27.07.2013 Views

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle ... - Historie-online

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle ... - Historie-online

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle ... - Historie-online

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

4<br />

<strong>Alle</strong>rede i Bog 2 (1763-1794) bliver forholdet mellem de to tal forskudt <strong>til</strong> 77% over for 22 %,<br />

mens det i slutningen af århundredet er 90% af alle ejerskifter af gårde, der foregår ved køb. Er der<br />

en logisk forklaring <strong>på</strong> denne udvikling? Arveforhold, der har ændret sig, så man skal betale mere i<br />

arveafgift og derfor sørger for at sælge gården i tide? Er aftægtsbestemmelserne blevet bedre? Det<br />

er nogle af de ting, der må undersøges.<br />

En anden interessant oplysning fra kendelsesprotokollerne og hovedbøgerne er, at det rent faktisk i<br />

mange <strong>til</strong>fælde er kvinderne, der står som ejere af gårdene. Både ved køb og ved arv. Men denne<br />

andel formindskes i løbet af århundredet. I Kendelsesprotokollen 1739-1764 er 103 af ejerskifterne<br />

en overdragelse <strong>til</strong> kvinder, svarende <strong>til</strong> 8,5% - i slutningen af året er andelen faldet <strong>til</strong> 15 - nemlig<br />

2,6%. Af de 103 kvinder i den første Kendelsesprotokol står dog kun 9 som købere, resten som arvinger<br />

<strong>til</strong> en gård. Så når antallet af ejerskifter ved arv falder, får det indflydelse <strong>på</strong> antallet af<br />

”kvindelige gårdejere”. Over for myndighederne er det godt nok <strong>på</strong> papiret, konen ejer gården, men<br />

i realiteten overgår dette ejerskab <strong>til</strong> hendes ægtemand. Det er måske også årsagen <strong>til</strong>, at Kure i sin<br />

gårdfortegnelse ikke har disse oplysninger med.<br />

I Kendelsesprotokollen 1763-1794 oplyses der 59 kvinder som nye gårdejere, heraf køber de 9 en<br />

gård, mens resten arver. I Kendelsesprotokollen 1794-1807 har jeg foreløbig opgjort tallene frem <strong>til</strong><br />

1802, her er 15 kvindelige ejere, hvoraf de 4 køber en gård, mens 11 arver den. Så fra 1739 frem <strong>til</strong><br />

1802 er der reelt 22 ud af 177 kvinder, der køber en gård.<br />

4. <strong>Bornholm</strong>s Amtstue - Nr. 85 - Salt Afgift i Henhold <strong>til</strong> Fr. 14/5 1768 med <strong>til</strong>hørende Mandtalslister<br />

med v. 1768-1770<br />

Saltafgiften er en personlig afgift, der opkræves i amtet, og pengene sendes <strong>til</strong> Rentekammeret.<br />

<strong>Alle</strong> personer over 12 år skal betale 2 skilling pr. tønde salt pr. kvartal. Dog således, at husbond<br />

betaler for sig selv, kone, børn og tjenestefolk - husværter for deres lejere.<br />

I pakken ligger bl.a. mandtalslister for det meste af <strong>Bornholm</strong> - ført af præsterne.<br />

For landsognene (fordelt <strong>på</strong> sogne)<br />

• nr. eller navn <strong>på</strong> gården<br />

• navn <strong>på</strong> beboeren (som regel mandens navn) - under nogle sogne står udbyggere nævnt direkte<br />

under den gård, de ”hører <strong>til</strong>”<br />

• antal mand/kone (dvs. tallet 1 eller 2)<br />

• antal børn over 12 år<br />

• antal tjenestekarle<br />

• antal (tjeneste)drenge over 12 år<br />

• antal (tjeneste)piger over 12 år<br />

• antal andre med ophold <strong>på</strong> gården/hos udbyggeren<br />

• samlet antal personer i husholdningen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!