Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle ... - Historie-online
Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle ... - Historie-online
Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle ... - Historie-online
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4<br />
<strong>Alle</strong>rede i Bog 2 (1763-1794) bliver forholdet mellem de to tal forskudt <strong>til</strong> 77% over for 22 %,<br />
mens det i slutningen af århundredet er 90% af alle ejerskifter af gårde, der foregår ved køb. Er der<br />
en logisk forklaring <strong>på</strong> denne udvikling? Arveforhold, der har ændret sig, så man skal betale mere i<br />
arveafgift og derfor sørger for at sælge gården i tide? Er aftægtsbestemmelserne blevet bedre? Det<br />
er nogle af de ting, der må undersøges.<br />
En anden interessant oplysning fra kendelsesprotokollerne og hovedbøgerne er, at det rent faktisk i<br />
mange <strong>til</strong>fælde er kvinderne, der står som ejere af gårdene. Både ved køb og ved arv. Men denne<br />
andel formindskes i løbet af århundredet. I Kendelsesprotokollen 1739-1764 er 103 af ejerskifterne<br />
en overdragelse <strong>til</strong> kvinder, svarende <strong>til</strong> 8,5% - i slutningen af året er andelen faldet <strong>til</strong> 15 - nemlig<br />
2,6%. Af de 103 kvinder i den første Kendelsesprotokol står dog kun 9 som købere, resten som arvinger<br />
<strong>til</strong> en gård. Så når antallet af ejerskifter ved arv falder, får det indflydelse <strong>på</strong> antallet af<br />
”kvindelige gårdejere”. Over for myndighederne er det godt nok <strong>på</strong> papiret, konen ejer gården, men<br />
i realiteten overgår dette ejerskab <strong>til</strong> hendes ægtemand. Det er måske også årsagen <strong>til</strong>, at Kure i sin<br />
gårdfortegnelse ikke har disse oplysninger med.<br />
I Kendelsesprotokollen 1763-1794 oplyses der 59 kvinder som nye gårdejere, heraf køber de 9 en<br />
gård, mens resten arver. I Kendelsesprotokollen 1794-1807 har jeg foreløbig opgjort tallene frem <strong>til</strong><br />
1802, her er 15 kvindelige ejere, hvoraf de 4 køber en gård, mens 11 arver den. Så fra 1739 frem <strong>til</strong><br />
1802 er der reelt 22 ud af 177 kvinder, der køber en gård.<br />
4. <strong>Bornholm</strong>s Amtstue - Nr. 85 - Salt Afgift i Henhold <strong>til</strong> Fr. 14/5 1768 med <strong>til</strong>hørende Mandtalslister<br />
med v. 1768-1770<br />
Saltafgiften er en personlig afgift, der opkræves i amtet, og pengene sendes <strong>til</strong> Rentekammeret.<br />
<strong>Alle</strong> personer over 12 år skal betale 2 skilling pr. tønde salt pr. kvartal. Dog således, at husbond<br />
betaler for sig selv, kone, børn og tjenestefolk - husværter for deres lejere.<br />
I pakken ligger bl.a. mandtalslister for det meste af <strong>Bornholm</strong> - ført af præsterne.<br />
For landsognene (fordelt <strong>på</strong> sogne)<br />
• nr. eller navn <strong>på</strong> gården<br />
• navn <strong>på</strong> beboeren (som regel mandens navn) - under nogle sogne står udbyggere nævnt direkte<br />
under den gård, de ”hører <strong>til</strong>”<br />
• antal mand/kone (dvs. tallet 1 eller 2)<br />
• antal børn over 12 år<br />
• antal tjenestekarle<br />
• antal (tjeneste)drenge over 12 år<br />
• antal (tjeneste)piger over 12 år<br />
• antal andre med ophold <strong>på</strong> gården/hos udbyggeren<br />
• samlet antal personer i husholdningen