Nietzsches opgør med moralen - Velkommen til Lykke IT

tilføje et særskilt kapitel, der primært behandler temaerne fra den foranstående
udlægning af teksten. Her vil jeg inddrage de filosoffer, der har været skudsmål for
Nietzsches hvasse pen og tanke, og overveje argumentationens lødighed; dette kan
medføre en forkastelse af positionen, men der kan også ske det, at et argument
udvides og forstærkes, og eventuelle følger af dette vil blive taget op til overvejelse.
Hvis det ikke af det foregående fremgår helt klart, hvad sigtet med nærværende
opgave er, vil jeg gerne have lov til at understrege, at her i overvejende grad er tale
om en redegørelse for, hvad Nietzsches tanker om moralen, dens muligheder,
begrænsninger, betingelser, berettigelse og retfærdiggørelse, var og er. Der er i
mindre grad tale om en opgave, der vil finde ud af, ”hvad vi kan bruge dét til”.
Dette skyldes i første omgang Nietzsches egen holdning til sin tænkning og filosofi;
den skulle nemlig ikke så meget være en ”filosofi” i den forstand, vi normalt forstår
ordet – Nietzsches tænkning bestod snarere i en kritik af samtiden, både af kulturen,
kunsten, filosofien og af historie- og naturvidenskaben. Dermed sætter han heller
ikke selv ”noget i stedet for” det, han kritiserer – det er en opgave for fremtidens
filosoffer. Dette medfører dog ikke, at Nietzsche slet ikke bringer noget nyt på bane;
blandt flere temaer kunne man nævne hans tanker om driftslivet – det hos Nietzsche
så fremtrædende men også tvetydige begreb om ”viljen til magt” – som i flere
henseender minder om Freuds lære om drifterne.
I nærværende opgave er det som sagt de tre hoveddele i Zur Genealogie der Moral,
der danner grundlag for en undersøgelse af moralens status, og jeg refererer oftest til
disse tre. I fodnoterne fremgår det, hvilken tekst, der refereres til, men for
overskuelighedens skyld har jeg tilføjet §-nr efter hver henvisning, idet §-nummeret
henviser til kapitlet eller aforismen hos Nietzsche, da arbejdet med at finde frem til
citaterne i de forskellige værker herved lettes. I Zur Genealogie der Moral findes det
samme kapitel-nr. imidlertid tre gange, én gang i hver hoveddel, men i og med de
tre hoveddele behandles separat i denne afhandling, henviser jeg – hvor intet andet
er angivet – til den hoveddel, der er under behandling.
Jeg har som udgangspunkt benyttet mig af Colli og Montinaris udgave af Nietzsches
samlede værker, Kritische Gesamtausgabe, forkortet KGW efterfulgt af Abteilung-
5