6 Odder Antenne Update
Kanal 4 i efteråret - byder på masser af underholdning Baronessen fl ytter ind Vi drømmer alle om det perfekte hjem og en yndig familie. Men fantasien stemmer sjældent overens med den hektiske hverdag for en normal børnefamilie. I takt med, at de daglige rutiner hober sig op, går mange på kompromis med både madlavning, indretning, rengøring og personlig velvære, og man glemmer at sætte tid af til at forkæle sig selv og familien. Men nu er hjælpen på vej… Baronesse Caroline Fleming elsker at hjælpe andre mennesker, og har, som få, styr på både stil, etikette og god smag. I ”Baronessen fl ytter ind” bytter hun nu for en stund liv med en række helt almindelige danske kvinder. Som ambassadør for den gode smag fl ytter Baronesse Caroline Fleming ind i kvindens hjem og retter op på familiens indretning, stil, tøj og manerer. Her vil hun vise, hvordan små tiltag kan gøre en kæmpe forskel. Og Baronessen er ikke bleg for at tage hånd om problemerne og give både mand og børn ren besked. Imens opholder den pågældende kvinde sig i luksuriøse omgivelser, hvor hun får mulighed for at leve som en Baronesse med al den luksus, det indebærer. Hun vil få en personlig make-over, udsøgte middage og køre i lækre biler. Når missionen er overstået, vil en veludhvilet og fornyet kvinde kunne vende hjem og opleve, at Baronesse Caroline Fleming har været på spil og givet både hus og familie en opfriskning og skub i den rigtige retning. Jagten på den 6. sans Eksisterer der en 6. sans? Kanal 4´s nye programserie ”Jagten på den 6. sans” forsøger nu at komme tættere på et svar. I programmerne præsenterer vi tolv personer, som alle hævder at have en helt speciel kontakt til deres 6. sans. Gennem en række opgaver, der spænder lige fra spektakulære kriminalsager til helt konkrete tests, lader vi de medvirkendes evner komme på prøve. Deltagerne vil løbende blive skilt fra på baggrund af, hvordan de har klaret opgaverne. I sidste ende vil den deltager med tættest og bedst kontakt til sin 6. sans stå tilbage som vinder. Bonde søger Brud Hella er 40 år og driver sin egen gård med ca. 120 økologiske køer, 2 heste samt 180 hektar jord. Hun er også den første kvindelige landmand, der medvirker i Kanal 4’s populære programserie ”Bonde søger Brud”. For indtil videre har det været forbeholdt mandlige landmænd at få hjælp fra Kanal 4 til at fi nde den eneste ene, men i tredie sæson af ”Bonde søger Brud” glæder vi os til også at kunne præsentere seerne for en kvindelig single-landmand på kærestejagt. ”Bonde søger Brud” er et sødt, sjovt og underholdende program, der på loyal og indlevende vis skildrer tilværelsen for en række landmænd, der nyder livet, men savner én at dele det med. Igennem programmerne følger vi landmændene i deres søgen efter kærligheden, og erfaringerne fra de to sidste sæsoner af ”Bonde søger Brud” er gode, for her har halvdelen af de medvirkende mødt en kæreste, og romantikken har blusset for fuld styrke på skærmen. Stjernedrømme De lever og ånder for at blive stjerner, og gør dét, mange kun taler om - går 100 procent efter drømmen! De medvirkende i Kanal 4’s nye reportageserie ”Stjernedrømme” er parate til at sætte alt på et bræt i jagten på det store gennembrud indenfor showbiz. Men fokuseringen på karrieredrømmen er ikke uden konsekvenser, og både familie, parforhold og ikke mindst økonomien må lide i den daglige kamp for at slå igennem. I serien er vi vidner til sejre og nederlag, når vi på tætteste hold følger jagten på det store gennembrud som skuespiller, danser, standupper eller sangerinde. Seerne kan blandt andre glæde sig til at møde iranskfødte Ellie, der kæmper for at slå igennem som kvindelig rapper. Og så byder serien på et gensyn med Martin Axelgaard, kendt fra ”Singleliv” på Kanal 4 og ”Elsk mig i nat” på Kanal 5. ■ Odder Antenne Update 7