Øster Hornum Brugs – en turbulent start - Øster Hornum Portalen
Øster Hornum Brugs – en turbulent start - Øster Hornum Portalen
Øster Hornum Brugs – en turbulent start - Øster Hornum Portalen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
havde fremsagt <strong>en</strong> prolog til andelssag<strong>en</strong>s pris, toges fat på bespisning af de mange gæster, hvortil der af<br />
for<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> fra ”Favoritt<strong>en</strong>” i Aalborg var bestilt 2000 stk. smørrebrød. Efter spisning<strong>en</strong> tog formand<strong>en</strong><br />
ig<strong>en</strong> ordet og gav <strong>en</strong> udførlig redegørelse for for<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>s tilblivelse og d<strong>en</strong>s virke ig<strong>en</strong>nem de halvtredsindstyve<br />
år. Efter formand<strong>en</strong>s tale havde mange af gæsterne ordet for at lykønske og hylde jubilar<strong>en</strong>.<br />
Efter bordet tog dans<strong>en</strong> fat i forsamlingshuset, hvor der dansedes mod liv og lyst, og d<strong>en</strong> vellykkede fest<br />
sluttede først h<strong>en</strong> på de små timer.”<br />
D<strong>en</strong> 10-årige Verner Anders<strong>en</strong> oplevede i 1939 <strong>Brugs</strong><strong>en</strong> sådan: ”<strong>Brugs</strong><strong>en</strong> var <strong>en</strong> lang, hvidkalket bygning,<br />
med to fløje bagud, hvor uddeler<strong>en</strong> havde bolig i d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e. Ud mod vej<strong>en</strong> havde butikk<strong>en</strong> udstillingsvinduer,<br />
ind<strong>en</strong>for var der <strong>en</strong> lang disk i hele butikk<strong>en</strong>s længde. Bag ved var der masser af skuffer og hylder, da<br />
de fleste varer kom hjem i sække, hvorfra skufferne fyldes. Det drejede sig om sukker, mel, gryn, salt<br />
m.m. Det blev så vejet op, når folk kom og bestilte det, de skulle have. Det var <strong>en</strong> helt anderledes <strong>Brugs</strong><br />
d<strong>en</strong>gang <strong>en</strong>d i dag. Mælk fik man på mejeriet, kød ved slagter<strong>en</strong>, brød ved bager<strong>en</strong>. I dag kan man købe<br />
det hele i <strong>Brugs</strong><strong>en</strong>. D<strong>en</strong>gang havde <strong>Brugs</strong><strong>en</strong> også mange ting til landbruget, værktøj og redskaber. Der<br />
blev også solgt kul, koks og briketter fra et træhus, der lå ved butikk<strong>en</strong>. Bag disk<strong>en</strong> var der 2-3 kommiser<br />
plus 1 lærling til at ekspedere kunderne. Der var mange ude på landet, der s<strong>en</strong>dte bud med mælkekusk<strong>en</strong><br />
til <strong>Brugs</strong><strong>en</strong>. Man havde <strong>en</strong> brugsbog, deri skrev man hvad man skulle have, så når mælkevogn<strong>en</strong> kom til<br />
mejeriet, kom <strong>en</strong> af kommiserne ud og h<strong>en</strong>tede bog<strong>en</strong> og fik det, der var bestilt pakket samm<strong>en</strong> og bragt<br />
ud til mælkevogn<strong>en</strong>, der havde <strong>en</strong> kasse, der var beregnet til det samme. Det var noget af <strong>en</strong> service fra<br />
mælkekusk<strong>en</strong>s side at fragte varer ud, m<strong>en</strong> der vankede jo af og til <strong>en</strong> cigar og <strong>en</strong> tår kaffe”.<br />
Krigsår<strong>en</strong>e var besværlige med rationeringskort og varemangel. Man gik i hi og klarede dag<strong>en</strong> og vej<strong>en</strong><br />
ud<strong>en</strong> de store begiv<strong>en</strong>heder. M<strong>en</strong> det blev anderledes. Allerede i februar 1945 foreslog 27 medlemmer af<br />
<strong>Brugs</strong><strong>en</strong>, at der skulle søges om tilladelse til salg af spiritus. Det var bestyrels<strong>en</strong> ikke så meget for, idet<br />
d<strong>en</strong> vedtog at d<strong>en</strong> ”under h<strong>en</strong>syn til de hersk<strong>en</strong>de forhold ikke kunne imødekomme ønsket”. Det var ikke<br />
<strong>en</strong> <strong>en</strong>ig bestyrelse, idet to medlemmer stemte for forslaget, m<strong>en</strong>s fem gik imod. Det fik dog ikke forslagsstillerne<br />
til at forholde sig i ro, idet de allerede ig<strong>en</strong> i september 1945 inds<strong>en</strong>dte forslag til bestyrels<strong>en</strong> om<br />
at søge tilladelse til salg af spiritus. Forslaget begrundedes med, at købmand Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong> overfor havde fået<br />
bevilling og at ”det vil være g<strong>en</strong>er<strong>en</strong>de for for<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>s medlemmer at skulle h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>de sig til købmand<strong>en</strong><br />
efter d<strong>en</strong>ne <strong>en</strong>e vare, når de kan blive betj<strong>en</strong>t med andre varer i <strong>Brugs</strong>for<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>”. Dette argum<strong>en</strong>t bed på<br />
bestyrels<strong>en</strong>, som vedtog at s<strong>en</strong>de forslaget til behandling på <strong>en</strong> ekstraordinær g<strong>en</strong>eralforsamling, hvor det<br />
vedtoges med 71 stemmer for og 39 imod at søge bevilling til salg af spiritus.<br />
I efteråret 1946 var der planer om kloakering i <strong>Øster</strong> <strong>Hornum</strong>. Det fik <strong>Brugs</strong><strong>en</strong>s bestyrelse til at få <strong>en</strong><br />
landmåler til at fastlægge skellet over til præstegård<strong>en</strong>. Det blev vedtaget at gå med i kloakeringsprojektet<br />
med et bidrag på knap 3000 kr. <strong>–</strong> et beløb der voksede til 3500 kr. efter kloakering<strong>en</strong> var udført.<br />
Før pakhuset blev bygget1956<br />
<strong>Brugs</strong><strong>en</strong> led af mangel på lagerplads i de noget tilfældige<br />
gamle bygninger, man rådede over. Derfor forhandledes der<br />
i begyndels<strong>en</strong> af 1951 om planer for bygning af et pakhus.<br />
G<strong>en</strong>eralforsamling<strong>en</strong> i marts nedstemte dog forslaget. Sag<strong>en</strong><br />
hvilede nogle år, m<strong>en</strong> i februar 1956 tog man ig<strong>en</strong> tank<strong>en</strong> op<br />
og planerne tog form, så hurtigt at allerede på g<strong>en</strong>eralforsamling<strong>en</strong><br />
i marts gik forslaget om bygning af et pakhus glat<br />
ig<strong>en</strong>nem. Bestyrels<strong>en</strong> fik udarbejdet to sæt tegninger og det<br />
besluttedes at få murermester Anders Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong> og snedkermester<br />
Robert Rasmuss<strong>en</strong> til at arbejde videre med planerne.<br />
I april tog man beslutning om at bygge pakhuset med<br />
stort loftsrum, selvom d<strong>en</strong>ne plan ville være nogle tusind<br />
kroner dyrere <strong>en</strong>d <strong>en</strong> bygning ud<strong>en</strong> loftsrum. To fra bestyrels<strong>en</strong><br />
gik dog imod d<strong>en</strong>ne plan, idet de m<strong>en</strong>te loftsrummet<br />
ville være unødv<strong>en</strong>digt.<br />
6