Terapeuten, Patienten & Dialogen - Informati

19. maj 2009 [Terapeuten, Patienten & Dialogen]
Samtaleteori
Samtaleanalyse er også kaldet CA ud fra den engelske betegnelse Conversation Analysis,
og med denne forkortede betegnelse vil det omtales i dette projekt. CA er en metode til at
undersøge menneskers interaktion i forskellige hverdagssituationer. I bogen
”Samtaleanalyse” af Mie Femø Nielsen og Søren Bech Nielsen, gives der en definition på
interaktion som værende handlinger og reaktioner på handlinger, som kæder sig sammen
i gensidig påvirkning. Derudover fremhæves det, at de interagerende må være fysisk til
stede for at kunne have mundtlig kommunikation. Der er dog undtagelser såsom
telefonsamtaler eller videomøder og lignende, hvor parterne er i en medieret kontakt. Det
er denne direkte form for interaktion, som er CA's hovedområde og teorien er derfor
relevant i forhold til temarammen for dette projekt, som handler om interpersonel
kommunikation. I sprogvidenskaben har der været en tendens til at give størst
opmærksomhed til skriftsproget, selv om talesproget tilegnes først, og er mere
grundlæggende for vores kommunikation. En grund til dette er at talesproget er i nuet og
ikke kan konstrueres på samme måde igen. En væsentlig årsag til at CA har mulighed for
at beskæftige sig med talesproget nu, er den teknologiske udvikling, som gør det muligt at
optage og lagre data, så der er mulighed for at gå tilbage og lytte til og se den samme
frekvens et utal af gange (Femø Nielsen et al., 2005, s. 17).
CA som metode har hovedsagelig været anvendt til at analysere almindelige og
rutineprægede hverdagssituationer imellem mennesker, hvilket ofte kan afsløre
komplekse mønstre imellem de interagerende. CA kan belyse dele af interaktion, som man
måske ikke lægger mærke til, fordi situationerne ved første øjekast virker enkle og ligetil.
Det kan være alt fra, møder på en arbejdsplads, interviews og - som i tilfældet her i
projektet testsamtaler imellem ergoterapeut og patienter.
Som metode lægger CA op til at arbejde fænomenologisk med den indsamlede empiri, som
beskrevet i metodeafsnittet. Det står i modsætning til en hypotetisk deduktiv tilgang, hvor
man afprøver hypoteser på teksten (ibid. s. 21). CA skal anvendes som en metode til at gå
til teksten selv og igennem analysen se, hvad der dukker op til overfladen af ting, som ikke
umiddelbart opfattes i en situation. ”Man studerer sprogbrugernes egne forståelser og
fortolkninger ved at se på, hvordan de orienterer sig imod hinandens sproglige bidrag".
(ibid. s. 44) CA er en metode, der langsomt arbejder sig igennem tekstdele og afslører
nuancer i samspillet imellem mennesker.
Analysen laves på mikroniveau, hvilket vil sige, at den forholder sig helt nært til tekstens
indhold, hvilket underbygger en videre fortolkning (ibid. s. 22). Derfor er der nogle
begrænsninger i forhold til, hvad den er i stand til at sige noget om. I dette projekt trækkes
der derfor også på teorier, som gør det muligt at vise andre ting på makroniveau 7, og
dermed give et bredere billede af den analyserede situation. Man kan billedlig talt sige, at
CA sammen med analysen om det nonverbale er det fundament, hvorpå de næste sten
sættes i konstruktionen af analysen 8.
7 Se teorien af Carl Rogers, og teorien af Buber s. 45
8 Se model af analysestruktur s. 51
Aalborg Universitet | Samtaleteori 24