Søren Sørensen, Københavns Drengekor gennem 50 år - dym.dk

More documents

Recommendations

Info

112 A Anmeldelser nmeldelser I bogens hoveddel er indføjet indf0jet 3 biografiske skitser over Mogens W6ldike, Wöldike, Vilhelm Schepelern (sangskolens første f0rste skoleinspektør)spekt0r) og Niels Møller. M0ller. Biografierne er almene, ikke snævert snrevert rettede mod forholdet til drengekoret. Nærmest Nrermest på pä personen kommer man nok iden i den korte skildring av V. Schepelern, dette fme, akademisk fjerne og barnligt entusiastiske menneske, der nok i virkeligheden havde svært svrert ved at nå nä til en indre forståelse forstäelse av lærerne lrererne og børb0rnene på pä "hans" skole. Derimod går gär Søren S0ren Sørensen S0rensen ikke ind på, pä, hvilke personlige egenskaber det var, ud over de rent musikalske, der muliggjorde W6ldikes Wöldikes musikpolitiske indsats. Det må mä ikke glemmes, at de Laubske og Carl earl Nielsenske tanker i slutningen av tyverne ikke var almindeligt akcepterede, så sä lidt som W6ldikes Wöldikes folkeskolerelevans var det i de danske sanglærerkredse. sanglrererkredse. Når När det side 31 nævnes, nrevnes, at der til optagelse i den tredie sangklasse i 1931 kun var indstillet 30-40 drenge, skyldtes det ikke at sanglærerne sanglrererne på pä skolerne var ukendte med sangskolen, eller at de muligvis kunne have misforstået misforstäet optagelseskravene, men mest at mange sanglærere sanglrerere betragtede W6lWöldike, drengekoret og dermed sangskolen som et fremmedlegeme i det københavnk0benhavnske skolevæsen, skolevresen, som man ikke 0nskede ønskede at støtte st0tte på pä bekostning av "ens egen skole", selvom selv om man vidste at der til at oprette en sangskoleklasse ikke en gang krækrrevedes at hver k0benhavnsk københavnsk skole skulle "avlevere" en dreng. Problemet blev i nogen grad l0st løst ved at hver skole, fra og med oprettelsen av 2 klasser årlig ärlig i 1932, fIk Hk pligt til at indstille et sådant sädant antal drenge til optagelsesprøve, optagelsespf0ve, at det svarede til 2 drenge pr. drengeklasse. Gennem de fleste år är av sit liv har W6ldike Wöldike stået stäet i en kæmpende krempende position for synspunkter, som det har krævet krrevet netop hans rigt facetterede personlighed at få fä anerkendt og akcepterede. Skulle man vove, hinsides godt og ondt, at sammenstille en række rrekke av disse ofte kontrasterende personlighedsfacetter personlighedsfacetter, , måtte mätte det blive: hans eminente, næsten nresten professionelle diplomatiske evne, hans usandsynlige åbenäbenmundethed, hans varme, saglige optagethed, hans isnende, fjerne kulde, hans kompromisløse kompromis10se ubarmhjertighed, hans trofasthed overfor venner, hans væsens vresens absolutte autoritet, hans lydhørhed lydh0rhed overfor andres kvalifIcerede meninger, alt i en avslappet ydre, bevidst balance, men næpnreppe altid uden indre uro. Det er en kendsgerning, at W6ldike Wöldike skabte drengekoret; det modsatte udsagn, at drengekoret skabte W6ldike, Wöldike, er derimod usandt. W6ldike Wöldike ville have indtaget samme fremragende position, selv selvom om vejene havde vreret været andre, og drengekorstanken havde vist sig uigennemførlig. uigennemf0rlig. leg Jeg tror William Behrend havde ret, når när han i en artikel om dansk musikliv i tyverne i supplementsbindet til Salmonsens leksikon 1930 hævdede, hrevdede, at Ebbe Hamerik, lohan Johan Hye-Knudsen, Thomas lengen Jensen og Mogens W6ldike Wöldike var fremtidshåbene fremtidshäbene blandt danske dirigenter. Niels Møllers M0llers livs10b livsløb har formet sig som et rigt fIgureret Hgureret "contrapunctus in prolationem" til den en snes ar år ældre reldre W6ldiWöldikes, til dels over de samme motiver. Er dette rigtigt, vil viI de kommende 10 år är indebærebrere en fortsat rig udvikling. Disse år är skal med, hvis Niels Møllers M011ers livsindsats skal skaI gøres g0res op. Bogen slutter med en efterskrift "Tanker
ved jubilæet", jubilreet", der berører bef0rer korets fremtid. Søren S0ren Sørensen S0rensen har her adskillige kloge bemærkninger, bemrerkninger, men forbigår forbigär to væsentlivresentlige temaer, som jeg fmder rmder b0r bør behandies. behandles. Det f0rste første drejer sig om vort forhold til Palestrinatidens musik. Ser vi ikke fortsat denne musik i Cæcilianismens Crecilianismens romantiske, serafiske skær? skrer? Kunne ikke en anden fortolkning vise andre sider av denne musik, der bragte os nærmere nrermere til tiden og til de talrige mesterværker mestervrerker fra århundredet ärhundredet før f0r Palestrina? Søren S0ren Sørensen S0rensen taler side 19 på pa baggrund avet av et citat av Woldike Wöldike om "oplevelsen af de gamle værker vrerker i deres originale klangbillede klangbillede", ", der skulle realiseres gennem drengekoret. Men ligesom Laubs abstrakt-æstetiske abstrakt-restetiske opfattelse av den danske folkevise, trods dens skønhed, sk0nhed, næppe nreppe dækker drekker udsagnet iden i den middelalderlige dansevise, dækker drekker den gængse grengse opfattelse av femtenhundredtallets musik næppe nreppe denne den ne musiks fulde udsagn. Realisationen av denne tids musik kræver krrever for det første f0rste mands-alter, hvorved optranspositionen av musikken kan undgås, undgas, og hvorved først f0rst det bliver muligt at gøre g0re langt den største st0rste deI del av denne musik (inklusive Palestrinas) tilgængelig tilgrengelig i klingende form. Korklangen vil herved miste noget av sin æteriske reteriske kvalitet, men til gengæld gengreld blive mere jordnær jordnrer og fyldig ikke mindst takket vrere være de dybere basser. Dernrest Dernæst bliver sp0rgsmälet, spørgsmålet, om ikke denne fyldigere korklang medfører medf0rer en ændret rendret opfattelse av musikkens rytmik, således säledes at den svævende svrevende rytme ikke blot svæver, svrever, men bindes stærkere strerkere til en betonet tactus, hvilket vil vii sige at synkopen skal høres h0res som synkope og ikke blot som betoningsskift. Denne skarpere rytmiske akcentuering er en livsbetingelse for udførelsen udf0relsen av Musikårbog Musikärbog 8 Anmeldelser Anmelde/ser 113 fx. Ockeghems musik, og mon den ikke har bevaret sin berettigelse hos PaIestriPalestrina? Hvilken udfordring for en stemmelæggerlregger at arbejde med mands-alter, og hvilken opgave for en studiekor på pä 15-20 unge mænd mrend og 8-10 drenge og for en leder, som formår formär at arbejde både bäde videnskabeligt og kunstnerisk med denne musik. Det andet spørgsmål sp0rgsmäl drejer sig om Set. Sct. Annæ-pigerne. Annre-pigerne. I hovedskolen optages der hvert år är 72 drenge og 40 piger fordelt i fire blandede klasser, hvor drenge og piger undervises sammen i hørelære, h0relrere, mens undervisningen i stemme stemmebrug brug differentieres av hensyn til drengenes arbejde i drengekoret og kirken og av hensyn til at pigernes stemmeudvikling i overgangsalderen ikke medfører medf0rer et stemmebrud. I det S-delte 5-delte gymnasium optages der et antal musikinteresserede drenge drenge og piger udefra, hvilket betyder at der i 0jeblikket øjeblikket går gär betydelig flere piger end drenge i gymnagyrnnasiet; dette gælder grelder også ogsä den matematiske linie. I koncert koncertärgangene, årgangene , 6.-10. klasse, vil der vrere være ca. 175 syngende piger, hvortiltiI kommer ca. 200 piger i gymnasiet, hvorav op mod halvdelen har modtaget samme hørelære- h0relrere- og sangundervisning som drengene. Det er utænkeligt utrenkeligt at dette "materiale" ikke vil blive eller kræve krreve at blive benyttet til at 10se løse store koncertopgaver indenfor det klassisk-romantiske og moderne korrepertoire med og uden orkester. En sådan sädan udvikling er vellangsomt vel langsomt pä på vej, men det bliver vanskeligt at fordele opgaverne ligeligt. Også Ogsä her vil viI der dog indenfor et andet repertoire kunne dannes studiegrupper med et begrænset begrrenset antal sangere, fx. et madrigalkor på pä 20-25 medlemmer med 8-10 basser og tenorer
Page 1: Anmeldelser 111 Søren Soren Søren

Søren Sørensen, Københavns Drengekor gennem 50 år - dym.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?