Striglernes Magasin - Glostrup Rideklub

Da jeg blev færdig med gymnasiet og fik arbejde, købte jeg Chanel af Torben, og vi
havde et par dejlige år sammen, både på Parcelgården og på Lyngby Landbrugsskole,
indtil benene ikke kunne holde mere på hende, og hun fik fred efter en skøn
hestesommer på græs.
Jeg fik så part på en dejlig oldenborg unghest Plégon på lidt under 2 meter (nåh ja
næsten!) ude på Albertslund, men da jeg også var blevet så voksen, at jeg ventede mit
første barn, så måtte min ridning sættes på pause.
Pausen blev så lidt længere end forventet,
4 børn blev det til, og 12 års
pause.
Men nu er jeg tilbage! Ridningen har
altid ventet et sted derude, og nu er den
mindste så stor, at jeg bedre kan komme
af sted hjemmefra. Tirsdag aften er
plottet ind i kalenderen med stor skrift,
at der er det MIN aften, og så er det
ellers afsted. Ud til hestene og være
Kamilla 16 år igen. Her er jeg ikke
særlig voksen, her er jeg ikke nogens
mor eller på arbejde. Her er det
ridningen, hestene og alle de søde og
sjove mennesker, der trækker, og jeg er
træt, beskidt, øm og glad, når jeg
kommer hjem igen.
Jeg har igen tabt mit hjerte til en tosset
hoppe, denne gang er hun mørk, tårnhøj
og lettere hysterisk, men Virona og jeg har fundet hinanden. Vi har fået en fin anden
plads i begynderdressur og har redet 2 fejlfrie runder til vintertræningsstævnet.
Rideskolen ligner sig selv og så alligevel slet ikke. Væk er det gamle 20x40 ridehus,
væk er alle spiltovene, væk er væggen med 100 hjemmetømrede skabe i alle størrelser
og farver, væk er stalden i Hansens hus, væk er meget af skoven, væk er den daglige
udmugning, væk er den evigt mudrede gårdsplads og Hansens tykke rottweiler Zenta.
Men nu er her dejlige lyse bokse, flere folde, 2 store ridehuse, en flot gårdsplads,
tæpper på tilskuerrækkerne, lyst og luftigt alle vegne og frem for alt, her er hestene og
menneskerne stadigvæk.
Jeg er glad for, at jeg kom tilbage og tak for velkomsten til gamle og nye.
Kamilla Søndergaard - før Kamilla/ Chanel, nu Kamilla/Virona
9