Dragende nyheder- September.pub - Dreki

Tema: Gæðingakeppni
Der hersker vist ingen tvivl om at Islændingene gennem tiden altid har været
meget stolte af deres heste.
Kunsten er at kunne ride en hest så den viser sit ypperste!
Målet i gæðingakeppni er altså at finde den bedste hest i hver klasse, og på sin
vis ikke en bedømmelse af ekvipagen. I junior- og ungrytterklasserne lægges
der dog vægt på rytternes ridetalent.
Navnet ”Gæðingur” er ældgammelt på Island og beskriver en hest der er langt
bedre en andre heste.
For at kunne kaldes ”Gæðingur”, skal hesten have følgende egenskaber, helst
ubegrænset:
1. Rig variation fra naturens hånd i gangarterne. Bevægelserne skal være
smidige og rummelige, således at takten i hver gangart er ren og fri i alle
tempi.
2. Stort fremadgreb og stræk, således at hesten fremvises bedst muligt i
alle gangarter.
3. Al benaktion er imponerende smuk, med godt samspil mellem for- og
bagparten, og hvor rytteren finder det rigtige sæde. Opad og fremad griber
benene, højt og frit, med god knæbøjning som forsættelse og resultat
af at hesten går godt ind under sig, og rejser sig godt i hals og skulder.
4. ”Gæðingur” skal have en kvik, ufølsom vilje til at følge bevægelserne op,
uden at blive fræk eller føre kamp mod rytteren.
Overdrevne forbensbevægelser, kunstigt fremkaldte, hvor hesten ikke rejser sig
og hvor bagparten ikke kommer med, gør den ikke til en bedre ridehest, den
taber smidighed og fjederkraft.
Gæðingakeppni kom før de kendte ovalbanediscipliner på Island, men omvendt
udenfor Island, hvor interessen
først begyndte at vokse i 90érne.
Gæðingakeppni blev planlagt i
Island første gang i en lille
lokalklub på Syd-Island i 1942.
Til det første Landsmót på
Þingvellir i 1950, blev Gæðingakeppni
officielt optaget som
konkurrenceform og har siden
været et fast punkt på alle store
islandske stævner.
Vinder af B-flok til Landsmót 2012
22