Vis rapport - Videncenter for Jordforurening

More documents

Recommendations

Info

1. INDLEDNING 1.1 Baggrund og formål Nyere undersøgelser har vist, at forureningsstoffer kan bindes og transporteres med små partikler, såkaldte kolloider, gennem jordmediet til grundvandet. Dette gælder f.eks. for stoffer såsom kationiske spormetaller, f.eks. bly, cadmium og zink samt tungtopløselige organiske stoffer, som tungere polycykliske aromatiske hydrokarboner (PAHer). De fleste af disse stoffer er uønskede i grundvandet, og der er fastsat meget lave grænseværdier for indholdet af disse stoffer i grundvand, der skal anvendes til drikkevand. Tilstedeværelsen af kolloider kan forøge både indholdet i vandfasen og mobiliteten af de bundne forureningsstoffer. Det er derfor vigtigt at vide, i hvilket omfang og under hvilke betingelser kolloider er til stede. Et andet aspekt er betydningen af tilstedeværelsen af kolloider i udtagne grundvandsprøver og dettes betydning for den kemiske analyse af disse prøver. Ved analyse af grundvandsprøver anvendes som forbehandling oftest en filtrering af prøven gennem et filter med en porestørrelse på 0,45 µm, da partikulært materiale betragtes som en uønsket komponent i prøverne. Denne fremgangsmåde bevirker, at det er usikkert, i hvilket omfang den målte koncentration i den filtrerede prøve afspejler det stofindhold, der rent faktisk vil transporteres med grundvandet, herunder om kolloidbundet materiale indgår i den målte koncentration. En nærmere definition af kolloider er givet i kapitel 2.2. I nærværende undersøgelse er kolloidfraktionen defineret som fraktionen >0,01 µm, svarende til den foretagne ultrafiltrering. Miljøafdelingen i Frederiksborg Amt har observeret, at nogle grundvandsprøver fra en forurenet lokalitet indeholdt forhøjede koncentrationer af arsen, når prøverne blev analyseret uden forbehandling, men at koncentrationerne blev reduceret væsentligt, når prøverne blev filtreret før analyse. En mulig forklaring kunne være, at arsen i det pågældende tilfælde delvist findes på en form, der er bundet til partikulært eller kolloidalt materiale. Arsen har en forholdsvis kompliceret jord- og vandkemi og kan optræde i flere forskellige kemiske former (specier) i miljøet. Nogle af disse kan tænkes at være mere tilbøjelige til at bindes til kolloider end andre, og der er derfor ingen enkle metoder til at forudsige, hvordan arsen vil opføre sig på en konkret lokalitet. Arsen er et stof, som på grund af sine potentielle effekter har myndighedernes bevågenhed, og det diskuteres at sænke de nuværende grænseværdier for tilladeligt indhold i drikkevand. De potentielle effekter er igen afhængige af, på hvilken kemisk form arsen findes. Det er derfor vigtigt, at indholdet af arsen i jord- og grundvand bestemmes rigtigt i forhold til den reelle mobilitet, og at få et så godt kendskab til arsens konkrete speciering, altså den fysisk-kemiske form, som muligt. På denne baggrund har Frederiksborg Amt og Amternes Videncenter for Jordforurening bedt DHI – Institut for Vand og Miljø (det tidligere VKI) om at undersøge nogle udvalgte grundvandsprøver fra Stenholtvang med henblik på: 1
• at bestemme det kolloidbundne indhold af arsen i grundvandet • at estimere den sandsynlige speciering af arsen • at afprøve en potentielt anvendelig metode til prøvetagning, forbehandling og analyseprogram til en mere præcis bestemmelse af det kolloidbundne indhold af f.eks. arsen i grundvandsprøver. Det er en forudsætning for praktisk anvendelse, at en sådan udvidet metode kan fungere som et supplement til normalt benyttede undersøgelsesmetoder. Der bør derfor sigtes mod de enklest mulige løsninger. 2. BAGGRUNDSVIDEN 2.1 Arsens jord- og grundvandskemi Arsens grundlæggende jord- og grundvandskemi er relativt velbeskrevet, men der findes kun forholdsvist begrænsede data vedrørende opløselighedsprodukter, stabilitetskonstanter og andre tilsvarende forhold, der kan danne grundlag for en kvantificering af arsens mobilitet i jord og grundvand. I det følgende er givet en kort gennemgang af de styrende processer for arsens mobilitet i jord og grundvand, baseret på Holm & Christensen (1996). Generelt Arsen (As) er et metalloid, som er toksisk overfor langt de fleste organismer, herunder mennesker, dyr og planter. Arsen adskiller sig fra mange af tungmetallerne ved at optræde primært som oxyanionerne arsenat AsO4 3- (AsV) og arsenit AsO3 3- (AsIII) og sekundært som arsin AsH3 (As-III) og i organiske forbindelser. De reducerede arsenforbindelser arsin og arsenit er mere toksiske end arsenat og de organiske arsenforbindelser. Arsen anvendes primært på grund af dets toksiske egenskaber som indhold i pesticider og imprægneringsmidler samt tidligere også i rengøringsmidler. Den konkrete sag, som er udgangspunktet for de her beskrevne undersøgelser, er typisk for arsenforureninger i Danmark, idet forureningen findes i forbindelse med træimprægneringsaktiviteter. I Holm & Christensen (1996) er sammenfattet nogle koncentrationsniveauer for arsen i jord og grundvand. Disse er vist i uddrag i tabel 2.1 og opdateret med nyere oplysninger fra danske forureningsundersøgelser. 2
Page 1 and 2: Undersøgelse af den kemiske sammen
Page 3: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..
Page 7 and 8: Generelt er As(III) mere opløselig
Page 9 and 10: Kolloider er naturligt forekommende
Page 11 and 12: En effekt af filtrering er endvider
Page 13 and 14: Strategien i prøvetagningen var at
Page 15 and 16: Der var rimelig god overensstemmels
Page 17 and 18: Det kan således sluttes, at kolloi
Page 19 and 20: I tabel 4.4 er sammenlignet den ber
Page 21 and 22: Med hensyn til kolloidforekomst (de
Page 23 and 24: 6. REFERENCER Allison, J. D., Brown
Page 25: BILAG 1 Kort over boringsplacering
Page 28 and 29: BESTEMMELSE AF SULFAT PRINCIP: Indh
Page 30 and 31: BESTEMMELSE AF METALLER OG SPORELEM
Page 36: BILAG 4 Størrelsesspektrum for van

Vis rapport - Videncenter for Jordforurening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?