Læs referatet fra møde den 26. april 2006 - Akademiraadet

More documents

Recommendations

Info

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster – AKADEMIRAADET Notater fra møde i Akademiraadet den 26. APRIL 2006 - 2 - ”På Akademiraadets hjemmeside er der i referatet af mødet den 7. december 2005 omtalt et pkt. på dagsordnen om: " Bygningsfredning og bygningsbevaring". Det glæder mig, at emnet også optager Akademiraadet. Netop i denne brydningstid med kommunalreformen, hvor mange bolde er kastet op i luften, er det vigtigt at få fokus på varetagelsen af kulturarven. Da planlægningen af både byen og landet efter 1.1. 2007 bliver kommunernes ansvar, har Kulturarvsstyrelsen, bl.a. i samarbejde med Fonden Realdania, taget flere initiativer overfor de nye kommuner for at påpege, at kulturarven bliver en meget vigtig faktor i kommunernes fremtidige udvikling, i særdeleshed i hensynet til vores bygningskultur. For nogen tid siden mødte jeg Karen Zahle og omtalte, at jeg havde set Akademiraadets hjemmeside og den store interesse for bygningskulturen. Jeg foreslog også at interesserede fra Akademiraadet og personer fra Kulturarvsstyrelsen satte sig ned omkring et bord og diskuterede udfordringer for bygningskulturen i dag. Kulturarvsstyrelsen er interesseret i at få så mange input om varetagelsen af bygningskulturen som muligt, for at kunne tilrettelægge sine strategier på den bedst mulige måde. Netop kommunalreformen og de mange bolde i luften ser Kulturarvsstyrelsen som en mulighed for at bringe kulturarven i et fremadrettet fokus.” Direktøren foreslår et møde mellem repræsentanter fra Raadet og fra Kulturarvsstyrelsens ledelse, fagkontor og formanden for Det særlige Bygningssyn. Raadet besluttede at modtage invitationen og møde afholdes den 17. maj. Akademiets Stiftelsesfest fredag den 31. marts 2006 Til stede ca. 200 personer, herunder Dronning og Prinsgemal samt kulturminister. Program for højtideligheden i Festsalen på Charlottenborg: Præsidentens beretning: Manuskript til billedhuggeren Elisabeth Toubros beretning kan ses under fanen information – stiftelsesfest. Udnævnelse af nye æresmedlemmer af Akademiet: Udnævnelse af æresmedlemmer besluttes ikke af Akademiraadet, men af de 60 ordinære medlemmer i Akademiet. Akademiet har efter skriftlig afstemning udpeget følgende nye æresmedlemmer pr. 31.3.2006. ”Væveren Vibeke Klint udnævnes til æresmedlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i anerkendelse af hendes bemærkelsesværdige indsats som læremester og kunstner, en indsats der på så afgørende vis har præget udviklingen af faget i en menneskealder”. ”Landskabsarkitekten Sven-Ingvar Andersson udnævnes til æresmedlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster for sin bemærkelsesværdige indsats – kunstnerisk, pædagogisk og forskningsmæssig – der på så afgørende vis har præget udviklingen af faget igennem en menneskealder.” Overrækkelse af Akademiets medaljer: C.F. Hansen Medaillen: Arkitekten Lene Tranberg Arkitekten Tyge Arnfred Thorvaldsen Medaillen: Maleren Jørgen Rømer Eckersberg Medaillen: Arkitekterne Signe og Christian Cold Billedhuggeren Jytte Høy Billedhuggeren Erland Knudssøn Madsen Billedhuggeren Jørgen Carlo Larsen Maleren Peter Holst Henckel Maleren Malene Landgreen Høyen Medaljen: Arkitekten Gregers Algreen-Ussing Kunsthistorikeren Mogens Nykjær Forfatteren Knud Pedersen Musik: Trio Ismena spillede ’Ancient Neonrain’ af Nicolai Worsaa Rasmussen Festforelæsning: Rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler Mikkel Bogh: ”Risikable Billeder” Stikord til rektor Mikkel Boghs festforelæsning:
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster – AKADEMIRAADET Notater fra møde i Akademiraadet den 26. APRIL 2006 - 3 - Argument: 1. En undren i Vesten over voldsomhed i reaktion over Muhammed-tegninger i den muslimske verden. 2. Billeder er levende, vi har en antropologisk og kulturelt betinget tendens til at tilskrive billeder et egetliv, en magisk kvalitet, som gør at vi kan blive stødt over dem og at vi kan ”hævne” os på dem ved at rase over, ødelægge, skænde, slette, håne eller tildække dem. Det er ikke kun muslimer der reagerer. 3. Med fokus på avantgarden og den moderne billedkunst. Avantgarden er selv en reaktion på billeder, ofte ganske voldsom, ligesom den selv har fået reaktion i den vestlige verden. Avantgardens paradoks: har et ikonoklastisk grundlag, og har fået skabt sig et nærmest ubegrænset råderum mht. fremstilling af nye billeder. Hvad kan vi lære af det? Ikonoklasme og ikonoduli hænger sammen; og at hadet til et billede - eller hadet til visuel fremstilling overhovedet - er historisk, geografisk, socialt og på anden måden kontekstuelt bestemt. 4. Situationen har ændret sig siden den tidlige avantgarde: globalisering har skabt nye offentligheder. Ikke kun Vesten der reagerer på egen billedproduktion. Nye kulturmøder, kulturelt heterogene samfund. Ikke bare medierne, men også kunsten må vænne sig til dette. Udvikling af ny multikulturel urbanitet? 5. At leve med risikoen. Vilkårene for produktion af billeder har ændret sig med globaliseringen, ligesom de har ændret sig flere gange i løbet af historien. Ytringsfrihed er nok et hårdt tilkæmpet ideal fra oplysningstiden og fundament for ethvert moderne demokrati, men ytringsfrihed er aldrig og har aldrig været absolut. Begrebet urbanitet eller urban opførsel er et eksempel på dette. Et borgerligt fænomen som opstod med de moderne storbyers fremvækst og ekspansion i 1800-tallet hvor visse uskrevne adfærdsregulerende eller samfærdselsregulerende normer etablerede sig som følge af den store befolkningstæthed hvor folk med forskellig baggrund mødtes i det offentlige rum. En global urban adfærd. Det er vi desværre meget langt fra nu. Ikke generelle regler for hvilke billeder der må og kan vises og hvilke ikke. Der findes typer af billeder som det er strafbart at fremstille og at vise i de fleste lande, og gudskelov for det. Dette er ikke udtryk for krænkelse af ytringsfrihed, men for beskyttelse af mennesker, f.eks. børn. Men fornærmelsens og krænkelsens psykologi følger i øvrigt ofte uforudsigelige, uberegnelige mønstre og meget snoede stier. Men viden hjælper. 6. Konklusion: Vi kan ikke tillade os at have et naivt forhold til billeder: billeder virker, giver anledning til affekt, reaktion, men selvfølgelig også undren, omtanke og ny erfaring. Billeder kommunikerer ikke ud i et grænseløst rum, ligeså lidt som andre ytringer gør det; de støder derimod på grænser og uforudsigelige fortolkninger. Den risiko må og skal billedkunsten leve med. Men ’at leve med’ betyder ikke så meget at opsøge grænsen, at dyrke krænkelsen og at overskride enhver norm. Det betyder snarere: at kende dens betingelser, at forstå den, at undersøge den, at lægge ny viden til, at bringe forvirring i de alt for bastante fortolkninger. Aftenen sluttede med buffet i Charlottenborgs Østfløj. (Fotos Anders Sune Berg) Dronningen følges til Festsalen af Akademiets præsident Elisabeth Toubro
Page 1: Det Kongelige Akademi for de Skønn
Page 5 and 6: Det Kongelige Akademi for de Skønn

Læs referatet fra møde den 26. april 2006 - Akademiraadet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?