Baltikum - Magasinet rØST

More documents

Recommendations

Info

ser. Under Gorbatjovs perestrojka kom det særligt til udtryk med store folkelige protester i form af sangfestivaler i alle tre lande, og det fælles udtryk kulminerende i 1989 Den Baltiske Vej, - en menneskekæde fra Tallinn i nord til Vilnius i syd. Efter voldsomme blokader af den sovjetiske hær og flere dødsfald i både Litauen og Letland opnåede Estland, Letland og Litauen endelig selvstændighed igen i 1991. En ny start Sovjetkommunismen blev overtaget af liberal decentralisering, da tilliden til staten var minimal. De følgende år bød på en utrolig økonomisk vækst, der til tider var Europas største. Især de nordiske lande investerede store ressourcer i de baltiske lande, hvis levestandard eksploderede. Alle de tre baltiske lande blev medlem af både EU og NATO i 2004. Op til - og efter - optagelsen i EU oplevede landene en gennemgribende transformation af deres politiske, økonomiske og juridiske systemer. Alle tre baltiske lande var blandt de mest tilbagestående af kandidatlandene, og faktisk var den oprindelige plan for Letland og Litauen, at de først skulle med i en såkaldt ’anden bølge’ af EU-udvidelser, men blandt andet en stærk nordisk lobby insisterede på en samlet udvidelse. Det voldsomme økonomiske boom betød desværre, at Baltikum blev ramt ekstra hårdt af finanskrisen i 2008. Ligeså hurtigt som økonomien havde vokset, sank den nu tungt imod bunden - truende tæt på statsbankerot, særligt i Letland. Til trods Høj pris for boom Skandinaviske banker gav brændstof til et forbrugsboom, som balterne nu betaler dyrt for. Bankernes motiv var markedsandele, mener dansk professor. Det sku’ være så godt – at blive medlem af EU. I de baltiske lande nærede medlemskabet i hvert fald en bastant vækstoptimisme, som fik både myndigheder, virksomheder og borgere til at tage store lån i de udenlandske banker, der strømmede til i forbindelse med optagelsen i 2004. I flere år havde de tre lande de højeste vækstrater i EU, men euforien var bygget på sand. Nu betaler både banker og baltere en stor pris for gildet. 4 for dette har de tre lande med euroen som forbillede kunnet holde inflationen i skak. Allerede fra januar 2011 vil Estland kunne indtræde i Euroen, med baggrund i en benhård håndtering af finanserne, som ikke mange - selv blandt de tunge drenge i euroen - har kunnet præstere under krisen. Men krisen mærkes stadig tydeligt, med arbejdsløshed omkring 15%, halvering af lønninger og alvorlige indhug i de offentlige budgetter. Dette har endnu ikke ændret sig, selvom Grækenland har stjålet billedet som Europas økonomiske sorte hul. Alligevel er det svært ikke at bevare forhåbningerne, når man rejser rundt i de enkelte lande, for der sker noget: Man møder skæve kunstnere, der absolut ikke er bange for penge, og man møder konstant mennesker i 30’erne med alenlange CV’er og toppositioner rundt omkring i samfundet; hvad enten indenfor den akademiske, den økonomiske eller den politiske elite, og til trods for krisen betragter de deres hjem som 'mulighedernes land'. Baltikum er en region af grelle modsætninger og vidt forskellige mennesker og skæbner. En region i stadig hastig forandring, der endnu forsøger at finde sin egen identitet og et modus vivendi med de latente ufordringer som minoritetsspørgsmål, store naboer, energiforsyning og en perifer geografisk placering i EU. Vi prøver med dette tema om Baltikum at skabe et nuanceret panorama over regionen, hvor vi både tager fat på aktuelle problemstillinger og forhåbentligt hjælper til med at gøre op med uretmæssige fordomme og stereotyper. Vi tager temperaturen på Baltikum af i dag. Af Kenneth Haar, økonomisk analyse Styrtdyk Det var finanskrisen, som satte punktum for en periode med astronomisk låntagning. På bare to år er arbejdsløsheden tredoblet fra ca. 5 procent til omkring 15 procent ifølge tal fra Eurostat. Og mens det gennemsnitlige fald i BNP i EU var 4,2 procent i 2009 som følge af finanskrisen, tog Estland et dyk på 14,1 procent, Litauen på 15 procent, og Letland på hele 18 procent. Efter en periode på syv år frem til 2007 med de højeste vækstrater i EU, er de baltiske økonomier styrtdykket. Der tales om noget nær udslettelse af middelklassen, og reallønnen er stærkt nedadgående. Statskasserne, især i Letland og Litauen, er noget nær tomme, og drastiske nedskæringer er derfor i støbeskeen.
Og bunden er gået ud af boligmarkedet. Efter store prisfald i 2008, gik det meget stærkt i 2009. Værst i Letland, hvor en lejlighed i hovedstaden faldt med over 50 procent i pris. Et tydeligt tegn på en spekulativ boble, der brister. Ansvaret ”Der var tale om et megaforbrugsboom og boligboom. Væksten byggede på gæld og førte ikke til nogen særlig stigning i produktivitet”, siger professor Morten Hansen ved Stockholm School of Economics i Letlands hovedstad Riga. Han mener, at hvis de tre lande havde indført reel beskatning af fast ejendom og af virksomhedernes dividender, kombineret med en strammere finanspolitik, kunne det have gjort en stor forskel. I stedet blev det gunstigt at låne til spekulationsformål. Og udenlandske banker stod parat til at hjælpe. ”Der var ikke meget bankaktivitet i de baltiske lande for ti år siden. Men efter optagelsen i EU gik det meget stærkt. Udenlandske banker begyndte at strømme til de baltiske lande, og tilbød store lån.” Markedsandele Blandt de mest aggressive banker var de skandinaviske. Deres fremfærd fik Morten Hansen til at undre sig: ”Jeg spurgte mig selv om de svenske banker da ikke kunne huske, hvordan det gik med en tilsvarende fremgangsmåde i Sverige i Businessdistriktet i Vilnius. Foto: Kristoffer Hecquet begyndelsen af 90’erne. Og lidt det samme med Danmark for få år siden. Men når bankerne blev spurgt, regnede de med, at det nok ville gå alligevel.” Morten Hansen vurderer dog, at motivet til danske og svenske bankers ivrige udlån lå i at sikre sig markedsandele, og derfor så de stort på risikoen. ”Man kunne jo se, at da den svenske bank SEB skar lidt ned, mistede de markedsandele til Nordea,” siger Morten Hansen. Banker bløder Denne jagt på markedsandele betaler bankerne nu dyrt for. Den svenske nationalbank (Riksbanken) anslår, at de tre største svenske banker - SEB, Swedbank og Nordea - står til at tabe hvad der svarer til 92 milliarder danske kroner, hvoraf ca. 18 milliarder står på Nordeas tabskonto. Også danske banker er ramt. Ifølge RB Børsen ligger Danske Banks underskud i Baltikum på 3,8 milliarder kroner, hvilket gør bankens baltiske eventyr til den største tabsforretning. Artiklen er skrevet af Kenneth Haar, der er chefredaktør på Magasinet Notat. Artiklen er oprindeligt trykt i Notats temanummer om Baltikum fra maj 2010. 5
Page 2 and 3: Indhold Tre små lande i Europas pe
Page 6 and 7: En bronzesoldat og en ungdomsbevæg
Page 8 and 9: Dette har haft stor indflydelse på
Page 10 and 11: det et tabu. Før i tiden havde vi
Page 12 and 13: Upopulære danske svin Af Michael B
Page 14 and 15: EU-skepsis i Letland Det kan måske
Page 16 and 17: sammenhængende jordstykker - for h
Page 18 and 19: ”østarbejdere” hjem, for blot
Page 20 and 21: Tabu Magasinet rØST besøgte i apr
Page 22 and 23: Før du flyver tilbage til Jorden A
Page 24 and 25: likkens navn betyder ’på den and
Page 26 and 27: Kysten ved Jurmala. Foto: Kristoffe
Page 28: Om Magasinet rØST: Magasinet rØST

Baltikum - Magasinet rØST

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?