Se hele bladet som PDF

fred og frihed nr. 4 2001
2
IKKEVOLD udgives af Aldrig mere
Krig (AmK), dansk afdeling af War
Resisters’ International (WRI).
Fred er en menneskeret, og krig
er en forbrydelse mod menneskeheden.
Derfor er det AmK’s formål
at arbejde for at fjerne krigens
årsager og at modarbejde enhver
form for krig og krigsforberedelse.
Ved medlemsskab af Aldrig mere
Krig kræves frigørelse fra eventuel
tilknytning til militæret, herunder
beredskabstjeneste.
IKKEVOLD dækker ikke nødvendigvis
AmK’s hovedbestyrelses
holdninger.
Abonnement:
IKKEVOLD udkommer med fire
numre årligt. Abonnementet indgår
i medlemsskabet. For ikkemedlemmer
koster et abonnement
årligt 105,-. Løssalg: 30,-.
Abonnementsbestilling til:
Aldrig mere Krig
Nørremarksvej 4
6880 Tarm
Tlf. 9737 3163
Giro 9004882
Adresseændring skal ske på posthuset
i det distrikt, hvorfra der flyttes.
Navneskift skal også meddeles
til distriktets posthus.
Kopiering og eftertryk og anden
gengivelse med angivelse af kilde
anbefales.
Oplag 600. Eget tryk.
Kollektiv redaktion:
Tom Paamand 8623 0328
Holger Terp 3678 4028
Stof til IKKEVOLD sendes til:
Tom Vilmer Paamand
Ølstedvej 4
Lisbjerg
8200 Århus N
E-mail: ikkevold@fred.dk
ISSN 0107-5276
Gode spørgsmål
Af Arne Hansen
Skal Danmark virkelig acceptere
USAs stjernekrigsprojekt NMD? Det
NMD, som jo skal gøre USA usårlig,
for at USA kan bevare sit verdensherredømme
gennem troværdige trusler
om A-våbengengældelse - eller trussel
om førstebrug af atomvåben, som jo
må kaldes en terrortrussel og så falder
ind under anti-terrorloven?
Og om krigen i Afghanistan, der
måske ender med at have dræbt mange
gange flere civile end i WTC - og terrorismepakke
med underminering af
de demokratiske rettigheder - også lige
er det rigtige svar på terrorismen, hvis
man ønsker en fredelig verden for sine
børn og børnebørn?
Hvad med at tage Venstres smarte
forslag om flygtningelejre i nærområderne
på ordet, behandle det seriøst og
se det som en opgave at bringe en samtale
i gang med de flygtningevenner
der mener, at Danmark som krigsførende
(uden et ordentligt FN-mandat)
offensivt og af egen drift må hente de
mest udsatte nødstedte bombeflygtninge,
hvis politikerne virkelig ønsker
Tema om EUs militarisering
Her er en række af de spørgsmål, som hverken medier
eller politikere gad besvare under valgkampen.
Et godt valg for freden!
Af Tom Vilmer Paamand
Den borgerlige valgsejr ved folketingsvalget
er godt nyt for freden. De fredelige
kræfter havde ikke en chance i det forrige
Folketing, men nu er der håb forude - for
Socialdemokratiet har altid været til større
gavn for freden i opposition, end i regering.
Danmarks krig var tabu under valgkampen.
Alle fløje i Folketinget holdt
borgfred, så det slet ikke kunne diskuteres,
om oprustning og krig er det eneste
svar på terror. Nu har borgfreden store
chancer for at blive brudt. Uden de snærende
bånd som regerende parti plejer
socialdemokraterne at finde de gamle
at bevare nogen som helst troværdighed?
Hvor var det ynkeligt at se DR
hovedløst smide de forsvarsløse etniske
minoriteter for de to lige kamplystne
løver Rasmussen, ved at lancere
spørgsmålet om familiesammenføring
som et problem. Man vidste de ville
kappes om at overgå hinanden med at
foreslå indgreb imod familiesammenføring,
som byggede på - og ville så -
endnu større mistillid til en bestemt
minoritetsgruppe. Og denne befolkningsgruppe
havde man endog
ikke givet nogen mulighed for at forsvare
sig.
Derfor må de etniske minoriteter
føle sig ofret på billedlig talt samme
måde som de kristne, der blev smidt
for løverne i det gamle Rom til underholdning
for den blodtørstige romerske
pøbel. Faktisk kommer jeg til at
tænke på den fredsaktivist fra Beograd,
Sonja Prodanovic, der som
gæstelærer i 1992 sagde at ensidige
medier også ville kunne skabe borgerkrig
i Danmark. Dengang grinede eleverne
overbærende ad hende. Tør vi
også grine i dag?
militærkritiske toner frem igen. Socialdemokratiet
har stolte traditioner som
fredsparti - i opposition.
Allerede i 1909 lavede Socialdemokratiet
et lovforslag om Danmarks afrustning
- og de fleste kan huske de
mange NATO-kritiske dagsordener fra
80'erne. Desværre ser det ikke ud til, at
der denne gang bliver mulighed for et
alternativt sikkerhedspolitisk flertal.
Alligevel tyder alt på, at freden får
bedre kår takket være den store borgerlige
sejr. Allerede på valgaftenen sang
socialdemokraterne pludselig igen de
gamle fredshymner "Where have all the
Flowers gone" og "Kringsat av fiender"!