Elsparefondens “Lysdioder til belysning” - Dansk Center for Lys

More documents

Recommendations

Info

LYSDIODER SOM BELYSNING Hvad kan lysdioder? Lyskilder har alle en lang række spændende egenskaber og en række ulemper. Det vigtigste er at vurdere, hvad lyskilden kan tilføre en løsning, før man vælger. Man bør ikke vælge lysdioder uden at have overvejet, hvilke krav man har til lyskilden og belysningen ud fra en række lystekniske krav og kvalitetsegenskaber, som beskrives i det følgende. Effektiviteten målt i lumen/watt er som beskrevet tidligere en af de vigtige parametre, der altid bør overvejes ved valg af lyskilder. En anden parameter er lysets farvekvalitet. Her er lysdioderne endnu ikke på niveau med de bedste lyskilder som halogen og glødepærer, men de er på niveau med lysstofrør og sparepærer, hvad angår farvegengivelsen. Diodeproducenterne har i dag store problemer med at producere lysdioderne ensartet med hensyn til farvetemperatur, lysintensitet og effektivitet. Det betyder, at der selv inden for den samme diodeproduktion er meget store produktionstolerancer. Det skal man være opmærksom på når man arbejder med lysdioder, så man ikke risikerer, at hvide lysdioder, der skal sidde på en række, ser forskellige ud. Selv små nuanceforskelle i den hvide lysfarve opfattes af øjet og kan ødelægge oplevelsen af belysningen på en hvid væg. Produktionstolerancerne betyder, at producenterne må sortere lysdioderne i forskellige farvekvaliteter (bins), som kan bestilles hos de mest seriøse lysdiodeproducenter dog mod merpris. Denne sortering betyder, at man får mere ensartede lysdioder, hvor farveforskellen er inden for visse tolerancer. Der er i dag stor forskel på levetiden og på kvaliteten fra producent til producent. Selv om der specificeres meget lange levetider så afhænger levetiden af mange ting. Man skal være opmærksom på de betingelser, der skal opretholdes hvis de lange levetider skal opnås. A: Spektralfordeling for et 1-pulver lysstofrør på 2700 K B: Spektralfordeling for et 3-pulver lysstofrør på 4000 K C: Spektralfordeling for en hvid lysdiode Kilde: Elektriske Lyskilder 16 Lysdioder til belysning - status for fremtidens lyskilde A B C 400 500 600 700 nm
Farvegengivelse Lyskilders evne til at gengive farver hænger sammen med det farvespektrum, som lyskilden selv udsender (se illu. A-C). Udsendes ingen stråling med bølgelængder i en del af farvespektret, kan lyskilden ikke gengive de pågældende farver. Giver lyskilden kun lidt lys i et farveområde, vil de pågældende farver godt kunne gengives, men farverne vil ikke træde så tydeligt frem. Omvendt hvis lyskilden giver meget rødt og varmt lys som glødepæren, vil den fremhæve de røde farver. Glødepæren indeholder alle farver, men udsender mindre lys i det blålige område, derfor ses der normalt stor forskel på farver i glødepærelys og i dagslys, selv om de begge kan gengive alle farver. Evnen til at gengive farver anvendes kun for de hvide lyskilder og angives med et farvegengivelsesindeks – en Ra-værdi mellem 0-100, hvor 100 er det højest opnåelige. Værdien angiver, hvor god lyskilden er til at gengive 8 eller 14 reference farver Gløde- og halogenpærer og dagslys har den bedste farvegengivelse på 100, mens sparepærer og almindelige lysstofrør har en Ra-værdi omkring 80. Lysstofrør produceres dog med Ra-værdier fra 50-90 og fås derfor i udgaver med speciel god farvegengivelse, der næsten er på højde med glødepærer. Til sammenligning har de bedste hvide lysdioder en Ra-værdi på 80-85 og enkelte producenter angiver et farvegengivelsesindeks over 90, hvilket er tæt på glødepærer og de bedste lysstofrør. Lysstofrør kan normalt gengive de fleste farver, men har huller eller dybe ”dale” i farvespektret (se illu. B), som betyder at deres evne til at gengive farver i disse områder er dårlig. Lysdioder har normalt ingen ”huller” i farvespektret, men har spidser og dale afhængig af typen og måden, som benyttes til at skabe det hvide lys (se illu. C). Effektivitet Når man skal sammenligne lyskilders effektivitet, anvendes en række parametre. Lumen/ watt er en af dem. For at LYSDIODER SOM BELYSNING kunne sammenligne hvor meget lys en lyskilde udsender i forhold til den forbrugte energi, benyttes lumen/watt eller den samlede lysudsendelse pr. tilført watt. Tallet udtrykker direkte, hvor effektivt lyskilden omformer energien til synligt lys, men altså ikke noget om hvor i det synlige spektrum lyset udsendes. Derfor har vi lyskilder som højtryks- natriumlamperne. De anvendes primært til vejbelysningen, og har en effektivt på over 120 lumen/watt, men som udelukkende udsender lyset omkring den gule farve (hvor øjet er mest følsomt). Det betyder, at deres farvegengivelsesindeks er lavt mellem 20-50 og de kan derfor kun anvendes til områder som vejbelysning, hvor det primære krav er en effektiv og billig lyskilde, og ikke den bedste farvegengivelse. Ser man personer i dette lys, bliver de nærmest grøngule i hovederne, og farverne på tøjet bliver nærmest grå. Det skyldes, at de røde og blå farver ikke findes i lyset. Der er meget fokus på lysdiodernes effektivitet, men man skal være opmærksom på, at det ikke alene er lyskildens effektivitet, der bestemmer, hvor meget lys der kommer på et givet sted. Afstanden og tab fra reflektor og skærm har stor betydning for den samlede mængde lys, der falder på et givet område, som også kaldes belysningsstyrken og angives i lux. Da lysdioderne er små, kan de normalt placeres tættere på området, der skal belyses, og da de kun lyser i den ene retning i modsætning til de rundstrålende glødepærer og lysstofrør, kan der være situationer, hvor lysdioderne er bedre egnet og mere effektive end de traditionelle lyskilder. Det gælder især, hvor der er tale om farvet lys, hvor de farvede lysdioder fra starten er født til kun at give en bestemt farve. Farvet lys fra traditionelle lyskilder kommer altid via filtrering gennem farvefiltre og det reducerer effektiviteten betydeligt. Trafiksignaler er et godt eksempel hvor de farvede lysdioder giver en række fordele. Her giver lysdioderne direkte den røde, grønne eller gule farve i stedet for at filtrere det hvide lys fra en glødepære. Herved kan opnås ganske store energibesparelser. Samtidig sender lysdioderne kun lyset fremad, Lysdioder til belysning - status for fremtidens lyskilde 17
Page 1 and 2: Elsparefondens “Lysdioder til bel
Page 3 and 4: 1 2 3 4 5 6 Indledning Opfundet i 1
Page 5 and 6: Først sidst i 80’erne begyndte d
Page 7 and 8: INDLEDNING Glasgow Bridge oplyst af
Page 9 and 10: Markedsudvikling Markedet for lysdi
Page 11 and 12: Dog har de største lysdiodeproduce
Page 13 and 14: Myterne passer ikke 1. En af de mes
Page 15: ingsforholdene er vanskelige eller
Page 19 and 20: tiden. Levetiden afhænger desuden
Page 21 and 22: Denne slags lysdiodepærer er bereg
Page 23 and 24: For at kunne styre lyset designes b
Page 25 and 26: LYSDIODERS EGENSKABER Forskellige t
Page 27 and 28: ENERGIBESPARELSER MED LYSDIODER Fra
Page 29 and 30: Turning Torso, Malmø Malmøs 190 m
Page 31 and 32: ENERGIBESPARELSER MED LYSDIODER Q8
Page 33 and 34: LITTERATURLISTE Lysdiodernes lave e

Elsparefondens “Lysdioder til belysning” - Dansk Center for Lys

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?