26.07.2013 Views

august / september / oktober / november 2008

august / september / oktober / november 2008

august / september / oktober / november 2008

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

KIRKEMUSIK

Fredag d. 26. september kl. 18.00 - 21.00: Korsang og orgelmusik i Sct. Peders Kirke

Kirken lægger også i år på Sct. Michaels Nat rum til koncerter med nogle af byens kor og elever fra musikskolen.

Desuden vil kirkens kor og organister samme aften kl. 19 optræde med kendte aftensalmer

arrangeret for pigekor, klaver og bas samt musik af den nulevende engelske komponist John Rutter.

Hans musik kan bedst beskrives som en syntese af den klassiske engelske kortradition og nyere klange

fra popmusikken. Endelig vil der blive spillet solo-værker for orgel af Dietrich Buxtehude (1637-1707).

Tirsdag d. 28. oktober kl. 19.00: Alle Helgens Koncert i Nørrevangskirken

Overskriften er ikke forkert, for ved denne koncert synger Sct. Peders Kirkes

Pigekor sammen med koret fra Nørrevangskirken, men selvom koret krydser

sognegrænsen, så håber vi, at mange af de trofaste koncertgængere vil

følge med.

Koncerten byder på Gabriels Faurés Requiem op. 48 i en bearbejdelse for

solister, pigekor og orgel af englænderen Desmond Ratcliffe. Navnet

»requiem« betegner her et korværk – nærmere bestemt en musikalsk udsættelse

af den romersk-katolske dødsmesse. Mange komponister har skrevet

musik til disse messeled, men Faurés version er en af de mest yndede,

hvilket ikke er uden grund, idet hans farverige franske harmonik og de ekspressive

melodiske fraser giver værket sit helt eget særpræg.

Fauré udelod bevidst nogle af de mere dramatiske tekstafsnit fra requiemsekvensen og indføjede i stedet

mere inderlige og lyriske satser – eksempelvis den berømte sopransolo Pie Jesu. Ja, værkets skønhed

og ro har ligefrem fået nogle til at kalde denne musik for »dødens vuggesang«.

Det store fælles pigekor dirigeres af Signe Bech Schnedler, og orgelstemmen spilles af Torben Bech

Schnedler.

Søndag d.7. december kl. 19.30: Adventskoncert i Sct. Peders Kirke

Den faste adventskoncert er i år lagt i hænderne

på lokale kræfter – nemlig Ars Nova Koret

og Slagelse Kammerorkester. De vil sammen

og hver for sig optræde med musik, der står i

den forestående højtids tegn. Blandt andet vil

de opfører Dietrich Buxtehudes (1637-1707)

skønne julekantate Das neugeborne Kindelein,

der er rytmisk og spændstig barokmusik. Desuden

vil der blive mulighed for at høre nogle af

de kendte danske julesalmer.

Ars Nova Koret er et blandet kor med hjemsted i Slagelse. Koret har 25 medlemmer, som synger et alsidigt

repertoire, både ældre klassisk musik og nyere værker, ligesom det gerne deltager i større projekter

med andre kor, orkestre og solister. Koret dirigeres ved koncerten af Solveig Bjergkvist.

Slagelse Kammerorkester er et amatørorkester med deltagere fra hele Vestsjælland. De omkring 18

medlemmer spiller alle et strygeinstrument – violin, bratsch, cello, bas – og repertoiret består fortrinsvis af

barokmusik og wienerklassik.

Onsdag d.17. december kl. 19.30: De ni læsninger i Sct. Peders Kirke

Efter engelsk forbillede afholdes der en liturgisk gudstjeneste uden prædiken, hvor læsninger fra Bibelen

veksler med menighedens salmesang og de kommenterende indslag fra koret. De udvalgte bibeltekster

spænder fra skabelsen over syndefaldet til profetier om Frelseren, der skal komme, og slutter med juleevangeliernes

beretning om Frelserens fødsel. Tjenesten levner plads til både fordybelse og eftertanke,

idet musikken netop skal understrege, belyse og formidle de læste ord. Oplæsning ved folk fra menigheden,

og musik ved kirkens pigekor og organister.

Der er fri entré til koncerterne – alle er velkomne.

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!