Kirkebladet 3, sep – dec - Skovbykirke

Sculptures by
the sea
af Line Nilsson Ravn
Kunst fra hele verden, har netop
som mange vil vide, gennem en måned,
prydet en smuk kyststrækning
ved Århus. en kyststrækning der er
velkendt for dem af os, der har haft
hjemme i Århus og omegn gennem
mange år, og så sker der pludselig
noget! Kunsten tilfører noget nyt,
og vi ser som med andre øjne. Kunsten
kan udvide vores horisont og
give os nyt perspektiv på det ellers
velkendte, således også midlertidig
kirkekunst.
Kirkebladets forside med konfirmandernes
kunstprojekt viser på
fornem vis, hvorledes kunsten forandrer.
Henover påsken kunne man
i skovby Kirke ikke lade være med at
strække hals for at få det hele med
af konfirmandernes kæmpemæssige
påskeuro. I de uger mærkede man i
bogstaveligste forstand evangeliet
fra oven. Ordene rejste sig fra papiret
og blev kød midt i blandt os.
påskedagene var her og nu!
Følgende er et uddrag fra konfirmationsprædikenen
til dette års konfirmander
og deres familier.
Det er en særlig dag i dag. En dag
der er blevet drøftet længe, en dag
som har krævet overvejelse og forberedelse,
ja konfirmationsforberedelse
i sagens natur. Og konfirmationsforberedelse
er en særlig form
for forberedelse, for her er ingen eksamen,
her er det ikke et spørgsmål
om at lære udenad, at kunne præstere
noget særligt, men snarere er
det et spørgsmål om at være åben
og mærke at dette her har noget
med mig at gøre!
At gå fra barnetro til voksentro vil
jeg hævde er et af målene med
konfirmationsforberedelsen, ikke at
blive rettet ind så man passer i en
kristenkasse - skulle der findes en
sådan. Gud har skabt os forskelligt;
ikke to er vi ens, end ikke tvillinger
er skabt helt ens, og denne mangfoldighed
er at betragte som en
gave.
Konfirmandernes mangfoldighed er
helt konkret i dag, ikke kun at de ser
forskellige ud, men at der i loftet her
i kirken hænger billeder lavet af konfirmanderne,
alle vidt forskellige.
Uroer lavet over påskens fortællinger.
Den grønne Palmesøndag
hvor Jesus ridder ind i Jerusalem, alt
imens skaren vifter med blade og
hylder ham. Den blå Skærtorsdag,
hvor Jesus vasker disciplenes fødder
og spiser med dem en sidste gang,
den sidste nadver, eller den første
om man vil. Den sorte Langfredag
hvor Jesus hænger på korset og føler
sig fortabt og forladt, og endelig
den gule Påskedag, hvor Gud lader
sin Søn gå ud af gravhulen. Her hvor
lyset driver mørket på flugt, hvor livet
bliver nyt igen.
Konfirmanderne har haft de samme
tekster som inspirationsgrundlag, og
alligevel er billederne blevet vidt forskellige,
fordi de hver især har fortolket
teksterne. Og kristendommen
er netop en fortolkningsreligion.
Den kræver at man læser sig selv ind
i den, at man griber den med hjertet
snarere end med hovedet, og det er
slet ikke let, det kræver øvelse og
det kræver bøn ...
Mit ønske for jer konfirmander er,
at I vedbliver at læse jer selv ind i
kristendommen, som I har gjort det
på forskellig vis gennem vores forløb
sammen. At I tør lade bønnen
være et fortegn i jeres liv, for bøn er
samtale og samtale fremmer som
bekendt forståelsen.