199 Kun navnet er tilbage grænser spillede en ... - Historisk Tidsskrift
199 Kun navnet er tilbage grænser spillede en ... - Historisk Tidsskrift
199 Kun navnet er tilbage grænser spillede en ... - Historisk Tidsskrift
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
204 Anmeldels<strong>er</strong><br />
mets vilkårlighed – »og det tj<strong>en</strong><strong>er</strong> Griff<strong>en</strong>feld til ære«, siges det s. 209.<br />
Det <strong>er</strong> dog tvivlsomt, hvor meg<strong>en</strong> ære d<strong>er</strong> tilkomm<strong>er</strong> rigskansl<strong>er</strong><strong>en</strong> på<br />
netop d<strong>en</strong>ne konto. D<strong>en</strong> selv samme dag und<strong>er</strong>skrev han nemlig samm<strong>en</strong><br />
med Statskollegiets øvrige medlemm<strong>er</strong> <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> betænkning, d<strong>er</strong><br />
imødekom et næst<strong>en</strong> tilsvar<strong>en</strong>de andrag<strong>en</strong>de fra rigsmarskal Körbitz vedrør<strong>en</strong>de<br />
Roskilde Domkirkes vornede. 3 D<strong>en</strong>ne afgørelse – d<strong>er</strong> i modsætning<br />
til afgørels<strong>en</strong> af Luxdorphs ansøgning ikke drøftes i fremstilling<strong>en</strong><br />
– kunne godt tyde på, at realpolitiske ov<strong>er</strong>vejels<strong>er</strong> <strong>spillede</strong> <strong>en</strong><br />
nok så stor rolle for Griff<strong>en</strong>feld som abstrakte h<strong>en</strong>syn til retssikk<strong>er</strong>hed<strong>en</strong><br />
og bureaukratisk oppositionspolitik.<br />
Fremstilling<strong>en</strong> <strong>er</strong> som helhed holdt i et smukt og velkling<strong>en</strong>de sprog<br />
og rumm<strong>er</strong> mange ramm<strong>en</strong>de formul<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> givetvis ville have fået<br />
sprogkunstn<strong>er</strong><strong>en</strong> Griff<strong>en</strong>feld til at nikke an<strong>er</strong>k<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de. Enkelte sprogblomst<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> dog und<strong>er</strong>vejs løbet forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong> i p<strong>en</strong>n<strong>en</strong>. H<strong>er</strong> skal blot<br />
nævnes to, <strong>en</strong> klassisk og <strong>en</strong> morsom. D<strong>en</strong> klassiske find<strong>er</strong> vi s. 83, hvor<br />
det anføres, at fortælling<strong>en</strong> om Korn<strong>er</strong>ups fald »hør<strong>er</strong> til <strong>en</strong> af de små<br />
opbyggelige histori<strong>er</strong> fra tid<strong>en</strong>.« D<strong>en</strong> morsomme skal vi frem til s. 124<br />
for at nyde. H<strong>er</strong> fortælles om Schumach<strong>er</strong>s elsk<strong>er</strong>inde Mette Trolle, at<br />
hun foragtede sin mand Jørg<strong>en</strong> Reedtz, »som hun fik 14 børn med, m<strong>en</strong><br />
var i øvrigt dannet ...« – hvoraf man måske tør slutte, at børnefødsl<strong>er</strong> og<br />
dannelse åb<strong>en</strong>bart ikke går godt i spand, om man skal tro Old<strong>en</strong>-Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>!<br />
Bog<strong>en</strong> udmærk<strong>er</strong> sig for øvrigt ved at være behageligt fattig på<br />
trykfejl. De få stykk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong>, findes især h<strong>en</strong> imod slutning<strong>en</strong>; hvilket<br />
form<strong>en</strong>tlig kan tilskrives <strong>en</strong> vis tilgivelig træthed i arbejdets afslutt<strong>en</strong>de<br />
fas<strong>er</strong>.<br />
Selv om bog<strong>en</strong>s c<strong>en</strong>trale skikkelse ifølge sag<strong>en</strong>s natur <strong>er</strong> Griff<strong>en</strong>feld –<br />
hvis fornavn i modstrid med stavemåd<strong>en</strong> i Dansk biografisk Leksikon<br />
h<strong>er</strong> konsekv<strong>en</strong>t staves med t – rumm<strong>er</strong> d<strong>en</strong> også gode karakt<strong>er</strong>istikk<strong>er</strong><br />
af andre c<strong>en</strong>trale figur<strong>er</strong>, såsom Ahlefeldt, Gyld<strong>en</strong>løve og Christian 5.<br />
Især for d<strong>en</strong> sidstes vedkomm<strong>en</strong>de spores d<strong>er</strong> ansats<strong>er</strong> til <strong>en</strong> nuanc<strong>er</strong>et<br />
positiv omvurd<strong>er</strong>ing af d<strong>en</strong>ne traditionelt und<strong>er</strong>vurd<strong>er</strong>ede kongeskikkelse.<br />
Vel rundt regnet omkring <strong>en</strong> tredjedel af bog<strong>en</strong>s sid<strong>er</strong> optages af<br />
baggrundsstof om statsomvæltning<strong>en</strong>, om magtisc<strong>en</strong>esættels<strong>en</strong> og især<br />
om ud<strong>en</strong>rigspolitikk<strong>en</strong>. Ikke mindst på de to sidstnævnte felt<strong>er</strong> formidles<br />
meg<strong>en</strong> ny indsigt. Mest<strong>er</strong>ligt øj<strong>en</strong>åbn<strong>en</strong>de <strong>er</strong> således analys<strong>en</strong> af<br />
Christian 5.s salvingsc<strong>er</strong>emoni (s. 162 ff.), d<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> ny <strong>er</strong>k<strong>en</strong>delse af<br />
magtisc<strong>en</strong>esættels<strong>en</strong>s teknik og d<strong>er</strong>med af d<strong>en</strong> unge <strong>en</strong>evældes selvfor-<br />
3 Betænkning<strong>en</strong> af 2. novemb<strong>er</strong> 1674 <strong>er</strong> aftrykt som nr. 387 hos Johs. Lindbæk<br />
(udg.), Aktstykk<strong>er</strong> og Oplysning<strong>er</strong> til Statskollegiets Historie 1660-1676. Kbh. 1903-04,<br />
s. 447-48.
Change language