efterretninger for skibslaget jensines venner og andre søfarende

Oh;- at være alene hjemme på Jensine
- En beretning fra dette årtusindes første sande ungdomstogt med Jensine.
Af Katrine
Ja så skete det endeligt. Efter en del års tøven og luren, tog vi rorpinden i egen hånd og
vi fik samlet en samling yderst kompetente letmatroser og et skipperteam på tre. Nu
skulle vi så sandelig være en uge alene hjemme på og under Jensines fantastiske
dæksplanker. Det blev et
fantastisk togt rundt i det
sydfynske,- med alverdens
tænkelige og utænkelige
udfordringer. Vi havde valgt at
opdele skipperansvaret, så vi
på skift havde en dag af
gangen, startende fra kl. 0900
morgen og 24 timer frem.
Herved kunne vi alle tre prøve
kræfter med at beslutte
destination alt efter vejrforhold,
sejlføring og havnemanøvre.
Tommy og Simon på broen (Foto: Louise)
Togtet startede, lørdag eftermiddag, ud fra Gammel Havn i Fredericia, hvor vi hurtigt fik
braset, kajet og sat bredfokken for derefter at blive blæst sydover ned gennem Lillebælt
til Middelfart Marina. Her ville Laura og Caroline påmønstre. Det viste sig at være
temmelig pakket inde i marinaen, for vinden var trods alt frisk og vi ankom sidst på
eftermiddagen. Efter en lille æresrunde, spottede vi en plads for enden af en af broerne
og vi gjorde klar til at lægge til. Før vi kunne nå at sige Skipperlabsskovs, måtte vi
sande at bovpropeller og fancy styringsmekanik kan være svær at hamle op med, for ud
af det rene ingenting kom der en kvik nordmand og snuppede pladsen. Vi fik dog hurtigt
forhandlet os frem til at det nok var smartere, hvis han lå uden på os, og det var han ikke
længe om at indse. Her skal faktorer, såsom en 46 fods sejlbåd på jomfrusejlads, et
faretruende bovspryd, lidt vind og strøm, ikke undervurderes.
Nu skal jeg ikke komme ind på en detaljeret beretning om hele vores færden,- for er det
ikke det der er hele ideen med at være alene hjemme. Frihed under ansvar.
En klassiker på et hvert ugetogt er ”lidt sparken dæk” ved lokummet og vores tur var
ingen undtagelse. Det begyndte i og for sig allerede søndag aften, med en sagte
metallisk raslen i forbindelse med ekspederingen. I vor godtroenhed var vi overbeviste
om, at hvad end det var der raslede, så ville det nok på et tidspunkt blive skyllet ud,men
nej. Ud for Helnæs fyr sagde tønden stop og vi ændrede hurtigt planen fra at lægge
for anker syd for Lyø til at søge havn i Fåborg. Det stod trods alt klart at vi måtte have
EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET, JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE NR. 98 - JANUAR 2007
7