Øster Hornum andelsmejeri - Øster Hornum Portalen

Denne åreladning af leverandører gav anledning til en del omorganisering, praktisk såvel som finansielt,
men så vidt det kan ses foregik alt i rimelig fordragelighed.
Krise i 1930’erne
I slutningen af 1920’erne gjorde mejeriet meget for at højne kvaliteten af mælken. Blandt andet blev
der holdt oplysende foredrag om forholdsregler i forbindelse med mund- og klovsyge. På samme måde
holdt dyrlæge Jensen fra Støvring foredrag om kvægtuberkulose og der dannedes en tuberkulinforening.
I 1930 var den gamle dampmaskine blevet for svag til at trække de efterhånden mange nye maskiner,
så en ny maskine på 30 HK anskaffedes for 7.500 kr. I forbindelse hermed blev der installeret
anordning til opsamling af det varme vand. I det hele taget blev der fra tid til andet foretaget initiativer
til mindskelse af energiforbruget. Landbrugskrisen satte sig spor i form af nedsatte priser for det producerede.
Således ses et nedslag i priserne i mejeriudsalget på ca. 20 %. Det hele var dog ikke teknik
og økonomi, så der blev afholdt en fest 12. september 1932 i anledning af mejeriets 40 års jubilæum.
Der blev sendt invitationer ud til andelshaverne, en række forretningsforbindelser, personale, mælkekuske
og alle ”nulevende garanter fra mejeriets start”. Festen blev holdt i forsamlingshuset, hvor pastor
Kiilerich holdt foredrag og lærer Thuesen læste op.
Tidens politiske uro forplantede sig ind i andelsselskabet, idet det i oktober 1932 blev besluttet at indtræde
i Landbrugernes Sammenslutning (LS) uden dog éntydigt at tilslutte sig det aktuelle krav om ”at
tvinge kronen ned i forhold til Sterling, sådan at der kan fås 24-25 kroner for 1 pund Sterling”. Bestyrelsen
vedtog at sende formanden, Vilhelm Schøn til LS’s møde i Århus 9. november. Et andet udtryk
for den økonomiske krise i landbruget var bestyrelsens forslag om deltagelse, sammen med brugsforeningen,
at gå med i en forening kaldet ”Andelspenge”, der ville udstede egne A.P-sedler. Det ser ud til
at generalforsamlingen syltede forslaget, der herefter ikke for alvor kom op igen. Et andet tegn på at
krisen var en afsætningskrise ses af, at det i foråret 1933 blev besluttet, at andelshaverne selv skulle
aftage en del af det producerede smør, nemlig 1 kg smør for hver 500 kg leveret sødmælk. Pligten til
at aftage smør blev dog ophævet allerede efter et halvt år, idet smørpriserne igen var steget til et acceptabelt
niveau. Et forslag om at kun andelshavere kunne blive ansat som mælkekuske ser ud til snart
igen at være glemt. Et andet initiativ, der kom fra Landbrugets erhvervsudvalg, gik ud på at afregne i
check pålydende engelsk valuta. Initiativet skulle ses som et forsøg på at hæve den engelske valutas
kurs. Generalforsamlingen vedtog forslaget, dog med den eftersætning at var en andelshaver i akut
pengenød kunne der udbetales i dansk mønt.
Tekniske fornyelser
Kærneælter i mejeriet
Teknikken udviklede sig stærkt i disse år, hvilket kom til
udtryk i, at man begyndte at se på muligheden af at anskaffe
en ”bilvogn 2 ” til at køre mælk. Det blev dog ikke
umiddelbart til noget. Ligeledes gik man i 1935 over til en
ny måde at afregne på, nemlig at det ikke længere skulle
være flødeprocenten, der var afgørende, men fedtprocenten.
For at denne afregningsform kunne fungere, måtte
man bygge et laboratorium på mejeriet. Snart efter var det
et syrningsanlæg, der stod på ønskesedlen. Et sådant blev
anskaffet i 1936 og de 12.000 kr. det kostede, blev optaget
som lån i Landbosparekassen i Aalborg. Samme år anskaffede
mejeriet den første ”bilvogn” til mindst 40 spande
og der indlagdes centralvarme i form af et system med
damp i radiatorerne i mejeribestyrerboligen. Som sidste
store investering det år måtte man udskifte dampkedlen,
der var blevet kasseret af tilsynet.
2 En ”bilvogn” er betegnelsen for en gammel bil, hvor man afmonterer motor og førerhus. I stedet monteres lad
og stejrt, så der kan spændes heste for. Senere blev betegnelsen gummivogn brugt om sådan en vogn.
8