Side 6 De god - Vinderup Egnshistoriske Forening

Nr. 31 Forår 2010
Husk generalforsamling på Arkivet 24. marts 2010
Pluk fra udstillingen på Arkivet. Side 4
Der fortælles lidt om den kommende udstilling
De flyttede huset! Side 6
De gode Sevelboere havde ikke fantasi til at
forestille sig, at deres vejtræer stod for tæt
Det skete for 75 år siden Side 7
Daniel har læst i de gamle Vinderup Avis’er
Et eventyr om Sevel Søndre Sogn Side 10
Et gammelt sagn, der var virkelighed bag. Side 13
I 1951 fandt man en egekiste i Svenstrup
Da der kom russiske
vildheste til Vinderup
Side 14
I 1902 og nogle år frem kunne scener,
der lignede billedet her til venstre,
ses i Vinderup. Rytterne var en
af de lokale slagtere og hans slagtersvend.
Møder og arrangementer Side 16
Vinjes Torv 1, 7830 Vinderup. Tlf: 97 44 29 98
Hjemmeside: www.lokalarkiver.dk/vinderup
Email: mail@arkivet-vinderup.dk
Arkiv Nyt Nr. 31
Åben: Mandag
1
19-21 Onsdag 13-16 Fredag
Forår 2010
10-15

Bestyrelsen
Formand
Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, 7830 Vinderup Tlf. 51 28 85 54
E-mail: kurt@arkivet-vinderup.dk og 97 44 36 01
Næstformand
Ninna Weis, Birkevej 1, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 15 14
Kasserer
Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 10 75
Sekretær
Boye Bruhn, Skrænten 29, Sevel, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 61 04
Johannes O. Hansen, Åglimt 33, Mogenstrup, 7800 Skive Tlf. 97 54 41 16
Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel, 7830 Vinderup Tlf. 97 54 18 00
Harry Klith, Østparken 1, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 62 48
Suppleanter:
Svend Nielsen, Vinderupvej 19, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 60 76
Jens Kr. Lund Jensen, Solskrænten 5, 7540 Haderup Tlf. 97 45 25 20
Revisorer:
Johannes Mikkelsen, Klostervej 16, Sevel, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 80 98
H. P. Christensen, Østparken 10, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf. 62 75 12 20
Faste udvalg
Mødeudvalg
Fmd. Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 10 75
Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel, 7830 Vinderup Tlf. 97 54 18 00
Harry Klith, Østparken 1, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 62 48
Boye Bruhn, Skrænten 29, Sevel, 7830 Vinderup Tlf. 97 44 61 04
Johannes O. Hansen, Åglimt 33, Mogenstrup, 7800 Skive Tlf. 97 54 41 16
Daglig leder af Vinderup Egnshistoriske Arkiv
Bodil Møller, Pilevang 1, Sevel Tlf. 97 44 84 41
Udgives af Vinderup Egnshistoriske Forening,Vinjes Torv 1, Tlf. 97 44 29 98
Redaktør: Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4 Tlf. 51 28 85 54
E-mail: kurt@arkivet-vinderup.dk
Alle bidrag til bladet sendes til ovennævnte.
Oplag: 300 stk. ISSN: 1903-9697
Arkiv Nyt Nr. 31 2 Forår 2010

Til medlemmerne
Vi er nu startet på et nyt år med større mængder sne og kulde, end vi har set i
mange år. Mon ikke de fleste efterhånden er kommet dertil, hvor man længes
efter foråret!
Det kommende forår betyder også, at tiden er inde til kontingentbetaling. Kontingentet
er uændret fastsat til 75 kr./person.
Det er ikke nødvendigt at gå på posthuset for betalingen, man kan altid betale
på Arkivet. Eller endnu bedre: betal via netbank, det vil glæde kassereren!
Der indkaldes til
GENERALFORSAMLING
onsdag d 24. marts 2010 kl. 19.30 på Arkivet
Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer
2. Formandens beretning
3. Arkivleder Bodil Møller orienterer
4. Fremlæggelse af regnskab v. Gustav Lind
5. Fastsættelse af kontingent for 2011
6. Indkomne forslag
7. Valg.
Til bestyrelsen: Ninna, Gustav, Boye og Kurt. Alle er villige til genvalg.
Suppleanter: Svend Nielsen, Ejsing og
Jens Kr. Lund Jensen, Haderup
Revisor: H. P. Christensen, Ejsing
8. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til
formanden senest 10 hverdage inden generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen vil Bodil Møller fortælle om årets gang på en gård.
Foredraget er ledsaget af billeder fra en gård her på egnen.
Den nye udstilling
Bestyrelsen og andre frivillige har i vinterens løb arbejdet med at lave den nye
udstilling, som fortæller om de handlende, der i tidens løb har har haft et levebrød
i de 5 sogne. Det arbejde er ved at være tilendebragt, og vi vil gerne indbyde alle
interesserede, medlemmer såvelsom ikke-medlemmer til åbningen.
Udstillingen åbner d. 6. marts kl. 10.00
Arkivet vil gerne byde på en kop kaffe m.m.
KG
Arkiv Nyt Nr. 31 3 Forår 2010

Pluk fra udstillingen på Arkivet.
Lørdag d. 6. marts bliver den nye udstilling på Arkivet åbnet. I får her et lille udpluk
fra udstillingen fra en af de små butikker i Ejsing Sogn.
Ishuset på Egebjerg Remme 1962 -
1981
Egebjergvej 33.
Margit Danielsen fortæller:
Min mor Emma Danielsen tjente
som husbestyrerinde på Viborgegnen i
perioden 1952-1959. Hun var alenemor
med et par tvillinger, Margit og
Aksel. Det sidste sted hun tjente til
livets ophold for sig og sine, var i Jebjerg.
Det var svært for hende, og hun
besluttede da at købe et hus. Og sådan
blev det. Sidst på vinteren 1959 købte
hun et lille stråtækt hus på Egebjergvej
33 for den nette sum af 7.000 kr.
Hun var meget fattig. Margit husker,
hun lavede havregrød på et primusapparat.
Møbler havde hun ingen
af, gardiner fik hun forærende af en
nabo. Hun fik kredit i Brugsen og betalte,
når hun havde arbejde. På et tidspunkt
havde hun sparet sammen til en
kamin, så familien kunne få varme. Et
stort fremskridt.
I nabohuset boede Jens M. Nielsen
(Jens This’) sammen med sin gamle
mor, Ane.
Jens og Emma besluttede i fællesskab
at drive kioskhandel. Det skulle
være på mors grund, fortæller Margit.
Så der kom endelig en lille gul kiosk
op at stå omkring 1962. Margit husker,
at hun næsten ikke sov af bare spænding
i dagene, indtil den stod der.
Vareudbuddet var slik, chokolade,
is, pølser, sodavand, skærekager og lidt
legetøj, og hvis man gik til Jens, kunne
man købe cigaretter – én ad gangen!
Arkiv Nyt Nr. 31 4 Forår 2010

Senere kunne det være hele pakker.
Den enkelte handel kunne være fra 5
øre til mange kroner.
Stedet blev besøgt af mange af egnens
unge mennesker, der var storforbrugere
af is, pølser og sodavand, men
også familier på udflugt en søndag
eftermiddag gjorde holdt for at købe en
is. På det tidspunkt blev sommerhusområdet
ved Hostrup Strand bebygget,
og der blev pludselig en livlig trafik
ned forbi Emma og Jens’s ishus. Margit
husker, at der ofte holdt lange rækker
af biler i vejsiden. Man handlede i
kiosken/ishuset på vej til eller fra sommerhuset.
Emma og Jens This fik på
den måde kendskab til mange menneskers,
ikke mindst unges menneskers,
liv. Det var en form for et fristed for
dem.
Efterhånden blev kiosken for lille,
og om vinteren var det ikke rart at stå
ude i kulden og spise pølser. Derfor
indrettedes i den ene ende af huset et
rum til handel, og der blev opstillet
spilleautomater. På den tid var TV ikke
hvermandseje, så derfor fik de unge
lov at kigge gennem den åbne dør ind i
Emmas stue for at se på det TV, der
var opstillet der. Margit husker, at der
ikke var ret meget privatliv. Men nøden
tvang dem jo til at finde indtjeningsmuligheder,
og så måtte man tage
de ulemper med, som det medførte.
Det var også hyggeligt ind imellem.
Åbningstiden var lang, for der var
åben næsten hele døgnet alle ugens
dage. Var der ikke åben i kiosken, så
blev der banket på dør eller vindue.
Omkring 1970 blev det til en meget
større kiosk. Emma og Jens skiftedes
til at passe kiosken. Salget gik strygende.
Så var der pludselig udsolgt. Begge
frysere var tomme, og Margit eller
Aksel blev sendt af sted til Rønbjerg
efter mere is. Hun husker også, når der
ikke var pølser og varm kakao nok. Så
kom Jens farende ind i køkkenet og fik
Emma og Margit sat i gang med at
varme mere på komfuret.
Varerne blev leveret af Lækkerland,
Rønbjerg Is, købmand Møller i
Skive, og pølser hentede man til at
begynde med selv på Skive slagteri.
Margit husker tydeligt turene til slagteriet.
Der fortælles, at ejeren af Rønbjerg
is på et tidspunkt spurgte slagteridirektøren,
hvorfor slagteriet ikke
kørte pølser ud til kiosken på Egebjerg
Remme. Ja, grunden var, at man ikke
troede, der var salg nok til, at man ville
køre efter det. Direktøren blev inviteret
med på besøg i kiosken, og her kunne
han ved selvsyn se al den tomme emballage
fra pølserne. Så fik piben en
anden lyd, og efter den tid fik kiosken
regelmæssigt besøg af varebilen fra
Skive slagteri !
Jens var en meget vigtig del af kiosken,
husker Margit. Han var ualmin-
Arkiv Nyt Nr. 31 5 Forår 2010

delig rar og hjælpsom. Han kunne ikke
sige nej. Hun er ikke sikker på, at han
altid fik indkrævet hvad kunderne kom
til at skylde, men det tog både han og
Emma nu ganske roligt. Økonomisk
gik det bedre.
De samlede også kogler og købte
kogler til videresalg af mennesker i
omegnen. Koglerne blev sendt til Børkop
og blev der brugt til kranse og
dekorationer.
Da Jens’s mor døde, begyndte han
at komme meget hos Emma rent privat.
De havde et godt forhold til hinan-
Fra Vinderup skrives til Viborg Stiftstidende:
Købmand Knudsen i Vinderup havde
ved Rønbjerg Station et hus, som
han gerne ville have flyttet hjem til
Vinderup. Han sluttede derfor akkord
med en vognmand om at køre huset til
byen, hvilket så foregik i tirsdags.
Det nødvendige mandskab fik efter
en del anstrengelse huset læsset, og
bygningen begyndte nu så småt at skride
ad Vinderup til. Turen gik ad Est-
De flyttede huset!
den, satte pris på hinandens selskab og
fulgtes ad i byen som par. Det endte
med, at han flyttede ind hos Emma.
Margit betragtede Jens som en slags
stedfar. Da Jens blev pensioneret i
1981, lukkede de kiosken. En god tid
var forbi. Mange glade mennesker har
besøgt deres sted og har fået en venlig
og god modtagelse.
Jens døde d. 28.feb. 1998. Kiosken
blev stående indtil d. 23. feb. 2007,
hvor den brændte sammen med Emmas
hus. Emma døde d. 7. dec, 2007.
H. Klith
vad, Flyndersø Mølle over Sevel til
Vinderup.
Det gik også meget heldigt, indtil
transporten nåede Sevel by; her havde
de gode Sevel borgere slet ikke tænkt
sig den gang, de plantede træer ved
siden af vejen, at der kunne komme et
helt hus trillende ad landevejen, thi her
var for lidt plads, for lidt ”husrum”; de
høje træer rækker deres grene ud over
vejen og favnede huset så kærligt, at
Fortsætter på side 16
Arkiv Nyt Nr. 31 6 Forår 2010

Det skete for 75 år siden
I 2009 blev alle numre af Vinderup Avis helt fra 1932 og op til 2005 opmagasineret
på Egnshistorisk Arkiv i Vinderup. Det er en guldgrube at dykke ned i, hvis
man vil vide, hvad der skete her på egnen i gamle dage. Vi skruer her tiden 75 år
tilbage - til 1935:
Realskolebestyrer A. Rytter køber
Vinderup Realskole, der siden 1918
blev drevet af et aktieselskab. Nu er
der opført en ny bygning, indeholdende
4 lyse og rummelige klasseværelser
mod øst og fysiklokaler mod vest.
Overalt centralvarme, og i kælderetagen
moderne toiletforhold, håndvaske
og baderum. Også på kommuneskolen
sker der ombygning og modernisering.
Skolen har nu 5 klasseværelser, et
håndgerningslokale og et lærerværelse.
Elevtallet er 180.
I Ejsing har Statens Jordlovsudvalg
af godsejer A. Olufsen købt Ejsingholm
på 428 tønder land. Pris 280.000
kroner, i 1924 havde Olufsen givet
450.000 kroner for gården. Det er hensigten
at udstykke Ejsingholm til
bunds, og man regner med oprettelse
af ca. 20 husmandsbrug og to mindre
gårde.
Sevel Sparekasse har købt en grund
af maler Christensen for 4.000 kroner
og lader her bygge en ny sparekassebygning
i løbet af sommeren. I Vinderup
udbydes 10 villagrunde og haver til
salg, beliggende ved Nylandsvej og
ved Møllersvej og med kloak, vand og
elektricitet.
I maj berettes, at arbejdet med Oddesundbroen
skrider rask fremad, bl. a.
med støbning af bropillerne. Der vil gå
mindst et år med forberedelserne til
overbygningsarbejdet, men næste sommer
vil broen begynde at tage rigtig
form.
Der er to gårdbrande på egnen,
nemlig i Damgård i Ryde, hvor et
snedkerværksted brænder, og i Damgård
i Handbjerg, hvor tre udlænger
nedbrænder helt. Egnen får to nye
sognefogeder, nemlig Niels Chr. Mortensen,
Egebjerg, og Laurits Madsen
Moesgård, Ryde. I Sevel bliver Jørgen
Hedegaard antaget som ny graver og
kirkebetjent.
Vinderup Husholdningsforening
bliver stiftet med følgende bestyrelse:
Fru Dalby, Bjert, fru Maarbjerg, Hasselholt,
fru Møller, Hasselholt, fru
Hyldgaard, Ejsing, samt fru Priess, fru
Bjørnkjær og fru købmand L. Nielsen,
Vinderup. (Der nævnes ikke fornavn
på fruerne! )
Fra det kirkelige område berettes,
at den gamle altertavle i Sahl kirke er
blevet istandsat på Nationalmuseet i
København. Inden hjemturen var den
udstillet på museet en uge og samlede
en stor beundrende skare. I kirken i
Vinderup er der installeret tunghøreanlæg
for de, som hører mindre godt.
Arbejdsløse og deres hustruer indbydes
til samvær i menighedshuset med tale,
sang og underholdning. Pinsevækkelsen
holder møder i private hjem, og det
første Oxford-møde afholdes i Vinderup.
En rask mand i Ejsing, 63-årige
husmand Jens Nielsen, besøger sine
børn i København, og turen frem og
tilbage gøres - på cykel.
Af de mere muntre indslag kan
Arkiv Nyt Nr. 31 7 Forår 2010

nævnes en fodboldkamp mellem tykke
og tynde borgere i Vinderup. I referatet
af det store opgør hedder det: "Det
hænder, at de daglige gnidninger mellem
borgerne i Vinderup slår ud i lys
lue. De deler sig i to lejre, eftersom
deres legemlige anlæg byder dem. Det
er de magre og forsultne, der kæmper
mod deres velnærede og mætte medborgere.
- - - Man så denne gang ikke
noget til byens læger. Det er også lidt
utiltalende, når de møder op ved en
sådan lejlighed. Det minder noget om
rovfuglen, der holder til i nærheden af
slagmarken." Om kampens resultat
nævnes intet. Ej heller er der navne på
de tykke og de tynde.
Også dengang var der emsige Pvagter,
se blot dette læserbrev fra 5.
februar:
Er vi landboere velkomne i Holstebro
?
Undertegnede, der var inde at
handle i 2 forretninger paa Store Torv
i Holstebro torsdag den 24. Jan. 1935,
tillod sig at parkere bilen på torvet.
Der fandtes ikke een eneste gris på
torvet på det tidspunkt, grisetorvet var
sluttet flere timer tidligere.
Jeg tillader mig at anføre følgende
rapport fra Hr. politibetjent Bach samt
anklageskrift og bødeforlæg fra Hr.
politimester Hallund:
I anledning af omstående rapport
tiltales slagtermester Carl Pedersen,
Vinderup, herved for at have overtrådt
lov nr. 129 af 74. april 1932 paragraf
2.
Såfremt tiltalte vedgår at have gjort
sig skyldig i den forseelse, hvorfor han
sigtes og ønsker sådan afgørelse, kan
sagen i løbet af 14 dage afgøres uden
retslig forfølgning ved erlæggelse af en
Holstebro Politikasse og Holstebro
kommunekasse tilfaldende bøde af 4
Kr.
sign: Hallund.
Betalt
J. Chr. Grønkjær.
Ordlyd af politirapport:
Forannævnte automobil Ø 11173
var i dag kl. 17,55 parkeret på det sydøstlige
hjørne på Store Torv, desuagtet
det på stedet er tilkendegivet, at al
parkering indtil kl. 18 er forbudt på
torsdage.
Arkiv Nyt Nr. 31 8 Forår 2010

Automobilen var endog parkeret op
til selve skiltet om forbudet, hvilket
skilt jo er anbragt i den runde helle.
Sigtede blev ikke truffet til stede, og
han er således uvidende om, at der er
indgivet rapport.
Torsdag den 24. jan. 1935. sign.
Bach, Politibetjent.
Den 28 jan. 1935 mødte Sognefoden
op og afkrævede mig en Bøde på 4
Kr., som straks blev betalt. Det Skilt på
Torvet er sikkert opsat for at sikre Grisetorvet
Plads om Torsdagen; men da
Torvet forlængst var sluttet, synes jeg,
det er misforstået Nidkærhed fra Politibetjentens
Side at reagere. Tænk:
Bilen stod der 6 Minutter, før det var
tilladt, Bilen generede hverken Færdslen
eller de forlængst bortdragne Grise.
Hvilken Opdagelse for en Politibetjent:
Funden en Bil på Torvet 6 Minutter,
før det var tilladt. Mon han ikke
trænger til Forfremmelse efter denne
Dåd?
Kan Handelsstanden i Holstebro
være tjent med en sådan Optræden fra
Politiets Side?
Det er ikke nemt at se alle de mere
eller mindre umulige Plakater, der
bliver Opsat: men i andre Byer har jeg
hørt om Politiets Elskværdighed ved
enten at give en blid Henstilling eller,
hvis Billisten ikke er tilstede, da at
skrive en Seddel og lægge i Bilen for at
advare vedkommende mod Gentagelse;
men det er måske i de Byer, hvor Politimesteren
selv kører Bil.
Jeg har nu i snart 12 År kørt Bil
uden at få Bøde eller Henstilling fra
Politiet. Er det så underligt, at man
føler sig lidt ilde berørt, når man så
pludselig finder sig pr. Kancellistil
benævnt "Sigtede" ligesom en anden
Storforbryder.
Vinderup, den 31, januar 1936.
Carl Pedersen.
Slagtermester, Vinderup.
Et par annoncer løfter sløret for
visse konflikter i det ellers så fredelige
Djeld.
2. juli, annonce: Udskrift af forlig
den 26. april d. å. i retten i Holstebro i
sag: Gårdejer N. N., Djeld, ctr. gårdejer
A. N., Djeld: Sagsøgte, A. N. ,
beklager at have brugt udtrykket Idiot
på en måde, der af sagsøgeren er opfattet
som fornærmelig, medens det naturligvis
ikke har været meningen, at dette
udtryk skulle forståes bogstaveligt
eller overhovedet som forringende for
modpartens agtelse. Til fuld afgørelse
af sagsomkostninger betalte sagsøgte
straks til sagfører Hviid på sagsøgerens
vegne 75 kroner.
9. juli, annonce: Meddelelse. Jeg
ser i sidste nummer af nærværende
blad, at der er indrykket et udskrift af
forlig den 26. april i retten i Holstebro.
Jeg synes lige, der skulle noget af vidneforklaringen
med. J. A., Djeld, som
var angiver og altså hovedvidne, stod
frem og sagde, at jeg havde sagt, at N.
N. var en stor idiot (dog ikke kraftidiot),
og det ville han give attest på, at
han ikke var. Dommeren siger: "De
give attest, det plejer at være læge".
Da jeg hørte, at N. N. kunne få så
vigtig en attest som af J. A., syntes jeg,
den var god til forlig. Forliget er afgjort
uden min underskrift, som J. A.
har blameret med. Nu kan læserne selv
bedømme sagen. A. N. , Djeld.
dach
Arkiv Nyt Nr. 31 9 Forår 2010

Der tales og skrives så ofte om eventyr,
men disse er som oftest foregået
langt borte eller fostret af fantasifulde
skribenter, så man ikke ved, om der
ligger en virkelighed til baggrund for
dem. Jeg kan fortælle et eventyr, som
de ældste på disse egne kan kontrollere,
og jeg vil henvise til Sevel Søndre
Sogn og den udvikling, som der har
fundet sted i de sidste 50 – 60 år. Før
denne tid lå denne egn så at sige uberørt
af, hvad der foregik ude i den vide
verden.
Jeg travede for noget over 50 år
siden med posttasken på ryggen ude
over Djeld og Herrup heder. Veje var
der få af, men når man ville respektere
Herrup og Bjørnkær gårdenes kornmarker,
kunne man sætte sin kurs i
hvilken retning, man ville, uden at
nogen ænsede det, og man var endda
Et eventyr om Sevel Søndre Sogn
Nedenstående er skrevet af Jens P.
Løvig i Holstebro Dagblad den 23. juli
1946 og her gengivet, idet stavemåden
er moderniseret, mens den oprindelige
tegnsætning er respekteret.
Jens P. Løvig blev født i Egebjerg i
Ejsing sogn i 1871. Som ganske ung
var han elev på den grundtvigske Vejstrup
Højskole, et ophold, der prægede
ham hele livet.
Han blev tidligt politisk bevidst, og
da han allerede som tiårig kom ud at
tjene som hyrdedreng, havde han øje
for småfolks trange kår. Det var derfor
naturligt for ham - da partiet Venstre
i 1905 blev splittet – at tilslutte sig
Eventyr!
Det radikale Venstre, og han var partiets
folketingskandidat ved valget i
1920. 25 år gammel købte han Lille
Nygård i Trabjerg og giftede sig året
efter med Sallingpigen Margrethe.
Meget hurtigt blev han betroet
mange tillidshverv i og udenfor sit
hjemsogn, men trods en travl hverdag
fik han tid til at skrive om alt det, der
lå ham på sinde, og i 1944 udgav han
en digtsamling ”Krummer”, der fik
megen ros.
Jens P. Løvig døde i 1956 knap 85
år gammel.
Boye Bruhn
kærkommen, uden at man havde et
ærinde. Det var et rigtigt slaraffenland
for vildtet. Urhanen skogrede og gjorde
tilnærmelser til det svage køn. Harens
lange bagben, som var dens eneste
våben, satte den i stand til at forcere
den høje lyng i store spring, og havde
ræven haft held til at stjæle et lam, en
gås eller i det mindste en hane fra en af
hedebønderne eller længere nord fra i
sognet, ja, så kunne den ligge her og få
kroppen tørret, mens den uden anger
fortærede byttet. Men ve den, om middagssøvnen
blev for fast; thi også dette
paradis havde foruden hugormene også
andre slanger. Min morbroder, Ole
Mundbjerg og hans nabo, Kristen Olesen
i Herrup var ivrige jægere, og kom
de ræven på skud, var pelsen forfalden
til udlevering. Ole både hørte og så
godt, mens Kristen Olesen var døv,
Arkiv Nyt Nr. 31 10 Forår 2010

dog ymtede onde tunger om, at han
godt kunne høre, hvad han ville høre.
Jeg kunne meget vel tale med ham,
men han havde jægerens hånd og øje.
Den milde Jacob Madsen blev hjemme
og passede sit arbejde og sin bedrift,
og så opkøbte han i øvrigt al den hede,
han kunne overkomme, hvad en del af
hans mange efterkommere nu nyder
godt af. Det var dog særlig, da brydningen
af kalken ved Sevel Kalkværk
tog sin begyndelse, at der kom fart i
opdyrkningen; thi kalktilførsel var
nødvendig, hvis man ville vente sig en
ordentlig afgrøde. Jeg har ved min
færden på disse og andre hedestrækninger
set mange mådelige småhjem.
Rug og kartofler var de afgrøder, man
særlig holdt sig til, og i kartoflerne
fandt den vilde spergel et rart værested.
Når husmoderen om formiddagen
var færdig i huset, skulle hun ud på
kartoffel-ageren at plukke spergel til
koen, og selv om bremserne endnu
ikke var kommen frem, bissede koen
alligevel, når den så sin malkerske
trisse hjemad med forklædet fuld af
den saftige spergel.
Kære læser! Hold nu det fremførte i
minde, tag så din bil, din cykel eller
måske din stav i hånd og følg så landevejen
i øst fra Skave og ned gennem
plantagen, der for øvrigt også er vokset
op i nævnte periode. Når du kommer
forbi skovfogedboligen ved vejen ad
skovridergården, gør så holdt, tør din
svedige pande og betragt brødrene
Simonsens gårde. Du kan godt sætte
dig i den søndre grøft og betragte Peder
Simonsens gård, velbygget og velplejet
er den. Betragt haven ud mod
vejen og drag dig så i minde, at for kun
få år siden var her kun hede. – Er dette
ikke et eventyr. Notér det, og fortsæt
øster på, der er mange dejlige gårde
med bugnende kornmarker. Se til højre!
Lidt fra vejen bor storbonden, Jens
Nygaard. For godt 20 år siden tog han
fat her med de bare næver på den øde
hede, og nu har han opdyrket op mod
100 tdr. land, bygget for ca. 100.000
kr., anlagt frugtplantage, har alt i maskiner
og 30 køer på stald med tilsvarende
opdræt. Folk siger så meget, de
siger også, at det hele er gældfrit. – Er
det ikke et eventyr. Bliv bare ved til
Hagebro, der fås sodavand til afholdsfolk,
og godt øl til de mest tørstige, og
langs vejen vil du få meget at se både
omkring kalkværket og længere øst på
indtil Haderup kirkevej. Alle de pæne
huse langs vejen er af meget ny dato.
Når du har slukket tørsten og noteret
det sete, tag så samme vej tilbage, men
når du er nået op på bjergbakken, kan
du godt tørre din pande igen og vende
dig mod nord og nordøst. 3 mil lige i
nord med udsyn over å og eng ligger
Skive by, samlingspladsen for fjandboer
og sallingboer. Har du ikke ondt i
lænderne, drej så ansigt og krop og se
ud over dette landskab, det har fængslet
mig så ofte, og aldrig har jeg nydt
skønnere udsigt.
Men jeg kom fra temaet. Når du
kommer forbi Lykkensprøve, tag så
med vejen til Herrup kirke. Den lille
kirkeby med skole, brugsforening,
købmandshandel, mejeri og alle slags
håndværkere og næringsdrivende er
vokset op i løbet af få år. Atter et eventyr.
Det bliver jo noget hen på eftermiddagen,
men fortsæt ad Kobborg og
Møgelvang med dens ca. 20 ny gårde,
som i løbet af få år er født ud af heden.
Omkring gårdene anlægges haver,
Arkiv Nyt Nr. 31 11 Forår 2010

der dog allerede er i god grøde. Disse
hedeopdyrkere er endnu i deres bedste
alder, og de er ranke af holdning; thi
de har taget teknikken i deres tjeneste
til at forrette det strengeste arbejde.
Køer og heste i velnæret stand trimler
sig i græsset eller gumler endnu i sig af
hvidkløveren, og bierne summer; thi de
er sikkert veltilfreds med at have fået
lyngen ombyttet med kløveren, og
honningen bliver ikke ringere. Hugormen
er forsvunden, den er ikke med i
kulturarbejdet, hvorfor ved jeg ikke.
De gamle spyttede sommetider deres
skrå i dens gab, så svulmede den op og
døde, men en gammel kone har sagt
mig, at hvor rugen groede, kunne hugormen
ikke leve, thi i spidsen af hver
rugkerne ses Vorherres ansigt, og derfor
er brød den rene gift for dette kryb.
Nå, men du har atter oplevet et eventyr.
Nu sætter mejeribestyrer Hans Pedersen,
Herrup af og til ½ million kg
sødmælk på sit regnskab, og lærer Jensen,
Herrup grunder over, om den store,
nye skole dog alligevel ikke r blevet
bygget for lille til at tage imod den
strøm af børn fra de unge familier i
Møgelvang, men det går vel. Sevel
kommune så ret, da den anlagde vejen
fra Salshøj til Herrup, det har allerede
givet bonus i kassen, og sparekassen
har ikke fortrudt, om den en enkelt
gang vovede sig noget langt ud. Panterne
har artet sig til den gode side.
Atter et eventyr.
Lad digterne hjemme ved deres
skrivebord istemme hymnen til hedens
pris og klage over dens forsvinden,
skønt de kun sjældent har aflagt den
besøg. Jeg elsker de bugnende marker
med lykkelige hjem i agrenes tavl.
Heden er symbolet på uvirksomheden
og ugideligheden i renkultur; thi også
selv på magrere hedejorder ser man nu
ret gode resultater, især hvor den pågældende
dyrker har været fremsynet
og begyndt på læplantning i tide. Jeg
fryder mig, når jeg kommer forbi egne,
hvor den store forandring er sket, kun
nager det mig, at jeg ikke også stillede
mine evner og kræfter til rådighed i
kampen mod lyngen. Denne kamp er
ført af andre, og jeg må nøjes med at
give dem min hyldest og tak.
Jens P. Løvig.
Man kendte sine lus på travet!
Daniel har andetsteds fortalt stort og småt fra Vinderup Avis fra 1935. Jeg har
også kikket lidt i den og faldt over denne lille artikel:
Indbrud i Vinderup.
Natten mellem fredag og lørdag
blev der hos købmand F. Kristensen
begået indbrud af den her på egnen
godt kendte Filies fra Rønbjerg.
Udbyttet beløb sig til 24 kr., som
henlå i kasseapparatet som byttepenge.
Om morgenen tidlig fangede statspolitiet
fra Skive tyven i dennes hjem i
Rønbjerg.
KG
Arkiv Nyt Nr. 31 12 Forår 2010

Et gammelt sagn, der var virkelighed bag.
I et gammelt nummer af Skive Folkeblad fra 1951 har vi fundet denne lokale artikel:
På Mads P. Jensens mark i Svenstrup
mellem Sevel og Vinderup er man ved
pløjearbejdet nu i efteråret flere gange
stødt på træstammer, og ved en nærmere
undersøgelse fandt man planker,
hvorunder der lå en del skeletrester.
Plankerne var altså en kiste. Den var
ret velbevaret, men dog så gammel, så
den var samlet med træsøm.
Pladsen, hvor fundet er gjort, er en
moseagtig eng lige ved skellet mellem
Sahl og Sevel sogne, og fru konsulent
Overgaard, Holstebro, der er kendt
som oldtidsforsker, og til hvem der er
sket henvendelse, anslår fundet til at
være en selvmorders grav. Langt tilbage
begravede man sådanne ved et sogneskel,
for at de ikke skulle gå igen.
Ved en samtale med en af de ældste,
der har boet i nærheden af finde-
Kisten og skeletresterne blev fundet her.
Tjenestepigen skulle have tjent på Toftgård.
stedet, Chr. Goderum, nu Sahl, der er
op i firserne, fortæller denne os, at han
mange gange som dreng har hørt gamle
fortælle, at der på pladsen her engang
for længe siden var begravet en
selvmorder. Det blev nu altid sagt,
fortæller Chr. Goderum, at det var øst
for sogneskellet, i Gadegårds jord, at
stedet skulle være; men så meget har
det så fejlet, så det var vest for, på Sahl
-siden af sogneskellet.
Men det gamle sagn talte altså
sandt.
Så vidt oplyser avisartiklen.
I sammenhæng hermed har jeg talt
med Vagn Mølgård, nu Hasselholt, der
på det tidspunkt tjente på en gård i
nærheden.
Han kan udmærket huske fundet og
oplyser, at man overvejede
at genbegrave skeletresterne
på Sevel kirkegård, men
alligevel valgte at grave det
hele længere ned, så det
ikke generede markarbejdet.
Vagn fortæller, at man
vidste, at en ung pige, der
tjente i Toftgård i Svenstrup
(Svenstrupvej 4), var
kommet i ’ulykkelige’ omstændigheder
og derfor
havde begået selvmord.
Men om det var hende,
man havde fundet, og hvornår
det skulle være sket,
vidste man ikke!
Arkiv Nyt Nr. 31 13 Forår 2010
KG

Da der kom russiske vildheste til Vinderup
Når man kigger i de gamle tinglysninger
for Vinderup by fra omkring 1900
og frem, får man indtryk af, at det var
lidt af et Klondyke. Der blev handlet
livligt med ejendommene, mange gange
med folk langvejs fra.
Men det passer jo også godt med, at
det var i de år Vinderup havde vokseværk!
En af dem, der øjnede muligheder i
byen, var en ung slagter ved navn Chr.
Frederik Laursen. Han kom som nygift
i 1902 til Vinderup fra Lunderskov
sammen med sin kone Maren Kristine.
Den unge Chr. Frederik Laursen.
De startede med at bo i Søndergade
28, der ikke eksisterer mere. Det var
her, bl.a. Morsings Konditori var i
mange år, men det forsvandt ved Vinderup
Banks sidste udvidelse.
Da Maren Kristine døde ½ år efter
at have født deres søn Carl Kristian,
flyttede den unge slagtermester over på
den anden side af gaden i en lejlighed i
Søndergade 17.
Det var også her, han havde sit
slagteri, ”Vinderup Eksportslagteri”,
der nok ikke var typisk for egnen på
den tid. Det får man et indtryk af ved
at læse, hvad sønnen på sine gamle
dage i 1981 skrev:
”Min far ejede Vinderup Eksportslagteri,
hvorfra han eksporterede kød
til flere lande, blandt andet til Rusland,
hvorfra han til gengæld importerede
russiske heste, en til to jernbanevogne
om måneden.
Disse vilde heste var indfangede
med lasso på de russiske stepper og
havde aldrig haft hovedtøj, sadel eller
seletøj på og kom så i jernbanevogne
til Vinderup. C. F. Laursen og hans
svend, slagter Petersen vænnede så
hestene først til at have en mand på
ryggen, skiftevis mester og svend, eftersom
de blev kastet af og sprang på
igen, og til sidst måtte hestene så kapitulere
og beholde manden på ryggen –
først på bar ryg – senere med sadel, og
når de var godt vant til dette, fik de
seletøj på og blev spændt for vogn, og
så begyndte hele ceremonien igen med
knækkede vognstænger, sprængt seletøj;
men mesteren og hans svend var
meget udholdende, hvad tid og kræfter
angår, og når de små flotte russere
blev spændt for slagtervognen, og
slagteren stolt kom kørende ud til bønderne
for at købe kreaturer og kalve,
ja, så faldt det meget naturligt, at der
blev lavet byttehandel med dyrene, og
slagteren havde så igen kød til eksport.
Jeg kan huske som otte-ni-årig
dreng, vi kørte til Kvium i Hjerm, hvilket
jo foregik i ponyvogn med buk, som
Arkiv Nyt Nr. 31 14 Forår 2010

Karen og Carl Laursen i 1904
det hed, og to store jyske heste for, at
min far pludselig sagde, da vi var i
nærheden af Handbjerg: ”Der kommer
en mand – (han nævnte navnet), - og
han har de to russere endnu, som jeg
solgte ham, da de var vænnet for
vogn.” Jeg syntes jo, det var en mægtig
begivenhed at se de to heste, som
var kommet helt ovre fra de russiske
stepper som vilde heste, og nu travede
de pænt og almindeligt hen ad landevejen.
Min mor kan jeg ikke huske, da hun
blev syg og døde, da jeg var ½ år. Senere
blev far gift med husgerningslærerinde
Karen Lykkegård Andersen fra
Sevelsted i Raast, som så fik til opgave
at opdrage lille mig.
Fra tiden i Vinderup har jeg kun en
enkelt erindring. Hvor gammel jeg
var? Jeg ved det ikke; men jeg var
nede i gården, måske for at lege, da
jeg pludselig fik øje på en stor ko, som
stod oppe på slagtervognen, og det var
mere, end jeg kunne tage. Jeg stak i et
vræl og løb med en vis mand i hælene
op ad trappen til førstesal, hvor jeg så
blev trøstet af mor Karen. Jeg har senere
fået fortalt, at det var en kalv,
som svenden var kommet med til slagtning;
men for mig, som var så lille,
virkede den som en stor ko.”
I 1906 solgte C. F. Laursen sit slagteri
til sin svend Gjevert Christian Pedersen
(født 1884), der var kommet til
Vinderup i 1903. Ad forskellige veje er
det med tiden blevet til Rose Poultry,
som altså på sin vis har over 100 år på
bagen!
Slagtersvend Pedersen i arbejdstøjet!
En stor tak til Claudia Krassel for tilladelse
til at bruge kopien af hendes far Carl
Laursens erindringer samt billederne.
KG
Arkiv Nyt Nr. 31 15 Forår 2010

Møder, arrangementer, ture m.m.
Hvor intet andet er nævnt, er mødestedet Arkivet, Vinjes Torv 1, Vinderup.
Lørdag d. 6. marts
Kl. 10.00
Onsdag d. 24. marts
kl. 19.30
Onsdag d. 26. maj
kl. 18.00
Onsdag d. 16. juni
kl. 19.30
Onsdag d. 25. august
kl. 19.30
Fortsat fra side 7
man besluttede at slå sig ned der foreløbig.
Nu var gode råd dyre, thi huset
spærrede al trafik; køres ud af stedet
kunne det ikke og læsse det af på vejen
var lige så galt. Trafikken var stoppet,
der måtte skaffes luft. 12 a 16 mand
kom nu i arbejde, fik fat i en masse
stiger og stående på disse savedes grene
af efter en større målestok, ja, to
2010
Udstillingen ”Handelslivet i landsbyerne ” åbnes.
Alle er velkommen.
Arkivet byder på et let traktement.
Generalforsamling i Vinderup Egnshistoriske Forening.
Dagsorden ifølge lovene.
Efter generalforsamlingen vil Bodil underholde med ”Et liv
på en gård”. Medbring kaffe
Bustur til Fur med rundvisning og besøg på Fur Museum.
Mødested brugsens parkeringsplads. Pris ca. 80 kr.
Medbring kaffe.
Sommermøde i indgangsbygningen på Hjerl Hede.
Tapio Juhl, der kom til Danmark som finnebarn 1943,
fortæller først om Finlands voldsomme historie med republikkens
opståen, borgerkrigen, landets selvstændighed i
1917 og tiden op til i dag. Efter kaffepausen beretter han
med denne baggrund om sin egen rejse til Danmark og tiden
efter. Medbring kaffe
Byvandring. Da det er under Vinderup Festuge, er det
endnu ikke fastlagt hvilke gader, der fortælles om.
Se nærmere i annonce i Vinderup Avis og på Arkivets
hjemmeside www.arkivet-vinderup.dk.
Medbring kaffe.
hele træer måtte endog fældes for at
skaffe luft, og endelig efter et par timers
vedholdende arbejde lykkedes det
at få huset ført igennem; sent om aftenen
ankom det endelig i al stilhed til
Vinderup og stilledes i række med de
andre huse.
Ovenstående stod at læse i Haderslev
avisen ”Modersmålet” den 23.
august 1902.
Boye Bruhn.
Arkiv Nyt Nr. 31 16 Forår 2010