Camilla Richter-Friis van Deurs Uderum Udeliv Udformning ... - DKAD

Recommendations

Info

på nye tendenser for de kommende år. Forskningsteorien er således en cause and effect argumentation – såfremt A påvirker B sker der C (sygdom + tæt by = opløsning af byen). Metodisk opridses fagfeltet urban design for at placere projektets hypoteser og normative antagelser. De valgte arbejdsmetoder introduceres, herunder casestudiet som hovedmetode, dets kriterier, begrænsninger og definitioner. Projektet består af tre undersøgelsesfelter: Rum omhandler det bebyggede eller arkitektoniske. Byen og boligens fysiske struktur og dens sammenhænge til konteksten beskrives ved hjælp af tegning og analyse samt en række kvalitative skemaer for vurdering af uderummet. Brug undersøger bevægelser, spor og brugsmønstre i boligbyggeriet primært ved hjælp af observationsstudier. Netværk forsøger at perspektivere de k<strong>van</strong>titative resultater i forhold til en beboer spørgeskemaundersøgelse samt tidslinjen som beskriver uderummene i forhold til en større samfundsmæssig udvikling. Beskrivelsen af fire casestudyer er afhandlingens hoveddel. En kort undersøgelse af 20 personers uderums brug i forskellige kontekster og typologier flere steder i landet, en undersøgelse af 13 forskellige københavnske boligbebyggelser med fokus på ejerformer og livsstil, en sammenligning af fem åbne eller lukkede gårdrum i København og endeligt projektets mest omfattende case, en undersøgelse af fire storkøbenhavnske bebyggelser: deres udformning, brug og ikke mindst beboernes vurdering af uderummet indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse. Hovedkonklusionerne for de fire cases er at: • Byens offentlige rum benyttes i stigende grad i forlængelse af de private og semiprivate uderum • Havnefronter og grønne rum foretrækkes over gader og pladser • Byboere brugte mere tid udendørs end de der boede i forstaden eller på landet • <strong>Uderum</strong>, der er fysisk eller visuelt forbundet med den omgivende kontekst, benyttes i højere grad end de, der ligger isoleret • Beboerne fortrækker tilbuddet om mange forskellige typer uderum • 2/3 af alle uderumsaktiviteter foregår på de private arealer • Hovedparten af aktiviteter er relaterede det funktionelle såsom transit eller spisning • Mange nødvendige aktiviteter fandt sted mellem kl. 8 og 9, men den hyppigste brug var mellem kl. 17 og 19 • Jo mere uderummet benyttes, jo stærkere opfattes bebyggelsens sociale liv og desto sikrere opfattes bebyggelsen ift. Kriminalitet • Andelsboliger havde den højeste uderumsbrug, efterfulgt af ejere og lejere. Dette mønster gjorde sig dog ikke altid gældende i alment byggeri grundet de sociale, demografiske og økonomiske forhold • Der er en stærk sammenhæng mellem bygningens eller boligens højde og uderumsbruget: jo lavere bygning og jo mere direkte adgang fra boligen jo højere er brugen af uderummet • Den arkitektoniske formulering af overgangen mellem privat og offentligt definerer uderummet succes. Undersøgelserne fandt tre typer overgange: isolerede, udefinerede og definerede, den sidste typer karakteriserede de mest benyttede uderum • Brugerne foretrak uderum med en frodig og varieret karakter med høj biodiversitet, beskyttet mod vind, støj og trafik, med en god udsigt og med muligheden for personalisering
• Brugerne værdsatte æstetiske og veludformede uderum men disse var ikke at foretrække frem for de ovenforstående parametre Som resultat af de fire casestudies udledes en række erfaringer om uderummets elementer i en række principper eller best practice eksempler for uderummets programmering, disponering og udformning. Afhandlingens konklusion evaluerer de anvendte arbejdsmetoder og stiller en række spørgsmål, der kan danne baggrund for yderligere forskningsemner i fremtiden.
Page 1: Camilla Richter-Friis van Deurs Ude

Camilla Richter-Friis van Deurs Uderum Udeliv Udformning ... - DKAD

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?