VodskoV kirke. Vores kirke i 100 år
VodskoV kirke. Vores kirke i 100 år
VodskoV kirke. Vores kirke i 100 år
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Præst med profil<br />
Richard Madsen,<br />
var præst i Vodskov<br />
fra 1963 til 1972.<br />
Richard Madsen<br />
var en præst med<br />
profil. Man kunne<br />
se ham gå fra præsteg<strong>år</strong>den<br />
over til<br />
<strong>kirke</strong>n med rank<br />
ryg og høj hat.<br />
Hvis man mødte<br />
ham, hilste han<br />
med et lille nik.<br />
Han blev tiltalt<br />
”Pastor Madsen”.<br />
Han havde tidligere<br />
været i allieret<br />
krigstjeneste som feltpræst, officer og diplomat med<br />
opgaver i Aden og Øst-Afrika, inden han kom til at lede<br />
dansk ydre mission i Arabien. Konfirmander og sognebørn<br />
husker ham fra konfirmandstue og <strong>kirke</strong>:<br />
I konfirmandstuen stod bordene i hestesko. Der var helt<br />
stille i timerne. Man kunne godt blive lidt bange for ham,<br />
men han var egentlig flink. Efter bare to gange, så kunne<br />
pastor Madsen alle navnene udenad. Og så var han en<br />
god fortæller. Han kom tit i tanke om noget han havde<br />
oplevet, mens han var missionær i Arabien.<br />
Konfirmanderne havde salmevers for til hver gang. Hvis<br />
det kneb med at huske dem, fik man et lille tjat med<br />
pegepinden. N<strong>år</strong> der skulle synges, spillede Richard<br />
2<br />
<strong>VodskoV</strong> <strong>kirke</strong><br />
- <strong>Vores</strong> <strong>kirke</strong> i <strong>100</strong> <strong>år</strong><br />
"N<strong>år</strong> det regner på præsten<br />
- må taget være utæt".<br />
Madsen musikken på sin B&O spolebåndoptager. Så kom<br />
hans kone ind og sang for.<br />
Konfirmanderne skulle gå i <strong>kirke</strong> to gange om måneden.<br />
Benny Lynge fortæller, at han og en kammerat en gang<br />
sagde, at de havde været i <strong>kirke</strong> i Langholt. Det syntes<br />
Richard Madsen var sjovt. For det var nemlig ham, der<br />
holdt gudstjeneste i Langholt den søndag, og han havde<br />
ikke set dem der. Så den gik ikke.<br />
Mens pastor Madsen var præst i Vodskov begyndte drengene<br />
at blive langh<strong>år</strong>ede og forældrene ville have dem<br />
klippet, inden de skulle konfirmeres. Men Richard Madsen<br />
var ligeglad med det.<br />
Han brugte flipover i undervisningen. Han havde skrevet<br />
den kristne troslære på bladene og så skulle konfirmanderne<br />
skrive dem af i deres hæfter. Ind i mellem nåede<br />
han også at indvie konfirmanderne i nuancerne i det<br />
danske sprog: En konfirmand husker, at pastor Madsen<br />
engang præciserede, at mennesker ikke svedte. Dyr<br />
svedte, mænd transpirerede, og kvinder følte sig varme.<br />
Richard Madsen fik ændret flere ting, mens han var præst<br />
i Vodskov: Han havde sans for at der skulle ske noget<br />
nyt i sognet. Han startede en litteraturkreds i præsteg<strong>år</strong>den.<br />
Han talte også for, at altergang hørte med til<br />
gudstjenesten. Dengang gik vodskovitterne sjældent til<br />
alters. Men pastor Madsen fik efterhånden lært folk at gå<br />
tiere til alters ved personligt at opsøge <strong>kirke</strong>gængerne<br />
og argumentere for sagen. Han var bramfri og direkte i<br />
sin facon.<br />
Erik Boye
Change language