Jagtkataloget 2012 - Guntex

Rengøring af riffelpibe
32 [ Våben 2012 ]
Riffelpiber bliver ikke ens “beskidte”, selvom kaliberet
og ammunitionstypen er ens. Årsagen er,
at tolerancer og overfladefinish i piber ikke altid
er ens. Eksempelvis laves riffelgangene på flere
forskellige måder. Nogle pibefremstillere laver riffelgange
ved at bore riffelgangene, andre trækker
et skærende værktøj gennem piben, atter andre
trækker et værktøj, der er så hårdt, at det blot
presser godset sammen i piben, men i øvrigt ikke
fjerner materiale.
En meget moderne metode er den, som eks. Blaser
og Mauser laver riffelpiber på. Her banker op
til flere hamre med mange tusind kilos kraft på
løbsmaterialets ydersider i den forborede pibe
sammen om en dorn, der har den ønskede kaliber
og det ønskede antal riffelgange. Ved denne
proces, der i øvrigt går ekstremt hurtigt, strækker
piben sig mange cm. “Hammermetoden” har den
fordel, i forhold til de fleste andre metoder, at
overfladen i piben bliver ekstremt hård og glat.
Hver gang der afgives et skud, efterlades der
krudtrester og rester af projektilets kappe/mantel
på pibens riffelgange og felter. Disse “efterladenskaber”
skal fjernes, for at sikre at riflen
bliver ved med at skyde godt. Sidst, men bestemt
ikke mindst, også for at undgå at riflen på et
tidspunkt bliver farlig for skytten. Det farlige
består billedligt talt i, at den indre diameter for
hvert afgivet skud bliver mindre og mindre, hvis
disse belægninger ikke fjernes. Slutresultatet vil
blive en våbensprængning. Hvornår afhænger af
mange faktorer, hvoraf enkelte allerede er nævnt.
Specielt skal du, hvis du skyder med de moderne
homogene kobberkugler rense tit, hvis du primært
vil undgå farlige situationer, men selvfølgelig
også for at bibeholde våbnets præcision.
Der er i dag mange udmærkede olier og plejemidler
på markedet. Ligeledes findes der mange
gode, men også dårlige rensestokke. Det vigtigste
er, at rensestokken er så stiv og ubøjelig som
muligt. Hvorvidt du bruger en rensestok med et
plastikovertræk eller en uovertrukket stålstang
er en smagssag. Det vigtigste er, at du renser
fra kammerenden, uden at trække stangen hele
vejen igennem pibemundingen – med fare for
beskadigelse af mundingen.
Forslag til renseprocedure:
Efter skydning trækkes piben igennem med VFG
rensepropper eller en Boresnake, indtil der ikke
kan fjernes mere snavs. Her er det vigtigt udelukkende
at bruge gode syrefri olier. Riflen stilles
herefter tilbage i skabet for at lade olien virke,
eks. til næste dag. Efterfølgende trækkes skiftevis
oliemættede og rene klude igennem piben, indtil
de på ny er helt rene. En ny omgang olie påføres
pibens inderside, og hvis der stadigt er synlige
aflejringer, kan disse fjernes – enten manuelt
eller kemisk.
Den manuelle proces foregår enten med kobberbørste
eller et renseprodukt, der indeholder et
svagt slibende middel. Oftest vil kobberbørsten
være nok. De kemiske midler tages i anvendelse,
hvis overfladen er stærkt belagt med mantel- eller
krudtrester. Der findes mange kemiske renseprodukter
i handlen, og her er det blot at følge
producentens anvisninger.
Når piben er helt ren og skinnende blank, påføres
overfladen et tyndt lag olie. Nu er våbnet
– når den udvendige overflade er aftørret med
olie og skæftet påført et lag skæfteolie – klar til
at stille ind i våbenskabet. Et fif, som specielt
gælder våben med træskæfter, er, at lade våbnet
stå med mundingen nedad i skabet. Herved kan
overskydende våbenolie løbe ud af piben og ikke
ned i skæftetræet.
Husk, inden du skyder igen, at piben skal “trækkes
tør”, dvs. al olie fjernes fra riffelgangene. •