Hvalpefolder - Tollerklubben

Tillykke MED DIN TOLLERHVALP

Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub er specialklubben for tollere.
Du kan læse mere om klubben og indmelde dig på www.tollerklubben.dk
Du er nu den heldige ejer af en Nova Scotia Duck Tolling Retriever. Du har sikkert - inden du fik
den - undersøgt, hvad det er for en type hund. Bl.a. kan man på tollerklubbens hjemmeside www.
tollerklubben.dk læse noget om racens historie og egenskaber. Her følger dog alligevel en kort
beskrivelse af racen, dens egenskaber, dens behov mm.
Tolleren hører til gruppen af apporterende fuglehunde. Det vil sige, at de skal hente skudt vildt på
land og fra vand. Alene dette fortæller dig, at apportering er en nødvendighed for, at din hund skal få
et godt hundeliv og opleve sig selv som ”en hel hund”. Det er ikke kun noget jægere skal træne deres
tollere i; det er noget vi alle skal arbejde med. Andetsteds vil du få inspiration i, hvordan du kan opbygge
apporteringstræning/leg – både for dig, der sigter mod jagt eller jagtlignende situationer, og for dig der
bare vil udvide dine muligheder for at aktivere og stimulere din hund.
Den voksne retriever – og dermed tolleren – er avlet til via prægning og motivation at kunne følgende:
♦ være rolig indtil vildtet er skudt/apporten kastet, og føreren giver besked til at hente vildtet/
genstanden (apporteringsinstinkt)
♦ ved hjælp af sin næse/lugtesans udnytte vindens retning for at finde genstanden
♦ forfølge og fange anskudt vildt (jagtinstinkt)
♦ spontant samle vildt/genstand op
♦ ikke tygge i vildtet/genstanden (være ”blødmundet”)
♦ komme tilbage til føreren med vildtet/genstanden
♦ have stor arbejdsglæde
♦ arbejde koncentreret i kortere tidsrum – forholde sig roligt i ventetiden
♦ være hurtig til at lære
♦ være venlig over for andre og let at omgås
♦ tilpasningsvillig
♦ have let ved at lære at gå løs uden snor (og uden at stikke af)
♦ have let ved at lære ikke at løbe efter ting i fart
♦ have stor lyst til – og behov for – at bære ting, hvilket skal accepteres af retrieverejere (bærer
gerne på sko o.a.)
♦ have stor lyst til at gå i vandet
♦ have stor lyst til og behov for sporsøgning og andre former for søg
♦ have stor lyst til og behov for samarbejdstræning, som f.eks. lydighedstræning, og agility
♦ have stor lyst til og behov for at løse problemer (kan bl.a. tilfredsstilles i forbindelse med fodring
– se dette)
♦ have lavt stressniveau
♦ have et afslappet forhold til fysisk udfoldelse – ikke nødvendigt med timevis af fysisk aktivitet.
Problemløsningsaktiviteter er mere nødvendige.
♦ gø moderat for at gøre opmærksom på, at der kommer nogen
♦ hurtigt og følsomt lære menneskets kropssprog, så rigtigt kropssprog fra vores side er vigtigt
♦ lære bedst ved positiv stimulering, og vil gerne have megen menneskelig kontakt
♦ er ikke aggressive eller på anden måde skarpe
♦ fungere generelt godt sammen med andre hunde
Det er vigtigt, at du som tollerejer gør dig ovenstående klart, så du ved, hvad du med rette kan forvente
af din hund, og hvad du må acceptere af adfærd fra den. Ofte er det først efter en hund er anskaffet, at
vi sætter os ind i dens oprindelse, adfærd, o.a. Hver race har sine forventelige egenskaber, som man skal
overveje, om man kan og vil leve med.
HUNDEN FORLADER OPDRÆTTEREN
Når hvalpen er minimum 8 uger, kan den forlade de trygge rammer blandt søskende, andre voksne
hunde, kendte mennesker, kendte lyde, kendte omgivelser, kendte stemmer, osv.
Det er nu du skal til at tage over!
Det er nu, du skal til at være den, der motiverer, stimulerer, giver opgaver, giver tryghed, og du skal være
konsekvent i din omgang med hvalpen.
Opdrætteren har lagt grunden til, at der kan komme noget godt ud af hvalpen, men resten – og det er
meget – er op til dig som hvalpens nye menneske.
Det er en meget stor forandring i hvalpens liv, så det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du går ind til; at
du er indstillet på at bruge en del tid på at få jeres samarbejde og forhold til at fungere, og at du i det
hele taget er realistisk om det at få en hvalp i huset.
Den tid, du bruger på hvalpen det første år, får du tifold igen resten af jeres tid sammen. En
tommelfingerregel siger nemlig, at det en hund lærer det første år af dens levetid, husker den resten af
livet. Det, den lærer senere, skal mere eller mindre vedligeholdes ved træning og gentagelser.
Hvis du følger nedenstående regler, skulle det ikke gå helt galt.
♦ Brug kun hundens navn når du kalder på den – aldrig når du irettesætter den
Det vil nemlig for hunden betyde ubehag (irettesættelsen) kombineret med dens navn – og det
er selvfølgelig ikke godt.
♦ Ros og timing
Ros altid hunden, når den kommer hen til dig – også selv om du ikke har kaldt. Det betyder for
hunden, at det er rart og positivt at komme hen til dig, og det bliver et sted hunden gerne vil
være.
Ros skal falde nøjagtigt på det tidspunkt, hunden gør det, du gerne vil have den til – og ikke 3
sekunder efter. Så lærer du den nemlig noget andet, end det du tror du lærer den.
Det samme gør sig gældende med hensyn til ris. Det er nøjagtig på det tidspunkt, hvor hunden
gør det, du ikke vil have, at den skal have skæld ud. Så du skal faktisk tage hunden på fersk
gerning, for at du må rise. En meget stor misforståelse – men en desværre ofte praktiseret fejl
– er, at man skælder sin hund ud når den – endelig - kommer hen til en, efter man har kaldt 23
gange, eller den har været løbet væk. DET MÅ DU IKKE! Uanset hvor irriteret og sur du er over, at
den ikke straks kom, skal du rose den, når den kommer – for netop i det øjeblik gør den jo det,
du gerne vil have den til - nemlig ”at komme”. Hvis du skælder den ud på dette tidspunkt, lærer
du hunden, at det er ubehageligt, at komme hen til dig – og ingen hunde deltager frivilligt i
ubehagligheder!
♦ Lær dig selv hundens sprog
Lån gerne bøger på biblioteket om hundens sprog.
♦ Brug få kommandoer
Hunden forstår ikke betydningen af ordene, men du har lært den hvad bestemte ord betyder =
hvad du gerne vil have den til at gøre.

♦ Vis din hund respekt
Det betyder, at du ikke skal råbe og skrige af din hund – du skal ikke drille den - du skal opføre dig
afbalanceret og tolerant over for den. I det hele taget skal du være overbærende og storsindet.
Det er førerhunden nemlig altid, og førerhunden det er dig. Konsekvens og faste rammer skaber
tryghed.
♦ Leg/træn ofte med hunden
Det er den korte daglige leg og træning, der giver pote. Gerne flere gange dagligt i eksempelvis
15 min. ad gangen. Når det handler om hvalpe, så må det endelig ikke være længere tid ad
gangen – de kan simpelthen ikke koncentrere sig ret længe ad gangen. Efterhånden som
hunden bliver ældre og opgaverne sværere, kan man øge trænings-/legetiden lidt. Indlæring
kan og bør med fordel implementeres i jeres dagligdag
♦ Udvis tålmodighed og tolerance
Det vigtigste, når du skal lære din hund noget, er, at du er tålmodig.
Hunden lærer via erfaringer og forstår altså ikke de ord, du siger til den, lige meget hvor højt og
irriteret, du siger dem. Hvis du kan mærke, at du bliver irriteret, når du prøver at lære din hund
noget, er det bedst at stoppe træningen/legen. Der er ingen – hverken hunden eller dig – der får
noget ud af det, endsige lærer noget af det.
INDLÆRING MED EN TOLLER
Overfor en toller bør du anvende positive træningsmetoder frem for hårdhed og straf. Et meget anerkendt
træningsprincip er anvendelsen af positiv forstærkning.
Positiv forstærkning
Forenklet kan man sige, at det er noget som hunden kan lide, og som den gerne vil arbejde for at få. Mange
hunde vil gå gennem ild og vand for en godbid, en tennisbold eller andet legetøj. Disse ting er eksempler
på positive forstærkere. Når forstærkeren serveres på det rigtige tidspunkt – dvs. fra ½ - 3 sekunder efter
den ønskede adfærd er udført – øges sandsynligheden for, at hunden vil gentage den samme adfærd på et
andet tidspunkt i en lignende situation. Motivationen er øget eller positivt forstærket. Denne forstærkning
kan/skal efterhånden flyttes til at være verbal ros, hvis træningen skal fungere uden godbidder.
Kontakt er grundlaget for al træning. Hvordan får du så kontakten til hvalpen/hunden? Svaret er enkelt. Du
skal være mere spændende end dine omgivelser, og det skal kunne betale sig for hunden at holde kontakt
til dig. Du skal med andre ord forstærke (belønne) hunden for at holde kontakt til dig.
Hvis du vil have en glad og samarbejdsvillig hund, bør du benytte dig af positiv forstærkning. Herunder
kan du se, hvordan man bl.a. kan arbejde med dette princip.
Du skal starte med at finde ud af, hvad du kan bruge som forstærker. Det er nødvendigt at finde ud af
dette, idet hunden intet lærer af blot at udføre en øvelse. En hund arbejder (udfører en given øvelse) for at
opnå noget; for at få at vide af dig, at det, den gjorde, var godt. At belønne hunden for at udføre en ønsket
adfærd, motiverer den til fortsat at ville arbejde for at opnå din gunst. At belønne hunden bliver derfor
det vigtigste i træningen. Så derfor skal du finde ud af, hvordan du positivt kan belønne din hund. Du skal
altså lære at belønne på den rigtige måde og med den rigtige ting, samt sørge for at få
kontakt til din hvalp, før du starter selve indlæringen.
Brug noget tid til at lege med hvalpen, og find ud af hvad der ”tænder” den. Er det en bold, en godbid, en
dummy, en bidering, eller noget helt andet? Bliver den helt elektrisk, når den ser det, eller er den mere
afdæmpet og rolig? Du kan styre aktiviteten ved at lægge op til en rolig, afdæmpet forstærkning eller
ved at opmuntre til hop og spring – begge dele skal kunne lade sig gøre, og du skal arbejde på at kunne
”tænde og slukke” for hvalpen/hunden. I nogle øvelser skal vi have en rolig hund, i andre ønsker vi en hund
med fart i.
Hvis du f.eks. hver dag i fem dage i bestemte situationer (samme situation hver dag) leger med hvalpen
og forstærker legen med en bold, en godbid, et bidetov eller andet, sker der det, at den 6. dag sætter
hunden sig med blikket naglet fast til dig. Du har opnået kontakt! Og det eneste, du har gjort, er at lege
med hunden. Nu kan du begynde lidt mere målrettet træning/leg. Nu ved du, at hunden vil arbejde for en
godbid, bold, eller hvad du har brugt – og du kan nu lære hvalpen hvad som helst.
Forstærkeren skal som nævnt falde fra ½ - 3 sekunder efter, at den ønskede adfærd er udført. Det er mest
effektivt, hvis det sker efter ½ sekund.
Hvis du træner ”fri ved fod”, vil du sikkert opleve, at hvalpen følger med de første sekunder og meter, for
derefter at miste koncentrationen en stund. Her er det vigtigt, at du serverer belønningen netop i det
øjeblik hunden følger dig – og ikke begynder at lokke den til at følge dig med godbidden (så belønner
du den i princippet for at have tabt koncentrationen). Du skal altså belønne, INDEN hunden taber
koncentrationen!
Du skal altid have belønningen parat i hånden, når du begynder at træne. Hvis du først skal til at rode i
lommen efter belønningen, er det oftest noget helt andet du belønner for, end det du troede, fordi din
belønning kom for sent.
Det samme gælder f.eks. ved indlæring af ”dæk”. Hvalpen lægger sig, og du belønner måske først to-tre
sekunder efter den har lagt sig. I dette tilfælde belønner du faktisk hunden for at blive liggende – ikke for
at den lagde sig (og det var jo det vi ville lære den).
En sekundær forstærker er noget, der fortæller hvalpen, at belønningen er på vej.
Ros med stemmen er en god og meget brugt sekundær forstærker (og den er altid lige ”ved hånden”). I
starten siger det ikke hvalpen noget, at du siger ”fint” eller ”godt”, når den gør noget, du synes er godt.
Hvalpen forstår ikke, hvad det betyder. Men hvis du konsekvent siger ”fint”, hver gang du bruger din
positive forstærkning (kaster bolden, bidetovet, giver godbidden), vil rosen hurtigt få betydning for
hvalpen. Snart vil du kunne se, at hvalpen opmærksomt kigger på dig, blot du bruger dit roseord.
Det har den fordel, at hvis du i din træning siger ”fint”, så snart hvalpen har gjort det rigtige, gør det ikke
så meget, at den primære positive forstærker kommer et par sekunder efter. Men du skal sige ”fint” netop
i det øjeblik, den rigtige adfærd udføres!
Det er vigtigt, du ikke opbruger din ros. Mange går og roser hunden konstant under indlæring. Det vil
medføre, at rosen snart ingen betydning får for hunden (den helt unge hvalp er det udmærket at gå og
små-snakke med, men undgå at bruge dit roseord hele tiden). Du skal spare din indlæringsros, til hvalpen
virkelig gør noget for dig. Og kravene til den skal strammes hele tiden. Roseordet betyder ”belønningen er
på vej”, så husk det, når du vælger roseord, og spar på det i din småsnakken med hvalpen.
Sker indlæringen ikke hurtigt – det bør den gøre – kan der være følgende du skal se på:
1. Er kontakten i orden?
2. Er din belønning virkelig noget hunden er glad for?
3. Er din timing mht. at give belønningen i orden?
Når du ønsker at lære din hund noget, skal du sørge for, at kravene strammes - hunden skal yde mere og
mere for at få sin belønning

At blive en god flokleder
I en hundeflok (som I er en del af i hundens verden – flokken består af familien plus hunden, men i
hundens øjne er I én samlet flok) er der et ret stramt hierarki, hvor det såkaldte Alfapar er førere og eneste
beslutningstagere. Resten af flokken er under dem i rangordenen.
Alfaparret er den ledende han og den ledende tæve i en hundeflok. Oversat til familiesprog skulle det
gerne resultere i, at menneskene (far og mor) er Alfaparret. Børnene i familien rangerer i første omgang
på linie med hunden, men kan - i form af gunst fra far/mor og i form af egen adfærd - få pladsen lige efter
far/mor, og dermed hensætte hunden til at være den, der er nederst på rangstigen – HVILKET ER DET,
HUNDEN HAR DET BEDST MED. Demokrati er ikke noget, der eksisterer i hundeverdenen.
Betragt det at få hund som et møde, hvor der skal vælges en bestyrelse. Far/mor som formand, børnene
som bestyrelsesmedlemmer, og hunden som menigt medlem af foreningen.
Nøgleordene er konsekvens og ro
Konsekvens betyder, at man gør det samme hver gang, og ikke lader ens humør, vejret, dovenskab eller
andet påvirke de beslutninger, man tager, og de forventninger til udførelsen af dem, man har.
Ro betyder, at du er afbalanceret, overbærende, fornuftig og rimelig i dine beslutninger, ansvarlig og
vidende om jeres fælles sprog (hundens sprog).
Har du en hund, der i nogle situationer udviser en adfærd, du ikke vil have, skal du aflede eller ignorere
den, når den udfører det. Det kan være hvalpen, der bider dig i fingrene eller i buksebenene, unghunden
der hopper op og mange andre ting. Lad være med at skælde ud, lad være med at blive gal, lad være med
at blive ophidset. I det hele taget skal du bare gøre, som om hunden ikke er der, uanset hvor voldsomt den
udfører sin uønskede handling. Rejs dig, vend ryggen til den og gå – uden ord.
Når hunden så - efter kortere eller længere tid - ikke længere har den uønskede adfærd, kalder du på den
(det er altid underhunden, der skal komme til overhunden) og giver den et par venlige, rolige ord, et lille
klap og måske en godbid. Men kun i en sådan grad, at hunden forbliver rolig og ikke stresser op igen
(dette vil ske, hvis hunden opfatter rosen for overstrømmende).
Hunden har brug for nogenlunde de samme flokmedlemmer omkring sig med en pålidelig og tolerant
flokleder. Floklederen skal håndtere hunden ensartet og være konsekvent i sine forventninger til hundens
adfærd. Dette er vigtigt for at give hunden tryghed og for at skabe tillid til lederen. Lederskab – et af
dem der fungerer i hundesammenhæng – er nøglen til succes for dit og andres fornøjelige samvær med
hunden.
Dårligt lederskab skaber ulydighed, uopmærksomhed, utryghed, nervøsitet og eventuelt aggression
Den dominante hund bliver mindre dominant, når den har en god leder - én den kan regne med, én den
har tillid til, én der er tolerant og konsekvent.
Den ”bløde” hund bliver mere rolig, selvsikker og tryg ved at have en god leder.
For alle typer af hunde gælder det, at det har positive effekter, når hunden har en god leder – dig!
Du kan tjekke, om dit lederskab over for hunden er i orden. Du skal tage ud et fremmed sted med hunden,
hvor der er flere distraktioner – eksempelvis på en træningsbane, hvor der sker en masse ting omkring jer,
og hvor der er mange andre hunde.
Her kan du konstatere, om du
♦ kan få kontakt til din hund uanset hvad der sker omkring dig
♦ kan få hunden til at gøre det, den kan derhjemme i baghaven (hvor vi alle har verdensmestrene)
♦ kan kalde hunden til dig i alle situationer
♦ kan få hunden til at passere andre hunde og mennesker uden at ænse andre end dig
Der er helt klar en interessekonflikt eller opfattelsesforskel på menneskets måde at opfatte ledelse på, og
hundens måde. De fleste hundeejere vil gerne være forstående, kærlige og tolerante ledere. Det skal vi
også være. Vi får jo også at vide, at vi skal arbejde med positiv stimulation og forstærkning af hunden, vi
skal rose vores hund o.a. – og det skal vi også! MEN…der skal være noget at rose for. Det nytter ikke, at vi
bare roser og roser hunden, uanset hvad den laver. Det er ligeledes vigtigt at skelne og differentiere rosen,
alt efter om det handler om en lille hvalp, en unghund eller en voksen hund.
Ved unghunde og voksne hunde skal vi hele tiden øge kravene og forventningerne til hunden for,
hvornår den skal have ros. Det samme skal selvfølgelig ske med små hvalpe. Blot skal man huske på, at
hvalpens evne til at koncentrere sig er mindre end de større hundes, og den tid, den kan koncentrere sig,
er væsentligt kortere end større hundes.
Samarbejdsøvelser – kontaktøvelser
Disse øvelser kan man ikke gøre for ofte. De skal igen og igen være med til at udbygge og styrke
samarbejdet/kontakten/ledelsen mellem hund og fører. Det betyder, at du helst hver dag skal lave nogle af
disse øvelser. Det er imidlertid heller ikke så svært, idet de fleste kan indbygges i din almindelige omgang
med hunden i dagligdagen. Brug endelig de dagligdags situationer til at arbejde med hunden.
Hundetræning er ikke kun det, der foregår ude på træningspladsen lørdag formiddag! På træningspladsen
får du inspiration, får noget at vide om, hvordan du lærer din hund forskellige ting. Du kan ikke nå at lære
hunden det. Det sker i hverdagen i de små men ofte forekommende seancer, du laver med hunden!
Det er vigtigt, at alle i familien udfører øvelserne med hunden. Det hunden kan/gør med den ene,
overføres ikke automatisk til en anden (specielt mht. lederskab). Lederskab er noget, man gør sig fortjent
til ikke noget man får eller tager. Specielt er det vigtigt, at børnene i familien lærer at udføre disse øvelser
– det vil øge hundens respekt for barnet (en hund har svært ved at opfatte børn som ledere – de er mere
ligeværdige hvalpe/hundefæller, med hvem man kæmper om pladserne).
Nedenstående er et udpluk af mulige øvelser. Find selv på flere.
♦ følge pænt under gang (slap snor, ingen trækken i snoren)
♦ følge pænt under fri-ved-fod
♦ bliv – tiden øges gradvist, afhængig af hundens formåen (undgå at ”trække” øvelsen, så hunden
rejser sig, inden du har afsluttet den)
♦ stå bundet (ved bordben, pæl, krog)
♦ hilseøvelser (få hunden til at sætte sig og forholde sig i ro, inden man giver kontakt)
♦ ja/nej øvelser
♦ zig-zag
♦ 8-tal
♦ indkald
♦ vente (ud /ind ad døre, låger, o.a.)
♦ apporteringer
♦ søg
♦ spor
♦ pelspleje (børste, rense pels, poter, ører)

♦ afslapningsøvelser/antistress (hund på ryg, klø på bryst, mave)
♦ løft/bær hunden mens den forholder sig roligt
♦ sæt hunden op på et bord for at ”undersøge” den
♦ lad hunden hilse på dig, mens du sidder på hug
♦ leg med hunden (bold, frisbee eller andet den skal gribe i luften – forudsat det ikke stresser den
- dette er nemlig tilfældet ved nogle hunde) Undersøg din egen hund til træning.
♦ lad hunden retrieve (hente/bringe) ting til dig (nøgler, handsker, plastflaske, pind, øldåse,
værktøj)
♦ kald på hunden – giv godbid – sig ”fri”. Skærp kravene.
♦ gå rundt i haven uden at sige noget – giv godbid, når hunden selv kommer hen til dig. Øg tiden
fra den kommer, til den får godbidden. Dette skærper opmærksomheden.
♦ gem ting, som hunden skal finde (bruge næsen)
♦ tolling
♦ frit søg
♦ ”give me five”
♦ ”hvilken hånd”
♦ godbid på næsen
♦ ”sid pænt” (med løftede forben)
♦ kravle
♦ gå baglæns
♦ se under fodring
♦ bær avisen, tasken, eller andet
♦ gi’ pote
♦ spille død
♦ samle op
♦ hop
♦ kontakt/se/kig
♦ spring
♦ balanceøvelser (de styrker hundens selvtillid og øger kontrollen over kroppen)
♦ vent
♦ find (navn på person eller ting)
♦ lad hunden holde styr på, hvor du er under tur over mark, i skov og andre sammenhænge, hvor
hunden ikke er i snor.
♦ ignorer hvalpens/hundens piben og jamren. Snak ikke med en hund der piber, ”spørg” ikke hvad
der er galt – ignorer piberiet. For hunden er negativ kontakt bedre end ingen kontakt, og det
er netop kontakt den vil opnå ved at pibe. Men det må ikke ske på dens initiativ, derfor skal du
ignorere det (selv om det kan være svært)
Børn
Har du børn, er det nødvendigt at lære disse at omgås hvalpen.
- Små børn/voldsomme børn/ubetænksomme børn må ikke være alene med hvalpen/
hunden
- De må ikke løfte og bære hunden
- De skal respektere, når hunden går
- De må ikke give hvalpen knus/tage den om halsen (hvalpen opfatter det som en trussel eller
som dominerende adfærd og kan finde på at snappe efter barnet)
- Børnene må ikke drille hvalpen eller gøre den bange
- De må ikke smide tæpper over den, stoppe den i barnevogne, kasser, o.l.
- De skal lade hunden være i fred, når den spiser, sover og med sit hundesprog viser, at nu vil den
være alene
Hvalpen vil opfatte mindre børn som hvalpe, og disse er derfor specielt udsat for hvalpens ”terror”. Det er
dig som voksen, der skal lære hvalpen – og barnet – hvad de må og ikke må. En hvalp vil ikke acceptere et
”nej” fra et mindre barn.
Børn er ofte dem, der leger lidt voldsomt med hvalpen/unghunden. Dette er med til at stresse hunden
og få den til at fortsætte sin uønskede adfærd – ofte med det til følge, at børnene bliver kede af, at de
ikke kan få den til at holde op. Det er en god idé at lære børnene rolige lege med hunden. Endnu bedre
er det, at barnet som ”leg” bruger nogle af de øvelser, hunden skal kunne (sit, kom, ja/nej, osv.). Børn kan
ikke – og mange voksne desværre heller ikke – få en hund til at ”holde op” på kommando. Derfor bør de
undlade først at geare den op og derefter forvente, at hunden vil respektere og acceptere dem som ledere.
En sådan opførsel fra både børns og voksnes side opfatter hunden som en kamp om pladser, og der giver
den ikke sådan lige op.
Ofte er der sket det, at hvalpen - da den var helt lille - har gjort et eller andet, som både børn og voksne
har syntes så sjovt og sødt ud. De har grinet lidt og med deres adfærd, kropssprog, toneleje i stemmen
ubevidst opmuntret hvalpen. Hvalpen opfatter det som positiv stimulation, og – uden man vidste det –
har man pludselig meget hurtigt lært den noget, som man senere vil blive ked af.
Aktivering
Der er mange ting at huske på i forbindelse med forsøget på at opdrage en hund. Oftest er det os
mennesker, der fejler og ikke hunden. Vi har taget hunden ind i vores verden og hjem, og dermed er det
vores ansvar at undervise hunden i, hvad der for den er en fremmed verden. Hunden har ikke en medfødt
evne til at skelne mellem hundeverden og menneskeverden.
Når du skal aktivere din toller, bør du satse på aktiviteter, som ikke stresser hunden. Kend din hund,
kend dens temperament, dens reaktioner, dens evne til at koncentrere sig, osv. og brug/erkend det i din
opdragelse af hunden. F.eks. kan langvarig leg med pinde og bolde på overfladen se ud som sjov leg for
hunden, mens det måske i virkeligheden er meget stressende for den. Når din hund er meget stresset
udviser den forskellige symptomer. Først og fremmest vil den være svær at få kontakt med. Derudover vil
den typisk pibe, ryste, pruste og måske strække sig eller gabe.
Med tiden vil din egen øgede indsigt i hundeadfærd bevirke, at du kan bruge hundens stressniveau/drifter
positivt i din omgang med hunden. Samarbejdsøvelserne er som tidligere nævnt et omdrejningspunkt i
dit samvær med tolleren. Disse øvelser kan du lave med hunden gennem hele dens opvækst!
Vær opmærksom på, at forholdet mellem hviletid og vågentid for hunden skal være realistisk. Et slag på
tasken: Hunden sover 8 timer, hviler 8 timer og bevæger sig 8 timer. Hunden skal have lov til at bruge sin
hjerne, sanser og krop morgen, middag og aften, hvis du forventer, den skal kunne forholde sig i ro, når
du ønsker det.
Fodring
Det er oplagt at bruge fodringen som en anledning til aktivering. Der er mange måder at fodre en hund
på. Desværre er modellen med at servere maden for hunden i en skål den mest udbredte. Hvis man ser på
hundens naturlige liv, er der ikke mange steder i den vilde natur, hvor rovdyrerne får maden serveret på
klokkeslæt og i skåle!
Hvis vi fratager hunden alle dens oprindelige opgaver, såsom at jage for at få mad, parre sig, holde flokken
sammen, holde uønskede individer væk fra flokken o.a., kan vi risikere at få en hund med adfærdsproblemer.
Hunden bliver simpelthen understimuleret, keder sig, og begynder derfor at finde på noget andet, end
det den egentlig er god til. Vi skal udnytte nogle af den oprindelige behov i vores daglige omgang med
hunden.

Fodring er et af steder, vi kan give hunden udfordringer, der minder lidt om det, den skulle som vildhund.
Mange betragter det desværre som ”synd” for hunden, når man ikke giver den mad i skålen. Det er
misforstået godhed. Hunden elsker at få lov til selv at søge efter sit foder. Den bliver virkelig optaget af
det. Når den selv skal finde foderet på en af nedenstående måder, er det nødvendigt, at den bruger næsen.
Og netop brug af næsen/lugtesansen, er noget af det, der trætter en hund allermest. Fysisk kan vi ikke
køre en hund træt i dagligdagen, så derfor skal vi tilbyde hunden andre stimulationer der gør, at den føler
sig træt og godt tilpas. Vi får med andre ord en velstimuleret og velaktiveret hund ved at lade den arbejde
for føden!
I stedet for at lade hunden få sin foder i en skål, kunne følgende bruges. (Øvelserne herunder kan med stor
fordel laves af alle i familien inkl. børnene, da øvelserne samtidig er lederskabs/kontakt/samarbejdsøvelser):
♦ ja/nej øvelser fra hånd, knæ, sko, jord, kastet
♦ gribe foderet – du kaster
♦ sprede foderet ud på større areal – gulv, græsplæne, halm
♦ læg små foderdepoter rundt omkring, hvor hunden må komme – både ude og inde
♦ gem foder under spand, urtepotte, rør
♦ gem foder i plastflaske (forudsat hunden ikke bider den i stykker – undersøg dette først)
♦ gem foder i aktivitetsbold (kan købes – runde eller firkantede). De runde kan virke stressende for
nogle hunde, idet de ruller meget og er hurtigt væk i forhold til den firkantede. Prøv begge typer
på din hund, inden du evt. selv køber en.
♦ gem en del af den daglige foderration til brug som godbidder ved din dagligdagstræning
♦ dæk udspredt foder med et tæppe
Træning
Det er overordentlig vigtigt, at du under hele hvalpens opvækst – og i resten af hundens liv - deltager i
træning i en af vores mange gode klubber. Du har her uddannede instruktører til at hjælpe dig med at
gøre tingene rigtigt, du får den rigtige vejledning, og hunden får mulighed for at være sammen med
andre hunde og mennesker i nye situationer, hvilket er vigtigt for dens udvikling. Ydermere stimulerer og
aktiverer det både hunden og dig.
Bliv endelig ved med at komme til træning. Du og din hund kan være nok så dygtige, og kunne nok
så mange ting, men det er godt – især for hunden – at blive ved med - år efter år - at deltage og træne
sammen med andre.
Der findes mange forskellige former for hundetræning:
♦ lydighedstræning
♦ markprøvetræning
♦ agility
♦ fly-ball
♦ sportræning (schweiss)
Fælles for dem alle er, at der hele tiden kan kobles nye opgaver på, tingene kan varieres i sværhedsgrad,
og de kan blandes. Gå gerne til både lydighedstræning, marktræning og agility eller andet. Hunden – og
du – vil elske det.
For tolleren – og andre retrievere samt apporteringsglade hunde – er apporteringen et andet sted man
med fordel i dagligdagen kan give hunden opgaver.
Jo mere hunden lærer, jo bedre bliver jeres forhold, og jo mere rolig og veltilpas vil din hund være.
Den vil arbejde (gøre de ting du vil have den til), når du siger til, og den vil hvile og hygge sig i din nærhed,
når du ikke forlanger noget af den!
Men det er i dagligdagen, vi kan træne meget med vores hunde!
HUSK
♦ Hids dig ikke op over for hunden. Det gør hunden utryg, den mister tilliden til dig, og dit lederskab
over for hunden kan lide skade. Det er den daglige træning, der giver gode resultater. Lidt men tit –
max. 15-20 min. hver dag.
♦ Hunden kan ikke tale og forstår ikke hvad du siger. Den kan lære at reagere på en bestemt måde på
en bestemt kommando (ord). Ordets betydning har ikke noget at sige for hunden! Du skal derfor
bruge FÅ og TYDELIGE kommandoer.
♦ Lær hundens sprog at kende (kropssignaler, mimik) og lær at besvare/”snakke” med hunden via dine
egne kropssignaler/mimik.
♦ Vær livlig og kvik, når du træner hunden.
♦ Vær tålmodig, tålmodig, tålmodig, når du træner hunden. Et lille ubetydeligt fremskridt for dig, kan
være et kæmpeskridt eller en ”aha”-oplevelse for hunden, som du så på et senere tidspunkt vil erfare
(det skal lige lagre sig i hundens erfaringshukommelse, inden det kan aktiveres igen).
♦ Dril ALDRIG din hund.
♦ Forskræk ALDRIG din hund
♦ Træn nye ting på steder, hvor hunden er kendt og tryg – undgå forstyrrende elementer (bilkørsel,
legende børn, o.a.)
♦ Træn kun hunden, når du selv er i balance. Er du/bliver du irriteret, bør du stoppe træningen.
♦ Du skal altid have mere ros end ris i din opdragelse af hunden.
♦ Det er af største betydning, at du til enhver tid går til træning med din hund. Derved lærer både du
og din hund noget, som I ikke på nogen måde kan lære på egen hånd!
Hvis du har spørgsmål til indholdet i denne folder kan du altid kontakte din hunds opdrætter,
kredsbestyrelsen i dit område eller Tollerklubbens bestyrelse (se klubbens hjemmeside).

Udarbejdet for Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub af:
Lars Hago Møller, Ulla Aackmann og Lis Kudsk
Foto: Jan Jørgensen