Download Unge og risikovillighed - Alkoholdialog

More documents

Recommendations

Info

Unge og risikovillighed SOCIAL OG KULTUREL OPBRUDSTID HYPERVÆLGEREN OG LYSTFISKEREN Professor Birgitte Simonsen fra CeFU (Center for Ungdomsforskning) beskriver to karakteri stiske typer af unge, der drikker for meget. Den ene kalder hun for Hypervælgeren, den anden for Lystfi skeren. 10 Birgitte Simonsen beskriver Hypervælgeren Alice således: 22 ”Alice kender I sikkert: Hun er sød og glad, ser rigtig køn ud, hun er sjov og er meget til fest og farver. Hun siger selv, at hun lever mest om natten. Hendes arbejdsmæssige eller uddannelsesmæssige forløb er meget broget. Hun er jo ung i en tid, hvor det indtil for nylig er relativt nemt at få en masse forskellige jobs Det er relativt nemt - i hvert fald for Alice - at skifte rundt. Hun har faktisk været inde og prøve en ti-femten forskellige uddannelsesforløb eller arbejdsforløb og har også været i et par aktiveringsforløb. Hun er blevet hjulpet og har fået megen vejledning af voksne. Alice er ikke misbruger, og hun opfatter heller ikke sig selv som misbruger. Det er slet ikke en typisk misbrugs- pro l. Men Alice har et helt overdrevent forbrug af alt muligt i weekenderne og af og til i meget forlængede weekender, ville enhver tantevoksen sige. Man skal simpelthen næsten have været med for at forstå, hvor omfattende det er. Det er der af og til nogle af de unge, der siger, når vi snakker med dem - og går kvalitativt til værks: ”Altså, I ved slet ikke, hvor meget det er, I aner det simpelthen ikke.” For den gruppe der gør som Alice er det en måde at reagere på nogle bestemte livsvilkår på. Hun har helt mistet orienteringen til at nde ud af at blive et sted. Hun går fra det ene til det andet og hver ene- ste gang, hun går fra noget, så lider hun, på trods af hendes sødhed og gladhed og fest og farver. Så 10 Taler holdt ved GODAs 10-års symposium 2003 mister hun en lille smule af et eller andet: det var så heller ikke noget. Hun er ikke specielt bogligt orien- teret, så det der med en længere uddannelse er ikke noget for hende. Hendes mønster er meget anderledes end hendes mors som passede et arbejde hun var glad for på en god arbejdsplads i mange, mange år, som ufaglært. Hun levede sit liv andre steder. Det er ikke rigtig nok for Alice. Hun synes hun skal noget mere og hun stiller store krav, også til sine partnere, som ligeledes skifter hyppigt. Det var hypervælgeren, som altså er en reaktionsmåde.” Lyst skeren Bastian beskriver Birgitte Simonsen således: ”Så har vi Bastian, og jeg har jo kaldt dem A og B for virkelig at slå det skematiske an. Bastian har været inde omkring et gymnasium og har også taget en HF. Karaktererne har ikke været så høje, og det har også været nogle meget farverige år, han har haft i egen selvforståelse og egen selvfortælling. Han har ikke færdiggjort gymnasiet, men har færdiggjort HF med hiv og sving og så har han været lidt inde omkring nogle erhvervsskoler. Og ham kan I nde i statistikkerne. Det, Bastian rigtig gerne vil, er at tegne. Han teg- ner godt. Men ikke frapperende godt. Jeg tror ikke, det rigtig bliver til noget med det, men han vil gerne lave tegneserier, og han vil gerne have et kreativt arbejde. Hans forventninger til sit arbejdsliv er, at det skal være meget, meget personligt tilfredsstillende. Og han har valgt eller zoomet sig ind på noget, som faktisk tangerer det umulige at blive. Indimellem sker det dog: der var en i fjernsynet for nylig der kom til Walt Disney og blev cheftegner, og sådan noget er lige Bastian. Og han er ikke alene. Når vi har kaldt
ham lyst skeren så er det, fordi hans arbejdsbegreb er nedsmeltet, eller det er sammensmeltet med et fritidsbegreb om hvad det gode liv er; der er ikke nogen skarpe grænser. Og det er en meget, meget vanskelig situation at være i. Det er meget anstren- gende at være Bastian. Og derfor har han naturligvis - fordi han jo er i vores kultur, hvor vi drikker når der er et eller andet, vi er kede af - et højt forbrug af bl.a. alkohol. Bastian er bestemt heller ikke klar over, at han er ude i et eller andet. Måske hvis han virkelig kigger ind i sig selv eller bliver spurgt intenst ind til, kan vi måske få ham til at indrømme, at det måske går lidt hårdt til ind imellem. Men samtidig skal han jo være kunstner, så han skal jo lave de ting. Så han er faktisk på vej ud i et blandingsmisbrug”. Hvorfor er de blevet sådan? Hvad ligger der bag? Birgitte Simonsen svarer: ”Kravene de unge stiller, er ikke kun krav til tilvæ- relsen, det er også krav til sig selv. Alt skal være perfekt. Den rigtige uddannelse, det rigtige ar bejde, det skal virkelig føles som om det er dig. Vennerne skal være helt rigtige, kæresterne skal være fantas- tiske osv. Sexlivet skal være fantastisk for det har man jo hørt om fra man var lillebitte, og man har set lm hvor folk tilsyneladende havde fuldstændig ekstatiske oplevelser. Man har set det i en meget ung alder, og det blev det så måske ikke helt til, da man selv skulle til at i gang.” Det er risikosamfundet der ligger bag. Forestillingen om at du kun har dig selv at tak ke, hvis det går galt. De tårnhøje forventninger til en selv og til ens tilvæ- relse kan væ re svære at honorere i virkelighedens verden. Men hvad kan man gøre ved det? SPØRGSMÅL Unge og risikovillighed Bir gitte Simonsen opstiller tre muligheder: ”Jeg ser tre scenarier: Altså, man kunne indskrænke den statslige forsør- gelse. En af grundene til at Alice kan ytte sig så meget er jo at der er et statsligt sikkerhedsnet. Tanke- gangen skulle så være, at hvis de unge bliver sultne, så skal de nok opføre sig pænere og falde på plads. Det er jeg meget bekymret for, fordi så vidt jeg kan se er der ikke nogen undersøgelser eller andet, der tyder på at fattige unge drikker mindre. Og det kan vi også se internationalt. Så det er ikke sikkert, at den vej virker. Så er der en anden, beroligende løsning: Det går over, når de bliver ældre. De får familie og ansvar. Det vil jeg også godt sætte spørgsmålstegn ved. Vi ved det ikke. Det kan vi jo ikke vide for vi ser nogle ret nye fænomener med denne ekstreme risikotagen og gåen til yderligheder. Vi ved det ikke. Men så vidt jeg kan se er forældre jo også ramt af de her ting. Alle lever jo i denne her verden. Alle kan jo blive enten turist eller vagabond, og vi er alle sammen spændt for på den måde. De este voksne har jo bare fået erhvervet sig et eller andet grundlag, så tingene ikke er så åbne mere, men der sker da også meget i deres liv. Så om det går over kan vi ikke vide. Så er der den løsning, at hvis de har sådan nogle høje forventninger til sig selv, så må vi jo knuse deres drømme. Vi må se at få dem gjort realistiske. Vi må få dem til at sortere sig selv ind. De skal kende deres plads. Det synes jeg menneskeligt, pædagogisk og socialpolitisk er en svær vej at gå. Men det er de tre veje, der lige umiddelbart er svar på det billede, jeg har tegnet, og som jeg mener er en del af baggrunden for de her vilde byture.” 1. Gør rede for de vigtigste forskelle mellem Alice og Bastian og for, hvad de har fælles? 2. Hvorfor kalder forfatteren Bastian for Lystfi skeren, og Alice for Hypervælgeren? 3. Hvad mener du om hendes forslag til løsning på de to unges problemer? 23
Page 1: UNGDOM OG FESTKULTUR
Page 4 and 5: UNGDOM OG FESTKULTUR ISBN 87-90090-
Page 7 and 8: UNGE OG RISIKOVILLIGHED
Page 9 and 10: INDIVID OG FÆLLESSKAB Af Henny Kvi
Page 11 and 12: hjulpne, enestående menneske, mens
Page 13 and 14: RINGSTEDFORSØGET ”Når alle de a
Page 15 and 16: RISIKOVILLIGHED Sociologer taler i
Page 17 and 18: DE UNGE SØGER ET STILFULDT KICK Gy
Page 19 and 20: DRIKKEAKTENS SYMBOLSKE OG KULTURELL
Page 21: Rusens fjerde stadie er de neret de
Page 25: UNGDOMSKULTURER MED SÆRLIGE PROBLE
Page 28 and 29: Unge og risikovillighed It is highl

Download Unge og risikovillighed - Alkoholdialog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?