Hvad tror danskerne på? - DanskOase.dk

More documents

Recommendations

Info

$mhtml:file://C:\Documents and Settings\Anders Damkjer\Lokale in$

8 AF MORTEN MUNCH Omvendelser under lup i Sheffield Interview med Maria Kiilerich Andersen, 29 år, etnografi-studerende fra Århus GØR ST.THOMAS NOGET SÆRLIGT FOR AT KOMMUNIKERE TIL UNGE? - Både ja og nej. St. Thomas har en gudstjenestekultur som er anderledes end den normale forventning om en traditionsbundet begivenhed i kirken, hvor det er svært at relatere til det kirkelige indhold. Gudstjenesterne i St.Thomas opleves snarere som en slags festival eller en koncert, og ud af det opstår der en nysgerrighed som nedbryder forbehold. KAN DU SIGE MERE OM HVAD DER KARAKTERISERER GUDS- TJENESTERNE I ST.THOMAS? - Selve prædiken-stilen er undervisningsbaseret og giver konkrete redskaber til hverdagen. Der er en karismatisk praksis, som giver god plads til at Guds Ånd kan røre mennesker i forbindelse med forbøn og tilbedelse. Mange oplever derfor Guds kraft konkret. Sproget er i det hele taget erfaringsorienteret, hvilket passer godt til unge, men der er blandt alle nye en refleksion over betydningen af deres erfaringer. DINE STUDIER VISER AT ST.THOMAS MENIGHED TILTRÆK- KER MANGE NYE OG AT MANGE BLIVER EN DEL AF MENIG- HEDENS LIV OGSÅ PÅ LÆNGERE SIGT. HVAD ER DE VIGTIG- STE ELEMENTER FOR MENNESKERS VEJ IND I KIRKEN? - Det handler om at fællesskabet gøres let tilgængeligt, og at kirkegængerne praktiserer en autentisk livsstil. De fleste kommer i kontakt med kirken gennem venner og er observerende i en tidlig fase før de bliver deltagende og dermed modtagende. - At opdage kirken gennem relationer skaber samtidig rum for at nye kan vandre med andre i en trosproces. Denne proces er afgørende for, at nye oplever frihed til at vælge sit eget tempo og sin egen vej ind i kirken. TEMA: KIRKENS KOMMUNIKATIONSUDFORDRING I DAG – om en kirkes forsøg på at kommunikere til unge i dag - En anden faktor er de såkaldte ’klynger’, fællesskaber indenfor kirken på 20-60 personer som mødes på et mere uformelt plan i private hjem, på pubber osv. Her lever bøn, lovsang, bibellæsning osv. sit naturlige liv i tæt samspil med en hverdagskultur, som er genkendelig for alle. HVILKEN ROLLE SPILLER KIRKENS LEDERSKAB FOR DET DER SKER I KIRKEN? - Lederne fungerer som rollemodeller og er meget respekterede. De leder primært gennem sit personlige eksempel og praktiserer den retning som tegnes gennem prædikener, og det vækker tillid. Der er stor fleksibilitet i kirken, fastheden består i at lederne vejledes ud fra kirkens værdier, og at de er ansvarlige overfor en seniorleder. BLIVER DE NYTILKOMNE OFFICIELT MED- LEMMER AF KIRKEN – OG ER DER VIGTIGE OVERGANGSRITER? - Betydningen af et formelt medlemskab er nedtonet. Kirken er relationsbaseret og nyes tilhørsforhold formes i klyngerne. Deltagelsen her er kendetegnet ved et aktivt engagement, og identifikationen med St. Thomas skærpes fordi klyngerne tegner deres egen vision funderet i f.eks. et diakonalt, missionalt eller kulturelt tema . En af klyngerne har på en hjemmeside et ’communityboard’ hvor der kan kommunikeres om bl.a. klyngeaktiviter, vidnesbyrd og bedeemner. Det bruges flittigt, og højner kommunikationen (www.thethingaboutit.com). SKER DER EN FORVANDLING I MENNESKERS LIV I DERES MØDE MED TROEN OG KIRKEN? - Mine informanter lagde særlig vægt på at de fik et nyt syn på hvad kirke kan være, og måden hvorpå de opbygger et forhold til Jesus. Mange oplevede at få hjælp til at leve sit liv ved at få sparring fra det kristne fællesskab og redskaber gennem undervisning. St. Thomas har pga. de elementer en terapeutisk virkning på kirkegængernes personlige udvikling, og denne proces tillægges stor betydning af alle. VURDERER DU DEN STÆRKE TERAPEUTISKE VÆGTLÆGNING POSITIVT ELLER NEGATIVT? - Selve udrustningsdimensionen har stor tiltrækningskraft på nye kirkegængere i St. Thomas. Der ingen tvivl om, at troen på Jesus er det grundlæggende i St. Thomas, men kritisk må man spørge om en sådan udrustende praksis ikke også er at finde uden for kirkens rammer, eftersom personlig udvikling og kompetencebevidsthed fylder mere og mere i vores samfund. Jeg tror, det er nødvendigt for kirken at komme til større bevidsthed om, hvad det unikke ved kristen discipelskab og modenhed er, fordi kirken i dag konkurrerer med et væld af andre personligheds udviklende tilbud, og fordi ingen længere har patent på definitionen af ’det gode liv’.
TEMA: KIRKENS KOMMUNIKATIONSUDFORDRING I DAG AF DAGLIG LEDER ANNE MIE SKAK JOHANSON Hvad tror danskerne på? Sociolog Thomas Willer er optaget af at ændre danskernes syn på kirken. På SommerOase 2005 gav han en analyse af danskernes tro og et bud på hvordan kirken kan få danskerne i tale. HVORDAN ER DANSKERNES FORHOLD TIL KIRKEN? Danskerne bruger ikke kirken særligt meget. Den Danske Værdiundersøgelse fra 1999 viser, at 12 % af danskerne bruger kirken mindst en gang om måneden, mens 17 % kun bruger den en gang om året. Alligevel har 2/3 et ønske om en religiøs og kirkelig markering ved livets nøglebegivenheder så som fødsel, bryllup og død. HVORDAN SER DANSKERNE PÅ KIRKEN GENERELT, HVAD GIVER FOLKEKIRKEN SVAR PÅ? Vi lever i en tid, hvor værdier og moral skrider. Men mennesker har brug for mening og de søger svar. Kirken opleves dog ikke som det sted, der giver svar ind i denne søgen. Kun 20 % mener at kirken kan give svar på moralske værdier. Kun 15 % mener at kirken kan hjælpe med familieproblemer. Kun 50 % mener at kirken kan give et svar på de åndelige behov mennesker har. Kun 11,5 % mener at kirken kan give svar på sociale problemer Mennesker i al almindelighed oplever ikke kirken på samme måde som kirken oplever sig selv. Kirken har et imageproblem. Det betyder at mennesker ikke ser hen til kirken, når de oplever vanskeligheder i livet, det være sig af moralsk, familiært eller socialt karakter. Ikke engang i åndelige spørgsmål opleves kirken som et sted der kan hjælpe. HVAD TROR DANSKERNE SÅ PÅ? Men tro er der nok af. 76,5 % af danskerne anser sig selv som troende mennesker. 68,9 % tror på Gud, 38,3 % tror på et liv efter døden, 9,5 % tror på et helvede, 20,6 % tror på synden, 35,7 % tror på telepati, 17,3 % tror på reinkarnation. Den åndelige interesse er et positivt udgangspunkt. Vores udfordring som kirke er, at møde danskerne midt i deres åndelighed, samtidig med at vi tager deres negative syn på kirken i betragtning. HVAD ER DET FOR EN SLAGS TRO DANSKERNE HAR? Generelt kan man dele danskernes tro ind i tre kategorier: 1) Den forbruger-orienterede tro Vi lever i et forbrugssamfund. Ikke nok med at vi er forbrugere rent materielt – det er vi også i forhold til f.eks. uddannelse, livsledsager og sågar trosmæssigt. Den ene aften går man til et kristent helbredelsesmøde og har en rigtig god oplevelse. Næste dag besøger man sin astrolog og får lagt horoskop. Den åndelige forbruger ”køber” det, som bliver udbudt i den sammenhæng, hvor man opholder sig. Denne forbrugermentalitet kommer til udtryk også i forhold til Gud. Så længe Gud kan give mig noget, som er godt og rart, er det fint, men hvis der kommer vanskeligheder, rykker jeg videre. 2) Den fragmenterede tro Selv om mange danskere giver udtryk for at værende troende, så fylder deres tro meget lidt. Troen tages frem fra tid til anden f.eks. i krisesituationer. Troen får på denne måde ingen livstilsforvandlende funktion. 3) Den modsætningsfyldte tro For de fleste danskere er det svært at tro i en verden præget af en naturvidenskabelig verdensforståelse bestående af argumenter og logik. Men i deres åndelige søgen beder de til ham. Troen bliver derfor fyldt af modsætninger – og fordi det er så svært at leve med troen privatiseres den. ” Mennesker i al almindelighed oplever ikke kirken på samme måde som kirken oplever sig selv. Kirken har et imageproblem. ” HVORDAN SKAL VI MØDE DISSE DANSKERE, SOM ER BÅDE ÅNDELIGE OG SØGENDE? Der er 4 faser når danskerne skal møde Jesus Kristus: • Deltagelse i et åbent og omsorgsfuldt fællesskab, hvor der er plads til søgere med deres spørgsmål. Fællesskabet skal være autentisk. • Undervisning og forkyndelse som møder konkrete behov i søgerens liv. Oplevelse af at undervisning giver en meningsskabende livstolkning. • Møde med det hellige – en åndelig oplevelse af Guds virkelighed. • Denne erfaring af det hellige forklares og fortolkes for den søgende som mødet med Jesus Kristus. Der sættes navn og ansigt på det hellige. Der er altså store muligheder for at række ud til danskere med evangeliet og give et svar ind i deres åndelige søgen. Det kræver dog, at kirken tør dialog og alternative mødesteder. 9
Page 1 and 2: Rapport fra SommerOase Omvendelser
Page 3 and 4: Protest fra højrefløjen! Som reak
Page 5 and 6: Temperaturen sneg sig op omkring de
Page 10 and 11: 10 AF BENT BJERRING-NIELSEN, SALT-L
Page 12 and 13: 12 Tanzania-Danmark Gensidig fornye
Page 14 and 15: AF BØRNEKONSULENT HELMI JENSEN Som
Page 16: DANSK OASE RUDE HAVVEJ 11 8300 ODDE

Hvad tror danskerne på? - DanskOase.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?