Appendix A - National Vandressource Model

A.3.2 Fastlæggelse af hydrauliske parametre
Håndbog i grundvandsmodellering. Sonnenborg & Henriksen (eds) © 2005/80 GEUS
Størrelse og fordeling af hydraulisk ledningsevne blev baseret på kvalitative regionale skøn og
resultater af prøvepumpninger. De kvalitative estimater definerede regionale mønstre og prøvepumpningsresultaterne
tilvejebragte lokale værdier til modellen. Disse blev kombineret med henblik
på at fastsætte initielle hydrauliske ledningsevneværdier til brug i modellen og variationsramme
(til brug ved kalibreringen).
En kvalitativ vurdering af transmissivitetsfordelingen i modellen blev bestemt ud fra borehulslogs,
geologiske profiler, og isopach samt strukturelle konturplot. Relative transmissivitetsestimater
for høj, medium og lav ledningsevne blev herved fastsat. Kvartæret blev tildelt lave
transmissivitetsværdier for den øverste sekvens, og højere værdier for de mellemste og nedre
enheder i den centrale og østlige del af modelområdet. Vest for den centrale dybe dal blev Kvartæret
tildelt moderate og lave hydrauliske ledningsevneværdier, som reflekterer såvel lokal forekomst
af finkornede aflejringer og en aftagende tykkelse af aflejringerne.
De miocæne sedimenter består primært af Arnum Formationen. Kvartæret er i kontakt med Arnum
i den vestlige, centrale, sydlige og sydøstlige del af modelområdet. Mod vest er Arnum Formationen
finkornet (ler med lag af fint sand), der udgør hele den Miocæne sekvens. Mod øst er
Arnum Formationen mere grovkornet og overlejret og underlejret af de sandede Odderup og Ribe
Formationer. Miocenet blev indledningsvist tillagt lave transmissivitetsværdier i den vestlige del af
modelområdet. Der forelå i alt ca. 25 prøvepumpningsresultater med T-værdi, filterlængde, filtermidtpunkt,
samt hydraulisk ledningsevne for såvel Miocene og Kvartære filtersatte boringer (15
korttidsprøvepumpninger og 13 længerevarende prøvepumpninger). Numeriske simuleringer af 3
længerevarende prøvepumpninger blev udført med RADSYM (Mucha og Kærgaard, 1982). Estimater
af hydraulisk ledningsevne og magasintal blev bestemt ved ”trial-and-error” kalibrering af de
simulerede prøvepumpninger. Resultaterne indikerer, at den hydrauliske ledningsevne for de kvartære
aflejringer varierer mellem 810 -5 og 1.210 -3 m/s og for de miocene aflejringer mellem 110 -4
og 910 -3 m/s. Størrelsesordenen er indenfor variationsrammen for siltet sand, sand og grus (Freeze
og Cherry, 1979).
A.3.3 Massebalance estimat
En massebalance blev opstillet for modelområdet på baggrund af den konceptuelle model, klimadata,
oppumpningsdata, og baseflow estimater. Grundvandsskel for overfladenære og dybe grundvandsmagasinsystemer
blev afgrænset. Det antages, at infiltration af nedbør til grundvandsspejlet
er den eneste kilde til grundvandsdannelse. Afstrømning fra grundvandssystemet sker til overfladevandssystemer
(vandløb og havet), vandindvindingsboringer og ved underjordisk afstrømning på
tværs af modelranden. Afstrømning direkte til havet antages at udgøre en lille del af den samlede
afstrømning, som følge af forekomsten af relativt lavpermeable aflejringer i den vestlige del af
modelområdet. Udstrømning på tværs af modelrande antages også at udgøre en begrænset del af
den samlede afstrømning, baseret på tolkningen af de regionale strømningsretninger. Afstrømning
til vandløb og vandindvinding vurderes derfor at udgøre størstedelen af den samlede afstrømning
fra grundvandssystemet. Grundvandsdannelsen blev i gennemsnit estimeret til 0.24 m/år baseret på
historisk nedbør, fordampning, arealanvendelse og topografi, se tabel 1. Gennemsnitlige afstrømningsværdier
på 0.26 og 0.29 m/år blev beregnet udfra baseflow data og vandindvindinger.
Grundvandsdannelse og samlet afstrømning skal nødvendigvis være ens ved stationære beregninger.
Den uafhængige opgørelse af input og output til grundvandssystemet passer rimeligt godt
overens. Estimatet understøtter den konceptuelle models antagelse om, at grundvandsdannelse til
systemet sker ved infiltration af regnvand og at hovedparten af vandafgivelsen fra grundvandet sker
til vandløb og vandindvinding.
A-5