Anebog for Johs Thorborg - Thorborg - Liisberg Hjemmeside - Mono ...

Aner til Johs. Thorborg 41
er huset borte, og alle dets beboeree flyttede ind i det endnu mindre hus, graven; og en anden
bolig har en anden orden.
Så lad mig da nu beskrive denne forsvundne, mig uforglemmelige stue: Den vestre væg imod
gården havde tre fag vinduer med små, ruder i blyindfatning, der var halv matte af ælde og
ridser og tildels overdragne med en gul og grøn rust, imedens enkelte, der var sildigere indsatte,
var blankere, og igennem dem kunne man se gården, byens gade i dens hele udstrækning, og
engene og Randers fjord nedenfor og landet på den anden side og den nedgående sol. Disse tre
fag vinduer var den eneste adgang for lyset til stuen, men intet af dem kunne åbnes. Hen under
vinduerne var der en faststående bænk langs med væggen og foran denne et i gulvet fastgjort
bord med glatskuret egetræsplade. Idet man fra forstuen kom ind ad døren, stod man lige for
enden af dette bord og måtte så bøje lidt til venstre for at komme videre frem i stuen. Ved den
modsatte ende af bordet, på den søndre væg, stod bedstefaders stol; og når han sad på den,
havde han ved sin venstre hånd et gammelt hjørneskab, bruntbonet, med udskåret forside. Dette
var skatkammeret, hvori ting af vigtighed gemtes; og ovenpå stod en lille drejet trækop, hvori
der lå en eller to eneste-skillinger, som var bestemte til at gives tiggere; og mere end én gang
hørte jeg ham ledsage denne gave med det ord: "Hvem der giver til han tigger, skal slåes til han
ligger." På sin højre hånd havde han så stueuret, og derpå kom døren ind til skolestuen; på den
østre væg stod derfra en dragkiste med messingbeslag, ovenpå hvilken et tavelet eller en
pyramideformet reol med tekopper og glas, af hvilke også nogle var stillede på dragkisten.
Derpå fulgte en himmelseng med blåtribet kattuns omhæng og derefter endnu en alkoveseng i
væggen. På den nordre væg var der atter et lille skab og en hylderække og under den endnu en
kasse, der tillige tjente som bænk, og endelig en stor bilæggerovn tæt indenfor indgangsdøren.
På denne ovn lå der en temmelig rund sten, der vistnok benyttedes som legetøj for børnene, da
jeg selv har trillet med den. Men den havde dog en anden og glædeligere bestemmelse; når vi
kom der i besøg, og mostrene havde rørt pandekager og bagt dem, tog de af tavelettet et stykke
brunt sukker og lagde det på kakkelovnen og stødte det med stenen og trøede det på
pandekagen; og dette var et herremåltid.
Når jeg da endnu har nævnet urtepotterne i vinduerne og stolen foran himmelsengen, tror jeg
ikke, at jeg har forbigået synderligt af de synlige ting. Og nu den øvrige plads? Ja, der var
levnet en gang fra den ene dør til den anden, når da ikke dragkisteskufferne droges ud; og en
gang fra denne mellem stolen foran himmelsengen og kassen lige overfor den hen til
alkovesengen. Det har vel stundom været følt her, at der er trangt rum i den vide verden; men
oftere føltes det at der er godt rum, hvor der er hjerterum. Hvor de alle lå, ved jeg ikke, og
hvor de sad eller stod eller kunen røre sig, ved jeg ikke; men de var der, og de havde nok, da de
var tilfredse og glade; og de have fået nok, og jeg tror, at de nu have nok og nøjes, som de
nøjedes med Guds nåde.
Af dette hus udgik min mor, som den femte af ni søskende, alle, - måske med undtagelse af
én, - prægede med hjemmets stille fromhed og uskrømtede, enfoldige gudsfrygt."
Begivenheder i hans liv:
• Han blev ansat som skoleholder 1772 i Udby, Randers amt.
• Han blev ansat som birkeskriver 1778 i Holbækgaards birk.
• Han blev ansat som konstitueret dommer 1794 i Holbækgaards birk.
Jens blev gift med Ane Thygesen Pedersdatter i 1776.
Ægteskabsnotater: Mindeblad skrevet af deres Søn Peder Jensen f. 1789 - d. 1837.
I Kirkegaarden hviler de jordiske Dele af Jens Sørensen, forhen Birkeskriver ved Holbækgaards
Birk og Skolelærer i Udbye og hans Hustru Ane Thygesen.
Han blev født i Udbye Aar 1749, ansat som Skolelærer 1772, beskikket til Birkeskriver 1778,
konstitueret til Dommer 1794 og døde 1829 i sin Alderdoms 81' Aar.
Hun er født i Bendstrup Aar 1750, død i Udbye 1812 i en Alder af 62 Aar.
De levede tilsammen i Ægteskab fra 1776-1812, blev af Gud velsignet med 11 Børn, hvoraf 6 er
i Evigheden og de 5 efterlever.
Han røgtede med Iver og Retskaffenhed sit Kald, og hun var sine Børns fromme og kærlige
Moder.
De afgave begge et værdigt Mønster paa sand Gudsfrygt, derfor er Menighedens og deres
efterlevende Børns Agtelse deres skønneste Monument.
Her i Herrens Tempel, hvor de salige Hensovede saa ofte i fromme Bønner indesluttede alle
elskede Omgivelser, sattes dem dette Minde af en erkendtlig og taknemmelig Søn.
P. Jensen.
Randers, den 24. April 1829
Udarbejdet af: Karsten Thorborg, Nybyvej 56, 3720 Aakirkeby, www.kt.mono.net : 28 Jan. 2011
Udskrift fra Legacy