Lucky Look 2004 - Profil Optik

VÆRD AT VIDE
OM DIT BARNS
ØJNE OG SYN
100 101
www.profiloptik.dk

Indhold
2 Sådan udvikles barnets syn
3 Vuggestue- og førskolebørn
4 Skolen stiller store krav til barnets øjne
5 Små signaler med stor betydning
6 Sådan fungerer øjet
7 Det nærsynede øje
8 Det langsynede øje
9 Skelen
11 Bygningsfejl
11 Et dovent øje
12 Svar på fem almindelige spørgsmål
16 De bedste briller til børn
17 Kaptajn Klap og De Hemmelige Tegn
HOLD ØJE MED DIT BARNS SYN
Langt de fleste børn ser helt normalt. Men omkring ét ud af 20 børn har en eller anden form
for nedsat syn.
Det er ikke sjovt for et barn ikke at kunne se ordentligt. Det kan både give hovedpine, koncentrationsbesvær
og gøre det svært for barnet at følge med i skolen. Ofte er barnet ikke selv klar
over, at det ser dårligt, og føler sig måske tvunget til at gætte sig frem eller snyde, når synet
ikke slår til. Det kan resultere i, at barnet bliver stemplet som dumt eller uopdragent, selv om
barnets opførsel i virkeligheden skyldes et simpelt synshandicap.
De fleste synsnedsættelser kan korrigeres med et par briller. Det gælder for eksempel, hvis
barnet er enten nærsynet eller langsynet, men også hvis barnet har en bygningsfejl i øjet eller
skeler.
Alle børn får kontrolleret deres syn, når de er til fire og fem års-undersøgelse hos deres egen
læge, ligesom sundhedsplejersken på de fleste skoler laver synstjek på børnene med et eller to
års mellemrum op til 9. klassetrin. Disse synstjek er dog ikke i alle tilfælde helt fyldestgørende -
et langsynet barn kan f.eks. godt have normalt syn på synstavlen, men få hovedpine, når
øjnene anstrenges ved læsning.
Derfor er det vigtigt, at også du som forælder holder et vågent øje med dit barns syn.
Jo tidligere en evt. synsnedsættelse bliver opdaget, jo tidligere vil barnet kunne få hjælp, og jo
mindre vil barnets udvikling og indlæring blive bremset af, at øjnene ikke fungerer optimalt.
På side 5 i dette hæfte findes en liste over de symptomer, der kan være tegn på nedsat syn.
Hvis du bemærker, at dit barn har et eller flere af de nævnte symptomer, bør du få kontrolleret
barnets syn hos læge eller øjenlæge. De fleste synsfejl kan konstateres allerede i tre-fire
års alderen eller endnu tidligere.
Briller i tide giver et bedre syn - også på lang sigt.
Med venlig hilsen
Øjenlæge Mogens Norn, Aut. optiker Aase Hansen,
prof.dr.med. medlem af Profil Optiks marketingudvalg
NB: Bagest i hæftet finder du den spændende historie om Kaptajn Klap og De Hemmelige
Tegn, som på en sjov måde hjælper dig med at finde ud af, om dit barn har nedsat syn.
1

SÅDAN UDVIKLES BARNETS SYN
Allerede fra barnet er helt spædt, har det øjnene med sig. De fleste børn ligger straks
efter fødslen med vidt åbne øjne og søger automatisk at få øjenkontakt med deres
mor og far.
Men det spæde barns syn er endnu ikke fuldt udviklet. Spædbarnet har ingen kontrol
over sin øjenmuskulatur og kan ikke fokusere på en bestemt ting ret længe ad gangen.
At se tingene skarpt og tydeligt, at følge en genstand med øjnene er noget, barnet
først skal lære, ligesom det skal lære at kravle, snakke og gå.
I løbet af nogle få uger bliver barnet bedre til at bruge sine øjne, og barnet kommuniker-
er ved at bruge synssansen og efterligne det, øjnene ser. Hvis du smiler til et spædbarn,
får du et smil igen, og hvis du rækker tunge, rækker barnet sin lille tunge frem.
Som forælder kan du stimulere dit lille barns evne til at koncentrere sig om at se på
noget bestemt ved at hænge en uro over sengen eller puslebordet og ved i det hele taget
at sørge for, at barnet har noget spændende at kigge på, når det ligger i barnevognen
eller i kravlegården.
Jeres egen læge og sundhedsplejersken vil løbende holde øje med, om barnets syn
udvikler sig, som det skal.
VUGGESTUE- OG FØRSKOLEBØRN
De fleste problemer med barnets syn kan konstateres, når barnet er mellem tre og fire år,
og måske allerede før. Jo tidligere en synsfejl opdages, jo bedre. Hvis barnet får
briller eller anden hjælp i tide, vil man i mange tilfælde kunne forhindre, at synsfejlen
udvikler sig eller bremser barnets naturlige udvikling.
Derfor er det godt, hvis både forældre og småbørnspædagoger er opmærksomme på,
om et barn måske har svært ved at se ordentligt. Børn på den alder er for det meste ikke
selv klar over, at de ser dårligt - de er jo vant til at se på den måde!
Hvis barnet har nedsat syn, vil det ofte vise sig ved, at barnets motoriske udvikling er lidt
forsinket. Barnet går måske og snubler, har en dårligt udviklet finmotorik eller har svært
ved at koncentrere sig, når der f.eks. bliver læst højt af billedbøger.
Men samtidig må man tage højde for, at alle børn er forskellige, og at der kan være stor
forskel på, i hvilket tempo de udvikler sig. Ikke to børn er ens, heller ikke søskende.
At et barn er lidt sent udviklet motorisk behøver altså ikke være tegn på, at barnet har
nedsat syn, men det kan være det.
Børnehavebarnets syn vil blive tjekket af jeres egen læge ved den årlige, gratis læge-
undersøgelse, når barnet er henholdsvis fire og fem år.
Hvis du selv lægger mærke til, at barnet har problemer med synet, evt. med tendens
til skelen, kan du også gå til øjenlæge med barnet. Øjenlægen kan ikke blot konstatere,
om der er tale om en øjensygdom, men også ved hjælp af sine specialinstrumenter
vurdere, om barnet har behov for briller eller vil få det på et senere tidspunkt.
Du behøver ingen henvisning for at gå til øjenlægen.
2 3

SKOLEN STILLER STORE KRAV TIL BARNETS ØJNE
I skolen får barnet for alvor brug for et godt syn. For at kunne følge med i undervis-
ningen skal barnet både kunne se, hvad der står på tavlen, og hvad der står i bøgerne, og
øjnene skal kunne klare at være på mange timers koncentreret arbejde hver dag.
Hvis barnet har nedsat syn, vil barnet skulle anstrenge sine øjne meget for at kunne
følge med i timerne. Vær derfor opmærksom, hvis barnet tit klager over hovedpine.
Det kan være en spændingshovedpine, som opstår, fordi barnet overanstrenger sine
øjne, sidder med rynket pande m.v. Læg også mærke til, om barnet holder bogen tæt op
til ansigtet eller taber linjen, når det læser, om barnet tit sidder med drejet hoved, fordi
det ser bedre med det ene øje end med det andet, eller om barnet begynder at skele.
Nedsat synsevne kan også resultere i, at barnet falder fra i timerne og bliver uroligt og
ukoncentreret. Hvis dit barn sakker bagud i forhold til resten af klassen, kan det altså
godt skyldes, at barnet har svært ved at se. På de fleste skoler får børnene tjekket deres
syn med et eller to års mellemrum indtil 9. klasse.
SMÅ SIGNALER MED STOR BETYDNING
Hvis et barn har nedsat syn, viser det sig ofte ved nogle bestemte symptomer, som det
derfor er godt at være ekstra opmærksom på. Måske skal der ikke mere end et par
briller til for at løse problemerne.
Vær ekstra opmærksom, hvis dit barn
tit klager over hovedpine,
kniber øjnene sammen, når det skal se noget på lang afstand,
klager over ikke at kunne læse, hvad der står på tavlen,
holder bogen tæt op til ansigtet under læsning,
taber linjen eller bliver nødt til at pege med fingeren, når det læser,
begynder at skele,
drejer hovedet, så det kun ser med det ene øje,
dækker over det ene øje med hånden, når det skal se på noget,
sakker bagud i undervisningen,
sætter sig gradvis tættere på fjernsynet,
misser med øjnene eller blinker hyppigt og nervøst, laver grimasser,
virker uroligt,
må gå en klasse om i skolen eller er læsetræt, lektietræt og skoletræt.
får røde, irriterede øjne og gnider sig i øjnene (en tilsyneladende øjenkatar
kan skyldes, at barnet mangler briller),
4 5

SÅDAN FUNGERER ØJET
Øjet er en fantastisk og meget avanceret mekanisme, som består af flere forskellige dele
med hver deres funktion.
Selve det runde øje kaldes øjeæblet. Øjets forreste del består af hornhinden, som er den
glasklare hinde, lyset passerer igennem. Under hornhinden findes iris (også kaldet reg-
nbuehinden), som er den farvede del af øjet. Iris kan være alt fra meget mørkebrun til
lysere nuancer af brun, grøn, grå eller blå.
Midt i iris sidder pupillen, som er en lille, rund åbning, der ligner en sort prik. Pupillen
ændrer størrelse i forhold til lysmængden. Hvis der er mørkt, udvides pupillen for at
lukke så meget lys ind som muligt. Hvis der derimod er stærkt lys, trækker pupillen
sig sammen, fordi der er rigeligt med lys til at se, og for at beskytte nethinden mod det
stærke lys. Når lysstrålerne har passeret igennem hornhinden og pupillen, rammer de
linsen, som bryder lyset endnu en gang. Bagest i øjet rammer lysstrålerne nethinden,
som består af en masse sanseceller og et netværk af nervebaner, der omdanner lyssig-
nalerne til nerveimpulser. Via synsnerven sendes disse nerveimpulser videre til hjernen,
som så danner det endelige synsindtryk af det, øjet ser.
Regnbue-hinden
Horn-hinden
Pupillen
Linsen
Net-hinden
Syns-nerven
Nerve-celler
DET NÆRSYNEDE ØJE
I det nærsynede øje mødes lysstrålerne foran nethinden. Det giver et uskarpt billede,
når man skal se ting på afstand.
I det normale (emmetrope) øje samles strålerne på nethinden, og der dannes et skarpt billede
Nærsynethed rettet med en spredelinse, (glas med minus-styrke).
6
af det, øjet ser.
7
(myopi)
Nærsynethed skyldes som regel, at øjeæblet er for langt, så der er større afstand mel-
lem hornhinden og nethinden end normalt. Det bevirker, at lyssignalerne ikke rammer
nethinden præcist, men i stedet krydses foran nethinden.
Når man er nærsynet, har man svært ved at se ting på lang afstand, og det kan for eksem-
pel gøre det svært for barnet at bedømme afstande og genkende folk på afstand.
Nærsynethed er lettere at opdage end langsynethed. Det nærsynede barn vil for eksem-
pel ofte knibe øjnene sammen, når det skal se noget på afstand, rykke sig stadig tættere
på fjernsynet og sidde med ansigtet helt nede i bogen.
Nærsynethed kan rettes med en spredelinse (glas med minus-styrke, dvs. tyndest på mid-
ten), der sørger for, at lysstrålerne mødes på nethinden som i et normalt øje. Hvis der
er nærsynethed i familien, er der øget risiko for, at dit barn også bliver nærsynet.

DET LANGSYNEDE ØJE
(hypermetropi)
Der er væsentligt flere langsynede end nærsynede børn.
Når et barn er langsynet, skyldes det som regel, at øjeæblet er for kort, så afstanden
mellem nethinden og hornhinden er mindre end normalt. Det bevirker, at lysstrålerne
mødes i et tænkt punkt bag nethinden i stedet for lige på nethinden som ved et
normalt syn.
Et langsynet barn må anstrenge sig meget for at se ting, der er tæt på. Alligevel besidder
mange langsynede børn en utrolig evne til at stille skarpt (akkomodere), og derfor
overser man ofte, at barnet faktisk ser dårligt. Den store anstrengelse af øjnene result-
erer i en tendens til dobbeltsyn, skelen og hovedpine. Det forsvarer hjernen sig imod
ved at undertrykke synsindtryk på det ene øje, og derved kan barnet få det, man kalder
et dovent øje (amblyopi).
I det langsynede øje mødes lysstrålerne i et tænkt punkt bag nethinden. Hvis man er langsynet,
har man svært ved at se tingene skarpt på nært hold.
Langsynethed rettet med en samlelinse, (glas med plus-styrke).
Nogle børn reagerer på deres langsynethed ved at blive urolige og have svært ved at
koncentrere sig om aktiviteter, hvor man skal have et godt syn på nært hold. Det gælder
for eksempel aktiviteter som at tegne, trække perler på en snor og kigge i bøger.
Mange børn, som før i tiden blev stemplet som ordblinde eller rastløse, har måske i
virkeligheden bare trængt til briller. Disse fejltolkninger er forhåbentlig på retur i dag,
hvor vi generelt er blevet mere opmærksomme på, at symptomerne ofte skyldes en
forholdsvis simpel synsfejl.
Langsynethed kan rettes med en samlelinse (glas med plus-styrke, dvs. tykkest på
midten), der sørger for, at lysstrålerne mødes på nethinden som i et normalt øje.
SKELEN
8 9
(tropi)
Mange spædbørn skeler lidt, fordi de endnu ikke har fuld kontrol over øjnene.
Denne form for skelen er helt naturlig, og i de fleste tilfælde holder barnet op med at
skele efter et par måneder.
Hvis barnet derimod bliver ved med at skele, skyldes det måske, at øjenmusklerne ikke
fungerer optimalt. Det gør det svært for barnet at koordinere øjnene, og et eller begge
øjne drejer i perioder ind eller ud.

Barnets skelen kan være mere eller mindre tydelig. Hvis barnet skeler kraftigt, er det
ikke til at tage fejl af. Men barnet kan også have en svag skelen, som kun viser sig,
når barnet bliver træt, og en sådan skelen kan desværre let overses, med mindre barnet
får foretaget en synstest og nøje skeleprøve hos læge eller øjenlæge. Den svage skelen
er desværre lige så problematisk som den udtalte skelen, idet begge former for skelen
kan resultere i dobbeltsyn og udvikling af dovent øje.
En stor del af de børn, der skeler, har brug for briller. I nogle tilfælde vil det også være
nødvendigt at træne det skelende øje ved at gå med en “klap” (okklusion) for det andet
øje. Okklusionen kan være et specielt hæfteplaster henover øjet, som klæber mod tinding
og næseryg, senere måske tildækning på brilleglas. Derved tvinges det skelende øje
til at se ligeud. Behandlingen kan kombineres med, at øjenlægen og evt. en specialuddan-
net skeleterapeut (orthoptiker), som øjenlægen samarbejder med, lærer barnet og
forældrene nogle bestemte øvelser, som styrker øjenmuskulaturen.
Jo tidligere man starter behandlingen, jo større er chancen for, at barnet slipper af med
sin skelen. Hvis skelebehandling ikke gennemføres, vil det ene øje blive dovent, og det
kan medføre stærkt nedsat syn. Desuden er der øget risiko for, at barnet på et senere tid-
spunkt vil få et alvorligt synshandicap, f.eks. hvis der sker en ulykke på det raske øje.
Operation uden skelebehandling fører ikke til et blivende godt resultat, fordi det dovne
øje alligevel får tendens til at skele, som oftest udad. Hvis skelebehandlingen derimod er
gennemført, kan en efterfølgende operation betyde, at den parallelle øjenstilling
bevares, så barnet får et godt syn.
BYGNINGSFEJL
(astigmatisme)
Den danske betegnelse “bygningsfejl” er uheldig, fordi der ikke er tale om en egentlig
fejl på øjet. Alle normale unge har faktisk en let bygningsfejl, fordi hornhinden normalt
er krummet lidt mere i det lodrette plan sammenlignet med det vandrette.
Dette forandrer og udvikler sig med alderen, og hos de fleste ældre mennesker er horn-
hinden i stedet krummet lidt mere i det vandrette plan.
En udtalt bygningsfejl gør, at billedet bliver skævt og udtrukket. Det kan og bør rettes
med et passende brilleglas (torisk glas), så billedet bliver skarpt og korrekt.
ET DOVENT ØJE
(amblyopia)
Et dovent øje kalder man et øje, der ikke bliver brugt ordentligt. Problemet skyldes
typisk, at barnet har et dårligere syn på det dovne øje og derfor automatisk bruger det
andet øje mere. Det dovne øje har måske bygningsfejl, er mere nærsynet eller mere lang-
synet end det andet øje, eller der er tale om skelen.
Det er vigtigt, at et dovent øje opdages i tide, så man kan behandle det. Måske skal bar-
net have briller, måske skal det gå med “klap” for det aktive øje i en periode.
Når barnet når skolealderen, vil det ofte være for sent at optræne det dovne øje, så
barnet kan få et normalt samsyn.
10 11

SVAR PÅ FEM ALMINDELIGE SPØRGSMÅL
SOLBRILLER
Må børn gå med solbriller?
Både blandt optikere og øjenlæger er meningerne delte, når det handler om solbriller.
Men særligt fordi mange farvede solbriller bevirker, at brugeren fungerer som farve-
blind, bør solbriller i reglen kun anvendes ved ekstreme lysforhold, f.eks. ved strand og
vand eller i sne. Husk at undersøge, om brillerne lever op til de gældende krav - bl.a.
skal de yde 100% beskyttelse mod de usynlige og skadelige ultraviolette stråler.
Ellers er de til ingen nytte.
BESKYTTELSESBRILLER
Er det nødvendigt at købe beskyttelsesbriller til sit barn?
Antallet af øjenskader nytårsaften har været faldende gennem de sidste år, bl.a. fordi
stadig flere - både børn og voksne - bruger beskyttelsesbriller. Så ja, det er absolut en god
idé også at købe et par beskyttelsesbriller til sit barn, som barnet kan bære nytårsaften
og i andre situationer, hvor barnet har øget risiko for øjenskade.
FARVEBLINDHED
Hvordan ved man, om et barn er farveblindt?
Farveblindhed er arveligt, så hvis nogen i familien er farveblind, er der øget risiko for, at
farveblindheden dukker op i senere led. Man regner med, at den totale hyppighed af
farveblindhed er ca. 8% af den mandlige befolkning og ca. 0,4% af den kvindelige. Når man
er farveblind, vil man typisk have svært ved at skelne mellem rød og grøn.
Der findes forskellige tests, som kan afsløre farveblindhed. Det vil typisk være en lille
planche med forskellige farver, som danner et bestemt mønster, man kun kan se, hvis
man kan skelne imellem farverne. Barnet vil normalt få foretaget sådanne tests i løbet
af sin skolegang, fordi det har betydning for valg af erhverv. For eksempel vil en farve-
blind ikke kunne blive hverken pilot, togfører, skibsfører eller elektriker.
12 13

SKÆRMKIGGERI
Er det skadeligt for barnets øjne, hvis barnet ser meget tv eller sidder i lang tid foran en
computerskærm?
Det er næppe direkte skadeligt for øjnene at sidde længe foran en tv- eller computer-
skærm. Hvis barnet har anlæg for nærsynethed, kan det måske forværres foran skær-
men, fordi barnet må overanstrenge sine øjne for at få et skarpt billede. Læg derfor
mærke til, om dit barn rykker stadig tættere på skærmen, eller om det sidder og kniber
øjnene sammen, når det ser fjernsyn.
Ikke sjældent vil et barn opleve svien eller kløen i øjnene efter at have siddet i lang tid
foran skærmen. Det skyldes tørhed, varme og støv i luften foran skærmen, og måske at
barnet er så koncentreret om at kigge, at det “glemmer” at blinke. Tørheden og
generne i øjet forsvinder som regel hurtigt, hvis man blinker nogle gange efter hinanden.
ØJENLÆGE ELLER OPTIKER
Hvor går man hen, hvis man vil have kontrolleret sit barns syn?
Loven siger, at børn under 10 år altid skal undersøges af en læge, før de må begynde at
gå med briller. Det kan enten være jeres egen læge eller en øjenlæge. Både almindeligt
praktiserende læger og øjenlæger har en uddannelse, der kvalificerer dem til at ikke
alene at vurdere, hvordan barnet får et godt syn her og nu, men også hvordan barnet er
bedst hjulpet på lang sigt. Særligt i barnealderen er det vigtigt, at behandlingen også går
ud på at skabe samsyn, hindre udvikling af dovent øje og skelen samt modvirke hoved-
pine, ligesom det er vigtigt at udelukke, at barnet lider af en øjensygdom. Man behøver
ingen henvisning for at gå til øjenlægen.
Hvis øjenlægen vurderer, at barnet har brug for briller, vil man få en recept med styrken
på de brilleglas, barnet skal have. Derefter går man til optikeren, som hjælper med
at finde de rigtige briller til barnet. Efter levering af brillerne bør man komme hos
optikeren med jævne mellemrum for at få justeret stellet, strammet skruerne og rettet
stængerne, så brillerne virkelig sidder rigtigt og er komfortable.
Det er også vigtigt at blive ved med at få barnets syn kontrolleret regelmæssigt, da synet
kan ændre sig, efterhånden som barnet vokser.
14 15

DE BEDSTE BRILLER TIL BØRN
De bedste briller til børn er dem, som barnet selv kan lide. Derfor er det en god idé at
lade barnet være med til at vælge brillestellet hos optikeren. I er måske ikke helt
enige om, hvordan brillerne skal se ud, men det er trods alt barnet, der skal gå med bril-
lerne! Briller til børn skal kunne holde til lidt af hvert. Børnebriller bør altid laves med
splintfri plasticglas, så barnet ikke får splinter og skår i øjnene, hvis glassene går i styk-
ker. Briller med plasticglas vejer mindre, men ridses lidt nemmere end glas. Dog kan
plastglassene laves med en overfladehærdning, der gør glassene mere ridsefaste.
Også selve stellet skal være af en kvalitet, som kan holde til et barns behandling og
aktive hverdag. For eksempel er det en god idé, at stængerne er forsynet med en fjeder,
så de ikke knækker så let. Derudover er det vigtigt, at brillestængerne sidder godt, så
brillerne ikke tabes. Briller med ridestang, dvs. hvor stængerne fortsætter bagom øret,
er praktiske til aktive børn. Der findes også stel, som er så fleksible, at de praktisk talt
kan krølles sammen og selv retter sig ud igen uden at tage skade.
Optikeren vil hjælpe dig med at finde nogle briller, som passer til netop dit barn.
Brillerne skal blive siddende, hvadenten barnet løber, hopper eller danser.
Fordi barnets syn udvikler sig med alderen, er det vigtigt, at børn med nedsat syn kom-
mer til synstjek hos øjenlægen ca. en gang om året. Som forældre må man også holde
øje med, om barnet er ved at vokse fra sine briller. Det er ikke kun hovedet, der vokser,
men også afstanden mellem pupillerne, og derfor vil det ofte være nødvendigt at
udskifte barnets briller med ca. to års mellemrum.
Det er meget sjældent en god idé at give kontaktlinser til børn. Dels fordi barnets øjne
stadig vokser, og dels fordi kontaktlinser kræver mere rengøring og vedligeholdelse end
briller. En god rettesnor er, at barnet tidligst er parat til kontaktlinser, når barnet selv
kan håndtere dem og gøre det 100% korrekt. Forkert brug af kontaktlinser kan i værste
fald føre til hornhindebetændelse med ardannelse, så tag under alle omstændigheder
altid øjenlægen med på råd, før du køber kontaktlinser til dit barn.
Du kan selv undersøge, om dit barn ser lige godt med begge øjne, ved at læse denne historie højt
16 17
for barnet.
Tag barnet på skødet og hold hæftet i normal læseafstand, dvs. ca. 40 cm fra barnet. Følg teksten
med pegefingeren, mens du læser, så barnet opdager tegnene på det rigtige tidspunkt. Testen kan
kun laves med ét barn ad gangen.
Et stykke inde i historien skal barnet være Kaptajn Klap med et tørklæde om hovedet.
Dæk først barnets venstre øje. Det fremgår af teksten, hvornår der skal skiftes til det højre øje.
Det er vigtigt, at “klappen” dækker øjet helt. Hvis barnet med tørklædet først for det ene øje og så
for det andet øje kan vise, hvor de hemmelige tegn peger hen, er det et signal om, at synsstyrken
er den samme på begge øjne.
Hvis barnet klarer prøven fint med det ene øje, men bliver usikker og peger forkert, når det andet
øje tildækkes, så kan det være, at barnet har en synsnedsættelse på det ene øje.
Prøv i så fald at læse historien igen næste dag. Hvis barnet stadig er usikker med det ene øje, bør
du få barnets syn grundigt undersøgt hos læge eller øjenlæge.

“Der var engang en prinsesse, der hed Prinsesse Sød. Hun ville så frygtelig gerne
giftes med en glad sømand.
Men den gamle konge havde bestemt, at Prinsesse Sød skulle giftes med Prins
Sur, som altid var sur og gnaven. Kongen sendte et skib til Afrika for at hente en smuk krone
af guld, som prinsessen skulle have på til sit bryllup. Men Prinsesse Sød græd, for hun
ville slet ikke giftes med Prins Sur.
I Afrika kom en væmmelig bandit og stjal den smukke guldkrone, og så kunne Prinsesse Sød
jo ikke blive gift. Da kongen fik det at vide, blev han rasende. Han råbte, at den,
som kunne få guldkronen tilbage, skulle få det halve kongerige og blive gift med
prinsessen.
Det hørte en glad sømand, som gerne ville giftes med prinsessen, og han sejlede straks af sted
med sit lille skib til Afrika for at finde guldkronen.
For at narre den væmmelige bandit klædte sømanden sig ud som sørøver og kaldte sig
Kaptajn Klap. Alle sørøvere har nemlig klap for det ene øje.
Da Kaptajn Klap kom til Afrika, opdagede han nogle hemmelige tegn. Nogle tegn pegede
sådan ligesom Kaptajn Klaps hånd. Kan du pege den samme vej?
Men Kaptajn Klap kunne slet ikke finde ud af de hemmelige tegn i sandet. Du må hjælpe
ham med at finde vej til guldkronen. Men først skal du have et tørklæde for
dit venstre øje, så du ligner en rigtig sørøver.
Kan du pege med din hånd den vej, de hemmelige tegn viser, så Kaptajn Klap kan
finde vej? Først fandt Kaptajn Klap et hemmeligt tegn i sandet, som pegede sådan . Han
skyndte sig den vej. På en sten fandt han dette tegn på et træ og på et hus .
Nu var Kaptajn Klap tæt på at finde guldkronen. Men her kom et nyt tegn på jorden og
længere henne og derovre ved en lille sø . De hemmelige tegn blev mindre og
mindre, se nu og hvad så med det her og det lille tegn .
Pludselig fik Kaptajn Klap øje på den væmmelige bandit og alle hans mænd, som havde
stjålet guldkronen. Kaptajn Klap skyndte sig op i et højt træ, så banditterne ikke
kunne se ham.
En af mændene råbte: “Jeg så, det var en sørøver med klap for venstre øje!” Og så løb ban-
ditterne af sted for at gemme guldkronen et hemmeligt sted. Da de var væk, kravlede
Kaptajn Klap ned fra træet, men for at de ikke skulle kende ham igen, tog han klappen for
det højre øje. Det må du også gøre, hvis du vil hjælpe Kaptajn Klap.
18 19

Sådan - så skal du hjælpe med at pege igen. Kaptajn Klap fandt hurtigt det første hemmelige
tegn og her det næste , og nu skyndte Kaptajn Klap sig af sted. Hvilken vej skulle
han nu gå og hvad nu . Pludselig var der en stor å, og Kaptajn Klap kunne ikke finde
en bro. Nåh, den vej skulle han gå og så den vej . Nu var Kaptajn Klap tæt ved skat-
ten, men først skulle han gå sådan hen til et træ og så hen til en busk og til
sidst og her havde banditterne gemt guldkronen!
Kaptajn Klap skyndte sig at snuppe guldkronen og løbe tilbage til sit
skib.
Så sejlede han af sted fra banditterne og tog hjem til kongens slot.
Kongen blev meget glad, og Prinsesse Sød gav Kaptajn Klap et kys lige midt på
munden.
En uge efter blev de gift, og et år senere fik de tvillinger.
Se, hvor de ligner Kaptajn Klap!
Historien er skrevet efter forlæg af speciallæge i øjensygdomme Jørgen Bruun-Jensen.
20 21