rune Espefält i Dansk Veterinærtidsskrift # 13, 2001
22) Berlingske Tidende, 20/9- 2000.
23) Bedøvelse og aflivning af slagtedyr. S. Burchardt i Dansk
Veterinærtidsskrift #21, 1999.
24) Humane Slaughter of Poultry: The Case Against the Use of Electrical
Stunning Devices. J Ag & Env Ethics, 7/94.
Jeg tror, at de fleste
kødspisere i byerne,
hvis de besøgte en
kyllingefabrik og så,
hvordan kyllingerne
opdrættes - hvordan
de ”høstes” og
derefter ”forarbejdes”
i en fjerkræmaskine - ville
blive chokerede, og nogle,
måske mange, ville sværge
ikke at spise kylling igen og
måske endda kød i det hele
taget.
PETER CHEEKE, PhD
Contemporary Issues in
Animal Agriculture, 1999

Den måde, hvorpå vi avler dyr til
mad, er en trussel mod planeten.
Den forurener vores miljø og bruger
samtidig enorme mængder vand,
korn, benzin og medicin. Konsekvenserne
er katastrofale.
DAVID BRUBAKER, Ph.D. Center for a
Livable Future, John Hopkins University,
Environmental News Network, 20/9/99
De, som påstår at bekymre sig om
menneskers velfærd og beskyttelse
af vores miljø, burde blive vegetarer
alene af den årsag. Herved ville
de øge den mængde korn, som er
tilgængelig til at ernære mennesker
i hele verden, reducere forurening,
spare vand og energi og ophøre
med at bidrage til skovrydning.
Når ikke-vegetarer siger,
at „menneskers problemer
kommer først“, kan jeg
ikke lade være med at
tænke på, hvad det er,
de gør for mennesker,
som gør, at de må støtte
den ødsle, hensynsløse
udnyttelse af dyr i landbruget.
PETER SINGER, Animal Liberation,
1990
MILJØMÆSSSIG BELASTNING
FAO, som er FNs landbrugsorganisation, rapporterer,
at følgende er problemer, som er skabt eller væsentligt
forværret af dyrs ekskrementer og produktionen
af foder til landbrugsdyr: 25
◗Forurening
af akvatiske økosystemer, jord og
drikkevand af gylle, pesticider og gødning
◗Produktion af drivhusgas
◗Jorderosion
◗Skovødelæggelse
◗Udtømning af vandressourcer
til kunstvanding
FAO siger også, at fossile brændstoffer bruges i
store mængder i produktion af æg, mælk og kød,
og at dyr er ineffektive til at omdanne denne energi
til mad til mennesker. En typiske vestlig diæt
bruger også dobbelt så meget vand i produktionen
som en mindre kød-intensiv kost.
Som følge af forurening fra landbrug forudsiger
Danske Miljøundersøgelser, at „naturtyper som
hede, naturskov, ekstremrigkær og overdrev ændrer
sig med tab af arter til følge 26“
FN beregnede den verdensbefolkning, som
kunne ernæres af 1992s fødevareforsyning:
27
Næsten ren vegetarisk kost
6,3 milliarder
➦
mennesker
25% af kalorierne fra
➦
3,2 milliarder
animalske fødevarer
mennesker
25) Livestock & the Environment. Food and agriculture Organization of
the U.N. 1996 (www.fao.org/docrep/x5303e/x5303e00.htm).
26) Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en ændret svineproduktion. Faglig
Rapport fra DMU, nr. 311. Johnny M. Andersen et. al. 2000.
27) The State of World Hunger. Peter Uvin, 1993.
EN SUND LIVSSTIL
Ifølge den amerikanske diætistforenings (ADA)
officielle holdning er en vegetarisk diæt forbundet
med reduceret risiko for kraftig overvægt, hjertekarsygdomme,
forhøjet blodtryk, tyktarmscancer,
type 2 diabetes og lungecancer. 28
Tidsskrift for klinisk ernæring (AJCN) udgav i
1999 en række artikler, som beskrev fordelene
ved at basere sin kost på frugt, grøntsager,
bælgfrugter, nødder, frø og fuldkorn:
◗ Et stort indtag af frugt og grøntsager er forbundet
med en reduceret risiko for hjerte-karsygdomme
og flere almindelige typer cancer
samt andre kroniske sygdomme som forkalkning
og stær (øjensygdom).
◗
Bælgfrugter (f.eks. bønner, ærter og linser) er en
fremragende kilde til protein, fibre og en række mikronæringsstoffer
og fytokemikalier, som kan beskytte
mod sygdom.
◗ Regelmæssig indtagelse af nødder er blevet forbundet
med lavere risiko for hjertesygdomme og lavere
dødelighed. Valnødder er særligt bemærkelsesværdige,
da de er rige på alpha-linol-syrer, som er
omega 3-fedtsyrer, der kan virke blodfortyndende.
◗ At spise fuldkornsprodukter er forbundet med en
reduceret risiko for hjertesygdomme, type 2 diabetes,
forhøjet blodtryk samt mave- og tarmcancer.
28) Journal of ADA, 1997:97 (No11):1317-21 (http://www.eatright.org/adap1197.html).
Selv om en
varieret vegetarisk
kost har mange fordele i
forhold til en normal dansk
diæt, er det ikke nok blot at
undgå animalske fødevarer
for at sikre optimalt
helbred.
Menneskets krop har ikke
mere brug for ko-mælk, end
den har for hunde-mælk eller
giraf-mælk.
MICHAEL KLAPER, MD
(læge) Tale d. 19/7/1985
Jeg tror, at alle har evnen til
at stoppe op og tænke og sige
„hvis jeg kendte dig, ville jeg
ikke spise dig.“ Og på en
måde er det så enkelt.
TOM REGAN, PhD
Filosofiprofessor ved North
Carolina University i filmen A
Cow at My Table

Jernrige fødevarer 29
Cornflakes
Müsli
mg. jern pr. 100 gram
Pistachenødder
Cashewnødder
Tofu
Kikærter
Tørrede abrikoser
7,1
3,5
6,7
6,0
1,9
2,9
6,0
Proteinrige fødevarer 29
g. protein pr. 100 gram
Mandler 20
Havregryn
13
Tofu
16
Sojamælk
3,5
Linser
7,8
Peanutbutter
Brune bønner
Ris
Calciumrige fødevarer 29
mg. calcium pr. 100 gram
Sojamælk tilsat calcium
Tørrede figner
Mandler
Broccoli
Kikærter
Tofu
Appelsin
Hasselnødder
22
8,4
6,8
120
144
265
62
49
128
46
188
VEGETARISK ERNÆRING
Som alle andre diæter skal en vegetarisk/
vegansk kost være ordentligt
planlagt for at være sund og ernæringsmæssigt
optimal.
De næringsstoffer, som folk
Protein Veganere bør spise 0,9 g protein pr. dag
pr. kg legemsvægt, vegetarer lidt mindre. Hvis vegetarer
og veganere spiser nok kalorier, er der generelt ingen
problemer med at få tilstrækkeligt med proteiner. Det
er ikke nødvendigt at kombinere fødevarer ved hvert
måltid for at få “komplette proteiner.“ 30
Calcium Verdens-sundhedsorganisationen WHO
anbefaler et indtag på 500-700 mg pr. dag (se fødevarer
med højt calciumindhold i tabellen til venstre).
Jern Den anbefalede dagsdosis er 10 mg for mænd
og for kvinder, som ikke menstruerer. Kvinder, som
menstruerer behøver ca. 12-18 mg. Vegetarer har ikke
større sandsynlighed for at få jernmangel end ikkevegetarer.
C vitamin gør det nemmere at optage jern,
men skal tages ved samme måltid. 30
Vitamintilskud Mange kan
have fordel af at supplere deres kost
med et multivitamintilskud. Der findes
flere helt vegetariske mærker i
handlen, som f.eks. ikke indeholder
gelatine i kapslerne. Anima anbefaler
multivitamintilskuddet Omnimin fra
Biosym, som kan købes i bl.a. Matas
og helsekostforretninger.
oftest har spørgsmål om, og
som kræver særligt hensyn i en
vegetarisk eller vegansk diæt, er:
Vitamin B12 Mangel på B12 vitamin kan medføre
permanent nerveskade (f.eks. blindhed, døvhed og
demens). B12 holder desuden fordøjelsessystemet
sundt og reducerer risikoen for hjertesygdomme ved at
sænke homocystinniveauet. Tidlige mangelsymptomer
er bl.a. træthed og kildren i hænder eller fødder. B12 er
en bakteriekultur, som ikke findes i nogen planter
(inklusiv tempeh og tang). Den anbefalede dagsdosis
er 1.0 mcg pr. dag, hvilket nemt kan dækkes ved et
simpelt vitamintilskud for veganere.
Fedtstoffer Fødevarer, der har et højt fedtindhold,
som nødder, frø, avocadoer og mindre mængder
vegetabilsk olie (især raps- og olivenolie) er en del af en
sund kost. Disse fødevarer er særligt vigtige for at dække
børns kaloriebehov. 30
Et stort antal videnskabelige studier viser, at omega-3
fedtsyrer kan sænke kolesterolniveauet og modvirke
åreforkalkning. Veganere kan nemmest få
omega-3 fedtsyrer ved at spise 1-2 tsk.
hørfrøolie om dagen. Olien kan tilsættes
varm mad, men stegning vil skade den.
Olien, der kan købes i mange
helsekostforretninger, bør opbevares i
køleskab.
29) Vegansk näringslära på vetenskaplig grund. Björn
Petterson, 2000.
30) The Dietitian’s Guide to Vegetarian Diets: Issues and Applications. Mark
Messina, PhD & Virginia Messina MPH, RD, 1996.
„Veganisme har givet mig et
højere niveau af spiritualitet“
DEXTER SCOTT KING, søn af
Martin Luther King Jr., i
Vegetarian Times 10/95
FOR MERE INFORMATION
OM ERNÆRING
Becoming Vegan af Brenda
Davis, RD og Versanto
Mellina, MS, RD. Nutrition
2000.
Vegansk näringslära på
vetenskaplig grund af Björn
Petterson, 2000.
Læs nyheder om ernæring og
sundhed på:
WWW.VEGANOUTREACH.ORG/HEALTH

Folk siger ofte, at mennesker altid
har spist dyr, som om dette
retfærdiggør at fortsætte denne
praksis. Ifølge denne logik burde vi
heller ikke forsøge at forhindre
mennesker i at myrde andre mennesker,
eftersom det også er blevet
gjort siden de tidligste tider.
ISAAC SINGER, forfatter og
nobelprisvinder.
HVAD KAN MAN SPISE?
Når du ændrer din kost, kan det tage noget tid at
finde ny mad og udvikle vaner og rutiner.
Bliv ved med at eksperimentere,
til du finder dine favoritter. Med
tid, erfaring og tilstrækkelig
motivation bliver de nye vaner
lette at danne og følge.
Supermarkeder og mange
restauranter, bl.a. mexikanske,
indiske, thailandske, kinesiske,
mellemøstlige, italienske
og ethiopiske tilbyder
vegetarisk og vegansk mad.
Bagværk, som kræver æg, kan
laves med forskellige æggeerstatninger, f.eks.
kartoffelmel (2 spsk. pr. æg) eller bananer (1
banan pr. æg i kager). Soja-, ris- og nøddemælk
kan anvendes i opskrifter med mælk.
Mælkefri ost, yoghurt
og isdesserter kan
købes eller laves
hjemme med opskrifter,
som findes
i vores gratis ‘Vegan
starter pack’. Tofu, vegedeller og seitan kan købes i
helsekostforretninger. Let og sundt.
Til “traditionelle“ opskrifter findes der også udmærkede
køderstatninger. Du kan bruge erstatninger
såsom seitan og tofu eller bruge vores opskrifter.
Der findes mange vegetariske og
veganske kogebøger på dansk. Vi
anbefaler følgende, der kan findes på
biblioteket:
Cranks light af Nadine Abensur
En verden i grønt af Troth Wells
Livsretter af Elin Nonboe
Den Store Vegetariske kogebog
Du kan også købe en kogebog med 250 veganske
opskrifter af Anima for kun 20 kr. eller finde flere
opskrifter og forslag på vores hjemmeside.
LETTE RETTER
◗ MORGENMAD
◗
◗
Pandekager
Frugtsmoothie
Sojayoghurt
Bagel/toast med pålæg
Cornflakes eller müsli med sojamælk/rismælk
Havregrød med æbler og rosiner
FROKOST/MIDDAG
Vegetarburger eller selleribøf
Vegetariske pølser
Pasta med vegetarisk sauce (f.eks. tomat)
Chilli sin carne eller suppe (med pasta eller ris)
Stegt tofu, tempeh eller seitan stir fry
Tofu lasagne
Bønne burrito
Falaffel
Pasta- eller bønnesalat
Nøddesteg
Polenta m. grøntsager
Gazpacho
SNACKS/DESSERT
Chips med salsa
Mentos, Godt og blandet, Lakridssnører
Ritter Sport (marcipan, pebermynte og
halvbitter)
Popcorn, peanuts og nødder
Kager og småkager
Frugt, rosiner, figner etc.
Gourmet-fotos bringes med tilladelse
fra Millennium Restaurant
www.millenniumrestaurant.com
Vegetariske fryseretter og
postejer er let tilgængelige
i supermarkeder -
her f.eks. Nutana.
Veganere nyder mælkefri isdesserter.
Tofuline kan købes i supermarkeder.

Det er let for os at kritisere
vores bedsteforældres
fordomme, som vores
forældre frigjorde sig fra.
Det er mere vanskeligt at
distancere os fra vores egne
holdninger, så vi objektivt
kan søge efter fordomme
blandt de værdier og
holdninger, som vi selv har.
Peter Singer,
Praktisk Etik, 1993.
Tremmekalve opdrættes til
kalvekød i små beskidte båse.
DEN UDVIDEDE CIRKEL
Filosoffen Peter Singer fra Princeton universitet har
sagt: „ Alle argumenter for at bevise menneskers
overlegenhed kan ikke knuse dette hårde faktum:...i
lidelse er dyrene vores ligemænd.“ For ethvert individ,
der kan lide, er det graden af lidelse og ikke hvilken
art, man tilhører, som bør tælle.“
At mindske andres lidelse er essensen i
vegetarisme og kan gøres af alle. Vi
kan alle træffe et bevidst valg om at
handle ud fra medfølelse og godhed.
DYRERET
Samfundet giver mennesker retten til livet pga. vores
stærke trang til at undgå døden og pga. den frygt, vi
oplever, når vores liv er truet.
Vi har retten til at bestemme over vores krop, fordi vi
lider, når vores krop bliver lemlæstet, og føler kedsomhed
og frustration, når vi indespærres i længere tid. Idet
vi forstår, hvor forfærdelige disse former for lidelse er,
beskytter vi mennesker mod at blive inde-spærret, dræbt
eller lemlæstet. Som et “oplyst“ samfund fordømmer vi
Gæs og ænder
tvangsfodres for at
producere fois gras.
At træffe humane beslutninger er den ultimative
bekræftelse af vor menneskelighed.
Hvem kæler du for, og hvem spiser du?
Hvorfor?
dem, som overtræder andre menneskers
rettigheder.
Speciesisme er en handlemåde, hvor man
behandler individer efter, hvilken art de
tilhører, i stedet for hvilke egenskaber de
besidder, som f.eks. evnen til at opleve
lidelse. De fleste mennesker, som bevidst
støtter udnyttelsen af ikke-menneskelige
dyr, er speciesister.
Tidligere har der været en mængde forskellige definitioner
på, hvad der udgør en art. I dag er arter defineret genetisk.
For dem, som forsvarer speciesisme og kun anerkender
menneskerettigheder, rejses følgende spørgsmål:
• Hvis rettigheder er baseret på gener, hvorfor skal
grænsen så trækkes ved art og ikke ved race?
• Ligesom gener bestemmer éns øjenfarve etc., hvilke
gen(er) bestemmer rettigheder?
At basere rettigheder på art er ikke mere rationelt end at
basere rettigheder på hudfarve eller køn (som også
bestemmes genetisk).
Almindelig fysiologi og adfærd viser med sikkerhed, at
køer, grise, kyllinger og andre dyr, som vi spiser, også
oplever frygt, når deres liv er truet; smerte,
når deres kroppe bliver lemlæstet; og kedsomhed
og frustration, når de indespærres.
At berøve dem deres liv og frihed skader dem
på mange af de samme måder, som det
skader mennesker. Burde dyr da ikke have
basale rettigheder og modtage beskyttelse af
deres liv og kroppe?
Som individer i stand til at handle moralsk,
hvordan kan vi retfærdiggøre fortsat udnyttelse
og slagtning af dyr?
Hjælp Anima
Anima er en frivillig forening og derfor
afhængig af medlemskaber og donationer.
Støt vores arbejde og/eller hjælp
med at sprede flere ‘Respekt for liv’.
Medlemskab 120 kr
Ungdomsmedlem 30 kr /u 18 år
Livstidsmedlem 2.000 kr
Sæt min e-mail på mailinglisten
Send flere „Respekt for liv“ stk
Donation kr
Gratis Materiale
Spørgsmål og svar om dyreret
Vegan starter pack
Hæfte om det at blive vegetar/veganer.
Ernæring, familie, venner etc.
Meet your meat CD-Rom
Film til din PC.
Kogebog
250 veganske opskrifter (20,-)
Vegansk ernæring
svensk bog (100,-)
Animal liberation
Peter Singers klassiske bog
(180,-)
Vegan - new ethics...
Eric Marcus, uddybende
bog om veganisme (200,-)
Efternavn
Adresse
Postnummer By
Email
Spørgsmålet er ikke, kan de
ræsonnere, heller ikke, kan de
tale, men kan de lide?
JEREMY BENTHAM, An
Introduction to the Principles
of Morals & Legislation, 1789
Anima shoppen
Sådan handler du: 1. Brug et girokort fra posthuset. Anfør
navn og adresse samt, hvilke ting du ønsker at købe, og
indbetal girokortet. 2. Netbank. Anfør ovennævnte
informationer og gennemfør betalingen.
Anima giro: 1-690-0532
T-shirt (60,-)
M K
M S
L M
Badge (10,-)
Video (40,-)
VHS, dansk landbrug, slagterier etc.
Fornavn

Sand menneskelig godhed, i al
sin renhed kan kun komme til
udtryk, når modtageren ingen
magt har. Menneskehedens
sande moralske prøve, dens
fundamentale prøve (som ligger
dybt begravet ude af syne) består
af dens holdning til dem, som er
afhængige af dens nåde: dyrene. Og i denne henseende har
menneskeheden lidt et fundamentalt nederlag så grundlæggende,
at alle andre stammer fra det.
MILAN KUNDERA, Tilværelsens ulidelige lethed, 1984
"Har vi som mennesker, der besidder
evnen til at ræsonnere og kommunikere
abstrakte ideer og til at fælde
etiske og moralske domme retten til at
tage andre følende væseners liv, især
når vi ikke er tvunget til at gøre dette
af sult eller nødvendighed i vores
diæt, men snarere gør det af den
overfladiske grund, at vi kan lide
smagen af kød? Dybest set, burde vi ikke vide bedre?"
PETER CHEEKE, PhD Contemporary Issues in Animal Agriculture, 1999.
ANIMA
Foreningen for alle dyrs rettigheder
Thorsgade 3, 2.tv | 2200 København N | Tel.: 28892665
www.alledyrsfrihed.dk | anima@alledyrsfrihed.dk
Anima takker for lån af billeder til: Vegan Outreach,
People for the Ethical Treatment of Animals, Farm
Sanctuary, Compassion Over Killing & Viva! USA
www.vegoland.dk
Uddelt af: